Kap løb i det hvide hus-David

Tid:Aften ca 00.00
Sted:Det Hvide hus- Præsident Barack Obama hus
Vejr:Lidt blæst, og meget koldt tilføjet med lidt frost grader
Omgivelser:Det hvide hus, og et springvand der står udenfor, nogle buske, og høje træer. To dør vagter der står udenfor huset, og nogle der står idenfor uden for hr Obama s kontor. Ved siden af huset er der en stor garage hvor bilerne står.Indenfor er der en masse ting, som lokaler, gange, trapper, kælder
Påklædning:En lyserød knælang kjole, sorte flade sko, et lyserødt hårbånd

______________________________________________________________________

En mørk aften, meget kold trodsalt fordi der var frost i luften, og bare sådan generalt frost vejr. Der var en meget kold vind som fik alle træer til at ryste helt vildt meget, enda buskene til at gøre det samme som træerne. Stedet var det hvide hus, der hvor selveste præsident Obama boede, og hans liv vagter og alt hvad han måtte have til beskyttelse. Udenfor huset, tæt ved centrum der hvor springvandet stod, stod der en person. En person med langt lyserødt hår, en lyserød kjole, sorte flade sko, og et lyserødt hårbånd. Yukii hed personen var ikke særlig høj men heller ikke særlig lille. Hun havde hørt rygter om huseet rygter der fortalte at nede i selveste det hvide hus kælder var der indfanget 13 spøgelser. Yukii vidste ikke hvorfor de var indfanget , og heller ikke om præsidenten havde opdaget det. Måske var det ham selv der havde gjort så de var fanget der, eller måske var det ikke hans skyld men måske hans liv vagter. Hele det store hus gemte på mange ting blandt andet så var der i alle rum mørkt, og dystert og med forskellige genstande, dog ikke mange men stadig nogle genstande. Lidt tid efter begyndte Yukii at blive nysgerrig så hun gik tæt ind mod døren men lige i det hun skulle til at gå tættere på stoppede hun op. Døren havde to vagter meget brede, og stærke, hun ville aldrig blive lukket ind ligemeget hvad hun gjorde. Yukii sukkede en smule og satte sig ned på springvandets runde kant med hænderne på hendes kinder, hun vidste ikke hvordan hun skulle komme ind. Lidt tid efter det hørte hun noget en høj lyd, næsten et skrig der kom fra præsidenten hun undrede sig meget over hvad der kunne ske, og kunne så hører de to vagter der stod udenfor tale lidt sammen"Er det sandt"spurgte den ene"Ja de 13 spøgelser er forsvundet fra kælderen og er et sted inde i huset"svarede den anden. Yukii kunne godt hører det trodsalt fordi hun var en dæmon og havde god hørelse. Hun tænkte lidt ´*hmm 13 spøgelser inde på det hvide hus* mens hun holdte øjnene på huset og så så lidt efter lidt vagterne stå helt oprest og holdte deres øjne åben efter spor fra de spøgelser. Lige pludselig fik Yukii et papir i ansigtet og viftede lidt med armene"hvad, hvem!"sagde hun lidt højt, og prøvede så at fjerne papiret hun kiggede på det, og læste hvad der stod."13 spøgelser løst inde i det hvide hus, hvis du ser noget, eller ved noget bedes du kontakte præsident Obama"stod der, Yukii tænkte lidt over det og havde slet ikke set prisen for at gøre det, en stor præmie hvad det var stod der ikke noget om. Hun sukkede endnu engang tænk hvis præmien var storså ville hun gerne indfange de spøgelser, men jo mere hun tænkte på at indfange dem jo mere tænkte hun på at dræbe dem. Hun kunne høre de to vagter tale sammen igen og denne gang lyttede hun igen efter"Tror du præsidenten har sat nogle spøgelses jæger til at fange dem"spurgte den første vagt"Nej..eller jeg ved det ikke men vi må stole på hans beslutninger"svarede han til den første vagt. Hun var alene herude ved det hvide hus der var ingen, og hun havde hørt mange rygter om at inde på huseet var der noget med tid at gøre, enda noget med nogle rum, men det var kun rygter om de var sande vidste hun ikke.

