Midnight training.. Not allowed? (Ahngel)

Tid: 00:13
Sted: Skolens gymnastiksal
Vejr: Det er mørkt og blæser lidt
Dato: 9. Maj
Omgivelser: Tomt?


Salen lå øde og mørk hen. Det var noget tid siden, den var blevet taget i brug, med tanke på at det var weekend nu, og så endda midt om natten, og den sidste gymnastiktime på stedet havde jo været om fredagen. Der lød nogle høje bump ved indgangen, og et par larmende lyde efter, brød døren op, og Silvia vandrede ind i salen på sine høje støvler. Hun havde en lille taske med sig, og ved hendes hoved fløj et lille dæmonisk væsen, som dog kun kunne ses af hende selv. Hun lod sine skridt føre sig op til det store anlæg, som blev brugt til gymnastiktimer og opvisninger. Hun gik selv på skolen, og vidste derfor hvordan tingene fungerede. Hun satte en cd på og skruede op for lyden, trykkede på play og gik så midt ud på salen. Hun var iført et kort lilla skørt og en lilla top der kun dækkede hendes bryst, så hendes slanke talje og hendes mave stod til frit skue, selvom der jo ingen var. Hun trak et par pomponer op af tasken, som matchede den lilla farve på hendes tøj, og hun begyndte så at øve et cheer nummer til musikken

Ahngel gik ude på en af gangene. Han havde haft et rum i sin kalender og havde brugt den til at æde sig mær i en af skolernes pedeller, som havde arbejdet på overtid. Ahngel kom nu gående, iført sine sorte bukser med de sølvlige kæder og nipsnaps i form af gotisk symboler og krucifikse. Udenover skjorten havde han sin lange gotiskpunk'ede jakke med flænset bund, som strøg hen over jorden når han gik. Han stoppede op og lod sine røde øjne falde ind imod en af dørene, hvorfra der kom musik. Var det en elev, måtte han enten uskadeliggøre den eller kommvæk i en vis fart. Han gik dog hen til døren og kiggede ind med en dikret bevægelse.

Silvia havde ingen viden om hvad, der foregik ude på gangene, eller hvem der opholdt sig på skolen på disse tider, og hun havde faktisk heller ikke tænkt så meget på, hvad der ville ske, hvis hun blev opdaget på skolen så sent, og så endda på en weekend. Hun var fri for bekymringer, tænkte blot på sine bevægelser til musikken.
Hun drejede i piruetter, sprang og landede på tåen af sine store sko, gik i spagat og gled så op på fødderne igen. Hendes bevægelser fulgte musikkens takt, og hendes dansestil passede i det hele taget meget godt ind med den måde musikken lød. Man kunne se på hendes bevægende læber, at hun sang med, men det kunne ikke høres, da musikken overdøvede det.

Ahngel kiggede undrende på hende og fandt egentlig de vilde spring og snurren rundt meningsløst? Hun lignede ikke just et menneske.. ikke fuldkommen ihvertfald. Han stod dog og kiggede noget mere på hendes underlige bevægelser. Han lagde hovedet kort på skrå med en lettere automatisk bevægelse idet han lagde mærke til alle springene endnu engang. Ikke dårligt?
Han vendte dog blikket igen efter hvor musikken kom. Han var ikke så forfærdelig teknisk, men det kom vel ikke som en overraskelse..

Silvia smed efter noget tid pomponerne og holdt op med at danse i lidt tid. Hun gik tilbage til sin taske, tog noget vand op og drak af det. Hun hældte også lidt ud over sig selv, så det gled ned i hendes kavalergang. Hun rystede så ansigtet og brystpartiet en gang og gik hen til tilskuerpladserne. Hun trådte op på den første bænk, og gik så langs med ryglænene opad, op til anlægget igen. Musikken stoppede i lidt tid, før en anden sang startede. Hun havde bare slået over på en anden, som hun havde mere lyst til at høre nu, hvor hun ikke gad træne cheer mere. En gang var nok for hende, hun trænede jo også med gruppen to gange om ugen i forvejen. Hun gik ned over ryglænene igen, ned på gulvet og begyndte bare at danse frit rundt, hoppede lidt rundt på fødderne og bevægede også armene lidt. Hun fik dog hurtigt lyst til noget andet, hoppede tilbage til sin taske og hev en tynd slags jernpind frem, hvor der på enden var sat et langt silkebånd fast. Hun begyndte at svinge det rundt i luften, rundt om sig selv, så båndet hvirvlede omkring hende

