Flytte Kasser..(Velarian)

Han strøg hende over kinden.
"Lad mig følge dig i seng." sagde han. Han rødmede da han kom i tanke om at det kunne misforstås, men han regnede med at hun ikke misforstod det.
Han hjalp hende op at stå.

Kajika nikkede stille i det hun tog sig til hovedet og bed sig i underlæben af smerten så den måske ville forsvinde bare lidt... hun kunne vel ikke være så godt udviklet at hun ville kunne føle maximal smerte både fra læben og hovedet??... eller det håbede hun inderligt ikke??.. kajika så stille på Velarian i det hun sagde"tak velarian du er en sand ven.... det bare ærgeligt jeg ikke kan være en sand ven til dig hva? du ved..." hun sukkede og tog sig stille til læberne og lukkede øjnene af smerte over sig selv og de minder hun havde

Han hjalp hende ind i seng, og så på hende.
"Du er skam en sand ven... det er mig der er et fjols og higer efter mere..."
Han sendte hende et smil og gik hen mod vinduet igen.
"En dag vil min kærlighed til dig være så formindsket at jeg ser på dig med venneøjne Kajika." sagde han.

Kajika rømmede sig stille og tog sig til kinden blidt i det han sagde sådan sukkede hun og sagde"ja... det?? det vil det nok..." hun strøg sin finger over puden i det hun lå ned i sin dejlige afslappende seng og betragtede sit nye rum og sagde med en lidt nervøs stemme"velarian... syntes du.... syntes du jeg kan tiltrække alle eller... at jeg har stik-i-randt drenge?.... du ved helte der ofre sig for mig.." ordene fra Ma´lakels vrede udbrud var bare gået i gang igen i hendes hoved

Han stoppede op lige foran vinduet.
"Kajika Guldhjerte. Du er tiltrækkende, men hvis der nogensinde er nogen der har fortalt dig at du er en drengemagnet eller en player... ekker har stikirend-drenge, så skal du ikke lytte til dem. De personer der har kæmpet for dig har gjort det af ægte kærlighed. Ikke begær."
Hans stemme var så alvorlig som den overhovedet kunne være.

Kajika så stille mod ham og smilede kært mens hun betragtede hans aura af alvorlighed og sagde"det tror jeg på.... det bare nogen får indtrykket af at jeg ´misbruger drenge og det vil jeg slet ikke ha de ser mig sådan jeg vil slet ikke ha nogen.... jeg vil bare være mig selv og få styr på mine tanker og bevise jeg virkelig kan stå på egne ben i stedet for i skal sætte livet på spil jeg har brug for en der forstår det... og ikke bare kaster sig ud i kamp for min skyld"

Han lukkede ttrist øjnene mens han stod med ryggen til hende.
"Så er jeg ihvertfald ikke den rette for dig." sagde han.
"Men jeg kan godt forstå at det er hvad du går efter."
Han håbede at hun kunne finde sådan en fyr. Det ville sikkert ikke blive særlig svært.

kajika sukkede og sagde"jeg søger ingen fyr jeg vil ikke ha nogen jeg r forfærdelig og nærmest alle hader mig tror jeg?? og jeg svag og skrøblig og jeg ser ikke mine fejl og jeg dur til intet og jeg har altid andre til at redde mig jeg ville ønske jeg ville ønske!!! at jeg bare ikke.... jeg bare ikke eksisteret nogen gange" hun tog dynen over sit hoved og rystede stille over hele kroppen

Han vendte sig omgående om, gik med beslutsomme skridt hen til sengen, tog fat i dynebn og hev den af hende.
Så satte han sig og lagde en hånd på hendes skulder.
"Du er under ingen omstændigheder forfærdelig. Ingen hader dig, og hvis de gør, så er de vanvittige.. og jeg ved at du er stærk. Du har kun andre til at redde dig fordi du ikke selv tror på din styrke. Du er meget stærkere end du tror Kajika. Det har jeg kunne se fra første dag jeg mødte dig."
Hans stemme var igen alvorlig, og hans øjne glimtede af sandhed.

kajika rystede stille og tog dynen over sig igen så kun øjnene var til at se og så temmelig nuttede ud men dog også lidt rystede og meget manglende på selvtillid og lignede den generte uskyldige kajika igen som da hun næsten lige var fyldt 16 år.. Kajika betragtede hans øjne og nikkede forstående i det hun pillede lidt ved sin hårlok og sagde"hmmm... jamen.... jamen jeg tror ikke mere på jeg noget... jeg burde være en ingen ting... ?? Ting..." hun sukkede stille og kørte fingeren rundt i dynen over sin mave og betragtede velarian med nogen små glimt nogen gange

Han betragtede den udforskende finger i et par sekunder, og så så Kajika i øjnene.
"Fjols." sagde han og smilede.
"Hvem har taget din ildsjæl?" Han prikkede hende i maven, gennem dynen.
"Du er en fantastisk pige Kajika. Du har endda reddet mig. Du ER stærk... og du burde ved gud ikke være en ingenting."

