Midnight training.. Not allowed? (Ahngel)

//Okay, mistede lige krea sorry, svarer så snart jeg kan ^^'

"Du ser heller ikke særlig gammel ud" kommenterede hun med et lille drillende smil. "Jeg er selv omkring, hmm.." begyndte hun, og sad så tænksomt og kiggede ud i luften imens hun talte på sine fingre. "Det er svært at holde styr med, når man først har passeret de første hundrede, man glemmer det lidt" sagde hun med et lille grin. "Men jeg er vist omkring de 230" sagde hun og smilede til ham. "Men jeg udgiver mig for en 17 årig" tilføjede hun og kiggede igen lidt ud i luften, hvorefter hun blev tavs og kiggede lidt ned.
Silvia kiggede op på ham og blev fanget af hans øjne, den røde farve de bar. Det var ikke noget hun havde set før, og hun var faktisk lettere fascineret af det, både fordi at det var usædvanligt i hendes øjne, men også fordi det var smukt, syntes hun

Ahngel nikkede til hendes kommentar om hans alder. "Kropsmæssigt er jeg heller ikke ældrere end de første i tyverne." sagde han og nikkede endnu engang til hende. "Du har ret i at det er en pine at skulle huske de nøjagtige år igen.." sagde han og vendte de dybe røde øjne ud imod gymnastiksalen. Han tænkte sig lidt om. "Egentlig er jeg heller ikke fuldkommen sikker på hvorvidt jeg nærmer mig de firehundrede.." sagde han eftertænkende og vendte blikket hen på hende igen og lagde mærke til hendes blik.
Det fleste havde, efter han erfaring, det med at svømme mere eller mindre væk i hans øjne, hvilket ofte kunne være en plage, men for det meste var han egentlig ligeglad med det.

Silvia rystede på hovedet og trak blikket væk fra hans øjne, selvom hun mest havde lyst til at kigge videre og studere dem, men det ville virke lidt uhøfligt. Hun var nok ikke en normalt specielt høflig person, men hun overtrådte heller ikke folks grænser, medmindre hun bevidst prøvede at være irriterende, men det var ikke lige det humør, hun var i til aften, eller... nat.
"Tja, hvem gider også tælle, det er jo ikke som om det betyder så meget, medmindre man selvfølgelig har en eller andet konkurrence om hvem, der er ældst" sagde hun med et træk på skuldrene og smilede for sig selv. Igen følte hun sig lettere tom for samtale emner. Hvis han havde været en pige, kunne de snakke om drenge, tøj, makeup, sko, alt muligt! De fleste gange hun havde været sammen med en dreng, havde han enten snakket om sig selv - hvor god han havde været til den sidste fodboldkamp - ellers så havde de prøvet at score hende, men ham her, han virkede til at have lidt mere, hvad kaldte man det, klasse?

Ahngel smilede kort og lukket og nikkede til hende. "Sandt nok, men det er nogengange også en høj prioritet for mit folk." sagde han så og kiggede lidt ud til siden. "De mest erfarende kommer i addelen og kommer op i de højere klasser, hvorimod de nye vampyrer ikke regnes for særlig meget. Det er egentlig et problem.. Det bør nok ses på når jeg kommer tilbage til Point Du Lac.." sagde han, hvori den sidste indskydelse mest lød som en høj tanke han fik flettet ind. Han fik et tænkende udseende derefter inden han henvendte sig til hende.
"Er du ny i byen?" sagde han så, eftersom han ikke havde mødt hende før.

Silvia lyttede til hans ord, og forsøgte da at følge med i hvad, han sagde, men hun havde ingen forstand på vampyrer, kun at de drak blod og ikke var istand til at spise menneksemad, alt hvad man nu kunne læse og se i film. Hun nikkede bare en gang til hans ord og kiggede lidt ned. *Jeg fattede bøf af det der* indrømmede hun for sig selv i sine tanker, smilede uskyldigt og bed sig i læben, imens hun vendte blikket mod ham igen. "Jeg har boet her i noget tid nu, på hotel, for har ikke penge nok til en lejlighed, men det er vist kun... Hmm, et par måneder siden, at jeg flyttede hertil, og jeg har brugt mest tid her på skolen og med at finde lidt ud af alting, melde mig til sportscentret for eksempel og komme på plads i skolen og.. ja, alt sådan noget" sagde hun smilende og lænede sig tilbage med halvt lukkede øjne

