A little bit of nature - Logan

Tid: hen mod aftenen
Sted: i skoven.. Sjovt nok
Vejr: Det blæser en smule, men ikke i nærheden af noget voldsomt
Omgivelser: Træer, men ikke andet man kan se
Dato: 22. marts

Naturen var overalt omkring byen. Skoven var stor, og hvis man ikke kendte den, eller havde en form for guide med sig, kunne man let komme til at fare vild inde i denne. Det var utroligt, som de høje slanke træer svajede let i den vind, er kom i små stød fra vest. Fuglene fløjtede de sidste toner, inden den næsten neddykkede sol ville lade mørket få overtaget på jorden, og tvinge lydene til at dø hen.
Mørke.. Underligt som det kunne ændre på så meget, og alligevel på så kort tid.. Mørket kunne få folk til at synke på knæ, miste forstanden, evnen til at tale.. Der var ikke noget, som mørket ikke var i stand til at klare.
Lave fodtrin bankede mod skovbunden med en sådan fart og intensitet, at det var tydeligt at bæreren af disse fødder løb.. Løb utrolig stærkt endda.. Ikke umenneskeligt eller noget, men med en hastighed der krævede mere end træning. Lyden dunkede blidt, og fortalte de skarpe øre, at denne person ikke bar sokker eller sko. Bare fødder.. Sådan bevægede kvinden sig altid rundt. Det røde hår dækkede de let spidse elverøre, som var kommet sammen med hendes opvækken, som hun yndede at kalde det. Hendes hud var langsomt begyndt at få en meget svag glød af et grønligt skær, mens at det ildrøde hår, faldt i kaskader ned lang ryggen, og legede i vinden, mens Angelie bevægede sig igennem skoven.. Man skulle næsten tro at hun flygtede fra noget.. Hvilket hun i og for sig også gjorde.
Som altid var hun simpel klæde.. En sort tanktop og nederdel, var alt hvad hun bare denne dag.. Og om livet havde hun en simpel sølvkæde. Ved venstre skulder kunne man se et ar, som hun havde modtaget for længe siden, da et sværd var blevet stukket i hendes skulder.
Hun vidste ikke om hendes forfølgere stadig var efter hende, og fortsatte derfor ufortrødent sin løb over skovbunden.

Påklædning: Skudsikker vest, løse sorte bukser, hvid tank top og sorte bokse handsker uden fingre ( http://www.knockoutsports.dk/images/gloves/fightgloves/ko3_4finger1.gif ).

Logan løb igennem skoven.
Hans puls steg, samtidig med at hans hjerteslag steg. Hans store militær støvler blev med hast flyttet idet, de næsten havde ramt jorden.
På sig havde han sine 4 M9'er fordelt 1 på hvert lår, 1 i sit bælte og en under sin venstre arm, på ryggen havde han et sværd, dette sværd var specielt, det var et elver sværd, Logan havde fået dette sværd af en gammel, nyligt afdød ven, en elver. På sværdet stod der med gammel elver skrift ''Vi slås for frihed'. Sammen med sværdet sad der også to knive og til sidst hans nyeste våben til samlingen, i sine handsker kunne der komme 17 cm stål klinger ud, som han kunne bruge som en slags klør, de var knivskarpe og kunne stort set skære igennem alt. Dog havde han sin M4 med, det var en god forsikring på at der ikke kunne ske ham noget, eftersom at han kendte sit våben ind og ud, så hvis nogle ville slås så ville han havde en chance. Men for Logan var alle disse våben/udstyr normalt. Han var vampyrjager og oprørsleder, men det sidste snakkede Logan ikke højt om da hvis det blev opdaget før tid, ville Logan dø forgæves.
Han så sig tilbage, intet at se.
"Matt tal til mig... Er der flere bag mig?" sagde Logan ind i en mikrofon der sad fast til hans hvide tank top. Logan snakkede til hans gode og loyale ven, Matt O'Meyers, en teknik nørd der hjalp Logan når han var uden for. Logan havde kendt Matt siden Logan var soldat og de har være venner siden.
"Logan, pas.... på....... folk......." lød det fra den anden ende.
"Pis! forbindelsen er gået, møg skov" sagde Loagn og tog øresneglen ud og slog ind i et træ.
"Skod skov" sagde Logan og tog et knæklys op af en af de lommer der var i hans bukser.
"Jeg er på røven, mildt sagt" mumlede Logan og smed knæklysset på jorden så han ville have en chance for at se hvis nogle kom.
For at sige det mildt, var det en virkelig lorte situation Logan var havnet i.