Ny på Job* Daelyn privat

Tid* 08:00
Sted*High school Di Morga
Omgivelser* overalt
Vejr* solen skinner udenfor
Tøj* en hvid skjorte samt et par sorte jeans og en gammeldags skoletaske(dem der i brunt læder) og er par sorte lædersko

Endnu en skoledag var ved at starte mange elever gik op og ned af gangene imens de snakke med deres venner imens de var på vej mod de lokaler de sku være i, klokken ville snart ringe ind og første time sku derfor snart starte, det var en normal dag for de fleste men ikke for alle, oppe på lærerværelset sad en ung ,mand og snakke med en anden lærer, denne fyr havde igen elever set før da han nemlig var ny og sku starte idag hvor ha sku ha sin første time som var Historie dog sku det vidst være med en klasse som de fleste lærer havde opgivet, Davy var denne ungemands navn, han smilede let da han enligt var i godt humør idag nu hvor han sku til at arbejde igen. han afslutte roligt sin samtale hvorefter han begav sig ned mod det lokale hvor hans sku undervise i første time, han vandre roligt ned af gangen imens de mange elver så efter ham og hviskede lidt bag hans ryg, dog opfatte han det ikke men smilede blot til de mange elever.
Kort tid efter stoppe han op foran et klasselokale og så på dørens nummer"301, ja det må være"her mumlede han let før han skubbe døren op og trådte ind i et tomt klasselokale, han sukke let hvorefter han gik hen til lærens bord og lag sin taske hvorefter han vendte sig om mod tavlen og fandt et kridt frem, han begyndte roligt at skrive sit navn på tavlen imens han vendte på sine elever, vis altså der kom nogle, klokken ringede ind og døren gik op hvorefter et par piger samt få dreng kom ind i lokalet og fandt deres pladser dog sad de og råbte til hinanden, Davy lag kridtet fra sig før han vendte sig om og så ud over klassen"hmm"kom det fra ham da der manglede en del elever.

Daelyn havde efterhånden droppet alt det, der havde noget mod skole at gøre. Den eneste grund til, at han til tider mødte op, var, at han kedede sig. Hvad havde han måske at lave udover at være her? Rende rundt i centeret og nappe folks punge og spendere deres penge på alverdens ligegyldige ting? Nah, det virkede ikke ligefrem lokkende.
Han nåede ind på skolen område netop som klokken ringede ind. Derfor gav det sig selv, at han som den sidste nåede frem til sit klasselokale. Han gjorde ikke engang noget forsøg på at skynde sig bare den mindste smule.
Han skubbede døren op og trådte ind. Alle de andre havde allerede taget plads ved bordene nede bagved, eftersom ingen ville sidde oppe foran, så han tog med et suk plads ved det forreste bord helt ude i højre side. Han tænkte ikke engang over at undskylde over for læreren at han var kommet for sent - læreren skulle bare være glad for, at han var mødt op...
Først da han kiggede op, gik det op for ham, at læreren var ny. 'Davy' havde han skrevet på tavlen. Det måtte vel være hans navn. Et skævt smil viste sig på Daelyns læber. Denne dag skulle nok forløbe forholdsvis let. Han havde erfaret, at nye lærere for det meste ikke var særlig strenge. De ville helst lige finde sig til rette, før de turde begynde at skælde eleverne ud.
Det viste sig at nogen af de andre tænkte det samme som ham. Hans kunne tydeligt høre en flok piger, der sad og snakkede nede bagved uden at gøre noget forsøg på at dæmpe deres stemmer.

