Are you alright?

Nanna tog hænderne op af lommerne igen, for at aske cigaretten. Hun holdt cigaretten mellem pege- og langemanden og knipsede til den med tommelfingeren, så asken så fint faldt af og smuldrede i luften. Forduftede dernæst med vinden. Hun drejede hovedet og så hen på ham, da han talte. ”Nu skal du ikke løbe og gøre mig tjenester.” Sagde hun temmelig ligegyldigt, dog med en antegning til et smil på hendes blegrøde læber. Hun fikserede blikket på lygtepælene forude som stod placerede ved grusstien. De var temmelig adspredt fra hinanden, så deres skikkelser lå delvist i mørke, inden de atter nåede frem til lygtepælens nostalgiske lys og blev oplyst for en kort stund. Der var stille – stille som der plejede være om natten – hvis man altså opholdt sig på et sted som dette. Hun tvivlede på at der ville være samme stilhed inde i byen, selvom det var nat. Der var nok godt gang i den. Faktisk, anede hun ikke hvad klokken var, men det var vel også lige meget.
Hun første cigaretten op til læberne igen og tog et sidste langtrukkent hiv, hvorefter hun kastede skoddet fra sig. ”Det var en kort fornøjelse..” mumlede hun lavmælt for sig selv og trak trøjen godt op om sig. Hun lyttede til hans spørgsmål og fnøs let. ”Du kan spørge lige så meget du vil, du skal bare ikke forvente noget svar til dem alle.” Svarede hun kort og bestemt. Hun så skævt op på ham og hæftede sit blik på hans ansigt. Hun behøvede jo ikke at svare på nogle af hans spørgsmål, ligesom han ikke behøvede at svare på hendes. Så hvis han virkelig gerne ville have et svar, fordi han måtte være nysgerrig, kunne han jo prøve sit held af med at gentage det. Længere var den ikke. Hun så op, da de nåede til Sombre’s munding, og en lille asfalteret vej. Nanna gik hen mod fortovet, men ikke for at være en lovpligtig fodgænger at opholde og bevæge sig på det, men for at vandre langs kantstenen. ’balancere’ på den, ikke at det var så svært da den måtte være 20 centimeter i bredden. Hun proppede endnu engang hendes hænder i lommen for at opnå en smule varme om dem. Hendes blik var boltret fast til hendes fødder, som skiftevis placerede sig foran den anden i et varigt tempo. Hun forblev tavs, da hun ikke havde noget at sige. Behøvede hun da det? Når der endelig var stilhed, burde man så ikke nyde den?.. I hvert fald så længe stemningen imellem dem hverken var pinlig eller trykket. Hun drog et let suk, og så derefter op på ham ”Hvor skal du hen?...” forsøgte hun sig. Et svagt smil spillede henover hendes læber ”Eller hvor vil du gerne hen?” rettede hun.

Dean sagde ikke noget men kiggede bare på hende imens han selv overvejede at tænde endnu en smøg, han syntes han var begyndt at ryge ret så meget på det sidste, måske det var et forsøg på at holde sig væk fra stoffer, så valgte ha istedet for at ryge og lade røgen gennemtrænge sine lunger. Af og til røg han også noget stærkere, men idag havde han valgt at lade være, bare for at prøve at gøre noget godt for sig selv, selvom det ikke ligefrem var det han prioterede højest.
Han kiggede på hende med et flabet smil:"Du vil ikke fortælle mig hvor i verden du kommer fra?" sagde han igen med et spørgende blik, han var jo ligeglad med hvorfor hun kom fra hvor hun gjorde, han var bare mere nysgerrig på om hun mon kom samme sted fra osm ham:"Tro mig, ligemeget hvad du tænker, så har du ikke været mere en idiot end mig" sagde han for at fortælle at ligemeget om det var noget hun havde gjort eller noget andre havde gjort, så havde han også selv prøvet knap så sjove ting, han talte dog ikke så ofte om det, mest fordi han bare kom til at virke som en egoistisk nar der klynkede for meget, men alligevel valgte han også ikke at holde det hemmeligt hvis folk endeligt spurgte, han måtte jo indse at det var en del af ham, en del af hans liv og om ikke andet en del af hvem han havde været.
Han kiggede ned på hende og stoppede op:"Det ved jeg ikke, hvor vil du gerne hen? Altså de eneste steder jeg kender er stripbar, her og hjemme ved mig" smilede han:"jeg er ikke så kendt i byen" sagde han og tænkte på de tre steder han havde nævnt, han regnede ikke med hun ville føle sig fristet til hverken at gå på bar eller tage med ham hjem, men han kunne jo lige så godt være ærlig for desværr kendte han jo ikke byen lige så godt som han gerne ville:"Så har du nogen idé?" sagde han og puttede sine hænder i sine bukselommer imens han afslappet sænkede skuldrende.

