Opstået, til endnu en nats søgen. // Privat - Mallie

Et højt råb kom fra et nyankommet skibs horn kunne høres, og de få mennesker der arbejdede den aften begyndte at sætte hen imod der hvor den ville ligge til kajs. Der var stille i den vestlige del af havnen, der hvor kloark rørende ledte ud til vandet. En mørk skikkelse gik ud til kanten af en af rørende, og kiggede så op imod himlen. Han snerede lidt, og kneb øjnende sammen af lyset fra månen, og kiggede så væk. Han kiggede over havet meget kot, og forsvant så i en tyk sort røgskyg, og ud af den røg fløj en flagermus, med de samme matte døde øjne som han havde haft i hans almindelige skikkelse. Han fløj højt over kajen, og kiggede ned på folk der omkring. Jagten havde sat igang. Men han gad ikke tage det første og det bedste i nat.. I nat ville han meske sig i noget. Han kiggede omkring på kajen, for at se om der var noget specielt. Noget mere interessant, end det sædvanlige.

Mallie gik ned på havnen. hun hade et svaget skær over sig fra månen hendes lysebrunehår og blåøjne, Var meget usærvanlig på disse kanter da hun bare vinge på ryggen. og en taske over skulderen og hendnes kjole var hvid og blå samt meget let

Vladimir lagde med det samme mærke til enne engel da den trådte ned på havnet. Han fløj straks hen i retningen af hende, og landede på en lygtpæl, og kiggede ned på Mallie. Flagrmusen skreg et gennemskærende skrig, og nogen mennesker der stadigt var deromkring kiggede op på flagermusen. De var en smule overrasket over at se en bare side, men tog sig ikke af det. Flagermusen blev ved med at stire ned på Mallie med dens tomme hvide øjne.

Mallie faldt på knæ. Smerten fra skriget vr slemt hun hade aldrig oplevet sådan en smerte før, i hele sit live og det gjore bare mere og mere ondt på hende. Høje lyde gjore mallie svaget og sårbar som bare pokke

Vladimir smalede hans øjne, og smilede bredt. Han havde regnet en svaghed ud. Det var altid et godt trin. Han satte af fra lygtepælen og fløj ned over nogen af de folk der var i nærheden, og skreg af dem, imens han baskede emd sine sort vinger. Meneskerne slog lidt ud efte rham, men valgte bare at gå og fortsætte deres arbejde. Flagermusen landede derefter bare på jorden, og kiggede over skulderen på Mallie, og blev helt stille. Stirede bare med hans tomme hvide øjne.

Mallie kom valken på bene. Det skrig hade haft en uheldig virkning på hende hun ryste og var bleg i, ansiget for det hade gjore meget ondt ikke bare meget ondt men forbandet ondt. i hendes øre og i hendes hovedt det har smerte så meget at, hun var svimmel efter det

Vladimir smallede ine øjne, og fløj så forbi Mallie, op til lygtepælen bag hende. Han smadrede sine klør ind i den, som smadrede glasse, og hev så pæren ud, så lyset slukkede. Han fløj så ned og lanede på jorden bag Mallie, og forsvandt i en sort tyk røg, og ud af røgen rejse Vladimir sig. Han havde sin hætte over hovedet, så den skyggede for hans ansigt. Hans vejrtrækning var dyb og rug. Det lød nærmest somom at han var hæs. Han stirede på Mallie med sine tomme hvide øjne. "Er der noget.. I vejen.. Lille ven?" Spurgte han. Hans stemme når han snakkede var også både rug og hakkende.

" det gøre bare ondt. I mit hoved og mine øre og jeg er så forbandet svimmel " sagde mallie, og stod og svejet og ryste over det hele hun fandt et hårbånd og satte. Sit lange lysebrune hår op så det ikke sad og kilde hende i ansiget

Vladimir smildte bredt over hans brede mund, og gik hen imod Mallie. "Du burde ikke.. Befinde dig på steder som dette.. Hvis ikke.. Du kan klare en flagermus'.. Skrig.." Sagde han med den samme stemme. Det var stadigt kun muligt at se hans øjne under hans hætte, og han gemmede stadigt hans hænder under hans ærmer.

2 det er ikke det. Men høje lyde bare sådan gøre mig ør i hele kroppe og ikke ville kunne forsvare mig i noget tid, og det er belasten for sådan en som mig " sadge Mallie . hun valke meget lige nu

Vladimir smildte bredt igen, og rystede let på sit hoved. "Stadigt.. Havnen er ikke... Sikker.. Om natten.." Sagde han. Der blev mindre og mindre folk omkring dem, og de vil snart være alene. Vladimir ligger stærkt mærke til dette, og slikker sine tænder bag hans læber.

