Interview, with the Demon.. //Privat//

Sted: Oblivion, uden for Abbadon
Tid: 19:00
Omgivelser: Oblivions ganske dystre område, og frastødene 'dekorationer'.
Vejr: Koldt og overskyet, dog stadigt tørt.


Burt fløj langsomt igennem luften, imens han stirede rundt, omkring sig, med analyserende øjne, og et stort smil. Alt denne groteskhed, skræmte ham ikke, men så nermere blot ud til at interessere ham. Hans brune øjne stirede igennem de runde briller, og opfangede en hver detalje omkring ham, med et meget analyserende blik. Selv de faretruende hunde der løb omkring i vildnisset af Oblivion, undersøgte han, frem for at virke forskræmt. Og de virkede også til at ignorere ham. Som var han ikke engang til stede.
Den mørke jakke, af samme stof som hans Jeans, reagerede ikke det mindste på den vind der ellers slog imod den, og hvis man kiggede efter, kunne man tydeligt se igennem ham, og se hvad der var på modsatte side af ham. Selv hans lange brune hår, ignorerede fuldstændigt blæsten, og reagerede kun på den Rolige fart han svævede over jorden på, lige så gjorde resten der var på ham. Det var som om, han overhovedet ikke eksisterede.
Lige så snart den Burt lagde sine øjne på den mørke flod, blev de spærret op, og han satte hurtigt farten op, så han svævede en smule hurtigere, med et stort smil. Og lige så snart han var nær den lettere ulækre flod, landede han på sine fødder, og gik et par skridt, for så at gå på knæ over floden, og stier ned i det sorte vand, med sit undersøgende, og analyserende øjne. Hans øjne fulgte floden, imens han lavede en trutmund med læberne, med et tænkende udtryk. Hans briller sank en anelse ned over hans næse, i det han kiggede op imod porten, og vagterne på den anden side. han smilede så, og rejste sig fra sin foroverlænede position.
"Ah." Sagde han kort, og kom på benende, inden han pressede sine runde briller tilbage, og smilte imod vagterne.
"Godaften mine... Herrere.. Forestiller mig ikke I er de mest snaksalige, men er det muligt jeg kunne have et ord med deres... Undskyld.. Vores hersker? Jeg er en ydmyg journalist, der ønsker at høre hans sag, og ja så vil jeg gerne fortælle mine læsere omkring jeres beliggenhed, og.. Hvad der nu ellers ville være af interessante påfund, bag de ellers lukkede væge!?" Han råbte sine ord en smule, med den paranoide holdning, at de sikkert ikke ville kunne høre det, hvis ikke han råbte. Han fortsatte med at smile, og lagde sine hænder i hans jakkes lommer, imens han tålmodigt ventede på en reaktion, eller et svar.