Tågen slutter kræs om tusmørket - Thyia

T: tidlig aften
O: Tåge
S: Skoven
V: Tåget, vindstille og pokkers koldt.

En svag ændring i luften fik næsen på den yngre dæmon til at dirre, mens han stirrede frem for sig. Tågen var kommet listende ud af ingenting, og havde påbegyndt afslutningen på dagen, med en isnende kulde. En svag lyd af blade der blev hvisket til side stammede fra dæmonens hale der anspændt svingede fra side til side, og brød den knusende stilhed, mens Itarian scannede sine omgivelser. En perlerække af vandråber havde påsat sig i hans hår, hvis farve var mere utydelig end træerne omkring ham. Det var meget simpelt; Beskidt. Det havde tydeligvis ikke været vasket i årtier, og det hjalp ikke på stanken omkring det. Den endnu mere sammenfiltrede tot for enden af halen var om end endnu værre tilredt.
Et langt cylinderformet øre med en blød tilspidsning for enden rejste sig pr. instinkt da en fugl af en slags baskede i nærheden. Ud over enkelte dyre lyde og den evigt svingende hale var alt omkring dæmonen stille.
Han havde få timer forinden intet haft at foretage sig, og havde besluttet sig for en gåtur omkring byen, og omegnen. På en eller anden måde, var han endt i skoven. Den selv samme skov han for flere år siden var havnet i ved et tilfælde og derved havde fundet dette skjulte land, Di Morga.
"Den skovtur var måske ikke så god en idé alligevel" mumlede han med slet skjult sarkasme, og lod halen falde til ro. Han havde først troet at tågen havde været et andet væsens værk - Man skulle jo altid være på vagt - men eftersom han nu havde ventet i præcis otteogtyve minutter uden at der var sket noget, var det enten et meget langsomt væsen, eller en helt almindelig tåge der ikke burde varsle andet end et par timers ventetid indtil det begyndte at blæse lidt op.
Itarian sukkede, mens han så sig om efter en behagelig siddeplads, udvalgte sig en stor rund sten, og satte sig. Hvis han havde været en luft-dæmon havde han haft vinger, eller havde i det mindste været i stand til at blæse tågen væk, hvis han havde været en ild dæmon… Ja, så havde han sikkert fundet på noget - De plejede at være så fandenivoldsk gode til at finde måder at komme ud af kniber.
Men vand dæmon var nu lige i overkanten, det ville han aldrig ønske sig at blive, og hvad angik lyn-dæmoner og alle de andre former for 'specielle' dæmoner… De kunne vel gå an. Men de stærkeste ville for altid være de der fulgte deres element, det måtte det da være.
Han mumlede hen for sig mens han mærkede dagens sidste varme forsvinde, og krøb sammen ved siden af stenen. Han skulle have taget et tæppe med, så ville det ikke have været så koldt. Halen begyndte endnu en gang at feje blade til side, mens han kørte fingrene hen over hans bare arme, og forsøgte at dække de bare ben.
Alt hvad han ejede af tøj var hvad han havde på; En grå hættetrøje, hvis ærmer var blevet flået af på grund af Herrens seneste udbrud; et par sorte shorts der gik til lige over knæet, og ikke ydede helt så meget varme som de måske så ud til at afgive.
Han så op mod tågen over sig, i den retning han mente solen burde være, og så til mens det sidste sollys svandt bort, og en underlig mørk skumring bredte sig i skoven, fik det til at løbe Itarian koldt ned ad ryggen.


//Good enough? ;P

Moka kom gående gennem skoven, det var langsomt begyndt at blive tåget og hun smilede et lille dyster smil, hun havde kun, en hvid tynd skjorte, en grøn jakke og en kort nederdel på, alt i alt. noget tøj der ikk var det varmeste.

Hun satte sig op af en sten og betragtede de sidste solståler forsvinde bag tågen, hun sukkede let og hev benene op under sig, men da hun hørte en underlig lyd fra den anden side af stenene lænte hun sig forsigtigt ud s¨hun ku' se hvad det var, en... dæmon, måske en da en jord dæmon hvis hendes næse ikk tog meget fejl.

Hun lænede sig tilbage og grinte en lille stille dyster latter, tænk en gang... var det... 100 år siden hun sidst havde set en jord dæmon? hun trak på skuldrene og kiggede tilbage hvor hun sidst havde set noget sol...

//Hey, det her var et privat emne, dude o.o
Hun er bare taget på ferie, og så har jeg for en gangs skyld været i god tid >_>'

// undskyld //