Hun rakte tunge af ham og blinkede i det hun sagde"Baaaaah haha!!! jeg er en ingen ting eller os er jeg en strus ?? og er en strus ikke en dinosaur egenlig??eller ned stammer fra dinosaur eller haletudser eller sådan noget" hun grinte stille og lagde hovedet let på skrå i det hun drillede hm lidt nu og rødmede over han sådan betragtede hende

//Skal lige logge til 20:50/21 :D hih Skrives Der nemlig Trueblood på tv2zulu :D//

Et kækt smil bredte sig på hans ansigt, og hans øjne lyste gavtyveagtigt. På under et sekund, smuttede han ned under dynen til hende, og kildede hende på hendes bare mave.
"Så er du en struds! Men en sød struds, og MEGET kilden!" sagde han.

Kajika så på ham og skrig højt i det han hoppede under dynen hun havde jo tøj på og det hele og da han begyndte at kilde hende grinte hun løs og hviftede med armene helt fabrilsk og kunne ikke lade vær med at sige alle mulig lyde som"Muhaha!!! ga aaa ga ga!!! .... baaaaahlaaa!!! haha!!! Velarian hahah!!! stooooooooop! hahahah" hun lukkede øjnene og begyndte at græde så meget grinte hun over det og sagde"haha ja en strus "

Han stoppede og grinede selv.
"Kajika.. du er og bliver en guldklump!" sagde han glad.
Han smilede til hende, og prikkede hende i maven. Han rødmede lidt, og tvang sig selv ud af sengen.

kajika grinte og prikkede ham os på maven nu og rakte tunge i det hun sagde"baaaaaaah så jeg en stor strusse guldklump blandet med en dinosaur og en enhjørning og ja? ingenting hahah" hun prikkede ham igen i det hun rødmede da han prikkede hende og trillede stille med fingerne mens hun betragtede ham gå ud af sengen og grinte mens hun stille snoede noget hår om sin finger og mumlede"Velarian er bange baaah" hun blinkede og sagde"jeg skal nok få hævn og kilde igen"

"Jeg er ike bange. Det er bare en smule upassende at ligge i din seng, under din dyne sammen med dig." sagde han. Selvom hun fjollede lige nu, var hans tone nervøs og alvorlig.
Han havde lyst til at ligge der, men han var ret bange for at hun på et tidspunkt ville misforstå.

Kajika så på ham helt overrasket og tænkte sig over det og sagde til sidst rimelig overrasket efter som hun ikke havde tænkt sådan på det"ååårh?? ÅRH!!! nååårh nu forstår jeg det bedre åårh ups.... øøhm?? det havde jeg ikke lige regnet med at det var sådan det kunne ja... det kunne forståes eller ikke fordi du tænker sådan ??" hun grinte og roede sig stille i håret uden at ramme sårene mens hun bed sig stille i underlæben

Han smilede lidt, og vendte sig om da det var sikkert igen.
"Jeg tror ikke jeg ska hoppe derned igen..." sagde han, men hans øjne forrådte ham og vidnede om at han havde lyst til det.

kajika så på ham og rødmede let i det hun ikke vidste hvad hun skulle sige til ham og hendes kinder blussede meget op igen i det hun kunne se hans blik nu og betragtede de klare øjne som gerne ville kilde hende eller bare under dynen igen men hun vidste det ikke kunne gå. Det endte med at hans lyst til at være ved hans forelskelse(kajika) ville tag over og gøre noget der ikke burde ske så kajika rejste sig og sagde stille"hey?? Velarian" hun hoppede ned af sengen med et grin og sagde"vil du hjælpe mig med flytte kasserne??"

"Ja... ja det vil jeg..." sagde han.
Han tænkte lidt, og rystede så på hovedet ad sig selv.
"Når slaget er tabt, er man nødt til at indse det." sagde han, mest til sig selv.
Han gik over til vinduet og kiggede ud.

kajika så undrende på ham i det hun sprang hen til ham og lagde bene om hans liv og armene om hans skuldre og sagde"Muhahaha!!! jeg en strus dinosaurus!!! muahahha frygt mig og jeg vil ej æde dig" hun prikkede ham blidt på halsen så godt hun nu kunne blidt og grinte kært i mens hun betragtede hans ansigts udtryk

Han var stærk, og han ikke så meget som bukkede sig da hun sprang op på ham.
Hans ansigtsudtryk forblev alvorligt på trods af hendes nuttede fjolleri.
Han havde lyst til fjolle med hende, og i den grad til at kysse hende... men der var andre ting som truede i horisonten lige nu.
"Kajika... jeg mente det alvorligt. Jeg er nødt til at slippe de følelser... og lige nu er der også en vigtig ting som jeg for alt i verden må stoppe." sagde han.

kajika gik stille ned af Velarian igen fordi hendes forsøg på at muntre ham op havde åbenbart ikke virket og desværre led hun nederlag nu i det hun betragtede velarian og hans meget alvorlige aura og ansigts udtryk. kajika sukkede og sagde"Hvad mener du med det?? Velarian... ??"

"Det første... jeg må og skal slippe den dybe kærlighed som jeg nærer til dig. Den anden... Jeg må stoppe Ma'lakel fra at genoplive Zane."
Hans stemme var dødsens alvorlig.
Han ville gøre alt for at han ikke var nødt til disse ting...