Et møde med fortiden - Dean

Sted: Inkstain Piercing & Tattoo
Tid: 16:45
Vejr: Lidt småregn, cirka 18°C

Det var en langsom dag i C.C.'s studio. Ejeren selv sad bare og skitserede idéer til sin næste tatoveringer, og snakkede lidt sammen med en mand og en kvinde, som ikke bare var hans medarbejdere, men ogs hans to bedste venner, og de kom med bud om hvad han kunne lave. "Jeg vil gerne have noget med en ulv tror jeg" brummede han overvejende, og viste sin skitse indtil videre. Det var en silhuet, og stilen var meget lig hans andre tatoveringer. "Du kunne putte den på dit skulderblad? Du har ikke så meget på ryggen" bød kvinden ind. Hendes hår var postkasserødt og nåede hendes talje. Hele hendes højre arm var tatoveret, men havde i modsætning til C.C.'s rigeligt med farver, og hun var iført en rød tanktop, som matchede hendes hår, og et par sorte skinny jeans, samt et par sorte stiletter.
"Så længe du ikke får den på den anden side af dit bryst" brummede manden så som det eneste han rigtigt sagde i den samtale. Han var høj, med tilbageslikket blond hår og hele hans venstre arm var tatoveret i stil med kvindens, og var iført en hvid t-shirt, samt et par sorte bukser og sorte converse. Hans navn var Jas, mens kvindens var Diana. Grunden til at han sagde det som han sagde, var fordi at han formentlig fik tjansen med at skulle tatovere C.C., og så hyggeligt som det kunne være, vidste han at varulven ville lave en scene om hvor erotisk det var, kun for at irritere ham og gøre det hele akavet.

De snakkede sådan frem og tilbage, mens C.C. tegnede videre. Han var selv iført en grå tanktop, der sad så løst på hans krop, og var så nedringet at størstedelen af hans bryst var synlig og det at den ene strop var faldet ned af hans skulder hjalp ikke ligefrem. Derudover havde han et par sorte joggingbukser og et par sorte stofsko. Hans hår hang for en gangs skyld løst, men hans pandehår blev holdt tilbage fra hans ansigt med en hårbøjle. Han var efterhånden faldet godt til hvor han var i livet. Stoffer var ikke en del af hans hverdag, og han trak højst en joint frem for at fremme sin kreativitet, når han ramte ind i problemer. Han havde en rimeligt stabil indkomst efterhånden, og kunne sagtens holde til at bo alene og betale alle omkostningerne.
Kiggede man bare fire år tilbage, havde det været en helt anden sag. Dengang tatoverede han også en gang i mellem, men ikke i sit eget studio, og det var kun når han var ædru nok til at kunne lave lige streger. Han vågnede op om natten med abstinenser, og kunne ikke få sig selv til at falde til ro før han havde injiceret noget ind i sit system. At han overhovedet kunne holde sit job på den café han arbejdede på var et mirakel. Men efter at have mødt Jas og Diana var hans liv blevet vendt om. Ikke på en dag, naturligvis, men gradvist. Diana ville holde ham tæt til sig, når han var helt der ude hvor han ikke kunne fungere, og Jas introducerede ham til et vidunder, også kendt som kaffe. Han turde slet ikke tænke på hvor han ville være uden dem. Men nogle gange undrede han sig over, hvad der egentlig var blevet af hans omgangskreds fra den tid. Var de også kommet videre? Han havde cuttet alt kontakt til dem, for at komme ud af sit misbrug, så han havde egentlig ingen anelse.

De sidste fem år havde Dean rodet rundt, han havde ikke haft styr på sit liv, vidste ikke hvad han skulle stille op eller hvordan han skulle leve sit liv. Dean var en såret mand, han var helt nede at ligge og blev sparket gentagende gange i skridtet hver morgen når han vågnede, det var ihvertfald den følelse han vågnede med. Han så ikke meget til Nicole mere, men hvor ville han dog bare ønske at han kunne beskytte hende.
På samme måde så han heller ikke noget til Kajika mere, han vidste ikke hvad livet havde gjort af hende, men han savnede hende og han håbede på at hun var derude et sted. Efter hvad han havde hørt, så hørte NIcole heller ikke fra sin mor mere, og Dean følte at det var hans skyld. På bunden var Dean jo faktisk en god fyr, men han havde bare fucket livet op så mange gange, at han ikke kunne fucke up mere, nu måtte han bare leve med alt det lort han havde skrabet til sig i løbet af årene.