Hun lyttede – om hun ville eller ej – stilheden var stadig så markant, at den næsten virkede øredøvende, så hun ville virke som en junkie, eller en døv person, hvis hun ikke havde hørt hvad han havde sagt, så hun lyttede. Hun fnøs let. ”Hvad er det da du er så interesseret i at vide?” spurgte hun. Ikke i et specielt spydigt toneleje, mere ligegyldigt. Hun kunne vel spørge lige så meget som han kunne. Hun mente dog at det var lige gyldigt hvor det var hun kom fra, men motivet som betød noget. Hun stoppede op ved hans næste sætning. Sendte ham et undrende blik, men dog med et svagt smil ”Behøver man være idiot for at flytte til et andet sted?” spurgte hun, hvorefter hendes smil voksede. Det var da noget underligt noget at sige. Hun satte fodtøjet i gang igen og fortsatte af sted, ved hans side. Det med fortiden.. Hun talte ikke så meget om den. Hvorfor kunne man bare ikke lægge fortiden bag sig og lade fortid være fortid? Hun var tavs et øjeblik, men brød tavsheden med et træt suk. Hun førte en hånd op til panden og masserede den kort. ”årh..” sagde hun småirriteret over sig selv. ”Jeg kom fra en kedelig lille by i udkanten af dette land..” svarede hun og trak hånden til sig. Trak svagt på skulderen. Var ikke interesseret i at uddybe det. Hun skævede til ham. Undrede sig over hvad der havde bragt ham til dette sted. London.. Det måtte være fedt at bo i London, men dyrt. Hun spurgte ikke. Hvis han var interesseret i at tale om London, havde han vel gjort det for længst?
Hun tænkte kort over hans spørgsmål. ”hmm..” mumlede hun lavmælt. ”skal vi ikke bare tage ind til centrum, og finde et sted som… ” hun holdt en kort kunstnerpause og så op på ham ”lever op til vores standard?” afsluttede hun.

"Jeg gør" sagde han til hendes idioiske kommentar, altså ikke at kommentaren var idiotisk. Han vidste ikke helt hva mere han skulle sige, for det var jo sandt, han var aldrig flyttet fra London hvis det ikke var fordi han hadede sig selv og fordi at det at flygte for ham var den eneste udvej, derfor var han nu i Terre og derfor håbede han at kunne starte et nyt liv der var lidt mere stille og roligt end det han kom fra:"Faktisk ville jeg bare spørge hvor du kom fra" sagde han bare med et lille smil og håbede ikke at hun ville tage det som noget dårligt, et eller andet sted var han lige glad men på den anden side virkede hun sød og flink og han orkede ikke hvis de skulle til at få dårlig stemning bare fordi han var en smule nysgerrig på hvordan hun ligesom ham var endt i Terre.
Dean blev en smule mere rolig da hun endeligt talte:"Cool..." sagde han bare og ville ikke grave dybere i hendes forklaring om hvor hun kom fra, han kunne godt fornemme det måske ikke var et emne man bare sådan lige skulle tage op.
Dean grinede let og kiggede over på hende:"God idé" smilede han og kiggede så kort ud af stien nu de næsten var ude af parken:"Men har du nogen idé om hvilken vej eller skal vi bar gå et eller andet random sted hen?" sagde han med et smil og vippede let med hovedet imens han kiggede sig omkring da de endeigt trådte skridtet ud af parken, han anede ikke hvilken vej der ville være ebst at få og anede ikke hvor de bedste steder lå så han håbede lidt hun måske kendte byen bedre end ham.