Mallie så ud over havet. Det var store og smuket men farliget for en som ikke var glad for vand, med hendes kræfte var meget stærke men de var på er laver nivue lige nu. Efter som hun var ør over det hele og mest i hovedt kunne hun ikke forkuser på noget

Vladimir tog et skridt tætere på Mallie, og lod hans hænder ynke lidt ned, og bredte hans negle ud, så at de kunne ses. Han stod bag Mallie, og skulle lige til at gribe fat i hende, og bide hende, men en mand råbte hen imod dem. "Hey! Er du okay! Irriterer han dig?" Råbte han til Mallie. Vladimir snerede og trak sine hænder op, og gemte sit ansigt bag hætten igen, og tog et par skridt væk fra Mallie.

" hvad nej det gøre han ikke. hvorfor spøre du " sagde Mallie stille og dik i knæ af smerte ihovedt, mandens rånde hade gjoret hende endnu mere ør i hoved endnu hun var i forvejen. Hun så ikke så hvad det skete men noget sket der ret hurtih

Vladimir snerede en smule, og kiggede væk. "Jan undskyld.. Den mand der virkede bare en smule.. Mistroisk.. Er du sikker på du er okay?" Spurgte han, og råbte lidt mindre da han kunne se at hun ikke kunne lide det. Vladimir smilede en smule lumskt bag hans hætte, og slikkede hans tænder, og ventede på at manden ville forsvinde.

" ja jeg er oket en smule ør. Men ellers okey tak fordi de spurte " sagde Malliestille, hun ryste over hele kroppen og kunne næsten ikke rør sig men kom da atte på bene. hun var omtåget og forviret hvad ved det sket siden hun var så uheldig

Vladimir lukkede sine øjne, og hans hænder faldt langsomt ned fra hans ærmer, da han ikke kunne hold ud at holde sine arm oppe mere. Manden nikkede et par gange. "Jammen okay.. Bare pas på, der er mange skumle typper h... Hey!" Råbte han, da han så Vladimirs lange skarpe klør. Vladimir hvæsede og vendte imod manden, og spænede imod ham. Vladimir kunne ikke længere ignorere hungren efter kød, og denne man var i vejen for at han kunne meske sig i en engels blod.

Mallie så op og stille sig i vejen for ham. hun ville ikke lade uskyldig komme til skade " se at komme væk jegh skal nok hold ham hen løb nu se at komme væk " sagde Mallie og stod foran manden som Vladimir og holdt ham stangen

Vladimir hvæsede højt af Mallie, og smallede sine øjne. Manden bag Mallie var allerede løbet, i det at han så Vladimirs ansigt. Vladimirs hætte var faldet ned, og hans vansirede ansigt kunne ses af Mallie. Han væsede igen ag Mallie, og i at han gjorde det, viste han sine lange spidse tænder. Han stillede ingen spørgsmål, og rev straks ud efter Mallie med sine lange negle, i et forsøg på at rive Mallies mave.

Mallie faldt på knæ. Med armne omkring sin mave som blødte meget hun hoste og bruget sin healding , på såret for at hun ikke skulle forbølde helt det svre og gjore ondt. Men det var ikke samlinget med hvad han ville følde om lidt et meget stærk, slag slog Mallie ud efter ham med

Vladimir tog en hånd ud foran slaget, og tog imod det med den. Han blev smidt bagud men landede igen på sine føder, og gled lidt hen af jorden. Han rev jorden for at stoppe sigselv, og kiggede så op på Mallie med et højt hvæs igen. Han rev sine negle ud af jorden og spænede hen imod Mallie igen, og hoppede op, og forsygte at rive ned imod hende.

Mallie kaste sig bag over. For ikke at han skulle får fat i hende en gang til for hun hade en lille smule ondt, men det var ikke slemt og så fik hun singen vinger frem og gjore klar til. luft kamp i mod ham vis han ture at kæmpe i mod lysetengel

Vladimir hæsede højt og kiggede hen imod Mallie. Han smilede bredt, og slikkede sine tænder imens han gik hen imod Mallie, med sine store hænder ud til vær sin side. "Jaa... Kæmp igen... Det gør.. Bare fangsten... Endnu mere fortjent..." Sagde han med et bredt grin, og stormer så hen imod Mallie igen, ligeglad med hvad han sætter sig op imod, tænke kun på byttet når han jager. Han river ud efter hende to gange, i et forsøg på at rame hendes hoved, og så hendes ben.

Mallie faldt han hade ramt. hendes ene ben og det blødt så hun ahde sværet ved at healde det smamen, med det samme men lidt efter var såret healde smamen igen. Men smerten var det stadig hun ville kæmpe vider så længe hun kunne, men det vare ikke længe før hun faldt ud matte smamen på kejen

Vladimir hoppede imod Mallie i det hun faldt, og forsøger at lande oven på hende, og at bide hendes hals hårdt. Han har kun en tanke nu, og det er at blive mæt. Og i nat havde han udset sig Mallie.