Der holdt en bus en halv km væk fra Yukii. En høj mand steg ud. Hans grå øjne flakkede rundt omkring da han kom ud. Nej, alt virkede normalt, ingen ville gennemskue hans plan før det var for sent. Han smilede kort for sig selv, og lod en hånd glide igennem de lyse krøller. Han gik med lange målrettede skridt mod sit mål. Det Hvide Hus. Hans sorte jakke flagrede efter ham. Under jakken havde han en sort skjorte på, sorte bukser, og på fødderne havde han i dagens anledning taget sorte laksko på. Han var med sine lange skridt hurtigt kommet hen til det Hvide Hus som tordnede sig op over ham. Han så kort en pige, eller kvinde med lyserødt hår, men lod sig ikke distrahere af hende. Han gik hen mod vagterne, men lige før han var kommet helt hen til dem, drejede han væk fra dem, og gik hen mod en af buskende, hvor der var noget skygge. Han satte sig på hug, og lod skyggerne samle sig omkring ham til det dækkede ham. Lige inden for døren samlede skyggerne sig, og manden tonede frem. Hans grå øjne flakkede lidt rundt i den tomme gang. Intet. Han gik hen mod indgangen, mens han i en glidende bevægelse fik en pistol ud fra sin jakke. Hans hvide store hænder holdt sikkert på pistolen, pegede først på den ene vagt, trykkede, og bevægede så den over mod den anden vagt og skød. Han var ligeglad med om der var nogle der hørte ham. Han ville selv kalde det advarselsskud. han vendte om på hælen, og gik op af de store trapper, forbi flere forundret tjenestefolk. Han kiggede ligeud, uden at se hverken til højre eller venstre. Han vidste hvor han skulle hen. Han gik målsat mod kontoret hvor der var flere livvagter. De kiggede overrasket på ham da han kom, men så ikke ud til at være på vagt. Dumme mennesker. Han gik forbi dem, og stillede sig hen til døren, hvor han bankede på. Hans ene hånd var gemt i frakkens store lommer med pistolen klar til brug. Han vidste lige hvordan han ville gøre.

Der blev dyb stilhed , alt var helt roligt, ingen vagter sagde noget, og heller ingen træer rørte på sig. En enkel bevægelse der var tydelig, et lille luft spark mens hun stadig sad på springvandets kant. Hun kiggede lidt hen på de to vagter der stod ved døren, eller de gjorde de, nu var de der ikke. Tænk at hun slet ikke havde set hvad der var sket, det ene øjeblik var det som om alt var på frys. Ikke efter lidt tid kunne hun hører en bus den var lidt væk fra hende, så hvis hun skulle kunne se den skulle hun vende sig, hvilket hun gjorde. Yukii var vendt mod denne bus der var kommet herhen, den holdte stille men så ud til at kører snart igen. Da der steg en mand ud betragtede hun ham med sine lyserøde øjne, hun fulgte hans bevægelser og smilte en lille smule, han så meget venlig ud, måske lidt mystisk på samme tid. da skuddet lød kiggede Yukii overasket hen mod døren, ja indgangen til Det Hvide Hus, manden de rvar kommet ud ad bussen havde skudt de to dør vagter, der holdte vagt udenfor huseet. Hun sagde ikke noget, men var lidt imponeret tænk at han havde mod nok til at kunne gøre det bare sådan uden vide. der gik lidt tid før hun rejste sig op, og gik hen imod døren ja nu var den lukket som før, bare uden nogle vagter til at holde øje udenfor. Yukii gik langsomt derhen, og da hun så nåede derhen sukkede hun lidt hvorfor vidste hun ikke, måske var det fordi hun blev nød til at sparke døren ind d aden automatisk var blevet låst. Det gjorde hun, sparkede døren ind så den lå ned på det fine gulv. Hvad så nu spurgte hun sig selv kort før hun kiggede til højre og bagefter til venstre, der var mange dører, og nogle spiral trapper, der hang nogle enkle lysekroner i loftet rundt omkring.Yukii stod på gangen den lange gang, hun kunne få øje på noget henne ved Præsidentens kontor, og begav sig derhen stille, og langsom næsten helt lydløst. Yukii stod nu foran de to vagter foran døren til kontoret, Hr. Obama s kontor, hun var ikke alene nej manden der havde dræbt de to vagter udenfor huseet stod der også"Goddag"sagde hun venligt og studerede ham lidt før hun gva ham et lille smil. De to vagter spærrede døren for dem mens de hver kiggede på dem"Har i en aftale med præsidenten"spurgte de begge to på samme tid. Yukii havde lidt en plan for hvad hun ville heirnde i Det Hvide Hus , præmien den ville hun have, den måtte være værdifuld siden der stod megte på spil, de sedler, papirer der flød rundt udenfor havde hun set. Om det med de rygter var sande skulle hun nok finde ud ad. Vagterne stirrede stadig på dem, Yukii kiggede på manden ved siden af hende, var det nu hu skulle dræbe en af dem, nej det var det ikke. Hun kunne slet ikke få sig selv til at gøre det. Men hvis det var rigtigt så vidste hun at manden havde ne pistol så han havde nok planer om at skyde dem, så de ikke var i vejen for hende og ham.

