Temps de va et vient (ÅBENT EMNE! SVAR!!).

Amabelle hvilede sin albue på bordet, og støttede hagen i hånden. Den hvide dug på bordet viftede i briserne som blæste omkring deres knæ og ankler.
Det sorte hår omkring hendes ansigt, lå ikke stille særlig længe af gangen, på grund af vinden. Det blæste blidt om hendes blege kinder og mørke øjne. Øjnene var gemt bag nogle store solbriller, som sikkert havde været moderne i 80'erne, og nok også var ved at blive moderne igen.
Hun rettede sin opmærksomhed til bage til maden på hendes bord. En fin tallerken med blomsterprint i kanterne. Retten hed vist noget i stil med Artichauts vinaigrette. Det var nogle artiskokker i vinaigrette-sauce, eller sådan noget. Sådan noget ville hun aldrig sælge på sin café. Godt nok var det jo heller ikke en fransk café, men alligevel.
Hun havde ikke spist særlig meget, og hendes bestik lå fint ved siden af tallerkenen.
Amabelle lænede sig tilbage på stolen, og sukkede dybt. Solbrillerne skjulte næsten hele hendes ansigt, men man kunne selvfølgelig se hendes læber. De var store, fortrukket i noget som godt kunne være glæde.

Sammy stod udenfor resteuranten og kiggede ind. Hendes mørkebrune øjne hvilede på de mange forskellige typer, der var der. Men ét bestemt menneske, blev hun ved med at lade sit blik glide tilbage på. En pige, med sortbrunt hår- Hun sad og stirrede ned i sin tallerken, hvor printet i kanterne, matchede en lap på albuen, på Sammys jakke. Hun bed sig i underlæben og kiggede fortsat rundt på de mange mennesker...
Hun mærkede at hendes angst begyndte at kilde nederst i hendes hals og hun kiggede hurtigt væk. Væk fra alle menneskerne. Hendes claustrofobi begyndte også at prikke til hende og sige hun skulle komme væk derfra.

Hun trådte væk fra de mange mennesker og ud i den frie luft. Hun trak vejret ganske forsigtigt og mærkede en lun brise kærtegne hendes blege kind. Hun kiggede paranoidt til den ene side, som forventede hun nærmest at nogen stod ved siden af hende. "Bliv væk, Safira!" hvæsede hun så højt, at et par mennesker omkring hende kiggede mærkeligt på hende. Jamen, jeg vil bare lege lidt! sagde Safira i sit mest uskyldige tonefald. Lad hende nu! begyndte Belle plagende. Sammy stirrede vredt til den ene side. "I holder jer væk!" sagde hun stille. Hun hørte Safira vrænge sætningen, men hun teg stille, så snart at hun så Sammys øjne skyde vrede lyn.

Man ville aldrig have lagt mærket til, at Amabelle så hen imod den lille, lyshårede pige, som stod iblandt en masse mennesker som ventede på at komme ind på restauranten. Eller bare overvejede det. Man ville ikke have set det, på grund af se store solbriller som skjulte hendes øjne og nysgerrige blik.
Hun overvejede om den lille pige, var helt normal. Hun så meget sød ud, det var ikke det, men glimtet i hendes øjne, svinget i hendes øjenbryn, rynken omring hendes øjne - hun virkede en smule ophidset og rastløs.
Amabelle lod sine fingre løbe hen over kanten på tallerkenen, uden at tænke over om der kom bakterier på den, og ville gøre hende syg hvis hun begyndte at spise af maden, selvom hun ikke rigtigt havde tænkt at spise maden. Hun var simpelthen ikke sulten nok. Men hvorfor havde hun så købt det?
Hun strøg noget af de mørke hår om bag sit øre, så hun kunne se pigen igen. Hun var trådte væk fra de andre mennesker, klogeligt nok.