Et bagholdsangreb - Mallie Privat

_____________________________________________________________________________

Det kunne høres et stykke væk, der var nogen der var oppe at slås. Det var Cricker der var blevet overfaldet af en stor flok varulve. Han stod klar med sit katana og skulle til at hugge ud efter en af varulvene, men den undveg og tog fat i Cricker, smed ham et stykke væk, så han var ved at falde ud over en meget stor afsats. Han kiggede ned og derefter på varulven der havde kastet ham. "Hvad i.." Han nåede ikke at sige mere, da varulven samlede hans sværd op og knækkede det midt over, hvor efter den smed det fra sig. "Det der.. var en meget stor.. Fejltagelse" Cricker brugte sin magi og fik en stor tyk rod til at fare op af jorden, den slog et par af varulvene væk, men de kom hurtigt igen. De var vel en 5 eller 6 stykker lige nu, de stod og kiggede på ham. Sultne som de var. "VÆK" Råbte han af dem og prøvede med roden igen, men de kom altid hurtigt op at stå igen. Han kiggede på dem og vidste ikke længere hvad han skulle gøre.

et lys kom hen over dem. Et meget smuket lys det var engelen mallie som hade se og hørte det hele fra sig bo, hun kom ham tilhjælp " forsvind i mørkest hund tilbage. I mørket hvor i kom fra afsted med jer alle smamen " sagde mallie til dem, og landet foran ham og holdt dem væk fra ham

Cricker var slet ikke klar over hvad der lige skete, men han kiggede over på hende der lige var kommet, og derefter over på varulvene. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige lige nu, han skulle lige til at få sine tjørne pigge til at vokse ud, men det så pludselig ikke ud som om at han havde brug for det mere, nu hvor hun var kommet. Han kiggede over på varulvene, men vidste ikke om de ville flygte eller om de ville gå til angreb igen.

" forsvinder i ellers skal jeg hælpe jer. Lidt på vej med den er "sadge Mallie og kaste en lyskugle efter dem, for at får dem til at gå deres vej hun hade en masse enegi hun kunne bruge. Som hun ville og hvor når hun ville men ikke når hun var svaget

Han kiggede på hende igen. En engel eller sådan noget? Det måtte hun være eftersom hun kunne kaste med en lyskugle. Han kiggede over på varulvene igen, han var lidt svækket efter at have brugt sin magi, men han stod alligevel klar til at hjælpe hende hvis det blev nødvendigt. Det så ud som om at de var blevet skræmt. Han fik endnu en rod til at slå dem lidt væk, der var nogen af dem der var flygtet, men der var stadig lidt tilbage endnu.

//bliver nødt til at smutte srry :( svare når jeg kommer på igen senere//

Mallie kunne ikke mere. Hendes kræfter var bruget op nu hun ryste og falde å knæ hun så, meget bange ud hun ryste og kunne slet ikke forkuser på noget eller nogen. Så længe hendes kræfte var på et minimum

han kiggede på hende og så at der var noget galt. Han fik tjørne pigge til at vokse ud af huden hele vejen ned langs begge arme, og skød dem derefter afsted imod varulvene. Den ene blev ramt i armen, en anden fik 2 i hovedet og faldt om med det samme. "Og hvis i ikke vil ende som ham så smut" Sagde han truende og tog et skridt frem, de var blevet bange, men der var selvfølgelig en der angreb. Cricker sukkede, og fik en rod til at fare op og smide den ud over afsatsen. Resten blev bange og løb. Cricker vendte sig imod den fremmede. "Er du okay?"

Mallie var ikke helt okey. Hun så meget svaget op på ham og nikke " er delvis okey " sadge Mallie, svaget hun hade en rift over øjet og et ar på armen. og noget på begge ben så hun var ikke okey

Cricker gik hen til hende, og lagde den ene arm om hende for at støtte hende i tilfælde at at hun skulle falde. Han så på de ar hun havde "Er der noget jeg kan gøre" Spurgte han imens at han kiggede på hende. Han vidste ikke hvor de ar var kommet fra, men han ville heller ikke spørge hende, i hvert fald ikke lige nu. Han kiggede sig omkring for at være sikker på at der ikke var flere varulve "Jeg kan flyve os i sikkerhed hvis du har brug for det?"

