Time is never on my side or with you in life // Jack Connel

Noir smilede sødt til ham og fulgte ham ved siden af mens hun kiggede lidt undrende rundt efter sin jakke der tilsyneladende havde flyttet sig inde for den sidste halve time hun havde tilbragt med den fine herre jack connel. Hun mærkede et lille sørgmodig deprission fordi hun ikke kunne finde sin jakke mere og den var pist væk.
Hun sukkede lidt i det hun så pludselig lidt af den hvide jakke og sagde med en pegefinger rettet mod den"HEY! det min jakke" hun løb hurtigt hen til den og tog om den i det hun krammede den ind til sig og sagde mens hun gned dens side op af kinden på sig selv"Årh den må ha svævet her hen og så blot følt sig helt forladt" hun drillede let i det hun smilede til ham men stoppede så brat op og tog jakken på i mens i det hun sagde"Øhm ja du må da med glæde spørge om noget jack"

Jack viste ikke helt hvor han skulle begynde på sit sprøgsmål. der var så meget han gerne ville vide om Noir. ikke fordi hun var en anden vampyr. men hun var noget unikt. han kunne ikke forstå hvordan en skabning af natten havde så meget livs lyst og glæde. hun virkede jo mere som et overglad menneske. ''jo ser du.. jeg ville høre dig hvordan gør du det Noir.. hvordan kan du blive ved med at holde det menneskelige ved dig?..'' Jack rystede på hovedet ''Glem at jeg spurgte dig.. jeg vil ikke ødelægge dit humør..'' Jack blev irreteret ikke på hende men på sig selv.. han følte sig tåbelig.. det var jo ikke meningen at han ville ødelægge den glæde hun havde.
det var jo noget unikt. og det havde healene effekt på ham. det ransede ham langsomt. men han viste at det ville komme til at roede i nogle følser som nok var bedst at lade ligge.. ikke for hans men for hendes.. *dødens grimme ansigt er aldrig at få til at smile på sig selv.*

Noir smilede stille over det han sagde i det hun så mod ham med dette her normale smil og sagde med en forstående tone"det er helt okay du spørg og hvordan jeg gør det, fordi jeg glemmer aldrig hvem jeg er, eller hvad jeg var før jeg blev vampyr, dog benægter jeg heller ikke jeg blevet et væsen der generaldt er ondt af natur? altså tror det svære for drenge gener at være gode end pige gener i vampyr men jeg glemmer aldrig mig selv ... eller min dejlige familie eller solens dejlige varme, eller selveste blomsternes duft, eller madens dejlige smag og varianter, skønt jeg kan blive ked over jeg ikke kan spise is og alt det, men... men jeg elsker mit liv skam som det er, og jeg elsker mig selv og dem omkring mig, jeg ser at jeg ikke døde men fik en ny chance og nej jeg tror ikke på gud eller helved... skønt de burde findes djævle og engle altså...
men jeg glemmer aldrig hvem jeg virkelig er, skønt jeg naiv så ser jeg heller ikke noget godt i alle men jeg dømmer dem heller aldrig på forhånd, jeg kan som regl mærke når andre er venlig sindet til tidere og så bliver jeg tryk og forbliver mig selv tro... jeg føler ingen forskel andet end jeg har lyst til at bide nogen, nogen gange... eller blod ? men ellers er der ingen forskel i mig syntes jeg" hun grinte let og smilede rigtig sødt til Jack.

