spøgelse hvor irriterende (alle er velkommende)

Sted .::. : nains inn
Tid .::. Midt om natten
Vejr .::. Lettere tåget og månen skinner en smugle
Omgivelser .::. masser af underlige typer

Zann kom ind i inn'en mens han var gennemsigtig han gik hen og stillede sig ved baren mens han så rundt på dem alle mange var lidt undrende over at se ham fordi de kendte ham men ikk havde regnet med at han nu var et spøgelse han sukkede meget dybt "giv mig et billede af du ved hvem" sagde han og bartenderen kom hen og lagde et billede af en pige men ikk hvilken som helst pige hans elskede Kajika "så skulle det måske alligevel ikk være os to" sagde han meget trist

kajika gik stille på vej hen til nains in, hun sukkede dybt i det hun ikke mere vidste hvad hun skulle vælge og om Zann måske havde det bedst som single og hende os... eller om hun skulle finde ham og forenes med ham i kærlighed og gifte sig med ham til deres dages ende hvilket ikke var mulig det sidste fordi de levede evigt så det kunne jo ikke lade sig gøre vis de levede indtil de døde... hun sukkede i det hun bed sig let i underlæben over at se på forlovelses ringen

Zann vente sig og så rundt igen *hmm hvorfor er livet så surt* tænkte han trist og vente sig igen og så på bartenderen "HVORFOR SKAL LIVET VÆRE SÅ SURT" råbte han og så meget vred ud selvom han ikk var det han kunne jo ikk mærke at være vred han forestillede sig bare hvordan han ville have det vis han var i live "HVORFOR SKAL MAN DØ NÅR MAN LIGE HAR FUNDET PIGEN MAN VIL LEVE ET EVIGT LIV MED" råbte han igen

kajika kom stille gående ind i det hun ikke havde hørt ham men satte sig bare i et hjørne for sig selv og lod sig dumpe ned i bordet og sukkede dybt ulykkeligt og vidste ikke om hun skulle vælge at blive gift eller ikke gift og om Zann overhovedet var til at finde igen siden han sikkert vis hun var heldig var blevet et spøgelse og han nu var i ånde verden og menneske verden

Zann så rundt *kajika* tænkte han da han så hende han smilede og ville gå derhen men kom i tanke om at han var et spøgelse han sugede ind og gik derhen han satte sig foran hende "hej Kajika" sagde han roligt og så på hende med et lille lidt trist men osse glad smil på læberne

davin kom gående in i inn en og satte sig ved et bord for sig selv og så ned i bordet *ih hvor dejligt at slippe af med den forpulede vampyr inde i mig*tænkte han og så stadig ned

kajika så på ham og sagde"Zann" hun ville kramme ham vis det ikke var fordi hun kunne se han var spøgelse hun så stille på ham med små tåre ned af kinden og sagde"skat.... jeg vi er nød til at.... at komme fra hinanden det går ikke mere du blevet alt for sød du ikke dig selv mere elskede.... du... du er ikke dig selv du har ændret dig for at gør mig glad men nu gør det mig bare ked og det at du spøgelse nu det min skyld fordi jeg ikke holdte kæft, jeg har ødelagt alt skat.... undskyld vi burde ikke være sammen mere" hun græd meget inden i nu men ville ikke vise sin smerte hun elskede ham så meget men den Zann bang hun havde mødt i New York var ikke ham hun sad overfor

"hva?" sagde han og blev helt ked kunne han mærke underligt nok "nej skat nej ikk forlad mig jeg elsker dig vis jeg har ændret mig så sig det så skal jeg nok ændre mig tilbage" han så hende i øjne "forlad mig ikk skat jeg.. jeg.. jeg vil ikk være her mere" han rejste sig og begyndte at løbe afsted mod døren han røg direkte igennem den mens han faldt ned på jorden og prøvede at slå i jorden men han kunne jo ikk

han så dem og gik der over mod dem "hej zann og kaijka"sagde han og satte sig ved siden af zann



