gir hvad jeg har (Sasha-privat)

S-skoven
T-14.00
O-skov
P-flænset tøj
V-blæst

Zankuji en flot ung dæmon eller han ville selv kalde sig ung da hans syns at 25 år var ingen ting i forhold til så mange andre kom gående gennem skoven med flænset tøj og han blødte nogen stede og han havde et svær i hånden som bevis på at han havde været oppe og kæmpe med nogen og det var gået hårdt til den men det var jo også godt på en måde da han fik det bedre han var blevet god med sit sværd igen for ellers havde han ikke overlevet det.
Han satte sig ned ved et træ og kiggede rundt og slappe af og samlede kræfter til at kunne forsætte med at gå.

en stemme sang i det fjerne. Det var Sasha som seng hun var unge og smuk kvinde i fyldt 20 år, hun var uude og gå efter en kedlig dag ind i byen hun hade sin taske . Over skulderen hun hade nogen ting med sig vis hun skulle for brug for det, i det smamen kunne hun lugte blod en lugte hun kende alt for godt. hun hade arbejet på en kenik hvor blod var en dagelig ting hun skulle i gemmen

Han kiggede lidt rundt og viste ikke hvad han skulle gøre lige nu og kiggede bare for han havde stadig ikke nok kræfter til at kunne forsætte til fods det var derfor han stadig bare sad op af træet og kiggede ud i det blå og kiggede så lidt rundt og sad bare der op af træet og kiggede på sit tøj som ikke så ud af meget lige nu.
Han kiggede rundt mon der var nogen tilstede som kunne hjælpe ham da han var såret men det var der sikkert ikke

Sasha stod bag et træ. hun så bange på ham vis hun kom frem vile han nok angribe hende, eller noget andet hun gjore det aligevel hun kom hen til ham og satte sig stille. Ved siden af ham hun smilede svaget og meget bange til ham da hun kunne mærke, at han ikke var et mennske og det skræmte hende endnu mere

Han kiggede på hende med et par svage øjne "du skal ikke være bange jeg gør dig ikke noget har knap kræfter til at kunne røre mig selv på næsen hvis den kløede"sagde han med en svag stemme og håbede på at hun kunne hjælpe ham med hans sår eller få ham på et hospital eller noget i den stil.
Hans sværd lå på jorden og han sad jo bare der og ikke havde kræfter til noget

Sasha fqandt sine ting frem. Og begyndte at orden hans sår så godt hun nu kunne unde at besvime, hun kunne ikke tåle at se blod det gjore hende dårlige men hun fik orden hans sår. og fik ham giver et lille stik selv om hun endlig ikke ville men det hjalp, på hans smerte og hans kræfter hun rejste sig og gik nogen for skridt væk. hun var meget bange for at møde ny mennsker og væsner

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "du gør det godt det med mine sår det er meget venligt af dig men jeg hedder Zankuji og hvad er dit navn for så ved jeg hvem jeg står i gæld til at ha hjulpet mig"sagde han med et stille og roligt smil på sine læber og var bare glad for at hun var kommet frem og hjulpet ham

" Sasha Dupon. Men klad mig bare Sasha og ikke andet og det var så lidt du kan jo ikke bløde på den, måde når det er vampyr i nærheden vel og jeg er kun glad for. At kunne hjæle andet er er jo en del af mit arbejet " sadge Sasha, hun så på ham og rodet i sin taske hun viste at hun ikke burte men hun kunne ikke. Holde den smerte i hendes mellemgulv ud mere det var efter hun hade være Nakoman, i længe tide og hun hade altid en antibiotikaspøjte på sig. Vis hun skulle får brug for den

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "sasha det er et flot navn til sådan en flot und kvinde som dig hvad har du noget du skal sådan lige nu"spurgte han og kiggede på hende med et smil på sine læber og håbede at han kunne komme til at lære hende at kende for det ville da være rart og når han nu godt kunne lide mennesker og hvordan de nu var det var dejligt

" nej endlig ikke. Skulle bare hjem og sove jeg har det ikke så godt lige nu så jeg vil gå hjem i seng, Men du kan komme med og hvilde dig hjemme hos mig vis du vil det " sagde Sasha. Og sad lidt væk og stak sig selv for at holde smerten nede, eller ville hun får det endnu være end hun hade det

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "ja det vil jeg da godt Sasha"sagde han og kiggede bare på hende og tænkte ikke over hvad hun lavede og rejste sig så op og tog sit sværd om på sin ryg og kiggede på hende igen "skal vi gå"sagde han med et smil på sine læber og havde det bedre end han havde før.
Han var bare glad for hun hjalp ham

