If you will, we can? - Phoenix.

**
When marimba rhythms start to play
Dance with me, make me sway
Like a lazy ocean hugs the shore
Hold me close, sway me more

Like a flower bending in the breeze
Bend with me, sway with ease
When we dance you have a way with me
Stay with me, sway with me

Other dancers may be on the floor
Dear, but my eyes will see only you
Only you have that magic technique
When we sway I go weak

I can hear the sounds of violins
Long before it begins
Make me thrill as only you know how
Sway me smooth, sway me now

Sway me, take me
Thrill me, hold me
Bend me, ease me
You have a way with me

–
Festen var i gang. Folk dansede i lange linjer, allesammen den samme samba-agtige dans.
To kvinder gik rundt i blandt dem, med mikrofoner i hånden. Som om de var slanger med deres forførende hviskende stemmer og svajende kroppe. De var begge i ført i en meget kort og stram blå kjole med en mørkerød bowlerhat. Folk som dansede tæt sammen som professionelle, var alle ligeså ført i noget blåt eller noget der matchede med farven. Og det var der vidst grunde til. Danserne hørte nemlig med til deres nummer. Hvis man så nærmer efter stod de rigtige gæster ude i siden med enten en glas i hånden og kiggede på dem, eller nogen som prøvede at danse i takt med de blå danser. Ved døren stod en gammel mand hvis højde var unormal høj, i forhold til hans alder. Han kyssede de damer der trådte ind, og bukkede for manden. Ved hans side stod en højre kvinde med en virkelig elegant rød kjole med folder. Hendes hår var ild rødt, og læberne ligeså. Håret hang livligt ned over hendes nøgne skulder. Hun nikkede smilende til de mænd der kyssede hende på hånden, og de kvinder som gav hende kindkys. Hendes øjne havde fået farve på. Det vil så sige, at hun havde farvede kontaktlinser på, da hendes rigtige øjenfarve var ret kedelige. Nemlig grå-hvide. Nu var de lysebrune. Lang kamp der måtte havde været at få hende til at gå med dem. Manden ved hendes side hed Augustus, og var hendes 'værge' hvis man endelig skulle finde et ord til det.
Han smilede kort til hende, mens hun smilede koldt tilbage. Han fnøs bare, mens han vente tilbage til sit 'arbejde'. ”Jeg kommer lige” hviskede hun ind i hans øre, og hoppede af sted uden at vente på et svar. Hun kunne høre ham sukke, og hun lo bare af det. ”Undskyld mig lige” mumlede hun, mens hendes øjne sigtede imod en dreng på højde med en på femten. Hans smukke hår tiltræk mange piger, og hans smoking som passede ham perfekt fik hende til at smile. ”Noah!” kaldte hun på ham. Drengen havde fået øje på hende, og løb straks derover. Han sprang nærmest i favnen på hende, og Asma som hun hed, lod sine lange arme holde om ham. ”Mix” mumlede han imod hendes hals. Hun holdte ham ud for sig, og lod øjnene glide rundt på ham. ”Hold da fest. Dyb stemme og det hele” hun kyssede ham på kinden, så hun kunne mærke hans varme.

Phoenix havde ikke vidst hvad han skulle tage på til denne fest, som åbenbart skulle være noget meget særligt, så han kom gående i en god gammeldags smoking, dog uden har. Han steg ud af taxa'en og gik op mod bygningen hvor festen så ud til at være. Han havde stadig ikke fattet han tog helt til italien for at være med til en fest hvor han ikke kendte nogle som helst. Der var en masse unge flotte damer, men ingen der rigtig sagde ham noget.
Han kom op mod indgangen hvor der stod en fyr og hilste på folk. Phoenix sukkede lavt og gik op mod indgangen. Hans blik hurtigt ned af gæsternes tøj, som alle var fine og elegandte, nogle flotter end andre.
Han hilste kort på manden ved indgangen før han fortsatte ind til festen hvor en flok mennesker i blåt dansede rundt. De så ud til at have øvet det, og ikke var de gæsterne, men bare underholdning, for der var nogle få rigtige gæster som stod og klumrede i det. Hvorfor forstod mennesker aldrig hvad rigtig underholdning var? Han fik stukket en drink i hånden. Han kiggede undrende på det, før han begyndte at nippede til den lidt syrlige væske.