//det er mig damon jeg er bare engel nu//

Kajika så på David og sagde"hejsa Damon" hun så da Zann rejste sig op og rejste sig efter ham og løb stille mod døren i det hun sagde"jeg straks tilbage" hun så stille på Zann da hun kom ud og sagde"Skat jeg vil ikke miste dig men du ikke den samme som ham i New York der var vild og utæmmet ham der forførte mig med sine ord og berøringer der var hæmnings løse og sådan som du var mystisk.... jeg savner dit rigtige jeg elskede ikke den blødsødende fyr der bliver ked når han ikke får det han vil ha eller du tror du presser mig elskede"

Zann så på hende "problemet er at jeg ikk kan huske hvordan det var" sagde han og rejste sig op "jeg vil virkelig gerne være det igen men jeg kan intet huske nu når du ikk er jomfru mere kan jeg ikk presse dig mere og det var en af de ting som jeg holdte af at presse dig men ville ikk have du blev ked" han begyndte at gå sin vej "farvel hils mine tidligere venner" han begyndte langsomt at forsvinde og denne gang aldrig komme tilbage

kajika så på ham overraskende og sagde"Nej zann ikke forsvinde jeg ber dig elskede du må ikke !!!! forsvinde" hun over rødmede og så stille på ham i det hun sukkede og sagde"Zann du må ikke forsvinde fra mig jeg ber dig det ikke sådan jeg mener elskede jo jeg ..... søde" hun sukkede og gik ned i knæ og sagde"jeg elsker dig skat... og det væreste er at jeg vil bare ikke ha du kaster dig i døden for mig"

davin blav siddene ved deres bord og så ned i bordet uden at sige noget

Zann så på hende med et lidt vredt blik "jeg vil bare beskytte dig fordi jeg elsker dig" sagde han meget meget MEGET trist og så væk "jeg kan ikk forestille mig hvad jeg skulle gøre vis du blev dræbt og aldrig ville kunne komme tilbage" han spærrede øjne op og faldt på knæ "det var det jeg havde glemt jeg havde glemt at dette ville havde såret dig" han så på hende "men så er det nok bare bedst jeg forsvinder vis du vil mig noget er jeg i himlen" han forsvandt helt

kajika så efter ham og sukkede dybt i det han forsvandt og sagde stille"Zann jeg elsker dig virkelig hvorfor er du væk nu..." hun begyndte stille at græde i det hun tørte tårene væk og gik ind til david og sagde stille"Jeg tror jeg går nu.... det var hyggeligt at se dig igen men din fætter Zann han.... er taget af sted desværre" hun gik stille fra bordet og gik sin vej

//stemmer i hovedet

de samme ord kom ind i hendes hovede fra Zann *himlen himlen er i himlen vis du vil mig noget er i himlen* kom det inde i Kajikas hovede

kaijka" sagde han stille med sin blide engle stemme og gik efter hende

kajika tog sig til hovedet stille da hun var udenfor og slog sine vinger ud i det hun ville flyve hen til himlen og finde ham hun ville snakke med ham han var ikke sig selv men hun ville alligevel ha ham på en måde men der var sket så meget de sidste par uger og det knuste hende stille i hjertet, hun vendte sig om og så mod David i det han snakkede til ham og sagde stille"ja hvad er der david??"


//Nyt emne i himlen eller?? bare fortsætte her//

//har lavet et nyt

fra Zann^^

"jeg vil bare sige du kan altid komme til mig vis der er noget" sagde han og follede sine engle vinger ud og fløj mod bolig kvateret

//Ok heh skulle os lige til at sige vis det var med Zero kajika skulle emne med//

Kajika betragtede david stille og smilede i det hun nikkede blidt og sagde"ja David tak..." hun så stille ned i jorden i det hun ville gå sin vej stille og forsigtigt tog hun sine ting og begyndte at gå sin vej fra den lille kro mens alle tanker i hendes hoved summede og hun vidste ikke hvad rigtig eller forkert var mere