Interview with a vampire - Gabric

Havde det været en hvilken som helst anden nat og et hvilket som helst andet sted ville den klare fuldmåne havde oplyst området noget så smukt, men i nat befandt Dexter sig i den ny renoverede forlystelsespark og forlystelsernes blinkende lygter og muntre musik forhindrede ham i at nyde månens kølige lys. Ikke at dette gjorde ham noget. Parken emmede af liv og glade dage, men det var desværre ikke derfor han befandt sig i dette sammensurium af latter og plysbamser.
Dexter havde fået et opkaldt tidligere på dagen fra et af de sladderbalde han havde skrevet et par artikler for og de havde sagt de havde fået et eksklusiv interview med en eller anden kendt fotomodel, som tilhørte det overnaturlige væsen samfund. Og som redaktøren havde sagt i telefonen med en panisk stemme så var deres overnaturlige journalist nede med influenza og de kendte ikke andre end ham der havde rødder i den del af samfundet. Og lønchecken var ikke til at kimse af, så Dexter var selvfølgelig sprunget til fadet og havde sagt ja. Så hele dagen havde han læst op på denne mystiske fotomodel der normalt ikke gav interviews. Dexter var en mand der havde sin baggrundsviden i orden inden han trådte ind til et interview.

Så nu stod han altså der i forlystelsesparken og ledte efter det sted interviewet skulle foregå. Modelens navn var Gabric Dominikovich og han var vampyr og i nat skulle han åbenbart stå model for et eller andet dybt moderne tøjmærke eller parfume, men det var ikke det Dexter skulle spørge ham om. Parken var stadig åben, men jo tættere han kom på settet, jo mindre folk så han. Lige ind til han nåede settet, som skulle foregå ved radiobilerne. Der rendte folk rundt over det hele med kabler, sminke og tøj. *Sikke et påstyr, for sådan et lille fotografi.* tænkte han fornøjet og strakte hals for at se om han kunne finde en at spørge om vej hen til det sted han skulle interviewe vampyren. ”Hey, kan du fortælle mig..” nåede han at spørge en kvinde, før hun bare viftede ham af og styrtede afsted. *Nånå, der var nok nogen som havde travlt.* tænkte han og træk på skuldrene. Så kunne han da bare finde ham selv og med den indstilling gik Dexter ind i mellem tingene og kiggede nysgerrigt på fotografiapparater, lys og sminke.
”HEY! Hvad laver du? Ingen uvedkommende på settet!” lød en brysk mandestemme bag ham og Dexter vendte sig og smilede til en lettere overvægtig mand med ’security’ stående hen over brystet. Dexter vinkede let. ”Jeg skal interviewe Mr. Dominikovich. Men jeg kan ikke rigtig finde hen til stedet, kan du pege mig i den rigtige retning?” spurgte han og viste vagten sit journalist-kort og med nogle gryntende bevægelser blev han sendt i retningen af et telt.

Dexter bankede let på teltduen og åbnede den på klem for at kigge ind. Der stod en sminke station, noget sofaværk og der hang en masse tøj rundt omkring. ”Hallo? Mr. Dominikovich?”