When it all turns dark.. (Alle er velkommende..)

Sted; En gammel bro over en motorvej.
Omgivelser; Alecia, biler nede på motorvejen, træer på hver side af broen..
Tid; 03:13
Dato; 06/04-2014
Vejr; Klar himmel, let blæst..


Hun sad oppe på den gamle bro, som for flere år siden var blevet nedlagt. Neden under hende, var den lange motorvej, den kørte mange biler på trods af at klokken var tre om morgenen. Hun kiggede ned på dem, de fleste af dem gabte eller snakkede i telefon. *Hvem kan de dog snakke med på denne tid?* Tænkte hun. Hun sad på kanten af broen, og vippede med hendes fødder. Som altid hade hun sine sorte Converse sko på. Hun elskede de sko, hun havde haft dem de sidste 4 år, og de var også ved at blive slidt. Hun købte altid først nye sko, når de gamle ikke kunne mere. Og det blev altid Converse. Hun svingede benene ind over broen, og satte sig ned på det kolde asfalt.
Hun kiggede mod øst, og solen ville stå op om en time ca.
Hun satte sig ind til muren, og lagde hovedet op af den. Hun lukkede øjnene og lod sig drømme væk. Hun regnede ikke med at nogen ville komme på den tid, men hvem vidste?
Hun slappede helt af og straks drømte hun sig tilbage til da det skete...

"Vent på mig Alecia!" Råbte Mia på hende imens de løb på marken. "Det er snyd, at du løber hurtigere end mig!" Sagde Mia surt og lagde armene over kors. Alecia så drillende ned på hende. "Det er fordi jeg er meget ældrere end dig!" Sagde hun, og uglede i Mia's utroligt smukke røde hår. Hun havde fået deres mors hår, mens Alecia havde fået deres fars.. Det var hun nu og så ret godt tilfreds med.. Hun kunne godt lide den sorte farve.
Hun løb hurtigt igen, væk fra Mia. Marken var ikke blevet høstet endnu, så kornet var højt. Det var sommer, og solen stod på det højeste punkt på himlen. Hun løb ned til den lille bæk, der tog deres far dem altid med ned, når han havde tid til at fiske. Hun samlede en fin sten op fra bækken. Den var næsten helt krystal blå, som Mia's øjne. Hun så smilende på den. "Mia! Kom lige!" Råbte hun til hende, imens hun smilende betragtede den fine blå sten.
Mia kom løbende ned til hende, i hendes gule blomstrede kjole, og gummistøvler.
"Prøv lige at se den her!" Sagde hun stolt, og rakte hende stenen. Mia tog den hurtigt i hænderne og holdte den op mod solen, og vendte og drejede den.
"Wauw, den er godt nok flot!" Sagde Mia smilende, og rakte hende den igen.
"Nej, bare behold den." Sagde hun smilende, til Mia. Et stort smil bredte sig over ansigterne på dem begge. "Mener du det?!" Spurgte Mia begejstret. "Jah, den passer til dine øjne." Sagde hun omsorgsfuldt, og aede hende moderligt på kinden. "JEg elsker dig Mia." Sagde hun, og smilede stadig til hende. Mia var helt opslugt af stenen. Hun vågenede hurtigt af trancen, "Jeg elsker også dig Alecia." Sagde hun,og smilede. Gud hvor var hun dog bare smuk.. "Vi må hellere se at komme hjem nu." Sagde hun og begyndte igen at løbe..
Mia kom hurtigt løbende efter hende.
Da de endelig nåede op til huset, blev de mødt med en underlig lugt af rust, eller var det nu også rust? Tænkte hun.. Hun spærede øjnene op da det gik op for hende hvad det var for en lugt.. BLOD! Hun kiggede ned på Mia, hun smilede bare som hun plejede.
"Mia,du skal blive her til jeg siger til okay?" Hun så alvorligt på hende, trods hun bare var 9 år den gang.. Mia nikkede lydløst, men bange.. "List om bag huset." Sagde hun, og sendte Mia afsted.. Hun bevægede sig langsomt ind i huset. På trods af det syn hun mødte skreg hun ikke.. Der var blod i hele huset.. HEndes mor lå på gulvet indsvøbt i blod. Hendes øjne løb i vand, men hun var tapper.. Hun så DEM.. Vampyrerne.. De havde dræbt hendes forældre.. Pludselig mærkede hun en tage fat i hendes arm. HAn slæbte hende med, selvom hun vred sig og skreg.. "Hey, er det hende her?" Spurgte den dumme mand.. En mand som man tydeligt kunne se var cheffen kiggede på hende.. "Ja, det er hende." En anden mand kom gående ind med Mia. "Hey, hvad skal jeg gøre med hende her?" spurgte han ham.. Manden kiggede ligegyldigt på hende, "Skaf dig af med hende, vi har fået hvad vi kom efter." Sagde han.. "NEJ!" SKreg hun. "DET GØR I IKKE!" Hun vred sig.. "Få hende til at se på." Smilede manden ondt. MAnden der holdte hende fik et strammere greb om hende. Og de fik hende til at se på.. Se dem slå hendes egen søster ihjel...

Hun åbnede igen øjnene, hun kiggede trist ned på sine fødder.. "Mia..." Mumlede hun, og så op på himlen. Hun foldede sine hænder på sit skød.. Hun rystede fraværende på hovedet..