Nosferatu Klanens begyndelse

Hey heey :)
Så har jeg skrevet en historie igen. Men denne gang, ikke helt uden hjælp. Jeg har fået hjælp, og godkendelse, af en af vores kære Di Admins, Ida, til at fortælle omkring Vladimirs klans fortid.. Det der, for første gang, deformerede det, ellers smukke, kreatur, Vampyrene, til et hæsligt og deformt monster, som Vladimir ses i dag.. Jeg vil først poste den overordnede fortælling, og så vil jeg tilføje nogen korte udklip fra historien, med vigtige events.. Bare fordi jeg nyder det :) Håber I vil gøre det lige så..

I humbly present, how the decay first began.


I året 312 efter k.et., var en Vampyr ved navn: Shaka Bustov, begyndte at tabe sig selv til den indre deamon, som alle vampyrer bestod af, og ikke kunne ignorerer. De fleste kunne gemme den, og de var anset som normen. Men Shaka Bustov, der boede i en stamme, i området, nu kendt ved navnet Rusland, var der en vampyr, født ind i stammelederens familie. Og han kunne hverken gemme sig fra deamonens kræfter, eller kontrollere det. Kun had, vrede og sult, styrede hans sanser.
Shaka blev en meget stærk vampyr, stærkere end hvad de fleste ville have troet, men med deamonen i hælene. En dag, tog de dyriske instinkter over i ham, og han drænede, sin fader til døde, stammens leder. Dette var bestemt ikke acceptabel i vampyrstammen, og han blev straks indfanget. Han blev forvist fra stammens areal, og blev tvunget til at leve i skoven, alene. Men som om denne straf ikke var nok, blev han forbandet af en utrolig mægtig Tremere.
Denne straf var en forbandelse, som Tremeren havde lært, af de mørke kræfter som han tjente og han hviskede til om natten.
Den korrupte Tremere, kaldte forbandelsen: ”Decays Grasp”. Forbandelsen deformerede offerets indre, så indtagelsen af mad og væske, forsvandt så snart det var kommet ind i munden på den forviste, som om det aldrig havde eksisteret. Forbandelsen blev skabt, ved at Termeren havde påkaldt de mærke kræfter, som hans tjenester stod under. De uanede og mørke magter, lod deres essenser flyde igennem offeret, den forviste, Shaka.

Årerne gik og inden længe var tidsperioden for forbandelsen ovre. Shaka havde levet i store lidelser, begyndte derfor at dehydrere. Uanset hvor meget han forsøgte at drikke, var der intet der hjalp på tørsten. Hans krop blev indsunket, og til sidst, brækkede samtlige af hans knogler, i et fald. Men selv da Shaka lå der, ville han ikke give op.
Øjne mistede langsomt sin farve, og selv da de var tomme hvide skaler, og der ikke mere blod var tilbage, var Shakas bevidsthed stadig tilstede.
I en lille forladt grotte, lå den døende Shakas krop i flere måneder. Men så en dag, kom en dødeligt såret ulv forbi det den troede var en forladt grotte, men i virkeligheden var det et mareridt der befandt sig derinde. Det var brystet der var til skade kommet, og blødte i store mængder.
Ulven faldt om og døde, men trods for dets død var dens blod så sandeligt ikke til at gå til spilde. Blodet blev modtaget af Shakas gab, som fik halsen til at dreje på led, og udsende et smertens host, da den første dråbe var gledet igennem. Selvom hans øjne var blindet, kunne hans svækkede næse lugte den døde ulvs blod som lå rundt omkring i grotten, og han begyndte panisk, og afhængigt at slikke det op han kunne.
Knoglerne i hans arme blev langsomt helet, og han kunne nu bevæge sig rundt lige som alle andre.
Efter nogle måneder var, den ellers spedalske Shaka, på sine ben igen. Han havde nu prøvet at opleve døden, og overvundet den. Men han var kommet ud på den anden side, som et deformt lig. Men han havde ikke tænkt sig at lade det stoppe ham. Han søgte den nærmeste stamme med mennesker, og gav dem en forbandelse, der senere blev kaldt; ”Decay's Embrace”. Dette forvandlede menneskene til den samme form af vampyr, som ham selv.
For at menneskene skulle kunne blive forvandlet, til samme art af Vampyr, som Shaka, skulle deres kroppe have været død. Så Shaka drænede sine ofre, for så at ofre sit eget blod, for at give dem liv igen. Blodet bar forbandelsen som han selv havde været igennem, som først kunne tage effekt, hvis ofret var dødt.
Shaka og hans klan udviklede sig i mange generationer, og langsomt blev Shaka stærkere og stærkere.
Men selvom han havde sin klan, følte han ensomheden brænde sig inden i ham. Han ville søge efter en brud. Men han havde haft en kærlighed i sin gamle stamme, og han ville ikke have nogen anden end hende. Så Shakas klan rejste imod hans gamle stamme.
Stammen var blevet overtaget af den Tremere der havde forbandet Shaka, derfor var Shaka’s tilbagevenden bestemt ikke en overraskelse han brød sig om. Shaka så på denne Tremere, som efter sekunder kaldte Shaka’s form for: ”Nosferatu”. Nosferatu betød 'pest-bære', og derfor tog det omvandrende lig navnet til sig. Han navngav derved sin klan, Nosferatu klanen, og de overtog hans gamle stamme. Shakas kærlighed blev gengivet, og de blev forsonet.
Den afdøde leders kontakter til de mørke kræfter, blev aldrig nævnt, så ingen kendte til dem. Så Decays Grasp, blev aldrig nogen sinde udnyttet igen.