Han kiggede på de to vagter, som stod over for ham. De så afslappet og rolige ud, i deres mørke jakkeset. Han kiggede lidt på dem, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Han kunne plaffe dem ned, hvilke jo ikke ligefrem ville hjælpe ham med at komme ind, eller han kunne prøve at hive sin menneskelige venlighed op fra dybet. Han tøvede. De havde sikkert begge pistoler, men ikke skudsikre veste, da de jo var der hjemme, og de ikke forventede at man ville dræbe Obarma i hans eget hus og hjem. Han gik længere hen mod vagterne, som endelig fik øje på ham. De vendte sig om mod ham med vagtsomme blikke. David stod og tøvede, uden helt at vide hvad han skulle gøre. Han kiggede først på den ene, den ene på cirka samme højde som ham, tæt på de to meter, med brunt hår og øjne, den anden med lyst hår og blå øjne. En rigtige blondine. Han var ikke så høj, men var kraftigt bygget, og en pæn omgang muskler fordelt på kroppens arme, ben og vel også bryst. Han lignede til forveksling en tyr, bortset fra øjne og hår.
David skulle til at åbne sin mund, da han hørte et "Goddag." Bagfra. Det gav et mindre sæt i ham, men han blev ved med at kigge på vagterne, der spurgte hvad han ville. Langsomt drejede David sig om og kiggede med lynende øjne på pigen han havde set ude ved springvandet. "Hvad fanden laver du her?!" Hvæsede han mellem sammenbidte tænder, før han vendte sig om mod de letter urolige vagter. Han hev sin pistol op, og placerede en kule mellem øjne på dem begge, før han vredt og irriteret rev dørene op til kontoret.

Han kom ind i et stort lokale, med træ gulv, og mælkefarvet vægge. Der hang flere billeder af de ældre præsidenter rundt på væggene. I det hvide loft hang der en kæmpe lysekrone, med en masse krystaller i. Under stod der et stort skrivebord, i en rødbrun farve, velpuleret og skinnende. På boret stod der en Apple computer, og bag den sad præsidenten, med et chokeret ansigt. Foran skrivebordet stod der to stole til gæster, og mod disse stole satte David kursen mod, med sine lange sikre skridt. Han havde stadig pistolen i sin hånd. Da han kom helt hen til skrivebordet, skubbede han stolende væk, og betragtede Obarma lidt. "Jeg havde ikke forventet at gøre denne entre, men af forskællige oversager blev det denne." Man kunne stadig høre vreden ulve under overfladen, men stemmen var rolig. Han hævede langsomt pistolen pegede på præsidenten, og kiggede på ham med isende grå øjne. "Beklager." Et let tryk på aftrykkeren lod en patron flyve igennem lokalet, over skrivebordet, og computeren, som brummede lavt, og ind mellem øjne på præsidenten, ind i næseryggen.
David kiggede lidt på den døende og chokeret præsident, før han langsomt vendte sig om mod døren han for lidt var kommet ind af.