Noah smilede til hende, mens han latino farvede hud gav et slags glans over hele hans krop. Han lignede noget der var taget fra Alladdin. Hun rystede kort på hovedet, mens hun knappede hans smoking, så man ikke kunne se hans halsudskæring, og rettede derefter på hans krave. Noah lag hovedet på skrå, så hans tykke hår hoppede til den ene side. ”Smut med dig. Vi ses i senere” sagde hun, mens han kyssede hende drillende på hånden og bukkede. ”Som De tillade” han vente sig elegant om, og løb i favnen på alle de piger der stod og ventede på ham. Han havde virkelig ændret sig. Asma stod i sine tanker, da hun hørte Augustus rustne stemme. Hun vente sig hurtigt imod døren, hvor han stod, og opdagede, at en ung mand kom ind. En der ikke så særlig glad ud. Og en hun ikke havde set før. Hun gik stille over til Augustus, mens hun så forvirret på den gamle mand. ”Okay. Ham brude jeg da ikke kunne navnet på, vel?” Augustus skubbede hende. ”Tal med ham. Måske er han faret vild eller også er han med hans forældre” kluklo Augustus. Asma forstod ikke rigtig det sjove i det, men gik dog imod drengen der duftede fornem. Måske al for fornem. Hvad fanden lavede en engel herude?! Asma som stod lige bag ham rømmede sig, og prikkede ham på skulderen. ”Undskyld, men kan jeg eventuelt hjælpe Dem?” spurgte hun, mens hun gik et skridt bag ud, da hun følte, at der var en der trådte på hendes kjole.

Phoenix var meget optaget af væsken i glasset, ikke fordi det interesserede ham, men hvad pokker skulle han ellers lave? Pludselig mærkede han en prikken på skuldren og vendte sig om mod en meget flot smuk dame ... en engel? Det var ikke tit han så folk med så rødt hår. "Ehm ... nej." Svarede han kort og vendte sig om mod de dansende ude på gulvet. Han kendte ikke dansen men han kendte jo intet her. Han nippede åndsfraværende til sit glas igen mens han holdt øjne på de dansende og håbede kvinde bag ham bare ville forsvinde. han havde ikke synderligt lyst til at snakke. Måske var det enlig hende der havde denne fest? hvorfor var han så inviteret? Han kendte jo hende ikke og plejede man ikke kende værten for festen? Hans blik gled rundt om i lokalet hvor folk stod og snakkede mens de kiggede på de blå mennesker.

Da drengen vente sig imod hende og svarede kort, løftede hun det ene øjenbryn. Okay? For det første skulle han vidst passe lidt på. Hun kunne simpelthen ikke fordøje folk der svared hende hurtigt tilbage, og derefter ignorer hende. Især når han fødder var trådt ind her. Hendes sted. Hendes by. Hun fugtede sine læber, mens hun trådte et skidt frem og derefter stod foran ham. Hun lag armene over kors, mens hun lod øjnene glide rundt om ham. Han virkede ikke kendt. Ikke i hendes øjne. For det første var det ikke hende der inviterede folk. Det havde hun Augustus til. For det andet,så var der kun mennesker. Augustus vil aldrig inviter væsner. Ikke uden at spørge hende ad. ”Er De sikker? Jeg tror desværre ikke, at De står på listen” hun smilede ikke, men så dog heller ikke sur ud. Hun var vel bare irriteret på den måde han svarede hende på.

