En dag på slottet ( Thyia og Sasha)

tid : 23:31

Hvordan vi svare: Lazarus så Sasha så Thyia

Sted : Lazarus slot

Vejr : Koldt og stormfuldt vejr. Det regner og tordner

Omgivelser : De mange flotte store rum

Lazarus sad i sin trone ved pejsen i stuen. Han havde hørt at hans gamle ven Thyia var kommet til Di Morga. Hun var som ham en Fuld Blods. For nogle år siden havde Lazarus og hende tilbragt et par år med at jage sammen i Europa. Lazarus sad med et krystal glas i hånden. Det var fyldt med kvindeligt engleblod. Dem der kendte Lazarus vidste at han kun drak kvinde blod når han kunne komme af sted med det. Lan sad i sin lange frakke og stirrede ind i den buldrende ild. Hans smukke ansigt var svagt oplyst af skæret fra pejsen og hans dybe dyriske mørkerøde øjne var forladt for alt følelse som de plejede. Der var en tjener der sag og spillede stille på klaver, men kun så det ikke overdøvede den svage lyd af de klages skrig der svagt kunne høres en gang i mellem fra de mange hemmelige rum. Det var en lyd Lazarus nød. Hans smukke stue var indrettet efter 1800 tals impressionisme med en Italiensk undertone. Han var som altid en Vampyr med stil. Han var kendt for hans elegante disciplin og hans sofistikerede smag i ting blandt andre Fold Blods. Han havde også respekt fordi han ofte blev anset for at være meget klog, men ej at forglemme en af de stærkeste Vampyrer. Han sad og tænkte over tingene. Hvordan det var lang tid siden han havde set Thyia. Ikke lang tid for en Vampyr dog. Men stadigvæk. Lazarus havde som altid en grund til at glæde sig til at se gamle venner. Denne gang var det fordi han ville samle alle Vampyrerne i Di Morga og han skulle bruge en der kunne styre dem når han ikke havde tid. Lazarus mente det Thyia var perfekt til jobbet. Lazarus havde sendt til sekretær Sasha som normalt tog sig af hans aftaler om dagen til at hente Thyia. Selv om det var nat så var det vigtigt for Lazarus at vise Thyia at han stadigvæk havde magt over mennesker så derfor sendte han Sasha til at hente hende.

Sasha var ud for at hente. Thyia en af hendes bosses gammel venner fra før han kom her til Sasha var i ført en smuke og gammel gallekjole som men ikke se ret meget til mere. hun vent på at Thyia skulle komme frem til hende hun hadt at vent for længe, vis Thyia ikke snater kom, ville Sasha blive utålmodig og det hadet hun rigitig meget hun elske at arbejte for Lazarus. Selv om han er en mandlig vampyr og før i tiden kunne Sasha ikke lige dem

Det regnede. Den buldrende torden rullede hen over de blæksorte tunge skyer, der lå over området. En vej snoede sig af sted, og på denne gik en sort håret kvinde, hvis hår var vådt af vand. Hun gik af sted, mellem regn og torden, mod det skyggehenlagte slot, med en rank ryg, som om disse vejrforhold slet ikke påvirkede hendes færten. Hun var iklædt i en lang kjole, der konstant var på nippet til at røre den vandfulde jord, og et sjal, der kun var beregnet til at holde de værste mængder vand ude. Det var nat, og vampyrkvindes øjne studerede nysgerrigt den store bygning, der så ud til at være bestemmelsesstedet. Døren var åben, kunne hun se, og et hunkønsvæsen synes at stå i åbningen. Tjener? Et lille smil blev kortvarigt synliggjort, over denne modtagelse. Så typisk Lazarus, der både var stilbevidst, og som vidste hvad ægte luksus var. Hvordan en fuldblods levede.
Smilet var for længst borte, da hun nåede mennesket, som synes at havde fået ordre på at modtage hende. Hun nikkede kort til hende, og trådte så ind, i Hall’en, for endnu engang at lokalisere rummet, for vigtigheder. Intet synes at falde i hendes smag af interesse, og hun vendte sig mod mennesket.
”Bare før mig til Lazarus..” Stemmen var kølig. Krævende og alligevel så silkeblød, at den lå på grænsen til det uskyldige. ”Og her.. ” Tilføjede hun, idet hun lod sjalet falde mod gulvet. Der var ikke behov for det indenfor, og Thyia, som denne fuldblods kaldtes, tog det som en selvfølge at mennesket ville samle det op.
Under dette sceneri, havde vampyrkvindes øjne ikke set direkte på mennesket, men synes at bryde enhver øjenkontakt, for dette overhovedet fandt sted.
Fødderne trippede let, utålmodig efter at finde ud af, hvor lazarus befandt sig. Hvis bare mennesket gad at få lidt fart på.

Sasha sammen sjalet op. og lag det sammen og over på en komode hun førte hende ind til Lazarus, hun sadge ikke rigtig noget " herre så er frøken Thyia her. Skal jeg lukke hende ind " spurte Sasha stille og lukke døren helt op så Thyia kunne gå ind, sasha stod stille i døren for at afvente hendes næsten order fra hende herre. hun var meget lydig og stille eller søde og venlig

