Sinister nature?

Sted: Byens dystre gader og gyder
Tid: lidt efter midnat

Khá var igen ude på en gåtur, denne gang for at tænke over hvordan hans tilværelse havde formet sig efter han var kommet her til. Ærkemager-kåben han bar var nærmest et symbol på hvad han var. Den var helt sort med Arkane symboler på kanterne. Hætten var slået op for at skjule de glødende røde kugler hvor han en gang havde øjne. Kun hans hænder og en smule af hans ansigt var synligt så man kunne stadig ane hans askegrå hud over de indsunkne knogler og det lange sorte hår. Han havde efterhånden mødt en del sælsomme væsner her, men en ting havde han dog lært: Natten i Terre kunne altid bringe nye bekendtskaber med sig.

Alt fra arrogante engle til overmodige vampyrer havde han mødt og af en eller anden grund virkede det som en god ide at gå tur lige netop i aften

Hazelin gik langsomt gennem de mørklagte gader. Hun havde været nede ved stranden, og da hun jo skulle hjem til sin bror hvor hun boede lige nu, havde hun valgt at lave en genvej igennem byen. Bare en lille smuttur, bare for at se om der var nogle spændende mennesker man kunne snakke med. Eller noget.. Bare et eller andet. Bare noget at lave.
En hånd strøg langsomt gennem det blonde hår, og smed det om på ryggen. Hun havde en lille blå kjole på, lyseblå self. Og et par flade sorte ballerinaer. Udover det, havde hun sin sorte læderjakke på, som gik til lænden, den stod åben, da hun ikke syntes det var videre koldt, og når det ikke var videre koldt, havde hun ikke brug for at lukke den. En person gik ikke så langt fra hende, hvilket fik hende til at stoppe op, og betragtede vedkommende tænkende. Gad vide hvem han var, mon han overhovedet ville snakke med hende?. Som hun gik der i sine egne tanker, faldt hun over en brosten, som af en eller anden grund, var højere end de andre. Et gisp slap fra hendes røde læber, idet hun faldt, og ramte asfalten. Hun mærkede smerten skyde gennem knæene, og det ene håndled. Men det var vist kun den ene hånd der blødte lige nu.

///Sorry skulle lige nogle ting svare nu :D

En ung mand kom frem fra en gyde. Det flotte sorte jakkesæt og det åbne slips viste at han egentlig var i afslappet tøj. Hans højre hånd var bundet ind ligesom den altid havde været. stramt i bandage som sad tæt til hans hånd. Den lille barretta pistol kunne svagt anes i holderen ved han side under hans armhule. Navnet på denne mand var Render. Et menneske som med sin erfaring indenfor krigsførelse og overlist har mere end 50 mord på sit bælte uden at blive opdaget. Sjovt nok vampyrer dem alle sammen. Et lille bump kunne høres og Render vendte sig om. en kvinde faldt ikke langt fra den gyde han lige var kommet ud fra med ryggen til ham. Hurtigt reageret var Render allerede løbet derhen. Og havde fundet bandage frem. "Hej skete der noget." sagde han hurtigt og var nede på knæ ved siden af hende for at hjælpe hende så godt han nu kunne. Men der var et eller andet der stak ham i nakken. Noget han havde overset.

//logger kommer måske på senere :D

Khá så en ung dame vælte og gik stille og roligt hen for at hjælpe hende op men der kom en ung mand i forkøbet. Hun blødte fra den ene hånd og det så ud som om hun slog det ene knæ. Den bevæbnede unge mand virkede til at have styr på situationen, men Khá ville dog tilbyde sin hjælp

Uden helt at tænke over hvordan han egentlig så ud, gik han roligt hen imod dem og sagde:

Er alt okay her, eller har i brug for en hånd?

Khá rakte sin askegrå og knoglede hånd frem til en hjælpende gestus

Hazelin ømmede sig ganske lavt, og så op på fyren der nu sad ved hendes side og spurgte om hun var okay. Hun skulle lige til at svare ham, da hun fik øje på den anden der kom imod dem, han spurgte om nogenlunde det samme. Tøvende så hun skiftevis på dem. “Ja.. tark begge to.. Jeg er okay, jeg slog bare mine hænder lidt.. Og mine knæ tror jeg” smilte hun forsigtigt. De havblå øjne studerede diskret de to der nu stod ved hende. Den ene virkede mest som et menneske, men den anden.. Kunne hun virkelig ikke finde ud af hvad var. Idet fyren med hætten rakte hånden mod hende, tog hun den langsomt og rejste sig. Hun så let ned på sin håndflade hvor blodet stadig kom frem. Hun var altid så uheldig, det var så irriterende.. Let strøg hun en tot af det blonde hår om bag sit ene øre, med den hånd der ikke var kommet til skade. Hun så skiftevis på dem. “Hvad.. Laver i så her?” spurgte hun forsigtigt.