Et irriteret suk undslap hans læber da hun stillede sig om foran ham. Hvad vil kvinden nu? Ja, det spørgsmål, eller nej, den anklage havde han set komme. Han kiggede hurtigt på hende, rakte ind under sin jakke og trak en kuvert frem, med hans adrasse og navn på. "Jeg har fået tilsendt dette." Svarede han kort for hoved og ville enlig bare helst vidre, men nu stod hun jo der, og lignede ikke en der ville lade ham slippe lige forløbig. Måske skulle han bare være blevet der hjemme? Så havde han også sluppet for den lange flyvetur. Han var ikke sikker på hendes ansigt, for hun så ikke sur ud, men det burde hun, eller måske var hun bare skuffet over hun ikke vidste hvem hun inviterede. Han havde jo ellers fået et ganske fin brev, og ikke en mail, eller sådan noget, som man jo tit gjorde i disse dage.

Jep han var i hvert fald irriteret på hende, men så skulle han sgu vide hvor irriteret hun var på ham. Han troede vil det her var en slags by fest, huh? Men det var det skam ikke. Her festede man som de festede i gamle dage. Eller noget der i hvert fald mindede om det. Det her var skam ikke et diskotek eller hvor unge folk nu til dags to' hen. Hun havde løst til at gale i fjæset på ham nu. Hoppe og flå i hans tøj. Men al det foregik i hendes hoved. Hvis hun nu opførte sig imod en gæst på denne måde, ville folk tænke at hun var skør og aldrig vil vise sig. Hun smilede koldt til drengen, og tog hårdt brevet ud af hans hånd. ”Hm” mumlede hun, mens hun beholdte brevet. ”Nyd festen” sagde hun, og vente sig om. Hun lod øjnene skimme brevet, og rigtig nok. Det var præcis den måde Augustus skrev på. Og brevet var skam deres. Og hans navn. Phoenix. Phoenix Jphn? Det navn virkede overhovedet ikke bekendt. ”Augustus” sagde hun, og stak brevet i næsen på den gamle mand, som nu sad og hvilede sig. Hans dybt blå øjne kiggede på hende, mens han stille tog fat om brevet. ”Hr. Jphn. Ja, ja. Nu kan jeg huske den unge mand” lo han, mens han gav hende brevet igen. Asma løftede det ene øjenbryn, og følte sig dum. Kendte ham? ”Hvem er han da?” spurgte hun, mens hun svingede med brevet. Augustus lo endnu mere, mens han pegede hen imod køkkenet. ”Det kan du spørge en af pigerne derinde” Asma sukkede, mens hun træt slængede sig af sted imod drengen igen, for at give brevet tilbage. Hendes kjole træk sig dovent med hende. ”De må undskylde for ulejligheden. Det ser ud til, at De står på listen” hun kom til at snerre ad ham, da hun rakte ham brevet. Hun brød sig ikke om ham.

Hun snappede brevet ud af hænderne på ham. godt, så er jeg ikke den eneste. Hun læste brevet igennem. Han håbede hun ville blive skuffet, men hun gik bare over til dørmanden. Hvad havde han nu gjort? Det var også lige meget, han var indbudt og det var jo derfor han var kommet ikke? Han stod og stirrede åndsfraværende på danserne, da hun igen kom trampende. Han hørte ikke helt hvad hun sagde, han var for doven, så i hans øre lød det mere som en masse snerrene ord, som man aligevel ikke forstod en brik af. Et lille veltilfreds smil gled over hans læber. "Det gør skam ikke noget." Svarede han med sukkersød stemme. han vendte sig helt om mod hende og kiggede hende i øjne. "Nå, da de er værten, kan de så forklare mig hvorfor jeg er inviteret til denne ... fest?" spurgte han med stadig mød den sukkersøde stemme og det lille smil. Hun så rat godt ud, især når hun snerrede.