Da de sidste elever var kommet ind bankede han let ned i bordet for at få elevernes opmærksomhed dog hjalp det ikke"kan jeg så få ro"sag han så højt og tydeligt med en ret alvorlig stemme som næsten gav ekko i lokalet, Davy betragte eleverne igen af dem gad åbenbart side forsatte dog sku han nok få lavet om på det, de fleste elever troede at nye lærer ikke ku være skrappe men de måtte tag fejl angående Davy, han drejede hovedet da døren gik op og en dreng kom ind og satte sig ned uden at gi en undskyldning *sikke uopdragne* tænke han let før han gik hen foran drengen og så skarpt ned på ham"hvad er dit navnknægt og hvorfor kom du forsendt? desuden du får en eftersending i det første frikvarter "svarede han hurtigt hvorefter han så let rundt, de fleste elever var nu stille efter at han havde råbt kun få snakke lavt sammen"alle rykker længere frem ikke noget med at sidde bagerst "sag han hurtigt og kormaderne(stves) hvorefter han så ned mod drengen foran sig igen, eleverne så dog blot på Davy som om han var skør dog var der en ung pige som rakte hånden op, Davy løftede hovedet og så hen på hende"ja dig?"sag han spørgende hvorefter han langsomt gik op mod tavlen igen"hvem er du enligt"spurgt pigen let, Davy smilede og lo let"davy er navnet og jeg er ny lærer her på skolen, men ikke flere spørgsmål frem med historie bøgerne" sag han roligt dog alvorligt.

Daelyn kiggede op da læreren kom hen til hans bord. Hans mund åbnede sig let, da han fik at vide, at han havde fået efter sidning. Han var lige ved at udbryde et højlydt hvad! men holdt det dog tilbage. Det var bare for meget! Men så igen… han kunne jo bare skride fra eftersidningen.
Han fik lukket sin åbne mund igen, trak på skuldrene og sagde henkastet; ”helt fint. Jeg hedder Daelyn, og det rager ikke dig, hvorfor jeg kom for sent.”

Han så til, mens han klassekamerater rykkede længere frem, som læreren havde bedt dem om. Heldigvis behøvede han ikke selv at flytte sig. Han kiggede på pigen, der rakte hånden op. Hvad var det nu, hun hed…? Det gik op for ham, at han ikke kunne over halvdelen af sine klassekameraters navne. De kunne sikkert hans. Han var jo ham dér Daelyn, der aldrig var der og hvis han en sjælden gang var der, mødte han ikke op til tiden.
Daelyn fnøs og hev sin historiobog frem. Historie havde altid været et af hans yndlingsfag og det havde ikke kun noget at gøre med at dæmoner, hans race, havde så meget med verdensudvikling at gøre. Nej, det var, fordi historie altid havde interesseret ham… om han så turde indrømmme det eller ej.

Davy rystede kort på hovedet af knægten "det sker ikke igen"svarde han kort før han nikke let til de elever som havde fulgt hans ord, han satte sig ned på kontorstolen imens han selv trak en stor bog ud af tasken før han med lethed slog op på den side han ledte efter før han løftede hovedet og så let rundt"jeg kan sige til jer alle at vis i ikke overholder mine få regler, skal jeg nok få sat jer på plads så sørg nu for at opfører jeg pænt og jeg vil behandle jer mere roligt"sag han kort samt alvorligt før han så ned i bogen"i skal læse side 309 til 313 og så skal i alle skrive en stil om en historisk person i selv vælger o stilen skal afleveres på mandag"sa han kort før han vendte blikket ned mod bogen.
Det så ud som om han ikke holdt øje med dem lige nu men det gjord han kam han lytte"og vis en af jer bryder stilheden så der eftersidning "sag han hårdt før han igen så ned i bogen, Davy ville sætte eleverne på plads han ville ikke lade dem få kontrollen langt fra og så ville han få dem til at adlyde, de ville vel se ham som en skrap lærer dog var der nogle af de piger som gik her, som så lidt forelsket på ham fordi han jo er en ret flot mand.
De fleste elever tav og begyndte at slå op i bøgerne for så at læse, Davy løftede hovedet let da der var ro og så let rundt før han rejste sig op og gik hen til et af vinduerne og så let ud imens han lod dem læse.

?

//videre på emne??//

//Ja. Havde bare glemt det, sorry >< //

//iorden//

Daelyn slog meget modvilligt op på side 309. Han nåede at skimte hele siden og halvdelen af side 310, før hans hjerne helt slog fra. Hans blik gled drømmende hen imod vinduet. Himlen udenfor var blå og næsten helt skyfri. Hvem der dog bare var derude lige nu… Hans øjne gled i, da han forestillede sig følelsen af den varme sol mod sin hud.
Han endte med faktisk at drømme sig så langt væk, at han gled halvvejs ind i drømmeland. Han vågnede først op, da hans hoved stødte imod bordpladen med et helt dunk. Han rettede sig lynhurtigt op og kiggede sig desorienteret omkring. Hvor var det nu, han var…? – nåja!
Han vendte sit blik mod bogen og måtte læse hele side 309 igen, fordi teksten var gledet ud af hans hoved. Han nåede dog ikke længere ind ned til det femte punktum, før han gav op. Han kunne overhovedet ikke koncentere sig om at læse, og at skulle skrive en stil også, fik ham til at sukke dybt og inderligt.
”Shit…” lød det lavmælt fra ham. Han kiggede op på læreren, der stod med ryggen til. Mon han kunne stikke af, uden at nogen opdagede noget…?