Khá tog et lommetørklæde og lagde det på hendes sår så det stoppede med at bløde. Han kendte ikke endnu de to så han lod hætten blive nede og sagde med en rolig stemme, der dog lød dyb og rusten:

Mit navn er Khá, en nytilkommen der går tur for at lære byen lidt bedre at kende. Hvad med jer to?

Khá kiggede en smule op så man svagt kunne ane de to kugler af lys inde under hætten af hans ærkemager- kåbe. Hun måtte være et unikt væsen da det ikke generede hende at røre hans hånd. Khá's krop var trods alt koldt som graven

Hazelin så let på ham med hætten, som nu sagde hans navn var Khá. Hun lod ham lægge lommetørklædet mod såret, og bed sig ganske kort i læben, det sveg faktisk en anelse. Men det var ikke noget hun behøvede at sige, for det havde alle nok regnet ud nu, hvor hun havde bidt sig i læben. Og hvad så.. Det gjorde ondt, og det kunne hun ikke gøre så meget ved.

“Jeg hedder Hazelin.. Og jeg går egentlig bare gennem byen, på vej hjem til min bror..” sagde hun langsomt og trak på skuldrene. Hun havde ikke travlt, de ventede jo ikke på hende, så det skulle nok gå.

Hazel så langsomt på Khá og lod hovedet glide på skrå. Hun havde godt lagt mærke til at han var kold, men det generede hende ikke så meget. Det var nok fordi hun var i havelementet.

Hvad så med dem unge mand? Hvad er deres navn og historie? Hvad laver de ude på den her tid af døgnet? Jeg har trods alt fået at vide det er en hård del af byen men det er vel også derfor de er bevæbnet?

Khá rejste sig og trådte en smule tilbage så han ikke virkede truende og holdt sine askegrå hænder ud fra siden, så de kunne se han ikke var bevæbnet.

Den unge mand havde en statur i kroppen som var han jæger eller måske soldat

//Sorry hvis i nåede at læse den før men troede i var kørt på uden mig da jeg så alle svarende hvad med at lave ludo reglen?

Stadig med siden mod denne Khá havde han taget hånden i skjul ind under jakken på sit jakkesæt. Derefter kom de drabelige øjne af hans overtag i hans øjenhuler og 2 hurtige brag kom direkte mod Khá. Efterfulgt af flere brag. Og så tog han sin pistol ud af hans holder og sigtede på Khá "Tro ikke du kan slippe vampyr." Sagde han koldt mens han skød videre. Sin barretta havde 14 skud og de 14 skud røg meget hurtigt. Før han trykkede på magasin knappen så magasinet faldt ned på jorden. Derefter skyndte han at gå efter sit ekstra magasin. Men spørgsmålet om han ville nå det.

Khá kiggede på ham og med et vredt blik og sagde:

Av det gjorde jo næsten ondt det der. Men jeg er altså ikke en vampyr. Måske skal du passe på hvem du nådesløst angriber næste gang. Jeg var bare høflig

Khá gik hen imod ham med den arkane flamme tændt omkring hans hånd. Han gjorde på ingen måde tegn på at ville angribe. Khá koncentrerede sig kortvarigt og i ca 5 sekunder brød pistolen ud i blå flammer

Bare rolig den arkane ild brænder kun den jeg synes den skal. Men jeg advarer dig, næste gang jeg bliver udsat for så uciviliseret opførsel, er flammen ikke længere harmløs. Så skal vi prøve forfra?

Hazelin så forbavset på manden som pludselig gav sig til at skyde løs på Khá. Hun stod længe bare og stirrede på dem, inden hun skubbede hårdt til manden der skød. “Hold dog op, er du komplet sindssyg? Hvad har han gjort dig?” udbrød hun vredt, og så på Khá som dog heldigvis så okay ud. Hun ville ikke have at folk bare skød løs på hinanden, det var nok pågrund af hendes race. Eller måske noget af hendes menneskelighed. Det var ikke rigtigt til at sige lige nu, men i hvert fald var det ikke okay at skyde andre uden grund.

Render havde smidt pistolen på grund af ilden. Kvinden skubbede til ham. Og han lod sig egentlig blive skubbet en smule til siden. "Hvis du ikke er en vampyr hvad sker der så for din krop og din magi? Hvordan vil du forklare det vampyr." Sagde han og stod klar til at trække den store dolk han havde siddende i en holder ved sit læn af bæltet. Kort efter så han på kvinden igen. "Fordi de forbandede vampyr væsner dræbe begge mine brødre min lillesøster og mine forældre." Sagde han hårdt mod hende før han så på Khá igen ventende.