Jack smilede let. ''ved du hvad jeg ser når jeg lukker øjne Noir?'' hans ansigt blev mere alvorligt. ''Flere 100 personer der tikker, skriger eller kæmper for deres liv... vi er de monster der blev fortalt ikke fandtes.. jeg har ikke tal på hvor mange jeg har slået ihjel længer... jeg stoppede med at tælle efter nr. 523.. med ved at det er dobble så mange.. jeg vrider mig i søvne skriger efter forladelse..'' Jacks gispede efter vejret..
han kunne godt mærke at han havde taget hul på noget der havde lagt væk længe. spørgsmålet var om det var det klogeste. Han ville ikke havde at Noir så ham som et monster det ville være frygteligt. tanken om aldrig at kunne havde sådan en aften som denne igen skramte ham.. ''Jeg er ikke et menneske mere Noir og jeg ved det.. jeg holder fast på det men jeg er det ikke... jeg kæmper hver nat med at holde fast.. jeg er stolt af mig selv i nat jeg har ikke haft det så godt i lang tid men tanken om at det skulle stoppe skrammer mig.. tanken om ikke at kunne dele tanker snakke isteden for at true en på livet er modbydelig..'' Jack rømmede sig og kørte hånden igennem håret.. hvorefter han sukkede.. han satte sig ned i det grønne fugtige græs.. Han åbnede munden og begynde at synge langsomt. han havde ikke en tone i livet men man kunne mærke at det betød noget for ham.

'' O' Death
Won't you spare me over til another year
But what is this that I can't see
with ice cold hands taking hold of me?
When God is gone and the devil takes hold
Who will have mercy on your soul?
O' Death
O' Death
No wealth, no ruin, no silver, no gold
nothing satisfies me but your soul
O' Death
Well I am Death none can excel
I'll open the door to Heaven or Hell
O' Death
O' Death''
Jack sukkede og så op på Noir
''My name is Death and the end is here''

Jack lage sig i græsset. ''Min kære Noir.. tak for at du ikke løber skrigende bort som andre har gjort...'' han smilede op til hende.

Hendes smil falmede til en mere formel fremtoning end før og man kunne fornemme den trykkende atmosfære der nu steg, dog satte hun sig ned med de rav gule skindende øjne rettet direkte i perspektiv mod selveste ham der fortalte hende noget hvilket var Jack i dette her tilfælde. Hendes opmærksomhed var skam fuldt ud rettet mod ham og hun hørte hvert et ord han egenlig sagde til hende samt hun nikkede og sagde ja eller nej til det han nu sagde.
Dog da han sagde han havde dræbt så mange gav hun et lille gisp fra sig men lod det falde til jorden da hun så hvor angre fuld han var over det han egenlig havde gjordt, men det lå jo os i deres natur som vampyr at fange og dræbe eller blot suge fra byttet og sådan var det jo i blodruset.
Hendes finger strøg let over hans hårlokker i det hun havde rejst sig op med vampyr fart og stod nu over ham blidt og berørte det dejlige hår af hans og sagde med en mild stemme"det helt okay Jack... det blodrus og ingen kan styre sig i det, vi er nød til nogen gange at slippe den menneskelige side men det gør os ikke mindre menneskelig... ser du, mennesker kan osse dræbe og de kan skam os gøre det for sjov... så vi ikke mindre mennesker end dem faktisk er vi mere menneskelig fordi de fleste af os dræber eller suger for at overleve... ikke for at dræbe for sjov... så vi er på mange punkter bedre end selveste menneskeheden selv... og vi har os selv været mennesker engang så vi er det overlegne og mere kloge væsen end mennesker, dog nogen er nok klogere end andre så derfor kan man aldrig sige hvem der bedst og hvem der dårligst ej hvem der ondest eller venligst..." hun smilede sødt til ham og satte sig ved hans side dog med godt mellem rum imellem dem og sagde"så tag du det helt roligt"

Jack smilede af hendes trøst.. det var en fantastisk følese at få lov til at komme ud med det der trængte. han viste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. hendes berøring havde været så afslappende. det minde ham om den gang hvor han var i live. det minde ham om en tid der var mere simple. det minde ham om Maria, hun pleje også at ae ham i håret. *Maria....* Jacks Øjne lyste plusseligt op med en faretruende glød. han var ikke sikker men hans skarbe sanser havde opfanget et eller andet.. *det er sikkert ikke noget* han kiggede på Noir. Jacks smil brede sig lidt. ''Er du bange for mig?''
Hans øjne lyste skarpt i natten. ''du skal ikke være bange for mig... alle er bange for mig...''
jack kiggede undersøgende på hende mens han ventede hendes reaktion. var det fordi han havde skramt hende eller følete hun sig ikke tilpas i hans nårvær. Jack ville saktens kunne forstå hende hvis det var tilfældet.. men det ville ave ham nu noget så meget hvis det var tilfældet..

