Alene igen(Ma´lakel=privat! xD)

Kajika betragtede stille Ma´lakel med de blanke blå øjne mens hendes mund ikke kunn efå ordene frem, hun åbnede stille munden og betragtede hans læber i mens hun søgte efter ordene i hendes indre, mens tænkerne fløj af sted stammede hun i det hun sagde"øøøhhmm?... jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal spørge om men jeg... jeg tror vi hellere må lægge os til at sove tror du ikke ma´lakel" noget inde i hende fik hendes kinder til at få en rød blussende nuance i det hans hænder stadig var på hendes uskyldige krop.

Kajika lagde blidt sin hånd mod hans brystkasse blidt og vis han mærkede godt efter kunne han mærke at hun prøvede nærmest at flygte fra ham, fra dette! øjeblik denne intense spænding der fik hendes krop til at slappe af men samtigitg havde hun lyst til af flygte fra ham og hele hendes krop var som draget til ma´lakel. Dette øjeblik kunne han gør lige hvad han ville med hende fordi hun var helt i hans trance.

Der gik 5 minutter før hun så på ham helt overrasket over at hun næsten var ved hans læber nu og havde draget sig selv mod ham at hun tog sig for munden da hans ånde ramte hendes silkebløde læber, og i et stort hast rejste hun sig op med få ord"jeg nødtil at gå!!" hun skyndte sig op nærmest hoppende i det hun løb mod døren og tænkte*NEJ!!! argh!!! det sker bare ikke!!! nej! neeeeeeej!!!! NEJ!!!!!!*

Ma'lakel sad som en forvirret hund idet hun satte hånden på hans brystkasse, igen havde han lyst til at knurre som et utilfreds dyr, men den mørke dybe brummen der udgjorde hans knurren ville ikke komme frem. Han så på hende mindst lige så skrækslagen som hun var for ham i det øjeblik, men stadig også fanget i den trance som Dådyret følte. I det hendes læber var tættere på ham end nogensinde før, var det som et instinkt af ham, at han lænede fremad og stille inden det var som om hun vågnede, nåede deres læber lige at røre hinanden. På en måde som man ikke vidste om det var et kys eller om det var ingenting?! De snittede hinanden blødt og forsigtigt og forblev der i få sekunder hvor det der kunne være blevet til et kys endte med at blive en anden sær form for kærtegn. Så gik det hele i stå og ligesom hende var det som om Ma'lakel også blev revet tilbage til virkeligheden. Hvis ikke hun var sprunget op næsten med det samme havde Ma'lakel trukket sig hurtigt tilbage og meget voldsomt skubbet hende af sig! Han trak vejret hurtigt, og så ud som om han ikke vidste hvad han skulle gøre, sige eller stille op. Men han lod hende ikke løbe, han rejste sig og greb fat i hendes håndled så hun stoppede og så på hende, men der kom ingen ord; ingenting! Og på grund af alt denne forvredne forvirring klikkede det for Ma'lakel og han ændrede adfærd fuldstændig. Han slap hendes hånd og skubbede hende bagover så hun sikkert ville falde. Hans vejr trækning var stadig hurtig og voldsom som var han blevet såret og ikke kunne få vejret ordentlig. Men der var noget i hans øjne der havde ændret sig og hans ansigts udtryk så såret og forpint ud, som havde hun forrådt ham på værste vis selvom hun intet havde gjort!

,, Tror du...Tror du virkelig jeg gider have sådan en møg tøs som dig!! Jeg er ikke en af dine stik-i-rend drenge!! Jeg er ikke en dum elver, jeg ved godt hvordan det ender og hvad du er ude på, men jeg falder ikke for det..."

Ma'lakel sænkede sit blik derefter og så ned i gulvet imens man kunne se han koncentrerede sig om ikke at lade sin venstre side gå op i flammer!

,, Gå med dig! Forsvind! Du skal ikke.. komme her og.."

Kajika så på ham helt overrasket over at deres læber havde rørt, hvorfor skulle det dog også ske hvad havde de lige gjordt det var Ma´lakel!!!! MA´LAKEL!!!!... Kajika skrig"Arghh!! Slip!!! mig!.... Slip så" da han tog fat i hende hun nået lige at vende sig om i det hun pludselig blev skubbet hårdt ned mod jorden og mistede næsten alt luft i det hun ramte jorden hårdt med ryggen.

"AAAArgh!.... g.....g...g....g" hun prøvede at få vejret tilbage og hostede stille i det hun betragtede Ma´lakel med rædsel og så ikke mod hans øjne men ville heller ikke undgå at se ham i øjnene i det man mest kunne tyde hans adfær i dem.. da han begyndte at gå amok på hende hørte hun bare ord der ikke betød noget ord hun ikke forstod fordi hele hendes krop spændte efter vejret og stemningen havde været så intens at det slet ikke var til at fatte og sådan han havde kigget på hende det var forfærdeligt.... og nu....

Kajika tog sig til brystet og hostede lidt igen og fik endelig en ovenlig vejrtrækning igen i det hun sagde"Mester... jeg" hun fik tåre i øjnene stille i det hun bed tænderne sammen og lukkede øjnene og man kunne se tårene løbe nu men der kom ingen ord eller hulken...
Hun stødte hånden mod gulvet og rejste sig hurtigt op i det hun tog hånden foran øjnene der glimtede af de smukke perle formede tåre der stille gled ned som regn dråber og ramte jorden og nærmest kærtegnede den.

Kajika skyndte sig ned af trapperne og sagde"Jeg!!! .... jeg" hun kunne ikke sige mere men hun kunne hurtigt få fat i jakken i papkassen og tog den på lynte og tog håret op med håndryggen og styrtede ud af døren løbende og hun så sig ikke tilbage mens hun løb tænkte hun*hvorfor!!! er han pludselig så ! led hvad!!.... er det jeg siger det!! ma´lakel !! det ikke min skyld de falder for mig!!! jeg vil ham intet han kyssede mig!!! han prøvede.... jeg vil ikke.... jeg vil ikke mere.... bare de ville stoppe !!! og nu tror ma´lakel!!! argH!!!! jeg kan ikke klare det....*

Ma'lakel faldt sammen ned på madrassen imens han prøvede at få vejret tilbage efter hun var gået. Han tog hænderne op til hovedet og rystede over hele kroppen. Han kunne ikke stoppe det, hans krop var gået i chok! Det var skræmmende på en meget ubehagelig måde, han vidste hverken hvad han havde sagt eller hvad han havde gjort, han havde handlet uden at tænke præcis ligesom den... den åndssvage elver! Det var dråben det måtte være det sidste, han nægtede at ende som en grønsag! Hjernedød og åndssvag! Gad ikke, gad ikke!! Det måtte være nok nu, han ville ikke se Dådyret igen, ikke med mindre han blev nød til det. Med mindre han havde en opgave til hende, eller hun ville have hjælp til at finde balancen med bæstet! Han kunne ikke blive til sådan et svagt individ, ikke nu... hvor han var kommet så langt!..
Ikke nu...

// Og med det slutter emnet vis? xD eller hvad?

//ja ^^ og så mangler vi bare emnet hvor vi skal bekæmpe hydraen og bagefter rejser hun måske til Asien i flere måneder/halv år ca//
og ved du om kilia kommer på i aften fordi jeg først på igen ved 20:50 ca??//

//har sagt til Kilia at hun skal poste :P

//okay ^^//