Døden? - Phoenix

S: Gyderne
O:Tomme gyder
V:Mørkt, kun lys fra vinduerne og gadelygter fra de større veje.
T:01:21

Hun snappede efter luft mens hun klamrede sig til muren. Blodet løb ud fra munden og fra hendes venstre arm. Hun kunne næsten ikke få luft, og slet ikke uden at få blod ned i halsen. Hun stønnede af smerte, og vaklede længre ind i gyden. Hun stoppede op og kiggede rundt, der var intet at se, hendes blik var sløret til at hun kunne se tydeligt, så hun måtte bare håbe på sine andre sanser, som heller ikke rigtig virkede længere.
Hun kom et par meter længere hen før hendes ben gav efter under hende. Hun spyttede noget blod ud af munden og prøvede at rejse sig op, men det var umuligt. Hun prøvede at finde et lille sted i muren hun kunne få singe finre ind i, men hendes fingre kunne intet finde. Hun måtte kravle afsted. Hun kom langsomt længere ind, hvor der næsten ikke var lys.
Pludselig var der grab fast i hende, med nogle ækle lange fingre. hun vendte sig om for at se hvem det var, og prøve at komme væk, men fingrene lukkede sig bare mere fast omkring hende og rev hende op at stå. Det var et menneske, hun kunne tydeligt lugte det på personen lugt, men hvad ville han med hende? Hun blev smidt ned på jorden igen nu bare på ryggen. Manden tordnede sig op over hende med et kæmpe grin, så man kunne se de gamle gule tænder. Hvorfor kunne hun ikke komme væk, skulle det virkelig passe at hun skulle voldtages af noget så banalt som et menneske! Hun prøvede at vende sig om, da en stor gammel støvle hårdt skubbede hende tilbage.
Støvlen stod få cm. fra hendes hoved. "Glem det min tøs." Sagde han.
Hun prøvede panisk at lave noget is i sin raske hånd, men hun var for svag til bare at gøre hendes hånd kold.
Manden over hende lænede sig længere ind hende og lod en grim kroget finger glide hen over hals udskæringen på hendes bluse som var smurt ind i blod.

Phoenix sad oppe på taget og kiggede tavst på den såret dæmon som kom vaklende igennem byden. Han var splittet. Hans engle del af ham ville gerne hjælpe, men så alligevel var der en del af ham der sagde at det ikke kunne være andet end farligt at hjælpe hende. Hvor havde hun været, siden at hun var endt på denne måde? Hans blik gled igennem gyden, da han pludselig så en eller anden gammel fyr komme efter pigen. Han sad tavs og så på deres lille scene uden et ord.
Det var først da han lænede sig ind over hende at han hoppede ned fra taget, og lande bag ham med en hævet pistol. "Slip hende." Snerrede han mens han kig tætter på de to. Det var blevet hans engle del der var løbet af med ham igen! Så skulle han til at rede en jomfru i nød igen. Selvom hun ikke ligefrem lignede en uskyldig jomfru.

Det gav et sæt i hende, da hun så nogle hoppe ned fra taget. Hun kiggede hurtigt der over, men vendte straks blikket tilbage mod manden over hende, som også have vendt sig om mod den ankommende person.
Yuki så sit snit til at komme op, eller væk, for op kunne hun ikke komme. Hun kravlede så hurtigt hun kunne væk fra manden der stadig stod vendt mod den nyankommende. Langsomt langsomt gik det med at komme væk, men til sidst var hun kommet ti meter væk fra manden og hun stønned udmattet. Den ny ankommende, som måtte være en mand, og mennesket styrrede på hinanden. Der var noget i Yuki der sagde at den nyankommende ikke var et menneske, for alle normale mennesker ville bare være gået forbi uden at kigge, og var han ikke også kommet fra taget?
Nu havde hun måske sin chance for at komme væk. Hun prøvede igen at finde noget at gribe fat i, men det eneste hun fik fat i var en gammel rusten skraldespand der stank af gammelt mad. Hun greb fat i den, og ved hjælp fra muren kom hun op på sine vaklende ben.
Hun tørrede sin blodige mund af, mens hun overvejde hvor hun skulle flygte hen. Hun kunne tydeligt ikke komme den vej, som de to mænd stod, og den anden vej var ind i en blind gyde, og ellers var der op, men hun kunne jo nok slet ikke kravle. Måske kunne hun flyve der op? Havde hun energi nok til det?

Manden vendte sig om mod Phoenix som stod og pegede på ham med en pistol. Jomfruen virkede chokeret over det der var sket, men begyndte langsomt at kravle væk. Phoenix blev faldt atter på manden foran ham. Han sagde intet, han kiggede blot på ham, med pistolen rattet mod ham. Han havde hørt nogle dæmer kunne flyve, måske kunne hun det? Ellers måtte han gøre noget. Han stod tøvende og kiggede skiftevis på manden, og på pigen, der langt om længe var kommet hen til en skraldespand og kæmpede for at komme op. Hendes blod lugtes kraftigt i den lille gyde. Phoenix håbede der ikke kom nogle blodsuger.

Yuki samlede alle sine krafter og prøvede at skyde sine vinger ud, men det lykkes ikke. Det eneste der kom ud af det, at det hele begyndte at svimle for hende. Hun greb fat i skraldespanden for at holde sig oppe, men det var ikke nok. Skraldespanden væltede sammen med hende, med et kæmpe brag. Den gamle mand havde vendt sig om og så på Yuki med et grumt grin.
Yuki kæmpede for at kunne se noget, men det begyndte mere og mere at blive mørkt for hende. Hun snappede efter luft, men det eneste hun fik ned var blod. hun gik i panik. Hun vendte sig om, væk fra skralde spanden og lande på ryggen så hun kiggede op i den mørket. Natten, døden? Nej! Hun lå lidt før hun kæmpede sig op igen, og spyttede og hakkede for at få blodet ud. Det gjore vildt ondt i brystet på hende, men hun ville ikke give op.
Langsomt kunne hun mærke hun fik mere luft ned i lungerne end blod. Hun vendte hoved lidt så hun kunne se hvad der skete.