Hold da fest, at man kunne hade en person så hurtigt. Og lige nu følte hun sig så ydmyget, da hun sådan set gav ham ret i, noget som hun helst vil blive fri for. Det er så en af de dage hvor Augustus skulle slås ned på gaden. Hun vidste godt hvad han mente med 'pigerne derinde'. Men de var da tjeneste folk, hvorfor fanden havde han hørt på dem. Når jo. Det var hende da sagde, at alle skulle behandles retfærdig. Hvis de vil inviter nogen, så måtte de det. Asma lag en hånd på sig hoved, mens hun sukkede højt. Med vilje. Hendes øjne mødte hans, og hun overvejede et sekund at spytte. Bare spytte. ”Ja. Jeg er vel værten her, men det er ikke mig der inviter folk. Tro mig. Så havde jeg ikke inviteret dig” smilede hun, og prøvede at lyde ligeså 'sukkersødt' som ham. Inderst inde rasede det inde i hende. Uhyret var ved at slippe løs. ”Men hvis herren føler sig utilpas, så render døren skam ingen steder henne” hun pegede forbi ham, mens hun nikkede kort med hovedet. Der var vidst en der skulle have høvl i dag udover Augustus. Hvem fanden var den kvindemenneske der forelskede sig i sådan .. en?
Han legede med hende. Det vidste hun!

Han smilte roligt, mens han tænkte over sit næste træk. "Jamen tak for velkomsten. Det var dejligt at høre." Svarede han stadig uden at ændre noget. "Men jeg føler skam ingen trang til at smutte, så døren kan godt løbe sin vej." Han kunne tydeligt se hendes vrede over ham, og det fik ham bare til at blive endnu glader. Normalt var han ikke så ond mod folk, men nu var han jo taget her hen, og da velkomsten var som den var, en spand i hoved, så måtte man jo give lidt igen. "Er de med på en dans?" Spurgte han og bukkede let for hende. De ville da blive sjovt at se hvad hun ville sige. Afslå? Fordi hun ikke kunne lide ham? Eller kaste sig ud i det, og bide i det sure æble? Gad vide hvilke danse de dansede her? Han rakte sin hånd frem for at se hvad hun ville gøre, enten tage den eller lade være.

Selvfølgelig er det dejligt at høre. Han havde noget i sindet. Noget hun åbenbart ikke rigtig kunne knække. Hvorfor blev hun egentlig så mopset? Hun plejede faktisk ikke at være typen der hurtigt fik tændt lunten. Var det fordi drengen her var en engel? Måske følte hun sig ikke helt så speciel som før? Hvad fanden var det hun tænkte? Hun var sgu da ikke begyndt at være jaloux vel? Hun fugtede sin underlæbe, mens hun blev overrasket over han næste bemærkning. Han drillede hende? Hvorfor drillede han hende? Hun gloede på hans hånd som var strakt imod hende, som om han holdte en gift slange som hu skulle kysse. Hun fnøs kort, mens hun smilede med alle sine hvide tænder til syne. ”Alt for Dem herre” hun kag sin hånd i hans, mens hun najede og bukkede hovedet på samme tid. Ja, hvis han ikke vil knække, så vil hun skam heller ikke. Hun vil ikke være den første der tabte masken. Hun rettede sig op, mens hun nikkede imod.

Hans smil blev langsomt bredre og han førte hende ud på dansegulvet, som han havde gjort så mange gange, med så mange ubetydelige piger, og faktisk, nu han tænkte over det aldrig med en engel. Det her skulle nok blive sjovt. Musikken begyndte og han hørte hende sikkert ud på gulvet. Han havde aldrig været den helt store danseglade fyr, men han kunne da, alle de danse fester han havde været til. Trods den lidt mørke start, for ham, på denne fest, syntes han at denne fest tegnede til at blive bedre, hvis de to skulle 'danse' hele aften. Han holdt ikke om hende som han måske ville have gjort hvis han kunne lide hende, men for at de andre folk ikke skulle kunne se hvor lidt de kunne lide hinanden holdte han hende aligevel tæt, dog ikke helt. Hvad ville der ske hvis han gjorde?

Hun gik stille med ham forbi folk, og over til dansegulvet. Hun kunne høre Augustus latter som rungede i hendes bryst. Ja. Han skulle prøve at grine når han ingen mund havde. Asma drejede stille om drengen, og lod hendes hånd med det samme lægge sig over hans skulder, og det andet blev så ved med at holde hans hånd. Hun kunne mærke, at han ikke holdte hende tæt ind til sig, og hvis han havde gjort det, havde hun sikkert bidt næsen af ham. Hun kiggede ned af sig selv, mens hun kort smilede tilfreds. Hun kiggede derefter op på ham, mens hun rystede sit pande hår væk fra øjnene, og så på den måde dybt inde i hans. Musikken havde spillet lang tid, men den skiftede trods alt til hurtigt og langsomt. Nu gik det hurtigt og det var bare med at være på benene. Der var ikke noget særligt mellem dem. Hey, der var overhovede ingenting imellem dem! Det her var en dans med en fremmede, som hun sikkert aldrig vil møde igen. Håbede på, at hun aldrig ville møde igen.
”Lad os begynde” hviskede hun, mens hun smilede skævt. Nu skulle det gå stærkt. Altså dansen.