2 jeg er et hus ikke ret lange. Her fra og jeg har brug for et hvild mig en smule se du mine kræfter er som, en dag nå tiden er gå falde de i søven og vånge igen næste dag men. vis jeg også for en lur så er de oppe igen når jeg vånge igen" sagde Mallie

Cricker kiggede sig omkring. "Hvis du viser vej, så kan jeg godt flyve os derhen, hvis du vil" Sagde han til hende og kiggede på hende igen, med et lille smil. Han kunne ikke få sig selv til at efterlade hende herude på den måde, det var ikke hans stil. Han elskede at hjælpe andre hvis de havde brug for det.

2 kan du se den lysstripe over os. den føre hjem til mig og der kan værke varulve eller nogen ander rør os, for den er beskydte af skydetsengel magi som jeg selb kan bruge " sagde Mallie. og så op å¨den lille lysvej på himmlen

Cricker kiggede op. Hmm, et var åbenbart så simpelt, han tog om hende så, han nu løftede hende, han smilede korttil hende inden han satte af, og afsted fløj han. Han kiggede lidt efter lys striben imens at de fløj, gad vide hvor langt der var, han kiggede sig omkring imens han fløj. Han elskede skoven. Han kiggede op imod bjergene, og ud imod byen. Der ville han aldrig hen. Han kiggede på hende igen imens at de fløj.

mallie pejet på et slot. i mellem træern her leve Mallie alene og uden ander så skoven ved hendnes hjem nu, hun hade ellers bo i et klokketårn men det var for småp nu og så var hun. Flytte her ud for at være i fred for vampyr og ander væsner som bare ville nasse på hendes, venlighed og omsorg

Cricker kiggede på slottet, det var faktisk flot, og han havde ikke været her før, skoven var også meget større end man lige skulle tro. Han landede foran porten til slottet og satte hende, ned ved siden af sig, men dog støttede han hende stadig. "Såeh, skal vi bare gå ind eller?" Sagde han og kiggede op på det. det var stort og det var flot synes han.

Mallie rækket sin venste hånd. Frem og porten åben sig med et lille klik og så kunne de bare gå ind, Men Mallie hade næsten glemt at får sat hendes vagtlys på plads igen

Han kiggede på porten. "Wow, det må jeg sige" Sagde han og kiggede på hende med et smil. "Men du må jo vise vej, det ser stort ud, og jeg er bange for at fare vild derinde" sagde han og smilede en smule til hende.

" bare føld lyset. Det viste vej udanset hvor du vil hen " sagde Mallie og valke ind med ham ved sin side, Så hun ikke skulle falde og slog sig for gulvet var at sten måsken ikke det bedste men godt nok

Han nikkede og kiggede imod lyset. "Er det så dit værelse den fører hen til?" Spurgte han efter lidt tid. Han var åbenbart meget betaget af slottet. Han synes det var pænt, og han havde ikke været på et i mange mange år. Men han var jo også ved at være lidt gammel, eller det synes han da i hvert fald selv at det føles som om.

" den blå gøre men ikke den røde for den føre til tårnet " sagde Mallie svaget hun hade ondt over det hele ikke fordi hun ikke kunneholde til at hjælpe ander men fordi hun hade et såret på ryggen

Han kiggede på hende og derefter omkring i slottet igen. "Det er et pænt sted.. Men det har jeg vidst sagt før?" Han smilede lidt og kiggede på hende igen og fulgte det blå lys, han gik da i hvert flad ud fra at det var der hun gerne ville hen.

" det har tilhørt min familie i slere genrasoner2 sadge mallie og så rundt hun hade billede af hendes familie som vbestod af hendes for ælder og 8 søsken

Han kiggede på hende, da de var nået op på hendes værelse. "Så er vi her, er der et eller andet jeg kan gøre for a hjælpe?" Sagde han og smilede til hende. Han kiggede sig omkring i værelset hurtigt, og derefter over på Mallie igen.

Mallie forsøget. At holdt sig selv oppe men det virke bare ikke for hun faldt helt smamen, som en klude dukke så svage var hun blive på det sidste ingen kunne hjælpe hende. Med at får hendes kræfter tilbage igen " en ting kan du gøre " sagde Mallie svaget

Han sad ved siden af sengen og kiggede på hende. Da hun fik sagt at der var noget han kunne gøre, så lyttede han efter. "Ja? Hvad er det?" Sagde han efter at hun havde sagt det. Han var næsten ligeglad med hvad det var, bare han kunne hjælpe hende.