Hun så let hen mod Jack undrende *Hmm? har han opfanget noget* hun snuste let i luften men bagefter så til sig selv i det hun kiggede undrende rundt lidt da hans blik ikke var rettet mod hende men?? der var intet at se eller opfange og hun duftede fint nok så det kunne umuligt være en forfærdelig duft hun havde egenlig?.
Hun rødmede let i det hun sagde"er der noget galt Jack" hun så undrende på ham stadig med dette her nervøse blik men dog kun for at være nervøs om der var noget galt med ham eller var han blot sådan helt naturligt til tidere???.
Noir grinte let og sagde"haha jeg ikke bange for dig så bare rolig Jack, jeg faktisk ikke bange for nogen dog mest de trusler de kommer med men aldrig nogen sinde de der du ved ? folk og sådan så det vil os være dig, dig er jeg skam slet ikke bange for fordi vi vampyr begge to og jeg regner da ikke med du vil gøre mig noget nu når vi sidder her og slapper af og snakker og alt det" hun smilede sødt til ham og strøg let sit lange hår med sine finger og sagde"Hey vil du se noget fedt!? okay beskriv hvordan du vil ha jeg ser ud altså hårfarve og øjne og kroppen så skal du se noget sjovt eller måske vise et billede, et eller andet så skal jeg vise dig en af mine evner" hun smilede og ventede til han sagde noget fordi så ville hun forvandle sig til det han sagde eller gøre sit hår den farve han ville have, for at vise hun var en slags formskifter eller kameleon ? af en slags...

Jack kigge på Noir '' bare nogle fulde mennesker på vej hjem fra byen. det lyder til at de ville tage en genvej gennem haverne.. de kommer ikke den her vej.''
Jack lytte hurtigt efter. ''de er væk nu'' Jack kigge undrene på Noir. Jack tog sin tegne bog op og viste Noir billedet af en mulat pige på ca 16 år. ''det er min Maira's tip, tip, tip, tip, oldebarn.'' han smilede over hele ansigtet. han stirede ned på billedet selv om det er så længe siden kan man stadig se hende i dem. han smilte igen. ''hun har Maira's øjne og smil.'' han kiggede op på Noir igen med et blidt ansigts udtryk.

Noir lukkede øjnene i det hendes øjne blev let hvide i det og langsomt kunne man se højde og ansigts udtryk samt krop og det hele forvandle sig indtil den lille pige på selveste billedet viste sig og et smil over hendes læber kom frem i det hun sagde"tadaaaa se jeg kan forvandle mig til andre" hun blev langsomt sig selv igen i det hun smilede sødt og strakte sig let og prøvede at finde lidt balance i det hun havde det lidt underligt stadig med at forvandle sig sådan midt ude i det blå eller blot i det hele taget forvandle sig egenlig det var hun ikke helt mester i men det var som om det var noget der havde slumret i hende helt fra barnsben mærkeligt nok fordi hun var jo menneske til at starte med. Hun satte sig stille ved jacks side med et smil og sagde"hva syntes du"