Lazarus kunne høre hende stemme i hallen. Et svagt smil gled langsomt over hans læber og forsvandt igen. Den kolde måde hun altid talte ned til mennesker på. Hendes følelsesløshed overfor disse tåbelige dødelige morede ham. Han havde altid syntes Thyia’s måde at være på omkring mennesker var underholdende. Lazarus ville dog ikke vise for meget begejstring. Hun skulle ikke tro han havde set frem til hendes besøg. Men han vidste hun kendte ham godt og kunne se igennem de fleste af hans facader. Lazarus kunne lugte den specielle lugt hun afgav. En lugt som kun Fuld Blods. Han kendte hendes lugt godt og ville kunne følge den let. At have været på jægt med denne kvinde i så mange år havde skabt et bånd mellem dem. Lazarus huskede igen tilbage på hvordan de havde slagtet en hel by i Norge og kun efterladt et menneske til at overleve. Dog uden ben og arme. Han husker hvor kold hun var den gang. Hvor ligeglad hun var når folk tiggede om nåde. Tiggede om en hurtig død. Det var en kulde som han selv havde overfor de fleste mennesker. Han smilede lidt igen. Tanken om atter at snakke med sin gamle Veninde var sjov. Hvad mon der ville ske denne gang. Det var faktisk lang tid siden han havde været på jagt men en anden Fuld Blods. Hendes mange ideer om hvor og hvordan de skulle jage i fortiden morede ham. Lazarus drejede sit håndled og blodet i hans glas snurrede en smule rundt. Han kiggede på blodet og tog en slurk. Igen blev hans blik rettet imod pejsen. Han vidste at de havde meget at snakke om, ham og Thyia. Især fordi Lazarus skulle bruge hendes hjælp. Lazarus hadede at spørge om hjælp og gjorde det derfor aldrig direkte. Han sad og ventede. Hvorfor tog Sasha så lang tid. Sekunder føles som timer når man ventede på en man ikke havde set i flere år.

Sasha så ind af døren " Herre. Deres gæst er ankommet skal jeg lukke hende ind med det smamen til, dem eller skal det vent lidt " spurte Sasha i et svaget tone faldt. Hun viste at hun skulle vlre meget stille da hun ikke ville ende som en skrigen stemme, i mæørket han kunne bare gå over på og imnd på hendes. Værlse så kunne de bare kalde vis det var noget

Mennesket så omsider ud til at tage sig sammen. Hvor denne gjorde af sjalet, var ligegyldigt. Thyia havde nemlig ingen planer om at gå lige foreløbig. Hun havde, når det kom til stykket, jo savnet sin gamle ven. Underholdningen. Lazarus. Mon han havde forandret sig?
De begav sig af sted, men Thyia synes ikke at lægge mærke til omgivelserne hun passerede. Faktisk havde tankerne hendes fulde opmærksomhed. Tankerne, og de gemte minder, der netop var blevet hevet frem igen. Hun huskede stadig deres tid sammen. Deres kreative måder, der altid fornyede den glædelige jagt. For det var kreativt, midt i den grufuldeste ondskab. Som kunst der hang på væggene, dyr og unik.
Nej, han havde vel ikke forandret sig, havde han vel? For havde han da så sendt bud efter hende, trods de mange år der var gået? Og for hvad? Vampyrkvinden vidste det ikke, trods hendes mange gæt og formodninger. Dog regnede hun med at han ville sige det meste, og resten ville hun, om nødvendigt lokke ud af ham, hvis det var det, som det krævede. Hun var trods alt nysgerrig af natur. Og ville højst sandsynligt være mere end glad for at hjælpe en ven, med dens planer. Især med det rene blod.
….Blod. Tankerne forsvandt omgående, i det Thyia fornemmede lugten af blodet i glasset og ikke mindst – lugten af ham. Af Lazarus. Mennesket havde på dette tidspunkt åbnet døren, og synes at spørge om lov. Opdragen var dette menneske dog. Men kvinden havde ikke lyst til at være høflig nu. Der var simpelthen ikke tid til det. Den sorte kjole, med den vinklede åbning, de lange ærmer, og det røde stof i mellem, der kun var med til at skabe nuance, gled derfor hen over gulvet, åbnede døren helt, idet hun køligt svarede mennesket ud af mundvigen. ”Tsk, vi kan ikke vente”..
Hendes ranke holdning, let strakte arme, og et synligt smil trådte frem for hans blik, idet hun, uden direkte øjenkontakt, hilste. ”Lazarus!” Hun trådte yderligere frem mod ham, stadig smilende det lette smil. ” længe siden, kære..”

Lazarus rejste sig elegant op i en hurtig bevægelse og tog fat i Thyia’s hånd og kyssede den blidt. Hans mørkerøde øjne kiggede op af hende langsomt som betragtede han sin gamle ven langsom. For at se om hun havde ændret sig. Lazarus lignede sig selv. Dog var der noget over ham. Noget der burde overraske. Han virkede stærkere en nogensinde før. Et svagt smil der ikke ville afsløre for meget gled let hen over hans læber i det han sagde med sin bløde dog mandige stemme ’’ Jeg havde ikke regnet med du ville ligne dig selv så meget. Nogle ting ændre sig vel aldrig ’’. Lazarus mente det i god mening men det var som altid en tvetydig besked. Han kunne som sagt ikke lide at vise at han faktisk havde savnet sin gamle ven. Lazarus knipsede med to fingre og en Tjener kom over til Thyia og tilbød hende et glas blod. Lazarus knipsede og en tjener satte en stol over for Lazarus egen stol så de kunne side og snakke ved pejsen. Der lå et stort bjørneskin på gulvet. Lazarus rømmede sig lidt og sagde ’’ Jeg er ved at samle de Vampyrer der holder til her.. Jeg har tænkt mig at overtage Di Morga.. Men jeg har ikke så meget tid til at styre dem ’. Lazarus tog sig til hagen og så tænkende ud med et lumsk smil på hans læber ’’ Hvis der bare var en klog, snu, stærk og loyal Vampyr i nærheden jeg kunne stole på og vide mit projekt var i gode hænder på.. Men sådan nogle Vampyrer hænger ikke på træerne desværre ’’