Han måtte kæmpe for at holde latteren nede. Han smite bare og nikkede. De gled let over gulvet, måske lettere end et normalt menneske, men nu var de jo begge engle, så der var der jo intet at sige. Han holdte sig stadig i god afstand, så godt han nu kunne komme, for han vidste at man aldrig skulle undervudere kvinder, især ikke når de blev sure eller forskrækket. Han førte hende ud og ind mellem folk, som det nu passede ham. Musikken kendte han ikke, men han kendte jo ikke meget her, så det undrede ham ikke. "Må jeg høre hvorfor de har lavet denne fest?" Spurgte han mens han kiggede forbi hende, uden at tænke på at kigge på hende. Et ganske ligegyldigt spørgsmål, men der skulle jo noget ind i deres ellers så holde mellemrum.

Det samme musik gik i gang, som dengang han var kommet ind. Hun bed sig på indersiden af hendes læbe, for selv at holde latteren tilbage, da de begyndte at dreje rundt. Hendes røde hår farede rundt bag hende, som et levende lys der var ved at blive pustet ud, men som så ikke ville gå ud. Hun så imod hans hals, bare for at finde et sted at kigge på. Når. Så havde hun alligevel ikke bidt næsen af ham? Stille kunne hun mærke, at hendes mave ramte hans. De dansede jo også hurtigt. Og desuden så det ud til, at folk gjord plads til dem, da de så hvem dansede, og hvor hurtigt det egentlig gik. Asma lænede sig frem imod drengen, da han stillede et spørgsmål. Han hviskede godt nok ikke, men alligevel lød det som om. Hun kiggede bag ham, mens hun tænkte stille. ”Jeg ved ikke rigtig hvad De sagde herre. Men døren er her stadig” hun lød drillende, da et smil på hendes fyldige læber trådte frem. Måske var han ikke så slem, som hun følte? Nej. Han var slem! Hvorfor skulle hun tø op så hurtigt? Drengen her legede med den forkerte kvinde, det havde hun i sinde til at bevise. ”Kan du gøre det hurtigere” hviskede hun igen, og træk sig væk fra ham. Hun lod nu hendes hånd holde hans, mens hun helt træk sig væk fra ham. Arms længde. Finger længde, og .. Hun mærkede igen hans mave, mens hun endnu engang smilede.

enten var hun døv, eller så ville hun ikke høre ham. Nå, det betød jo ikke så meget. "Jeg spurgte om hvorfor du holdte denne fest." gentog han sig selv, igen lidt højre. Da hun gav ham en udfrodring var han da straks med på den. folk kunne tydeligt se at de satte farten højre op. Det overraskede Phoenix da hun pludselig var helt henne ved ham. Nå, så han skulle ikke forvente en lussing som kvinder jo altid var så gode til at give ud af. Hun var ganske god til det her danse halløj, måske havde hun holdt flere af disse danse baller før? Var en allerede ved at tø op siden hun begyndte at smile, eller legede hun? han sendte hende selv et smil og satte farten yderliger op så de nu næsten fløj hen over gulvet. Hvilke jo også var muligt hvis de ville.