Aha… så visse mennesker kunne rent faktisk tage undskyldningen ’ja, min IQ er på level med en dørs, så det er i orden for mig at være idiot’. Hun smilede ganske svagt skævt for sig selv og så på ham. Han lignede ikke ligefrem en idiot… men derfor kunne han vel sagtens være det. Som en af hendes bekendte altid sagde, ’man skal ikke skue hunden på hårene’. Man kan vel sammenligne det med en meget nærsynet person, som ser en klump i snor og er sikker på at det er en sød lille puddel, men i virkeligheden en fed grim rottweiler i brunst. Ak ja… Det er vel det man kalder erfaring. Hun forblev tavs en stund endnu, inden hun endnu engang blev spurgt om noget. Eller foreslået at tag stilling til hvor de på deres natterejse skulle bevæge sig hen. Hun tog en dyb indånding, holdt den i sig et øjeblik, og pustede dernæst ud. Pustede samtidig et par af hendes let bølgede og mørke hårlokker væk fra hendes lyse ansigt. Hun var temmelig ligeglad. Det ene sted lignede det anede, så hvad var forskellen i sidste ende? Hun drejede hovedet og slog endnu engang blikket hen på ham – eftersom hun automatisk havde vendt det frem for sig, når de ikke førte en af deres korte samtaler på få sætninger – og smilede skævt. ”Du er jo ny, så du kan få lov til at udvælge et sted” sagde hun blot, mest af alt fordi hun ikke orkede at skulle tage stilling til det. Hun plejede, når hun endelig var i byen, bare at vade ind et eller andet sted. Sprutten var vel den samme, og det samme var typerne. Hun sparkede fraværende til en skærve som tilfældigvis lå i vejen for hende. Hvad pokker skulle den også ligge dér og fylde for? Hun sparkede let til den, ikke spor aggressivt, mere distræt og intetsigende. Hun knyttede hænderne, som lå gemt i hendes lommers dyb, i håb om at det kunne nå at blive en smule varme. Hun måtte have dårlig blodomløb eller noget, for så koldt var det da heller ikke? Nå ja.. hvad pokker.. Lidt alkohol skulle nok få varmen til at blusse op i hende. Hun drejede hovedet og så hen på Dean. Gad vide hvilken type han var… og hvad for noget rod han havde lavet siden han havde beskrevet det at rejse væk fra London, kun en idiot havde grunde til. Så han måtte have skeletter i skabet… eller hvad pokker man nu sagde. Det var vel også temmelig lige meget. Så længe omverdenen kunne se det fine skab, med spejlet som så fint genspejlede omverdenen og ledte dem som nu end måtte observere skabet på vildspor. Så længe skelettet samlede støv og ikke blev passet og plejet, og fik flere skelet’venner så var det vel i orden. Hun kunne heller ikke selv prale af at have hvidt mel i posen.. Nanna virrede irriteret på hovedet over hendes bedstemors-agtige ordsprog. Hvad fanden skete der for det? Hun måtte være træt.
”Vi skal til højre her” sagde hun og pegede kort, inden hun selv drejede ned ad vejen. Det var den korteste vej til centrum… Men nok ikke den sikreste – på disse kanter. Men lige nu, havde hun ikke tålmodighed til at tage endnu en omvej, så hun ville ende med at komme på vildspor, igen. Nej nu kunne det være lige meget. Men.. hvornår havde hun da også noget som bare kom i nærheden af tålmodighed?

Dean grinede en smule af hende, hun virkede nu meget sød og en smule uskyldig, normalt var hn ikke så meget til de jomfruelige og uskyldige folk, men hun virkede ganske flink og han kunne ganske godt lide hende, han havde bestemt ikke noget imod at møde nye mennesker, især ikke når det var folk som han kunne underholde sig med som på dage som den dag hvor han kedede sig og ikke havde så meget at lave. Han var ofte ude om natten og det var han ret så ene om, især i dagligdagene hvor mange gik i skole eller havde arbejde, så kunne han sidde i fred og kede sig hele natten, men det slap han heldigvis for idag.
Dean smilede let."Jeg blev smidt til London, jeg valgte selv at flytte hertil, havde jeg ikke gjort det så ville jeg have været ret så meget død nu... Eller... skadet" rettede han, det va rikke unormalt at han nærmest glemte at han var blevet en engel, i hans hoved var hans kollegaer, andre engle - fromme væsner der hjalp folk, befriede folk og fik dem til t få det bedre, det gjorde Dean bestemt ikke, han var en nar og det vidste han godt, han var mester i at såre folk, udnytte folk og generelt bare virkede som et svin. Han vidste aldrig selv hvad han gjorde galt, før det var gået galt - Men det generede ham faktisk ikke, hans ego var vigtigt for ham og det vidste han venner godt, derfor kom det ofte også foran andre menneskers meninger og oplevelser. Imens han gik og tænkte kiggede han sig let omkring, hans blik vandrede rundt på den fine natur og han kunne mærke hvordan han følte verden blev mindre hver gang han tænkte de tanker han nu snart havde gennemgået i sit hoved så mange gange.
Dean drejede da hun gjorde og han kiggede sig let omrking:"leder vi efter en Bar eller hvad gør vi?" sagde han med et lille smil og håbede hun havde et godt bud, han kendte jo ikke så meget og stripbar var måske lige aggresivt nok efter deres første møde, desuden virkede hun ikke som en pige der havde lyst til at gå med ham på stripbar og det gjorde ham ikke så meget, han havde det fint med at folk tog afstand til sådan nogle ting. Han smilede let for sig selv da han opdagede at han bare antog ting om hende som hun ikke havde sagt, men det var jo så nemt bare at prøve at gætte sig frem til folks meninger og personlighed.

