Ill find you where ever you are // Mallie-privat//

Mørket havde lagt sig over skoven og det samme havde tågen, som man ikke kunne se igennem fordi den var så tyk. Der var ikke en eneste lyd nogen steder i skoven, ikke engang fra ugler eller nogle dyr der var på jagt, det eneste der kunne høres var et meget tungt åndedræt. Dette åndedræt kom fra en ung mand, som ikke var hvem som helst og heldigvis for det. Mandens navn var Tuomas, og han var en ung vampyr på midten af 20'erne. Hans lange sorte hår sad perfekt, udover det var smurt ind i blod, dette blod kom fra hans tidligere måltid, som lagde nede på jorden under det træ han havde sat sig op i, Måske virkede det totalt ondsvagt, for det var sikkert det sted folk ville kigge først, men det var også det der var meningen, for så kunne han jo bare hoppe ned og tage den persons blod også. Han sad spændt og ventede på der var nogle der var dumme nok til at passere liget af en ung kvinde " Kom nu" sagde han stille og så sig omkring og kunne lige skimte noget ude i det fjerne. Han kunne se et par vinger " en engel?" sagde han og smilte " Jeg glæder mig allerede" sagde han så og hoppede ned fra træet og landede perfekt på hans ben, lidt ligesom en kat gjorde, når den faldt. Han rejste sig op og gik over til et nærtliggende træ og stillede sig op af det. Tågen omringede ham og han var ikke til at se overhovedet, man kunne kun lige svagt skimte hans rovdyrs gule øjne, men det var jo ikke normalt for en vampyr at have den farve? Nej, men nu var han jo som sagt heller ikke hvem som helst. Nu kunne han ikke andet end at vente på at denne engel kom tæt nok på så han kunne få noget mere blod.

Mallie gik en ture i skoven. Det var en stille nok lidt for stilleog mørket hun hade en lille lyskugle i hånden, i mens hun gik i skoven i mærke noget som var tæt på hende. Hun lyste rundt og fik øje på liget at den døde kvinde hun var tømt for blod, Mallie viste ar der måtte være en vampyr meget tæt på. Så hun var på vagt over for alt som kunne være en vampyr hendes sanser var meget gode, men i mørke kunne hendes syn godt drille hende lidt og gjore at hun. Gik ind i et træ og faldt bag over hun hade slog næsen så det blødte en smule, men hun gik bare vider ned til den lille skov sø

Han så hun gik ind i træet og var ved at grine, men undlod det, hun skulle jo ikke vide at han var der allerede, Tuomas havde noget andet i tankerne, han havde nemlig tænkt sig at udmatte hende først og derefter overfalde hende og tage det gode blod hun havde i hendes årer. Han lod et koldt grin slippe fri, men han kunne ikke ses, takke været den tykke tåge der var i skoven. Han fulgte stille og lydløst efter hende ned til skov søen " Ser man det" sagde han og stillede sig bag et træ så hun ikke kunne se ham og ventede på hendes svar og reaktion. Han havde regnet med at hun ville se sig omkring, men så kunne han da bare forsvinde op i et træ ligesom før inden den kvinde, som han havde tømt for blod gik forbi

Mallie for rundt. Hun så meget bange ud" hvem der " asgde Mallie stille hun så meget bange rundt, men satte sig ned ved søen hun var meget på vagt over for fremme væsner. Men lige nu ville hun bare side og lavr en kæde af blomster og blade, hendes lange brunehår sad stille ned af hendes ryg det dække for hendes nakke. og hendes hals så han ikke kunne se det hendes hud var smuk og glat, som den finste silke i hele verden hun var en engel med stærke magi

Han grinte endnu engang " Er man bange ?" sagde han koldt og forblev i sit skjul, for ikke at blive opdaget. Hvis hun ville vide hvem, eller hvad det var der gemte sig i skoven i endes nærvær måtte hun undersøge det, for han flyttede sig ikke det mindste. " Vær ikke bange lille pige" sagde han og lod et dystert smil glide over hans læber og så ned af sig selv. Tja en ting var sikkert, man kunne uden tvivl se at det var ham der havde myrdet kvinden og drukket alt hendes blod. Hvor er det smukt. Syns du ikke?" sagde han og hentydede til liget der lagde omkring 5 meter fra hvor de var. Han rovdyrs gule øjne begyndte stille og blive røde, eftersom han kunne lugte det blod, der lagde omkring liget og også fra hende da hun gik ind i træet for lidt siden

