Han skal dø - Phoenix

Parken lå nu ellers meget stille i det, da der jo ikke var nogle mennesker på denne tid. Hvis man gik lang nok ind i parken, kunne man høre nogle snerrende hvisken. En lidt overvægtig mand med briller stod op af et træ, mens en Ung og smuk kvinde stod foran ham og holde sin ene hånd omkring halsen på ham mens den anden holde en pistol rettet mod hans pande. hendes øjne var lettet guld i det, og koldhed var der masser af i dem "er du klar til at dø?" snerrede hun til ham, og selv om hun snerrede så var hendes stemme stadig ret så sød og charmerende i det. Manden holde sine tåre tilbage selv om der trillede en ned en gang imellem "nej dræb mig ikke.. jeg beder dig, dræb mig ikke" sagde han og havde sine hænder foldet.

Phoenix stod lidt der fra og kiggede på dem. Lyslødt trak han en pistol. Han havde en lang sort frakke på, så man ikke kunne se andet end sorte bukser og sko. Han gik om bag træet, stod der i få sekunder, før han trådte ud, med sin pistol rattet mod kvinden der stod foran den grædene mand. "Beklager at må afbryder." Sagde han køligt. "Lad manden gå, så slipper jeg for at dræbe dig." Hans brune øjne hvilede afventene på kvinden. Gad vide hvad hun var? Hun var ikke et menneske, det var han næsten 100% sikker på. enlig ville han ikke have redet man, hvis det ikke var fordi hans hjerte havde fået den fixe ide om noget med at hun var ond, og så man beskytte det stakkels menneske osv osv. Enlig forstod han ikke selv hvorfor han gjorde det, for han hade at være den søde lille engel, men nogen gange nåde han bare ikke at stoppe sig selv.

Sandra var så optaget i manden foran sige, at bare se ham græde og se livet forsvinde og de håb på at han ville overleve denne aften ville forsvinde. I Det hun var mest optaget af dette, og virkelig nød det. så ja! så skulle der bare komme en eller anden idiot og forstyr hende, en pistol var rettet mod hende og der var ingen tvivl om at hun ikke var bange. Bange for fyren eller for pistol og slet ikke for at dø, døden var jo nået hun levede igennem hele dagen lang. Hun strammede grebet om mandens hals, og vende sit blik mod fyren hvor pistol var i hånden. Hendens ene øjebryn løftede sig lidt op, men det var ikke længe man så det før en lok af hendes hår fald ned foran hendes øje "og hvem tror du lige du er?" spurgte hun helt roligt om med sin charmerende stemme, for at vise fyren at hun slet ikke var bange for den ting han holde i hånden.