Davy sukke let imens han så ud af vinduet før han vendte sig om mod klassen og så rundt de fleste elever læste dog var der drengen fra før, han var vidst faldet hen godt klokken snart ringede ud så ku han få fat på ham, han smilede svagt hvorefter han gik over mod drengen"du skal lave dine ting knægt"svarede han kort før han løftede hovdet og så rundt, det var nu et godt job og det var rat at ku hjælpe de unge selvom han stadig selv var ung dog følte han sig kloger.
Klokken ringe ud og eleverne pakke hurtigt tigne sammen og smutte snakkende ud, få piger fnisede let da de kort så på Davy før det gik ud, Davy stod foran drengens bord for at sikkrer sig at han blev der, hans smil gled væk og blev afstattet af en alvorlig mine"sig mig hvorfor du ikke lytter, dæmon"sag han alvorligt, nu hvor de var alene ku han lugte at fyren var dæmon og hvorfor skjule det når han ku bruge det ord.

Et irriteret udtryk gled over hans ansigt, da læreren holdt ham hen. Og tilmed kaldte han ham for dæmon! Godt nok anså Daelyn dæmonerne for at være en overlegen race, men når ordet blev brugt på den måde, var det absolut ikke pænt.
"Lad være med at kalde mig det, dit latterlige menneske. Jeg har faktisk et navn!" lød det skarpt fra ham.
Han sendte læreren et tvært blik, før han vendte opmærksomheden mod sine skoleting. Hurtigt fik han pakket dem af vejen i sin taske, som han svang over skulderen. Han rejste sig fra bordet og gjorde mine til at gå. Han havde i hvert fald ikke tænkt sig at blive hængende bare for at få eftersidning.

Davy fnøs let da fyren pakke sine ting så han trode han barer ku skride, Davy trådte hen foran døren og lænede sin ryg mod den imens han så hen på drengen"jeg er ikke et menneske, prøv at brug din lugtesans knægt, jeg er Animagus"svarede han tørt, imens han lage hovdet let på skrå"MEN jeg kan fornemme at du ikke er den eleve som kommer alle dage, noget der ikke er så smart"sag han så alvorligt.
Davy betragte den unge knægt som åbenbart ikke forstod hvor vigtigt det er at gå i skole, i skolen fik mamn både venner og man lærer ting som kan blive vigtige dog brute menneskeheden snart få at vide vilken verden de faktisk lever i men det ville aldrig ske.

Daelyn sukkede dybt, da han så, at læreren stillede sig foran døren. Hvorfor skulle alting også være så problematisk?
"Jeg kan faktisk godt lugte, tak, jeg... er bare forkølet." Løgn. Sanden var at han havde svært ved at skelne mellem menneskelugt og animaguslugt. Animagusser var jo i princyppet bare mennesker, der kunne forvandle sig til dyr. For det meste havde de også en stank af græs, stald, våd pels eller hvad dyr ellers lugtede af, hængende omkring sig i en tyk tåge.
"Jeg synes det er smart. Jeg kan ærligt talt ikke se det smarte i at gå i skole," lød det fra ham. Han hankede op i sin taske og satte kursen mod døren, som læreren blokerede for. "Og flyt dig så."

Davy rystede på hovedet af knægten som troede at han nu ku gå, han lo let"drop det knægt, skolen er vigtig du lærer ting der kan hjælpe dig i fremtiden"svarede han kort før han rakte en hånd frem mod ham"du får ikke lov til at gå nu, ikke med den opførelse "tilføj han alvorligt imens de brune øjne betragte drengen nøje, Davy fandt sig ikke i elever der ikke værtsatte hans job og han sku nok vise knægten hvad han mente"så må du træne din næse"svarede han kort før han lo svagt.