Ahngel kiggede igen undrende på hende. Han fandt hende som et sært væsen med sine underlige opvisende trin og de mærkelige redskaber hun brugte dertil.
Han trak kort på skuldrene for sig selv. Skulle han mon skabe kontakt eller bare gå igen. Ingen skade sket og hvis hun var en elev kunne han ikke være sikker på at hun ikke havde set ham drikke pedellens blod. Ahngel lod endelig sig selv bevæge sig over på den modsatte tilskuerrække og sætte sig ned. Delvist fordi han var interesseret i hendes sære krumspring men også fordi han måtte hvile lidt inden hans næste offer.

Som om Silvia havde fået et praj fra nogen, vendtes hendes blik med et op imod tilskuerrækkerne, dog kun ud af øjenkrogen. En fremmed? Hun havde ikke set ham før, men der var noget dystert over ham, som hun fandt lettere fascinerende. Hun viste ingen tegn på, at have set ham, da hun efter kun et sekunds kiggen, dansede videre, som om intet var forandret. "Hvem er han?" sagde hun lavt, så det ikke kunne høres for musikken. Hun kiggede ud i luften, vendte så blikket lidt op imod den fremmede igen og stoppede med at danse. Hun smed båndet fra sig og gik op til anlægget igen, slukkede helt for musikken. Hun kiggede igen en gang ud i luften og gjorde et svagt nik for sig selv. Hun gik tilbage ned til sin taske, pakkede cd'en og sine ting ned, tog så igen flasken og drak lidt vand.
Silvia kiggede endnu en gang op på ham, holdt blikket i noget tid før hun begyndte at gå målrettet op imod ham

Ahngel løftede blikket imod hende da hun begyndte at gå derover. Han betragtede hende nu lidt bedre. En dæmon. Han kunne lugte dæmonblod så let som ingenting. Han smilte dystert for sig selv inden han tog sig tid til at hilse på hende. "Bonjour mademoiselle." sagde han ganske ligetil. Franskmand indtil kernen.
Han betragtede hende derfter blot imens hun kom tættere på.. og var egentlig ligeglad med om hun havde i sinde at bede ham om at gå eller andet. Hvad hun end valgte at gøre kunne give ham grund til ikke at æde hende.. hvad mon der sker?
Hvad mon der sker?

Silvia kiggede lidt på ham en sidste gang, før hun tog plads ved hans side, rimelig tæt på ham, hvilket hun egentlig ikke havde tænkt over, det var vel bare der hendes røv havde følt, at den helst ville placeres. Hun vendte ansigtet mod ham. Hun vidste ikke, om en vampyr som ham, kunne mærke hendes tiltrækningsevne, for hun havde meget sjældent brugt den bevidst, og de gange havde ikke været imod en vampyr, blot simple mennesker, der faldt for næsten ingenting. "Salut" hilste hun med et lille peace tegn med fingrene. Hun var meget afslappet omkring ham, selvom han havde et eller andet dystert over sig, og hun slet ikke kendte ham. Der fandtes så mange farlige væsner i byen, som man burde være bange for, men hun ville ikke skræmmes før hun faktisk vidste, at der var noget at være bange for. "Hvad laver du herinde så sent?" spurgte hun undrende og lod ansigtet glide lidt på skrå. Små svedperler lå på hendes pande og hendes bryst fra da hun havde danset

Ahngel kiggede roligt på hende med nærgående røde øjne. "Hvis det har nogen relevans, så er jeg bare ude at spise." sagde han tomt, som om det var normalt at gå ud at spise på en skole.
Han kiggede kort ud på gulvet med alle de underlige farvede tegn fra sport og diverse ting og sager. "Spørgsmålet er hvad du laver?" sagde han stadig undrende over de sære trin og musik.