Og så spurgte han igen. Hun smilede bare, mens hun træk på skulderene. ”Ja. Jeg kan stadig ikke høre hvad De siger, Phoenix” hun vidste hvad han spurgte om, men hvorfor skulle han have et svar? Hvorfor hun holdte denne fest var fordi, at hun lige var kommet hjem, og de holdte altid en fest, når det var, at hun besøgte Augustus. De første par dage var hun egentlig imod det, men så har hun så lært stedet, og festerne var heller ikke så dårlige. Asma var begyndt at blive forpustet, eller hun overspillede faktisk. Hun ville spørge ham, hvorfor han rejste så lang til en fest? Var det fordi han havde set hendes ansigt på kuverten? Hun smilede skummelt, mens hun satte farten ned. ”Lad os få noget at drikke” lo hun, mens hun strøg det røde hår tilbage med hans hånd.

Hun var tydeligvis godt døv. Nå, men det var der jo ikke så meget ved. Var hun allerede forpustet? Det håbede han da ikke, hun skulle da hunne holde til mere, nå, men det blev ikke nu han testede det.
noget at drikke? håber det er bedre end de drinks de giver. Hun hev hans hånd op så hun kunne fjerne sit røde flammehav. Det var enlig meget køndt, gad vide om det var farvet, eller om det bare var noget hun var født med. Nå, men hun ville jo have noget at drikke. Han bukkede hurtigt for hende da dansen var færdig og fandt et bord hvor der stod drikkevare på. Mens de gik der hen studsede han lidt over hvad hun smilte sådan for. Hvad havde hun nu probbet ind i hoved. Var det noget om ham? Meget muligt, men hvad? Det var aldrig godt at vide, og det var da også ligefør han ikke ville høre det, hvis han selv måtte vælge.

Hendes hænder lå bag hendes ryg, mens hendes hoved var bøjet nedad. Hun havde stadig den der underlige smil på læben. Inderst inde vil hun irritere ham. Var det her overhoved tilfælde? Altså deres møde? Hun løftede sit hoved og så på drengen, som tilsyneladende hed Phoenix. Han skulle ikke tro, at de var blevet venner nu, og de skulle hun skam selv heller ikke. Bare fordi han fik hende til at grine for godt stykke tid siden, så betød det intet. ”Gå De bare over og tager noget at drikke. Jeg vil straks være tilbage” nikkede hun til ham, mens hun stoppede op, drejede en omgang om sig selv, og sendte ham et fingerkys. Nu var hun i legehumør. Hvem han end var, så skulle han ud af døren. Måske var han en engel, men hvem sagde ikke, at han arbejdede for andre? Så som.. vampyr?
Men det skulle komme an på prøve.

Han trak på skuldrene da hun bad ham fortsætte over mod boret. Han gik der hen, med en tænksom mine. Hvad pønsede hun nu på? han tog et tilfældigt glas fra boret og begyndte at drikke af den letter søde drik. Han havde ingen ide om hvad hun ville, men det blev da meget intressandt at se hvad der kom ud af det.
Han lod blikket glide rundt mellem de folk der stod omkring ham. De så alle ud til at være af det finere bogerskab, men det kunne da også bare godt være det var ham. det betød heller ikke noget, han havde jo sin kat at lege med. De andre var ligegyldige for ham.

//Beklager det ik blev længere, men mangler krea ...

Hun gik langsomt imod Augustus med hænderne bag nakken. Hendes øjne havde skiftet fra glædesel, til trætheden. Augustus åbnede munden, men tøvede da hun rystede på hovedet, og satte sig ned ved siden af ham. Hun spredte sine ben, mens hun lod sine arme hvile der. Hendes hoved var sænket, mens hun træt vejret dybt ind til lungerne. ”Underligt” mumlede hun, mens Augustus rejste sig op, og gav ordre til nogle tjener. Han vente sig imod Asma, mens han klappede hende på ryggen, og gik. Hun sukkede igen, og så imod Phoenix der stod ved bordet. Hvem var han?Hun kom til at grine, og lænede sig kort tilbage, mens hendes øjne hvilede på hans kind. Og hun kunne ikke stoppe igen. Hun lænede nu hovedet tilbage, mens hendes hænder skjulte øjnene og munden. Asma rystede nærmest. Hvad var det der var så sjov?