Jack kunne næsten ikke tro hans egne øjne. ''Det er meget inponerende Noir''
Han prøvede stadig at få fatningen til sig. han kunne ikke rigtig tro at den unge Vampyr Noir virkelig var så talentet men smatidigt ikke engang i stand til at fange sig egen mad. ''det ville jo ikke være dig at problem at jage hvis du bruger din evne Noir..'' Jack smilede til hende. ''Jeg har selv et trick eller to. For det første hvis du ikke har bemærket det så har jeg nogle vanvitige gode sanser..'' Jack gjorde et kast med hovdet i den retning hvor han havde hørt de fulde mennesker fra. ''Der udover kan jeg passere igennem alle faste matrialer så når jeg er i kamp.. Haha! ja du kan jo gætte dig til hvad jeg mener'' Jack kiggede sig omkring, han så ikke efter noget bestemt det var blot en gammel vane der holde ham i live. man kunne jo aldrig vide sig forsikker.

Noir grinte sødt og nikkede til at hun skam forstod ham ude mærket i det han jo var mere erfaren end hende men hun kunne heller ikke mester hendes evne sådan som hun ville kun til tidere vis den nu var i humør til at lystre hende åbenbart?.
Hun roede sig lidt i håret i det hun sagde mens hendes blik var fraværende"tja jeg ville ønske jeg kunne bruge den i kamp men jeg ved ikke altså mener jage du ved kamp og jage men altså ... jeg ikke så god i nu til at styre den evne men ja du har fuldstændig ret vis jeg forvandler mig til et almindelig menneske eller noget, men har brugt min evne til at få blod fra blodbanken egenlig ved at forvandle mig til en af leverandørene dog tager jeg ikke for meget blod fordi ellers vil mange folk jo os dø og så ville der ende med intet at være til os vampyr vis vi tog det blod der skulle gøre dem raske..." hun sukkede lidt og bed sig så i underlæben i det hun lagde sig let ned og så op mod himlen igen og sagde"jeg ville ønske jeg var mere magtfuld... når det gælder alt det kloge og jagning"

''HAHA! Åh... du aner jo ikke hvad du snakker om du er mægtig Noir du tror bare ikke på det. der er stor forskel på magt og dumdrestighed.'' Jack og sig til maven han havde ikke grinet sådan igennem i et stykke tid. ''ja jeg jager og kæmper for mit bytte.. tanken om at de ikke får lov til at forsvare sig tiltaler mig absolut ikke..'' Jack kiggede ned på Noir der lå ved siden af ham. ''du har den rigtig ide, du mangler blot at fin pudse den.'' Jack så lidt mere alvorlig ud *hun skal lære det før eller siden.'' Vi vampyre... vores styrke kommer fra menneskets blod.. tjo vi kan saktens leve af dyre blod men det giver os langt fra det vi har brug for.. det samme med blodposer... det er en nem løsning og det er med til at gøre så vi ikke bliver lagt for meget mærke til.. men ser du.. jo mere detikeret du bliver til jagten jo stærker bliver du.. du får erfaring og din tørst bliver stilet i en længer periode'' Jack kiggede Noir ind i hendes øjne. ''Din evne er super i kamp. men ikke i en mod en. den er perfekt til hvis du har mange modstander... du laver dig jo bare om til en af dine fjener så er der lige plusselig to af en. det vil skabe meget forviring og give dig overhånden.'' *hun skal bare tro på sin evne den er til at kontrolere men sikkert ikke uden vilje*

Noir grinte sødt i det hun betragtede jack og nikkede stille forder efter at sætte sig ovenlig op og kigge rundt mens hun overvejede om hun snart skulle til at vende snuden hjem af efter som Scars sikkert var pænt bekymret snart"nårh Jack jeg må måske os snart til at finde hjem af ellers ender jeg med at gøre Scars bekymret.".
Noir rejste sig lidt op i det hun krammede Jack inden og rejste sig så op det sidste stykke der var til strakt ryg og sagde med et smil hen over læberne"nårh men vi ses vel endnu en gang eller dag Jack når vores veje mødes eller noget" hun blinkede sødt til ham i det hun begyndte så småt at gå og sagde"tak for hjælpen i dag"
et smil var over hendes læber mens hun stod der sødt og smilede.