Phoenix kunne se hvor meget hun forsøgte at få nogle vinger frem, det var tydeligt det ikke var lige så let som det var hvor ham. Pludselig væltede hun ned over skralde spanden. Der skete først ikke noget. Phoenix kiggede over på den gamle mand, som også havde vendt sig om, og kiggede på pigen. Pigen kom efter op at sidde, og hostede og hakkede så blodet sprøjtede ud over hende. Uden at tænke over det skød Phoenix manden i mellemgulvet og løb hen mod pigen og greb fat i hende. Han trak hende op, og løftede hende, mens han skød sine vinger afsted, og fløj afsted så hurtigt som han kunne.

Det gav et sæt i Yuki da der pludselig var en der greb fat i hende. Hun ville, hvis hun havde kunne slået ham væk, men han var for stærk for hende nu. Hans varme hud blev presset ind mod hende, og hun blev løftet op. Han fløj! Hun regnede hurtigt ud at han måtte være en engel, for han havde det smukke over sig, som alle engel havde. Ynde og skønhed. Hun ville ikke smides ned fra denne højde af, og i den fart, så hun klamrede sig til ham, mens hendes blik prøvede at opgange noget af det nede op jorden, men der var ikke noget hun kunne se. Hvor førte han hende enlig hen. Hun kiggede op på ham med bekymret øjne. Hans hud skinnede smukt i lyset fra månen. Han så virkelig godt ud, der fra hvor hun lå. Hun sukkede og lukkede øjne. Hun kunne høre hans hjerte, en behagelig rytme der heletiden slog, igen og igen og igen. Langsomt døsede hun hen med den ene arm inde mod hans bryst for at suge noget af varmen fra ham.

Han fløj ind igennem vinduet i sin lejlighed. Da han kiggede ned på pigen så hun ud til at være bevidstløs eller at hun sov. Han gik ind i sit soveværelse hvor han blidt lage hende ned mens han betragtede hende. Hvad skal jeg gøre med hende? Han fandt en klud så han kunne tøre hende ren for blod. Hun lignede en der havde været i kamp eller noget ligene, og hun så ud til at det var hende der havde tabt, eller så havde hun vundet, men hårdt såret? Han duppede hende ganske forsigtigt for at hun ikke skulle vågne. Da han var færdig med såret, fandt han noget stof han kunne binde armen ind i, som forhåbenligt ville stoppe blødningerne. Han vidste ikke hvad han nu skulle gøre ved hende, så han blev tast siddene og kiggede på hende.

Hun kunne svagt mærke da de lande inde i hans lejlighed. Han løftede hende igennem huset, før hun blev lagt i noget blødt og velduftende. Det duftede af ham. Hun stønnede da han begyndte at vaske blodet væk. Selvom det kun var blide berøringer gjorde det vildt ondt. Da han vær færdig med også at binde hendes arm ind blev der stille.
Hun sukkede, både af smerte og velbehag. Hun følte sig rolig og afslappet her. Hvorfor vidste hun ikke. Hendes tanker overtog langsomt hende hjerne, hvor efter udmattelsen tog over og hun faldt i søvn.

Da pigen var faldet i søvn rejste Phoenix sig op, og gik ud i køkkenet. Det var lyst og moderne. Han vidste ikke helt hvad han skulle lave der ude, men han fadt en cola, fra sit kæmpe cola lager og gik ind i stuen og vendte på hun skulle vågne. Han tændte tv'et og slog lyden fra. Det ville nok tage sin tid før hun vågnede, men han ville ikke vække hende, hun lignede en der godt kunne bruge noget tid på at sove. Sådan som hun så ud.

Yuki vågnede med et sæt. Hun snappede efter luft og kiggede forvildet rundt. hvor var hun? Hun drejede hoved og så rundt i det lyse rum. Hun kunne ikke huske hun havde været her før. Hun kom op at sidde så det hele snurrede rundt og gjorde ondt. Hendes venstre arm var bundet ind ... det begyndte at drimre for hende hvad der var sket, men alligevel ikke helt.
Hun lod en hånd glide igennem sit hår. Det var beskidt og lignede en høstak. Hun kiggede uroligt rundt. Var hun besvimet eller? Hun vidste ikke om hun turde rejse sig op, måske ville hun bare besvime igen. Hun lagde sig ned på den bløde pude og lukkede øjne. Måske kunne hun komme i tanke om hvor hun var hvis hun gav sig selv lidt tid.

først hørte Phoenix intet inde fra soveværelset, men da han skruede ned for lyden på tv'et og lyttede godt efter kunne han godt høre at hun var vågnet. Han rejste sig langsomt fra sofaen, og satte dåsen fra sig, hvorefter han vendte sig om mod døren ind til soveværelset. Han gik langsomt hen mod den, og tog blidt i håndtaget og tykkede ned. Han åbnede og kiggede ind på pigen, som lå med åbne øjne og stirrede op i loftet, som om hun var blevet sindsyg. Phoenix trådte ind i rummet og lukkede døren efter sig med et lille klik. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han gik hen mod sengen med et tøvende blik på pigen.