I det mindste havde han fået et job og han var kommet ud af mafiaen med livet i behold. Men alkohol problemer var ikke blevet mindre og Dean kunne da stadig godt lide at tage lidt til næsen i ny og næ. For omkring et døgn side var en af de tidligere pushere brudt ind i Dean's ellers så fine lejlighed. Han havde altid boet godt indtil meteoren havde ramt Terre for nogen år tilbage, og hans hus var for et halvt år siden endeligt blevet genopbygget så han kunne flytte ind igen.
Denne mand havde snakket om gæld, og Dean var derfor nu på jagt efter C.C som han ikke havde et en del år, men dengang de havde haft gang i den, havde de haft det sjovt. Men på den anden side havde Dean det altid sjovt når han var høj, det var nogen af hans få lykkelige stunder.

Dean elskede tatoveringer, og var på vej i mod den shop som C.C efter sigende arbejdede i. Hans sorte læderjakke hang løst omkring hans skuldre, og han sukkede blidt som han lod en hånd glide igennem det mørke hår, livet var ikke altid nemt, men der var til tider ting der skulle gøre.
Dean åbnede døren og kiggede sig omkring: "C.C" sagde han, som han fik øje på ham og sukkede kort: "5 minutter" bad han og gjorde tegn med hånden til at de skulle snakke sammen, der var jo ikke så meget at rafle om, hvis dette her skulle ordnes så havde Dean ikke meget tid, for som altid var han bange for de ville nede med at prøve at ramme hans datter Nicole.

C.C. kiggede op da hans navn blev sagt og blev mildest talt overrasket da han så hvem der var trådt ind i bygningen. Selvom hans hukommelse var lort, og at han ville glemme sine egne kropsdele hvis de ikke var fastsat på hans krop, kunne han sagtens genkende manden. Dean var en fyr, som C.C. hang ud med og de festede ofte sammen, for slet ikke at nævne at de havde solgt stoffer sammen på flere aftener end han egentlig ville være ved. Og for at være ærlig, så det ud som om at Dean ikke rigtigt var kommet videre på de sidste fire år, efter at han havde cuttet kontakten. Indtil nu havde der ikke rigtigt været nogle problemer med det, for de havde ikke været besynderligt tætte og Dean havde ikke genoptaget kontakten, men nu hvor han stod foran ham, frygtede han faktisk grunden til at han havde opsøgt ham, og om det ville ødelægge hans gode stime.

Han sank den klump der sad fast i hans hals inden han lagde blyanten fra sig og rejste sig op. "Hvem er han?" spurgte Diana forsigtigt, og kiggede over på C.C., som bare sendte hende et roligt smil. "En jeg hang ud med før i tiden" svarede han blot inden han gik over til en dør bag kassen. "Vi kan snakke privat herinde" sagde han så og åbnede den.
Døren førte til en lille gang, som dernæst førte ind i hans stue, der var slået sammen med køkkenet, med en halvvæg til at skille det ad. Det var rimeligt simpelt indrettet, med et standard køkken hvor der ikke var andet end det nødvendige, og stuen var næsten lige så simpelt indrettet. Det bestod af hans fjernsyn, med en Playstation 3 stående under, en sort lædersofa og -lænestol som nok var ved at have set deres dage på modsatte væk. og et sort stuebord til at skille de to ad. På væggene hang der malerier og skitser, som C.C. selv havde lavet i forskellige stadier mellem ædruelighed og påvirket af stoffer. Der var to døre ved siden af hinanden, men der havde han ikke rigtigt tænkt sig at lade Dean gå ind, da det ene var hans soveværelse og det andet var opbevarings- og arbejdsrum.

Han gjorde blot en gestus til at Dean kunne sætte sig over i sofaen, mens han selv blev stående. "Hvad vil du så? Jeg vil gætte på at du ikke har opsøgt mig for at mindes gamle dage" sagde han roligt, og satte sig op på halvvægen med et hævet øjenbryn. Han var nok lidt bange for at finde ud af hvad Dean egentlig skulle her, men lod det ikke kunne ses for meget. Han vidste at der lå en pistol ikke så langt fra ham, så den tryghed havde han - for selvom det ikke ville være dødeligt kunne det stadig sænke ham hvis han prøvede på noget. Ikke at han regnede med det, for så dum var han forhåbentlig ikke - at angribe en varulv i hans eget hjem var ikke en særlig god idé, i hvert fald ikke hvis hans to venner var lige ved siden af til at komme ind og hjælpe ham.