//srry svarene ikke bliver så lange. har mange emner at se til//

//Det gør skam ikke noget ^^

"Hmm, du spiser kun blod, ikke? Kan sådan nogle som dig overhovedet spise menneskelig mad?" spurgte hun undrende med ansigtet let på skrå. "Jeg er her bare for at træne en rutine, som vi er igang med hos cheerleaderne på skolen. Og så havde jeg bare lyst til at danse lidt, og havde ikke regnet med, at møde nogen her. Det var mere for at være lidt for mig selv, at jeg lige tog herhen" forklarede hun ham med et lille smil. Nok var hun taget derhen for fredens skyld, og så også fordi hun ikke havde kunnet sove, men for hende var noget selskab altid godt, så det gjorde ikke noget, at hendes enlige opvisning havde fået en enkelt tilskuer

"Jeg kan spise hvad jeg vil, men det bliver blot til akse i min mund." sagde han og trak på skuldrene og yndede ikke at tale om den døde pedel. Hun talte om rutiner og cheer'ing? Han var ikke sikker på hvad det var, men han havde nu fattet at det havde noget med dans at gøre og med tilskuerpladserne at bedømme.. opvisning. Det slog ham. Det var første gang han havde været på en skole.. altså.. en rigtig skole.

"Så spiser man det da heller ikke rigtigt?" spurgte hun med et hævet øjenbryn og trak på skuldrene. Hun lænede sig tilbage og kiggede op i loftet. Hun var selv ret glad for det menneskene kaldte chokolade, specielt dem med fyld i. Karamel, det var bare guf for hendes tunge. Hun gøs en gang ved tanken. Når hun kom tilbage til sit hotelværelse, ville hun bestille en hel æske op, bestemte hun sig hurtigt! Hun kiggede tilbage mod ham igen. Det virkede ikke som om, at han rigtigt forstod, hvad hun snakkede om. "Kender du ikke til sådan noget?" spurgte hun med et lille smil. Hun ville med glæde forklare, hvis han var i tvivl, og hvis han da var interesseret

"Nej.." sagde han ærligt og kiggede lidt på hende. "Sådanne ting har jeg erfaret sker nok for det meste om dagen, og om natten.. tja.. jeg er nok bare ikke typen der går på diskoteker.." sagde han og kiggede ud på den tomme gymnastiksal endnu engang. Han tav kort da han mærkede noget. Noget der ville manipulere med hans tanker og impulser. Han skævede til hende. Var det mon hende der gjorde det?
Han betragtede hende undrende i en rum tid inden han igen fjernede de røde øjne.

"Ja så er det jo klart, at du ikke kender til det" sagde hun med et lille skævt smil. "Ellers en skam, dans er en smuk ting, og også underholdende" sagde hun og blinkede en gang til ham, uden nogen specielt grund, det var bare en slags vane hun havde fået sig. Det hørte vel til hendes noget lokkende natur. Hendes stemme havde også noget lokkende over sig, ligesom hele hendes krop havde, som en slags kræft der lå i hende, hvilket det jo også var. Hendes forhøjede tiltrækningsevne var altid slået lidt til, så man burde kunne mærke en hvis tiltrækning til hende, men hun havde ingen grund til selv at forstærke den. Hun brugte det oftest som selvforsvar, da hun havde fundet det som et godt våben, når folk ville dræbe hende, at få det til at vende, så de i stedet blev forelskede i hende

Ahngel havde godt mærket det, men han var ikke så nem at få skovlen under. Tværdigmod. Han foreslkede sig sjældent og var ikke nem at skubbe til romance. Nok havde han uddelt kys før og så videre, men aldrig dybfølt kærlighed. Ikke før hans tid på den gamle skole. Dengang han ikke var et endnu.
Dengang han var naiv og godtroende, samt godhjertet og menneskeelskende... Han var forandret på de områder. Var nu en anden person... mere eller minde...

...mindre...

Silvia smilede blidt til ham. Hun havde ingen planer om at forføre ham. Nok var han interessant i hendes øjne, men ikke på den måde. Hun var bare nysgerrig efter at vide noget om ham, men når det kom til følelsesmæssig interesse, så gik den mest til sportsfyre med en god overkrop og gode muskler. Hun smilede for sig selv ved tanken. Dem var der heldigvis en del af på skolens fodboldhold, men ingen af dem kunne interessere hendes hjerne, det var bare hendes krop og hendes øjne der tit blev trukket mod dem. Hun kiggede endnu en gang på ham og undersøgte ham med blikket. "Hvad hedder du?" spurgte hun nysgerrigt efter en lille tid med tavshed, hvor hun havde prøvet at komme på noget at sige

Ahngel vendte de dybe røde øjne imod hende igen med et roligt blik. "Ah.. pardon." sagde han. "Mit navn er Ahngel Mort De Sang den trettende." sagde han og rakte hende en kold marmorhvid hånd, hvorpå der på hver finger var en sort klo som var klar som glas. "Et toi?" sagde han så. En normal udtalelse for at spørge andre om det fuldkommen samme.. Hun ville nok heller ikke forstå det. Han tav da han fangede sig selv i at tale fransk igen.