En dag blev Nosferatu klanen angrebet af en varulveklan. Varulvene dræbte mange af Nosferatu klanens medlemmer. Deriblandt dem, Shakas kone. Hun var blevet drænet, og ville derfor dø af mangel på blod. Shaka tilbød sit eget, i et sidste håb på at redde hende fra den evige tomhed, men da blodet rørte hendes læber, forvandlede hun sig, til det han selv var; Hendes hud blev grålig, og hendes øjne, hvide lige som det meste af de andre medlemmer i klanen. Men hendes skønhed forblev. Hun var nu en del af Nosferatu'erne, men med et helt andet billede.

Nosferatu klanen voksede, og i året 956 migrerede de, og delte sig ud til flere grene. Men der var ingen steder de kunne blive accepteret, i et almindeligt Vampyr samfund. En dag, blev Shaka attentatet, og drænet for sit blod. Men det dræbte ikke vampyren. Da de lagde den livløse krop i solen. Men som et piskesmæld mod en mur, måtte vampyrernes forsøg på at dræbe ham, blegne af, da det var som om hans hud afspejlede det, og håneligt ignorerede dens ellers dræbende stråler. Shaka havde udviklet sig til en uvirkelig vampyr, immun overfor alle sin races svagheder. Derfor blev han begravet, dybt under et fængsel, omringet af en borg. For evigt at være fængslet, i denne Catacomb. Et Fængsel, syd for Moscow, gemt væk, uden for byen Volgograd. Det fængsel ligger nu med navnet: "ужасный тюрьма" (Wretched's Prison), og er kun kendt til dem, der har haft noget med det, eller Nosferatu klanens fortid at gøre..
Efter dette fortsatte Nosferatu klanen med at udleve deres eksistens, som de laveste i vampyr samfundet. Dog blev det hurtigt set, at Nosferatuerne havde specielle evner, og de blev anset som meget dygtige agenter, når det kom til alle former for opgaver. De havde en utrolig stedsans, og deres sanser var oftest meget stærkere end de andre Vampyr klaner. Så selvom de eksisterede i skjul, fra de andre klaner, blev de stadig påkaldt til at gøre arbejde, som de andre ikke kunne udfører. Så derfor blev de hurtigt anset som de bedste at skulle opsøge informationer hos.
Men dog, efter en meget skrap reaktion fra de royale fuldblods vampyrer i Rusland, begyndte Nosferatu’erne at blive set ned på igen, og de fleste blev dræbt, da mange så op til denne kreation. Nosferatu’erne blev derfor i mange lande henrettet, på grund af frygten for dem.
Mange huskede den mægtige Shaka, og de frygtede at endnu en slags af hans ville genopstå. Så Nosferatuerne måtte gå i glemslen. Gemt væk, selv de mørkeste steder. Dog var der stadig nogen der så op til Nosferatuerne, og deres evner virkede for en tid manglet. Men det tog kun hundrede år, at vende sig til manglen af dem, og deres navn var forsvundet fra jordens overflade.