Det nærmeste ord vil nok være djævel. Jeg var en gang et helligt væsen der rev sig fri af sine herrer og blev forbandet. Så ja jeg har en død krop at vandre i, og ja mine evner kommer ikke fra noget rart sted, men jeg garanterer dem for at jeg tolererer ikke så uciviliseret behandling! Det vil ikke hjælpe dem at skyde mig i hjertet. Det banker ikke længere

Khá trak hætten ned og afslørede de røde gløder hvor hans øjne en gang sad og hans askegrå hud

Hazelin så tøvende på manden der havde skudt. “Der lever andre væsner end vampyre.. Jeg er ikke menneske, tror du så også jeg er vampyr?” spurgte hun roligt, og lod hovedet glide på skrå. Hun lod hænderne glide ned i sine lommer. Det sveg ganske kort da hun gjorde det, men det var lige meget. Let sukkede hun og gik langsomt væk fra dem begge og ned af gaden. Hvis de alligevel skulle slås, og opføre sig dumt, så var der ingen grund til at hun blev.

Kort så han på Khá. Før han gik hen og tog sin pistol op fra jorden. Derefter tog han og satte sit ekstra magasin i ladte det og sikrede det. "Beklager jeg har aldrig set nogle som kan bevise der eksistere andet end vampyrer så jeg har aldrig villet tro det." Render rettede blikket mod kvinden. Kort efter gik han efter hende hurtigt. "Hej rolig nu den hånd skal forbindes." Sagde han roligt og tog sin bandage frem for at gøre klar til at forbinde den.

De kan være ganske rolig frøken der bliver ikke yderligere kamp. Jeg hilste blot på og håbede på civiliserede respons. Og jeg forstår udemærket deres had til vampyrer, men natten bringer meget mere end dem. De bliver nødt til at have deres følelser under kontrol hvis de skal håbe på at overleve i en by hvor vampyrer vandrer frit

Khá trak hætten ned over sit ansigt og foldede hænderne ind i ærmerne som et tegn på fred over for den unge mand

Hazelin stoppede langsomt op og så tænkende om mod ham der kom løbende imod hende. Hun sukkede ganske let, han havde jo nok ret. Hun burde få forbundet sin hånd. Langsomt nikkede hun til ham. Hun så tøvende imod Khá, lod blikket hvile lidt på ham. Vidste ikke om han nu ville gå. “Du må gerne blive? Spurgte hun tøvende, og smilte lidt forsigtigt til ham. Derefter så hun på fyren igen, og betragtede ham mens han bandt hendes hånd ind. Det sveg lidt når han rørte den, men det var jo en nødvendighed.

Det vil jeg gerne hvis det er acceptabelt for jer begge naturligtvis. Og hvis de ikke hæver flere våben mod mig, så lover jeg ikke at bruge evner mod dem. Det kunne blive en civiliseret og måske endda en ganske hyggelig samtale

De virkede begge interessante så det kunne blive sjovt at høre mere om dem, og det ville altid være rart at kende nogen i en by hvor han stadig var fremmet

Render forbandt hendes hånd stramt fast med bandagen og gik så roligt hen til Khá "De må undskylde min opførelse hvad med at starte på en ny og starte med at blive dus jeg hader at blive kaldt for de eller dem for jeg er ikke lige frem gentleman." Han smilede roligt og rakte ham sin hånd i en venlig gestus

Jeg beklager også mit frembrud med den arkane flamme, men man bliver jo gerne vred når man bliver beskudt, lige meget om det rører en eller ej. Mit navn er som sagt Khá

Khá var en smule spændt på hvordan den unge mand ville reagere når Khá gav ham hånden. Khá var jo kold som graven. Men den unge mand lod til at fortryde sin frembrusende handling og havde jo lukket den unge dames sår, så der bankede måske et nobelt hjerte i ham.

Hazelin så på dem begge. Det virkede til at de ville slappe af nu, at de ikke havde tænkt sig at slås mere. Ellers måtte hun jo tage sine evner i brug, og det havde hun ikke altid lyst til. Hun elskede alle sine evner, men der var ingen grund til at bruge dem, på to hun lige havde lært at kende. Let så hun på sin hånd der nu var bundet ind, og gik langsomt tilbage til Khá. “Hej begge to.. Jeg hedder Hazelin” sagde hun langsomt,. De virkede begge til at slappe af nu, og det gjorde at hun slappede mere af. Hun hadede sådan når folk skændtes. “Så du tror kun der findes vampyre? Men jeg kan fortælle dig at jeg er en aspara, også kaldet nymfe.” sagde hun med et blidt smil, og så på Khá.
Let smilte hun for sig selv, "Jeg kan godt li at blive kaldt de eller frøken, jeg føler mig så fin.. også virker Khá som en rigtig gentlemen når han gør det" drillede hun smilende. let strakte hun sig.

Man kan sagtens ligne et monster og have sine manerer med sig. Der finder trods alt etikette også blandt udøde. Og mange tak for komplimenten frøken Hazelin sagde Khá og forsøgte at smile. Det var stadig nyt for ham at smile.

Hvordan er i begge endt i den her sælsomme by?

Man kunne vel lige så godt forsøget at starte en samtale