" hvem er du kom frem. Med dig end jeg blive vred " sagde mallie stille hun var rigtig bange for hvem, det end var så kunne det kun være vampyren som hade dræbet den. Anden kvinde nogen får meter fra hende hun rejste sig op og gik i mod ham, mens uden at kunne se ham hun var på vagt over for alt og alle som kunne. Udgøre en trusel for hendes live hun holdt en lyskugel op over hovedt, så hun beder kunne se sig omkring men gik så tilbage til søens bred. Her satte hun sig ned og så på vandet og sang stille

Han gik væk fra hvor han stod og overvågede hende ca en meter fra hende " jeg er ikke bange for dig. Hvad skulle en engel gøre af skade på mig?" sagde hun og kom frem fra sit skjul, dog kunne man ikke se ham klart, kun lige hans omrids. Da han hørte hendes sang så han underligt på hende og rullede med øjnene " Unge dame, hvad med du begynder at løbe. Hvor langt kan du egentlig nå uden dine vinger" sagde han og grinte dystert og gik helt op bag hende og lagde en arm omkring hendes hals og klemte svagt, hvis han havde lyst kunne han bare kvæle hende og derefter tage hendes blod, men det var bare ikke så godt dom at høre en kvinde skrige når hans tænder borede sig ind i deres hals og tog deres blod

Mallie for op. Og bakke væk fra ham og begyndte at løbe ind i den mørke skov hun viste ikke, hvor han var så hun kunne ikke gøre andet end at løbe alt hvad hun kunne. Hun løb så hurtig at hun til sidste ikke kunne mere hun var udmatte af atløbe, på den måde hun satte sig op at et træ og puste svaget ud. Hun viste ikke om han var efter hende eller ej men hun var på vagt hele tiden, han skulle ikke få love at rør hende eller noget

Han smilte for sig selv idet hun rejste sig og løb " Hvor sødt, byttet kan udmattes" sagde han og forsvandt fra det sted han stod og dukkede op ved hendes side og holdt hende fast " Nu kommer du ingen steder" sagde han og lod sine hjørnetænder gro ud. Han tog roligt og strøg hendes hår væk fra hendes hals og lagde hovedet ned til den og lod sine tænder strejfe " Det kommer ikke til at gøre ondt i ret lang tid" hviskede han og gjorde klar til at hugge hans tænder i hendes hals

Mallie vred sig for at komme fri. Men han var meget stærke end hun var og hans holde hende godt fast, så hun ikke kunne komme fri " slip mig slip mig dit bæst slip mig " skreg mallie. Hun håbe at det var nogen som kunne komme hende til hjælpe, men det var det ikke og hun mærke hans tænde stjefe hendes hals. Hun for søget at vride sig fir af hans greb og det var lige ved at lýkkes for hende

Han tog hårdere fast om hende og lagde en hånd for hendes mund så ingen kunne høre hendes skrig om hjælp. Han grinte koldt til hende " hvad sker der hvis jeg ikke slipper?" sagde han og lod sin tunge strejfe hendes hals og smilte for sig selv med rødglødende øjne, han måtte snart bide hende, ellers gik det galt for ham, han skulle nødeigt have medlidenhed endnu engang

Mallie stod helt stille. Hun var utrolig bange for ham " vis du ikke slippe mig så flår jeg dig " sadge Mallie, men det var nu kun en trusel og ikke nogen hun ville gøre ved ham. Men viste han det eller trot han på det hun ryste endnu og så ned og gøs, da hans tunge slikke sin op at hendes bare halse

Han smilte koldt til hende " Som om en lille pige som dig kan gøre mig skade" sagde han og lod hans tænder strejfe hendes hals. Han var klar til at bide, men det skulle også være nu inden han fik det skidt med det " Nu mærker du sikkert en smerte, som føles uendelig lang, men det varer kun nogle få minutter" sagde han og gjorde klar til at bide hende, men opfangede en lyd af råbende stemmer

Mallie mærke han stejfe. Hendes hals med sine tænder det kom et lille hule og det blødte svaget, hun smutte fra ham og satte i løb væk fra ham da han blive opmærkesom på. Nogen råbven stemme ikke langet fra de det var hendes muligehed for at, komme væk fra ham hun løb og løb så hurtig hunkunne men faldt. og lå så lange hun var på jorden 5 meter fra ham der lå hun udmatte og svage

Han så over sin skulder og fik øje på hende der lagde på jorden, da han gik over til hende og samlede hende op, lagde han hånden på hendes hoved " du glemmer dette" sagde han og fjernede igen hånden, men tog hende med væk fra dette sted så de ikke fandt dem, så han var sikker på at han fik noget af hendes gode og søde engle blod.