Sasha nikke og pakke det vær igen. Hun kom valken på bene og gik samme med ham ind til byen og til hendes lejlighed, hvor hun bor alene og meget smukt hun hade selt indrette det. Som hun synes det skule se ud og hvordan hun ville han hendes møbler, skulle stå hun var meget godt til at indret sin lejlighed

Han kiggede på hende "her bor du jo godt"sagde han med et smil på sine læber og kiggede bare på hende også så han ellers hendes lejlighed an "er det dig selv der har lavet det altså sådan som det ser ud"sagde han med et smil på sine læber og syns det var rigtig flot lavet og kunne ikke få sig selv til at lade være med at smil af det.
Han var glad for at han måtte komme med hende hjem selvom de lige havde mødt hinanden

" jeg har selv indrette det hele. Jeg ville ikke ha at det skulle linde nogen anderes lejligheder, så jeg valgte ar male væggen i forskelige fraver i være rum. Mit soveværlse er røde og gæsteværlse et hvidt samt køkknet og badeværlset, og stuen her er lyse blå og gange er grøn der er mine farver " sadge Sasha og så rundt. og begyndte at blive svimmel igen

Han kiggede på hende og lagde en arm på hendes skulder "er du okay Sasha"spurgte han og kiggede på hende og det ind i hendes øjne han kiggede på for at se om hun var okay men han ville også lige høre hende før han gjorde noget som at tage hende op og ligge hende på sofaen eller hendes seng.
Han kiggede bare på hende og ventede på et svar fra hende af

" jeg følder mig bare meget svimmel lige nu. Det er nok fordi jeg ikke kan tåle at se blod det gjore mig dårlig, så du ved nu hvorfor jeg ikke rigtig ture komme frem på grund af blodet. Jeg er vis en være kujon når det kommer til at orden bløden sår " sadge Sasha, og gik ud på badeværlset og kaste op i vasken men kunne høre det. For hun lag ikke dæmper på det mere

Han kiggede på hende "når okay sasha men har du så jeg kan få et bad tror jeg trænger til det selvom det nok kommer til at gør nas med sår på kroppen"sagde han med et smil på sine læber "også kan du jo ligge dig lidt ned mens jeg er i bad"sagde han og smilte bare stadig til hende og var jo den venlige type

" ja det må du godt. Jeg finde lige nogen håndkælder til dig i mens kan du bare gøre dig klar til at gå i bad, så snupper jeg en lille lur har ikke sover nogen videt i de sidste 5 dage " sadge Sasha. og fandt de håndklæder til ham og lag sig ned og faldt i søven

Han smilte til hende og gik ud på badeværelset og fik sit tøj af og kiggede på sig selv *jeg skal da passe bedre på mig selv*tænkte han og kiggede bare men tog sig så et bad og sårende sviende som sår nu gjorde men det ville han ikke tage sig af og gjorde sig færdig og kom ud med et håndklæde om sig så han var dækket til.

Sasha sad hen i vinduet. hun så ud på gaben og sang meget stille hun hade tåre trillen ned af sig kinder, hun var så alene ingen venner eller familie hun kunne væresammen med. Handes mor,far og 4 ynger brøder var alle væk for altid

Han kiggede på hende og gik hen til hende "sasha er der noget galt"spurgte han og kiggede bare på hende og han stod med et håndklæde om sig så han var dækket til "for så vil jeg da gerne være her for dig hvis du vil snakke om det sammen med mig"sagde han med et smil på sine læber og stod bare der og kiggede på hende

" det bare når jeg har ander her. Husker jeg hvorfor jeg er enesom jeg har midste hele min familie min mor,far og 4 ynger brøder, er alle væk jeg kúnne ikke forhinder den nar i at tag dem fra mig, jeg var alt for svag til at hjælpe dem de er der ude et sted, men jeg ved bare ikke hvor de er henne " græde Sasha

Han kiggede på hende "det var da ikke så godt men jeg ved ikke hvad jeg kan gøre for ville ellers gerne sasha"sagde han og kiggede på hende og lagde sine arme om hende "men du har mig og jeg vil gerne støtte dig i det sasha"sagde han og kiggede bare på hende med et smil på sine læber og var der for hende lige nu

" mine brøder betød alt for mig. De var de enste som kunne lige mig efter som de var engle alle sammen, min forælder synes er jeg ikke var noget i forhold til mine brøder var. De hade alle magi og jeg ende med at blive Nakoman af deres had til mig " sadge Sasha

Han kiggede på hende "Sasha jeg syns du fin som du er og du har dine ting som gør dig til noget helt bestemt"sagde han og kiggede på hende "også selvom du blev Narkoman så du stadig dig og det dig der bestemme med dit liv og hvordan det skal være"sagde han og kiggede bare på hende "og jeg er her for dig Sasha"sagde han med et smil på sine læber