Silvia kiggede ned på hans hånd med kløerne og var en smule overrasket ved det, men ikke lige så meget som hun var fascineret. "Silvia Cancer er navnet" præsenterede hun sig og tog hans hånd. "Den første" tilføjede hun småleende, gav hans hånd et lille ryst før hun slap den igen. Hun havde haft noget fransk i skolen, og kunne det derfor godt en smule, men var dog ikke en mester til det. "Betyder mort ikke død? Og sang, blod?" spurgte hun lettere usikker. Hun kiggede ned på sin hånd, da den føltes helt kold, efter hun havde rørt ved hans. Det føltes lidt underligt. Det var ikke hver dag man hilste på en vampyr!

"Det har du ganske ret i. Mit navn betyder død af blod." sagde han og nikkede og kiggede lidt på hende. "Et ganske dystert navn at have.." sagde han. ".. men hvad kan man gøre." sagde han og trak kort på skuldrene idet han betragtede hende lidt. Han havde dog ikke lyst til at påpege at hendes navn var en kræftsygdom.. det virkede ikke just passende at komme med sådan en kommentar.
Cancer.. kræft i blodet.. les cancers du sang..

Silvia nikkede en gang. "Det tænkte jeg nok" sagde hun med et stolt smil. Så huskede hun alligevel lidt fra de fransktimer, hun havde mødt op til! "Dystre ting er skam også fine nok" sagde hun med et lille smil. Hun var lettere fascineret af det dystre, men nævnte det ikke så tit, mest fordi hun var på cheerleading holdet, og de var næsten alle sådan nogle tøsede tøser, men i fritiden gik hun tit forbi skumle små forretninger og kiggede gennem vinduerne.
Silvia vidste også godt selv, hvad hendes eget efternavn betød, og det var ikke underligt, med tanke på de evner hun besad, som hun dog brugte ligeså sjældent som tiltrækningsevnen. Hun bed sig svagt i læben og forsøgte i stilhed at finde på noget at snakke om

Ahngels øjne lå lidt på hende.. der tog lidt tid inden han nikkede langtrukkent. Egentlgi elskede han selv det okkulte og paranormale.. han var jo selv en del af det. en stor del endda.. men.. nogengange ville man se andre personer smile til en, og ikke være i stand til at smile tilbage på samme måde..
Ligeså begyndte han at tænke små emner igennem, selvom stilheden ikke rigtig rørt ham, men han ville stadig udvikle en grund til ikke at æde hende..

Silvia foldede hænderne og trippede lidt med fødderne, som hun havde sat op på ryglænet foran. Hun spidsede læberne og vrikkede dem lidt rundt, også imens hun selv tænkte på noget at snakke om. Hun var vant til at være i selskab af små fnidderpiger der kunne snakke om hvadsomhelst i verden, men emnet endte oftest på drenge eller makeup og tøj, og der kunne hun næsten altid have noget at sige. "Hvor gammel er du så egentlig? For I kan da leve meget længe, kan i ikke?" spurgte hun efter noget tid og vendte ansigtet imod ham

Ahngel tænkte sig lidt om. "Jeg har for længst passeret de trehundrede." sagde han og så lidt på hende. "Men jeg er stadig ung af min race." sagde han og nikkede. Kropsmæssigt lignede han en på starten af tyverne.. et ungt legeme med et erfarent og mystiskt, samt hemmelighedsfuldt blik. Han vendte øjnene væk igen og tænkte sig lidt om. "Dæmoner bliver også hængende i lang tid." sagde han så.
Ja hun var dæmon.. det var for længst gennemskuet af ham.
"Så? hvor gammel er du mademoiselle?" sagde han og vendte atter de røde øjne hen på hende."

//må logge//