Mallie besvime. Da han slette nogen i hendes hukommels så hun lå helt stille i hans arme, da han bare hende væk rurte hun sig ikke lidt der fra lå Mallies hjem et. Smuket gammelt hus med en store have og her bo hun alene og hade ville ingen, Se ind da hendes værlse lå over på hun hade et stort hus helt alene. Og ingen viste hvem hun rigtig var da hun næsten aldrig forlod skoven eller naturen ret, længen af gangen da hun hade det bedste i naturen

Han så huset og smilte for sig selv og gik indenfor " Hold da op " sagde han lettere overrastet og ledte efter værelset hvor han kunne ligge hende i sengen så hun kunne få noget hvile, dette var ellers hans store chance nu hvor hun var besvimet, men det ville være for nemt og unfair, derfor ventede han på at hun vågnede, men ikke på værelset, men ude i stuen

Mallie vånge efter nogen minuter igen. Hun satte sig op og så rundt på sit værlse hun var hjemme, i sikkehed trot hun da men så kunne hun lugt ham det kunne ikke være sandt hade han virkelig. Bårde hende her hjem til hendes selv for at bide hende, hun gik stille ned i køkknet for at finde den hun skulle bruge. Det var ikke nem at finde den når man var omtåget og valken

Hun fik øje på hende og gik op ag hende " Det kan du godt glemme" sagde han og trak hende væk fra køkkenet. Jeg ved dette kommer til at gøre ondt, derfor skal du slappe af. Jeg har ikke tænkt mig at dræne dig for blod, men kun smage på det" sagde han og holdt hende fast tæt ind til sig Er du klar?" spurgte han og var egentlig også ligeglad hvis hun ikke var, for så gjorde han det bare alligevel

Mallie vred sig for at komme fri. Hun ville ikke lade ham bide hende i hendes eget hjem så hun vred sig og, var hekt umulig at styre da han ville bide hende hun næste bare at. Lled ham gøre det hun ville ikke være hans blodbank hun var godt, nok en engel med en rigtig hissi end af slagsen hun slog ud efter ham. For at se om hun kunne får ham til at slippe hende igen men hun kunne slet ikke, da han holdt hende godt fast og nu ville bidet snart komme til at gøre ondt.

Han smilte for sig selv " Du beder selv om det" sagde han og hold hende endnu mere fast idet han bed hende og begyndte og tage noget af hendes blod, problemet nu var bare at han ikke kunne stoppe før han var mæt. Der skulle ikke meget, til men der var stor risiko for at hun muligvis blev til vampyr. Dog var det ikke det han havde i sinde, men hvis det skete kunne han ikke gøre noget ved det

" aaaaarrrhhhhh" skreg Mallie. Af smerte da han bed hende og begydnte at tag af hendes blod, lidt eftetr lidt bilv hun svager og svager hele tiden hun viste ikke hvor lægen han hade. Tabet hende for blod men det var ret længe efter hendes mening, hun gispe efter vejet og kunne næste ikke mere hun var træt og svække. Meget alvorlig hendes korp så meget tynd ud og ret skræbelig og nærmste, helt gemmensiktig

Han holdte hende stadig fast og sørgede for at hun forblev oprejst da han tilsidst tog hans tønder ud og satte sig ned med hende i hans favn " Jeg ved ikke om dette gør dig til vampyr, men hvis det gør kan jeg gøre så du forbliver engel, hvis du hellere vil det" sagde han og så ned på hende med rolige øjne. Hvis hun skulle være vampyr skulle hun have noget af hans blod ind i sig, men det var ikke sikkert hun ville

" lad mig forblive en engel. Jeg vil helst være en engle " gispe Mallie svaget hun lukke øjen og faldt hen, han hade tag for megey af hendes blod og det gjore hende svage. Meget svaget vis ikke han lukke såren ville hun død med det sammen, når alt hendes blod var væk ville hun forsinger men blive genfødt som engel. Og starte der hvor hun slap ind til der ikke mere var brug for hende på jorden,

Han så på hende og nikkede koty " som du vil " sagde han og lod sin tunge køre over bidemærkerne, hvorefter de så ville heale. Han samlede hende op og lagde hende igen ind i sengen hvor hun kunne komme sig og få det bedre, nu ville han ikke tage mere af hendes ellers dejlige blod