Phoenix var næsten nåde hele lokalet rundt, med sit blik, da han fik øje på hans danse partner. Hvorfor pokker sad hun sådan? Han lage tænksomt hoved på skrå, men smilede så bare. Hun måtte gøre hvad hun ville. Han vendte sig om igen, og gik ind mellem folkene der stod og snakkede. Han gik hen mod Asmamix. "skulle du ikke have noget at drikke?" Spurgte han, og kiggede ned på hende. Hun så en smugle underlig ud. Der var noget der morede hende, eller sådan så det ud, men hvad det var vidste han ikke. han satte sig ned ved siden af hende.
Han tog en tår fra glasset og kiggede på hende mens han drak. Hun så virkelig underlig ud i denne stilling. Han smed det lagde det ene ben vandrat oven på det andet og ventede på der skulle komme en eller anden form for reaktion fra hendes side.

Og der kom fandeme en reaktion fra hende. Hun sad lige nettop og vippede med stolen, da han begyndte at tale til hende. Hun faldt ikke, men var skam lige ved. Hun så på ham med store øjne. Hvis man så godt efter, ville man kunne se små røde streger på hendes kinder. Hun mumlede noget uhørligt, mens hun kiggede på ham, da han satte sig ved siden af hende. Hun rettede på sin kjole, mens hun så væk. Så det eneste han vil se var hendes røde hår. ”Jeg har drukket” sagde hun lidt for koldt. Hun lod en finger køre i håret, mens hun nænnede at se på ham. Hvorfor skulle han lige nettop dukke op når hun var.. sådan? Hun holdte stramt på hendes kjole ved knæet, mens hun bed sig på underlæben. ”Er du en krigs engel?” spurgte hun så. Stadig uden at kigge på ham.

Han kiggede overraskende på hende da hendes svar kom. Ja, hvem har ikke. ville han svare, men lod det ligge inde i hoved, og koncentrede sig om det næste der kom ud af hendes mund. "Krigs engel?!" Han kunne ikke helt skjule hovr overrasket han var blvet. "Hvorfor kommer den tanker?" Han rynkede på næsen. Krigs engel. Han gik da ikke med rustning og svær, og han fælte sig ikke sønderlig krigerrisk, men måske var det hendes opfattelse af ham? Selv havde han ikke nogle ide til det. "Men nej, er ikke nogle krigs engel." Der var noget i ordet som lød ham lidt for helligt efter hans mening. Krigs engel. Han kunne ikke slå det helt ud af hoved. Flanden engel kendte han godt, men ikke krigs engel, aldrig hørt om dem.

Hun så op på ham. Slap taget om kjolen, og tænderne på læben. Okay, hun skulle have en snak med Augustus i hvert fald. Men lad det nu ligge.
”Ja” sagde hun, selvom hun vidste, at det ikke var et direkte spørgsmål, hans første kommentar altså, men hun virkede bare så klog, når hun svarede på det(i følge hun selv). ”Jeg kom ikke i tanke om det. Jeg havde hele tiden tænkt på det” hun rejste sig op, mens hun nikkede til hans sidste bemærkning. ”Jeg ved ikke engang om det kaldes krigsengel eller noget. Men, jeg er ved at danne mig en slags oprør gruppe” hendes stemme lød nu meget selvsikker og hård, da ordene kom ud. Hendes hånd var en knytnæve, som om hun vil til at slå en eller anden ned. ”Jeg mener, at verden er ved at blive et sted for tåber. Lederen af Di Morga sover, og er ligeglad med resten af befolkningen. Rygterne siger endda, at han sidder og sløver den af med sin elskede, hvem det end så er” hun begyndte at gå frem og tilbage. ”Hvem vil have en leder, som ikke engang kan styre andre? Han sidder jo på sin flade og driver den af. Han er slet ikke egent til det. Vent, ingen af de hersker er egent til det” hun slog kort ud med hånden, mens hun rømmede sig, da musikken begyndte at spille stille. ”Derfor har jeg ikke løst til at sidde i skyggen og løse unødvendige gåder. Enten må jeg selv skubbe manden ned, ellers må jeg havde hjælp” hun nikkede imod drengen. ”Jeg mener, at vi skal have Lemoris ned”