Wanna buy a product (Haze McBridgin)

Tid: Aften, omkring klokken 22
Sted: Nain inn.. Kroen ved bjergene
Vejr: Udenfor regner det voldsomt, og et stormvejr er ved at komme over dem
Omgivelser: En masse larmende væsner, samt dværge, der nyder deres mjød ved træbordene.
Dato: 28. april

Døren gled langsomt op, og fik det voldsomme blæsevejr til at sende kuldegysninger igennem kroen. Flere stemmer råbte op, om at den dør fandme bare skulle lukke sig i en ruf. Kiggede man i normal menneskehøjde, ville man ikke kunne se noget som helst, da Bohdanna ikke var andet end 112 cm høj. Hun var kraftig af bygning, med dybe blå øjne, som kiggede rundt i lokalet, inden hun trådte indenfor, og lod døren glide i bag hende.
Den lange fletning, i de gyldne farver, svingede ned langs hendes ryg, mens sværdet i hendes bælte sad fastspændt. Det vibrerede voldsomt, over alle væsnerne, og hendes blik gled kort omkring. En mindre flok dæmoner, nogle få andre dværge som hende selv, et par asparaer havde endda også ledet vejen forbi, og en enkelt elver, som sad ovre i hjørnet med kappen trukket godt over hovedet.
De skindindhyllede fødder gled fremad mod baren, mens hun lod en lærredssæk svinge taktisk over hendes ryg. Denne indeholdt hendes nyeste kreationer, og Nain inn var det perfekte sted at sælge dem. Dog holdt hun lav profil.. Dværge var en truet race efterhånden, og hun ønskede ikke at havne i de forkertes hænder.
"Baldur" Hun hævede voldsomt den rungende stemme, imens det ene øjenbryn kort hævede sig, og hun stoppede op foran disken, der var et par centimeter højere end hende selv. "En stor en!" tilføjede hun, efter at hun havde fanget den skaldede bartenders opmærksomhed. Denne rakte næsten øjeblikkeligt et glas mjød ned mod hende, som Bohdanna blev nødt til at tage med begge hænder, hvilket gjorde at hun måtte efterlade sækken en kort stund.
Hun luntede over, og stillede kruset, som var på størrelse med hende eget hoved, på bordet, for igen at vende blikket om mod sin lærredssæk, som var.. forsvundet? Hun hvæste voldsomt, og sendte bartenderen et sigende blik.

De sølv grå øjne, gled langsomt hen over stedet, mens at et ølkrus langsomt blev ført op til de fyldige læber. Et dybt suk blev efterfuldt af slurken fra den stærke mjød, og øjenlågende gled langsomt i, og gemte de skinnende øjne lige så stille. Med en kort hovedrysten, vågnede kvinden dog op igen, og satte kruset fra sig på bordet, som hun sad alene ved, hvad skulle man da også gøre for at få nogle venner omkring her. Hun sukkede stille, og rystede brummende på hoved, inden at hun sukkede. Fingrene gled langsomt igennem de brune lokker, der hang som slanger ned af skuldrene. Udmattet og træt, ville hun bare gå op til hendes rum, og forholde sig der, måske læse en bog. Eller.. med dette sidste ord, blev alt blæset ud af hendes hoved, da døren blev banket op, hvor på at hendes hoved langsomt blev lagt på skrå. Vinden var rar, at få i hoved, men hvorfor var der ingen ved døren? Det var først, da hun kiggede længere ned, at hun så dværgen. Et stort smil bredte sig hen over hendes læber, at møde en dværg havde altid været et ønske fra hendes side af, især fordi det var sådan en truet race. Langsomt rejste hun sig op fra sin sidde plads, og kæmpede sig igennem de mange mennesker der over. Dette kunne måske være den eneste mulighed at tale med en dværg, da hun ikke ville forstyrre dem som der allerede havde siddet og snakket sammen i en mindre gruppe, og denne kvindelige dværg så ud til at være for sig selv. Dog nåede hun ikke kvinden inden hun havde taget sit krus og gik over imod et bord, men i stedet lagde Haze øjnene på den sæk som der var blevet efterladt, og for at være venlig lagde sine slanke fingre sig om hanken og gik over til bordet, som hun havde set dværgen havde sat sig ved. Men.. hun var væk? Uvidende omkring hvor hun var gået hen kiggede Haze hurtigt rundt, inden at hun så at kvinden var gået tilbage for at hente "Ehm.." rømmede hun sig, "undskyld, jeg tog den, jeg ville være venlig så ingen andre tog den.." sagde hun smilende, og viftede med sækken og satte den stille og nænsomt på bordet, med et forsigtigt smil.

Larmen skar igennem hendes tanker, mens Bohdanna stod og stirrede stift ned på det område, hvor hun havde efterladt sækken med produkterne i, efter at have sendt sit blik afsted. Denne rømmede sig bare let, og trak på skuldrene, for at fortælle at han intet havde set, fordi der var så travlt. Det var vel også besynderligt, at der var så fyldt herinde. Normalt var der vel ikke mere end et par stamkunder, og så hendes eget folk der lige skulle nyde et krus inden de ville gå til køjs, eller hvad man nu ellers foretog sig om aftenen.
På nuværende tidspunkt, smurte hun ærmerne på den tynde trøje op, så man kunne se underarmene, mens hun lagde hånden mod sværdskæftet. Om muligt skulle hun holde lav profil, men tyveri var ikke noget hun ville acceptere. Langsomt løftede hun derefter de blå øjne, og lod dem varsomt glide rundt mod hver eneste person i lokalet, som hun scannede efter beviser eller anden mistænkelig opførsel.
Blikket stoppede et kort øjeblik ved den mistænkelige elver, hvorefter hun kneb øjnene en anelse sammen og skulede mod denne. Hun opdagede dog intet andet, end at elverens blik kort blev vendt mod hendes, for derefter at lave en glidende bevægelse mod området bag hende.
Bohdanna skulle lige til at vende sig, da hun hørte den rømmende lyd nede fra området ved hendes bord. Dette fik hende til kort at bremse bevægelsen, og tænke situationen igennem. Hvis hun angreb vedkommende uden grund, kunne det få konsekvenser for hende selv, men hvad nu hvis personen faktisk havde taget hendes våben?
Svaret kom til hende, i form af en pigestemme der svagt kunne høres igennem de muntre stemmer, der opfyldte lokalet. Langsomt vendte Bohdanna sig rundt på den ene fod, for derefter at stå ansigt til ansigt med.. pigebarnet, som selvfølgelig ikke var en dværg.
Selv måtte hun ligge hovedet bagover, for at kigge op på denne, mens hun kunne se sækken i hendes hånd. Igen ruskede tankerne omkring i hende, og hun vidste at en tyv ikke selv ville gå til bekendelse, før en anklage var kastet på bordet. Bohdanna havde ikke engang sagt noget omkring det.
Diskret vraltede hun igennem de høje væsner, for at komme tilbage til pigen og bordet, men stoppede så foran denne. "Det er iorden.. Og tak for at du passede på den" svarede hun med en let dyb stemme, der var næsten venlig, inden hun rakte hånden frem mod pigen, som et tegn til at denne skulle aflevere sækken tilbage.