Shoppe - Keela(Privat)

Hun nikkede da han pegede op og svømmede med ham. Hun kiggede roligt på ham og fik den af munden. Hun åndede lettet og kiggede på ham med et grin, han så virkelig ud til at hade de var på. Hun svømmede efter ham mod kysten. Der gik ikk længe før man kunne have fodfæste og hun rejste sig. Hun gik hen til håndklæderne og satte sig ned. Hun fik det hele af sig, alt udstyret, og gned sig lidt de steder det havde sat fast. Hun kiggede på ham med et smil.

Da han endelig var kommet op, var han mere end ivrig efter at få flaskerne af. Han smed dem fra sig ved siden af sithåndklæde, tørrede sig kort på ryggen, arme og ben, før han skød sine vinger og viftede med dem. Han sukkede veltilfreds. Det havde været som at have en irriterende dunk på ryggen, som bare skulle væk. Han orkede ikke at trække dem end med det samme, så han lod dem hænge, og nød det nu var dem der hang på rygge af ham, og ikke flaskerne.

Hun kiggede på ham, hun blev rimelig overrasket over at se hans vinger og grinede let. Hun smilede til ham, "Nurh... Kunne engelen ikk klare at holde dem tilbage?" sagde hun og kiggede rundt. Tomt. Gudskelov, de ville jo gå helt i panik hvis det var mennesker og ikk væsner. Hun kiggede op på ham med et smil og satte sig til rette på sit håndklæde. Hun lagde hånden ved sin mave, hun var blevet sulten af alt den dykke. Hun kiggede på ham og smilede glad, "Jeg tænkte egentlig på, forstod vi hinanden med det da du sagde du var en dreng?" spurgte hun roligt og satte hovedet på skrå. Det var også gået hende lidt på, om de forstod hinanden eller ej.

Hun kiggede lidt på hende med et olmt blik, og et smil på læberne. "Din engel skal nu nok klare sig." Han trak vingerne ind igen, og lage sig ned på ryggen og kiggede op i den blå himmel. Han kiggede på hende, da hun kom ind på emnet. "Jeg ved det ikke, hvad var da dit bud?" Det var et ganske interessandt spørgsmål, selv intresserede det ham en del, men det måtte tiden jo vise. Han vendte sig om mod hende, og kiggede på hende da hun var sjovre at se på, end nden blå himmel.

Hun smilede roligt til ham. Hun lagde sig blidt på maven og havde armene over kors. Hun hvilede blidt hovedet på dem og kiggede på ham. Hun smilede, "Det er godt.2 sagde hun med et smil og tænkte sig lidt om. Hun sukkede lavt og trak på skuldrene, "Jeg ved det ikk, jeg tænkte du mente..." hun rødmede lidt og bed sig i læben. Hun rystede på hovedet, nej hun kunne ikk sige det. Hun kiggede på ham, "Nej jeg ved ikk." sagde hun opgivende og gned sin nakke. "hvad mente du da?" spurgte hun roligt.

//Nattenat ^^

Han ventede på hendes svar, og syntes hun så helt uimodstålig ud da hun rødmede og begyndte at lyve sig i land. Han grinede, og lænede sig over hende. "Er det så svært at gætte ved mig?" Spurgte han med et kæmpesmil på læberne. "Drenge og sex." Han lage sig ned og støg hende over hendes røde kinder. "Det er ikke til at tage fejl af, sådan er vi sat sammen, ligesom dyre hanner." At sammenligne dig selv med et dyr skete ikke ofte for Phoenix vedkommende, men det skete da i ny og næ, da han best kunne bortforklare sin sex trang med det. Selvom han nu ikke havde haft det de sidste ti-15 år.

//Natnat ^^

Hun lå roligt stille på maven da han var lidt over hende, hun rødmede en smule over det men smilede. Hun kiggede stille og rødmede straks mere da han sagde sex. Hun gned sin kind med sin pegefinger, hun havde ret med at det var det han mente. Hun kiggede op på ham og lukkede blidt øjnene. Hun åbnede dem lidt foruroliget over at han sagde drenge ligefrem var som dyrehanner, selvfølgelig der er en form for forbindelse mellem mennesker og dyr. Hun kiggede på ham og bed sig i læben. Hun nikkede en smule, "Tja... Det var også det jeg tænkte da jeg sagde det..." sagde hun og smilede roligt. Nu måtte hun vel bare vente på en reaktion fra ham.

Hun så aldeles cute ud den måde hun rødmede på. Han kunne ikke helt lade være med at holde et lille grin tilbage da hun blev mere rød. Han kiggede lidt op, jamen det var da noget de havde forstået hinanden. Gad vide hvad der egetligt havde fået hende til at gerne ville det? Hvem havde egetligt sagt hun ikke ville? Han lage sig ned på sit eget håndklæde og kiggede på hende.