Ahngel nikkede og lagde de røde øjne på hende igen. "Ah.. javel. Jamen velkommen til Terre så." sagde han og smilte køligt og lukket. "Hvis der altså ikke allerede er nogen der har sagt til dig." sagde han så og nikkede, da han selv mente at det var et lidt sent tidspunkt at sige velkommen til nogen på. Han trak på skuldrene. Nah.. Det gjorde nok ikke den vilde forskel. Han kom dog til at smile lidt da han mærkede forvirring over hende. Hun havde nok ikke helt forstået hvad han havde talt om med Point Du Lac og hans folk.

//And my creativity died >__< Svarer senere eller i morgen ^^'

//jeps

Silvia sendte ham et lille taknemmeligt smil. "Mange tak. Det er kun dem på skolen, der har sagt noget, dog ikke særlig mange, de har været mere optagede i at udspørge mig om ting og sager, som hvor jeg kom fra.. I drengenes tilfælde om jeg havde en partner" sagde hun lettere drillende. Hun sad lidt og tænkte for sig selv, men pludselig blev hendes blik stift, og hun stirrede blankt ud i luften, som om hun var koncentreret om noget. Der gik noget tid, så kneb hun øjnene let sammen og kiggede på ham ud af øjenkrogen. "Du.. Kan vampyrer egentlig blive syge?" spurgte hun nysgerrigt og vendte ansigtet imod ham. Et lille smil var igen at se på hendes læber. "Jeg ved godt at I ikke kan dø sådan, naturligt, men jeg tror aldrig jeg har set eller læst noget om, om I kan blive syge?" spurgte hun og lod ansigtet glide ned på skrå

Ahngel kiggede på hende og fandt egentligt hendes spørgsmål underligt og ret pludseligt. Han smilede derefter stille inden han satte sig selv i tænkeboks. han vidste det godt.. han skulle bare lige have det frem. "Som alle andre har vi kroppe, pulse og blodomløb, som sagtens kan blive besmittede af sygdomme. Dog forsvinder sygdommene hurtigt på grund af vores stofskifte med at drikke nyt uinficeret blod med menneskellige antistoffer. Kun hvis vi ikke har mulighed for at drikke nyt blod derefter, kan vores kroppe påvirkes af sygdomme og smitter og derefter lade vores kroppe forværre sig sygdomsmæssigt, men vi dør ikke af det.. Eller. Det kommer an på få undtagelser." sagde han så og betragtede hende lidt.

Silvia løftede hånden og nev sig lidt i underlæben, kom til at rive hul på huden så en anelse blod trykkede sig frem. Hun slap igen og lod tungen stryge henover læben, så blodet blev tørret væk, hvorefter en smule nyt tittede frem. Hun kiggede til siden lidt og vendte så blikket tilbage imod ham. "Jeg vidste ikke at vampyrer var så avancerede" sagde hun tænksomt og smilede skævt. "Jeg tror jeg må læse lidt mere, så jeg kan finde ud af noget om jer. Jeg har set mest på film, men der er jo så mange forskellige typer vampyrer i film, dem der glitrer, bvadr, og så dem, der kan forvandle sig til store bevingede monstre" sagde hun med sådan en 'uuuh' stemme, som om det var en meget farlig ting. "Jeg troede slet ikke, at i kunne få sygdomme, men det er da en god viden at have, så kan jeg måske spille klog overfor andre" smålo hun muntert

Ahngel nikkede kort til hende og kunne ikke lade være med at grine en smule skæptisk over hendes kommentar med de glitrende vampyrer. "Nok har vores hud en form for sølvlignende glans, men glitrer? det tror jeg næppe, men det med monstrene er rigtigt nok.. det er bare ikke mange vampyrer der er i stand til den forvandling. eller.. tilbagevænding. Menneskeskallen her er ikke vores rigtige udseende. Oprindeligt minder vi mere om disse flagermuselignende skabninger, men vi forandrede os eftersom vi begyndte at leve og avle med mennesker, og nu ser vi sådan ud." sagde han og refererede til sit eget udseende der blandede sig på et punkt mellem et monster i smukke menneskeklæder.
"Meget kan du ikke læse om os, medmindre du har adgang til ministeriets vampyrbibliotek. Jeg besidder et i frankrig." mumlede han så.