De fortsatte ned ad den øde vej. Der var ikke et øje udover dem. Det var til gengæld også ved at blive sent, men det virkede dog højst usædvanligt. Hun var vant til at der var flere folk rundt om i gaderne.. Men de var selvfølgelig heller ikke nået ind til centrum endnu. Hun lyttede til hans forklaring.. som egentlig ikke forklarede eller beskrev så meget. Kun at han havde været ude i noget rod, som havde blevet noget grimmere hvis han ikke havde taget benene på nakken og stukket af. Hun selv, havde nok valgt at stikke af noget før… før hun rigtig blev rodet ud i noget grimt.. Ville være på den sikre side. Hun kunne sagtens tage et slagsmål engang imellem og lidt stoffer til tider, men de større og langt mere alvorlige sager, holdt hun dog på afstand. Ville gerne holde lav profil, og ikke blive et ’kendt’ ansigt. Hun kunne dog ikke undgå at.. ja mildest talt blive temmelig upopulær i mængderne. Det var ikke ofte hun kom på talefod med folk. Hun plejede at bede dem der valgte at være for nærtagende at skride ad helvedes til, og dem som virkelig provokerede hende fik et par slag. Nok ikke det klogeste hvis det viste sig at være en dæmon hun lagde sig ud med. Heldigvis, havde hun ikke oplevet dét endnu…. I hvert fald ikke hvor hun slog først. Det var meget usædvanligt for hende at komme på talefod med et andet levende væsen.. Hun skævede til ham. Eller hvad han nu end måtte være.
”Jeps… ” svarede hun da de nåede frem til centrum. Hun førte dem ned ad en sidegade, som nærmest kun syntes at bestå af caféer og forskellige kroer. Hun stoppede op og vendte endelig blikket hen på ham. Eller rettere sagt op på ham. Han var temmelig høj. ”Nå.. Hvor vil du så hen?.. Der er frit valg på alle hylder” Sagde hun i et temmelig intetsigende tonefald, selvom det nok i sidste ende skulle have lydt dragende og tiltalende. Men hvad fanden var der så spændende og fantastisk ved de forskellige tilholdssteder for alkoholikere og oprørske teenagere, såvel som væsner som var drevet af kedsomheden som følger med det evige liv, og derfor valgte at hore og drikke, som en smule underholdning? Hun syntes det var dødssygt, men samtidig vidste hun at hun blot var én af dem og ikke et hak mere værd. Det kunne vel være det samme… Det kunne det i sidste ende alt sammen være. ’Fuldstændigt ligegyldigt’, tænkte hun dystert, med et bitter udtryk malet i det ellers kønne lyse ansigt.

Dean kiggede sig omkring da de nåede frem, han vidste jo ikke så mege tom de forskellige stedet så han kiggede derfor bare på Nanna:"Jamen jeg kender jo ikke byen?" sagde han med et lille smil imens han trak på skuldrende og kiggede rundt på de forskellige steder. Han kendte slet ikke Terre, han kendte London, det var det han kendte og det var det han godt kunne lide. Han elskede London og han vidste ikke hvorfor han var flyttet, eller jo det vidste han godt, det var fordi han ikke ville dø, han ville ikke blive slået og han ville ikke leve i frygt og derfor var han flyttet, men han ville da ikke indrømme at han savnede bylivet og han savnede d venner som han altid vidste han kunne regne med. Et øjeblik gik han nærmest i sin egen verden imens han tænkte tilbage på London, der var bare så mange ting hjemme i London som han savnede og selvom han prøvede at glemme det så kunne han ikke lade være med at tænke på det.
Han kiggede igen op på Nanna og kiggede derefter rundt i gaderne:"Jamen kan du anbefale et godt sted?" sagde han:"Ellers kan vi bare købe nogle øl i en kiosk eller sådan noget også holde privat fest hjemme ved mig... Nu er vi godt nok kun to, men stadig" sagde han med et lille smil, det var mere hyggeligt at være ude i byen, altså alt efter hvad man lavede og hvem man var, men altså. Han trak på skuldrende imens han lagde en hånd på hendes skulder:"Så... Hvor skal vi gå hen?" sagde han og smilede og håbede lidt de kunne få besluttet sig.