Hun blev mere rolig og hendes rødmen forsvandt lidt efter lidt. Hun smilede roligt til ham og aede hans kind. Hun lagde sig på siden så hun kunne kigge på ham nemmere, hun smilede. "Men nu ved jeg da du gerne vil." grinede hun let med et smil. Hun kiggede op på himlen og derefter på ham. Hun satte sig en smule op efter noget tid. Hun kiggede på himlen, solen viste at det var sen eftermiddag. Hun strakte sig, "Skal vi aflevere udstyret og tage hjem?2 spurgte hun med et smil.

Han kiggede først lidt vantro på hende, men sukkede så. "Overrasker det dig?" Han kom på bene og begyndte at pakke sine ting sammen. "God ide." Da han havde pakket sammen stille han sig til at vente, med udstyr i den en, ilt flaskerne på ryggen og håndklæde og tøj i den anden hånd. "Nogle ide til hvad vi skal lave når vi en gang kommer hjem?" hvis han skulle finde ud af det, skulle han jo bruge lang tid på det.

Hun tænkte sig lidt om og trak på skuldrene. "Måske lidt, altså fordi du er engel. Men så igen, du er en dreng..." smilede hun let. Hun kiggede roligt på ham og fik sit håndklæde op og om sig det var på hendes ryg da hun ikk ville gå med sit ar. Hun havde glemt om det før fordi hun havde glædet sig så meget til det her. Hun fik samlet sine ting op og kiggede roligt på ham med et smil. Hun begyndte så småt at gå, "Hmm... Vi kunne tage et bad, saltvand og sand er ikk en god kombination..." grinede hun let. "Og bagefter bare slappe af, men jeg ved ikk med dig men jeg har brug for at spise." grinede hun let. Hun var ikk sulten, men hun blev det jo et tidspunkt.

"godt du selv siger det." han begyndte at gå afsted, tilbage hvor de var kommet fra et par timer før. "Men er med på din ide." Da de kom til butikken, tog han hendes ting, og gik ind med dem. han kom ud igen og betragtede hende. "Var det et bad der stod næste på din liste?" Selv kunne han også bruge et. Det var igen lykkes ham at hive en masse sand med sig, dog ikke så meget som sidst.

Hun smilede let til ham, hun nikkede stille da han gik ind. Hun stod roligt og fik håndklædet til rette på sine skuldre. Hun fik det lidt om sig og stod stille. Hun smilede da han kom udenfor, hun rystede på hovedet. "Nej, det var at komme hjem." smilede hun og grinede en smule. "Og SÅ i bad." sagde hun bestemt og stod roligt stille. Hun begyndte så småt at gå vejen hjem og sukkede lidt. Hun frøs en smule da det var ved at blive køligt, men hun skulle nok få varmen igen når de kom hjem til hende. Hun tænkte ikk så meget over at han var hos hende mere, hvis hun lukkede ham ud ville han alligevel gå ind bare et andet sted. Hun kom til at grine lidt over det, det var da også en underlig idé han havde fået sig. At bryde gennem vinduet.

"Nå, ja, hjem, og så i bad." Han nikkede og fulgte efter hende og kiggede op i himlen. "hvad har du det så sjovt med?" han kiggede ned på hende. Hvad pokker var der så sjovt. havde han gjort noget? Han kunne ikke lade være med at kigge ned af sig selv, men der var ikke noget galt efter hvad han kunne se. Det måtte enten være noget hun havde set, eller noget hun tænkte.

Hun kiggede på ham, hun smilede let og tog blidt hans hånd. Hun rystede på hovedet, "Jeg tænkte bare på noget, ikk andet." smilede hun og gav hans hånd et klem. Hun gik roligt videre mens hun kiggede ligeud, hun skulle jo nødig støde ind i noget. Hun kiggede rundt, der var ikk mange i byen eller på gaderne for at være mere præcis. Det var vel også på tide at tage hjem og satte kog i gryderne. Hun sukkede og kiggede op på ham med et smil. Hun kyssede ham på kinden før hun så sig omkring, der var ikk langt før de var tilbage, lige om hjørnet. Hun drejede ved hjørnet og kiggede op på blokkene. Hun fandt hurtigt sit vindue og smilede let. Hun kom hen til indgangen og begyndte at gå op af trapperne.

han fulgte efter hende og fulgte hendes blik, da de kom rundt om hjørnet. "Brokker du sig over jeg slog dit vindue i stykker, det er da ordnet igen, og du var da også ved at sparke mig ned ... igen." Han kunne ikke se hvorfor hun skulle brokke sig, det var da ham der var ved at blive sparket af hende, og ham der havde gjort det harmløse, at sparke en rude ind. Helt harmløst ikke, men alså ... mere harmløst en straks at gå til angreb på det første og bedste man så. Han smilede let, og ventede på hun skulle få åbnet døren.

-------

http://www.vielamort.com/viewtopic.forum?t=7170