Water down fall :: ditlev

Tid : 21:32

Sted : domkirken

omgivelser : ingen i nærheden at se eller høre

vejr : lunt dog siver regnen ned med store dråber så man er driv våd...


Man kunne høre regnen piske let ned udenfor som var der et vandfald der var styrtet oppe i himlen og nu var endt her nede på jorden for at drukne folk. Man kunne høre sjaske lyde i det Kajika kom løbende iført sin sorte trøje der gik ned til hofterne der skjulte det havde af en hvid og sort ternede nederdel der gik til midt på lårene selv. Hendes skuldre var blottet og det meste af overarmene eftersom trøjen var skabt til at gå direkte over i en lige linje over brystet af hende.
Kajika havde sorte converse på og sorte strømper man lidt kunne se der stak op.
Hun søgte tilflugt inde i kirken for regnen i det hun sukkede og sagde til sig selv ? fordi ja den dumme vane havde hun altså" årh man... hvorfor skulle jeg os glemme min jakke over på skolen og nu har de lukket, og det er umuligt at finde vej igennem skoven når alt mudret hoper sig op og man ingen jakke har og ingen lygte?" hun sukkede igen og så stille rundt i den lidt mørke kirke der blev let lyst op af månens skær mens der ingen var at høre eller se*hmm? hvorfor var kirken egenlig halvt åben...* hun så undrende rundt og bed sig i underlæben af bare nervøsitet og så rundt med et lidt panisk udtryk og tog en af lysestagerne der var som en lang karate pind og gik så stille op af selveste midt gangen mellem de lange bænke og sagde"h...hallo? er her nogen" hun bed tænderne lidt sammen og mærkede en spænding i hendes muskler.

Det var mørkt, og koldt, regnen så ud til at ville blive ved at styrte ned over kirken. Henne i en lille krog lidt ved kirken stod en person og holdte øje med hvad der skete. Personen hed Ditlev og var gået hen til domkirken, han var våd dog tænkte han ikke så meget over at han var det. Han løftede det venstre ben for at gå frem hen imod kirkens åben dør, der var ingen der vidste han havde gemt sig i mørket og opfanget hvad det var der var sket. En pige der var løbet derind havde han fået set, så nu var der kun et klart spørgsmål inde i hans hoved.Hvorfor løb hun derind Ditlev s tomme, kolde øjne var rettet på den åbne dør kirken havde, der gik ikke lang tid før han nåede derhen. Han stod og lidt og betragtede lidt den åbne dør før han besluttede sig for at gå derind med lidt høje skridt. Han var tilfreds, en entre han godt kunne lide. "Den åbne dør skal ikke stoppe mig.."sagde han stille og så sig rundt da han var trådt ind i rummet. Der var sterinlys få steder, karret man døbte folk i, og ved, vinduer der var dugget til fra regnen, og nu var den åbne dør som Ditlev havde gået ind ad helt gennemblødt. Han gik lidt frem og fik hurtigt øje på en pige, i det samme han fik øje på hende tog han hænderne ned i bukselommerne og begav sig selvsikkerthen mod hende"Ja jeg er her"svarede han på det hun sagde med om der var nogen her. Hans brune hår var blevet vådt så det var lidt sort nu. Hans hvide jakke var blevet våd, samt hans sko, og bukser. Ditlev havde en øjenbryns piercing han havde fået lavet af sin skaber. , han havde et lille ar ved hans mundveg, det var noget hans skaber også havde mærket ham med som med piercingen. Hans tomme, hvide, næsten gennemsigtige øjne var på hende, pigen han ikke havde set før.Han smillede ikke hvorfor skulle han også det, han stod bare og ventede på hun ville se ham, og svarer ham. Der var noget over en kirke der havde en åben dø, for han mente at alle dører til kirker var lukket, nu var der straks noget inde i hans hoved der sagde at det ikke var en normal kirke, der var sikkert nogle der holdte vagt ved kirken eller inde i kirken. Det måtte undersøges mente han men før det skulle han vide hvem denne pige var han stod overfor, eller ja ved.

Kajika pustet let til en af de våde hvide hårlokker af hendes der havde lagt sig uheldigt foran hendes ansigt i det de isblå dådyr øjne betragtede det, da det let lod sig flytte af hendes pludselig pusten til det, da hun vendte sig om... *Hmm??* hun kiggede mod fyren der havde sagt han var her og det første der løb igennem hendes hoved men desværre kom ud igennem hendes adskilte læber og fra munden selv flydende"Hvem er han?" hun tog sig hurtigt til munden flovt og sagde temmelig forlegen"øhm jeg mener hvem er du?" hun så undrende på ham i det hun begyndte at betragte hans beklædning og auraen om han, som han bar åh så pragtigt?...
Kajika gik lidt bagud da hun så de utrolig skræmmende næsten hvide øjne denne fyr havde og hendes isblå øjne fik et let glimt af skræk i sig i det hun sagde"eller måske burde jeg spørge mere ind til hvad de er.." hun sagde dette i en lettere forsvarende tonefald i mens hun stille lod grebet om lysestagen strammes og fjernede ikke sine øjne et sekundt fra den fremmede fyr.