darkness at the airport- David.

Tid: 22:23
Sted: Lufthavnen.
Vejr: Mørkt, kølig brise.
Omgivelser: Folk i lufthavnen.
Dato: Irl.
Årstid: Irl.
Påklædning: Sorte jeans, rød jakke over en skrigende grøn bluse. Og stiletter.

Klokken var 22:23 om aften, tæt på midnat der omkring. Der var stadig gang i lufthavnen, folk der kom med fly og folk som skulle af sted med fly igen. Men Catharina, skulle ikke med noget som helst fly. Hendes blodtørst var hurtigt kommet igen, selv om hun havde fået jaget en del den sidste tids nat. Lufthavnen ville være det perfekte sted at få en bid natmad for hende, selv om hun skulle udholde alle menneskernes dufte. Catharina gik ind mellem de forskellige mennesker, for at være på jagt efter det helt rigtige bytte, en som mere var villig til at give sit blod, i stedet for at hun skulle tage det med magt. Men det endte hun som regel altid med at gøre, hendes unaturlige lyseblå øjne blev altid lagt mærke til, når hun gik ude blandt mennesker. Men som regel troede folk at det blot var kontaktlinser. Men hun havde aldrig i hele sit liv brugt sådan noget, en duft af aspara kom hende i møde. Det var lang tid siden hun havde haft drukket aspara blod. Men måske skulle hun fange sådan en denne her gang? Eller skulle hun nøjes med et lille menneske, hvis blod normalt ikke mættede hende helt. Hendes ubeslutsomhed fik hendes ansigt udtryk til at ændre sig, til et fortvivlet udtryk, hun sukkede hårdt og koldt, inden hun besluttede sig for at sætte sig ned, hun skulle jo se ud til at være et menneske. Så længe hun bevægede sig i blandt, dem for ikke at vække opsigt omkring dem, og gøre dem bange.

Han trak sin jakke på, mens han med lange skridt næsten løb afsted. Han stønnede irriteret, mens han drejede om et hjørnede, log en hånd glide igennem det lyse hår, og de grå øjne glide over de omkring stånede mennesker. Hvorfor helvede kunne folk ikke selv finde rundt i Di Morga! Han bed tænderne sammen, og masede sig igennem folkemængden. David var næsten to meter, grå øjne, og lyst let krøllet hår. Han havde en lang frakke på, jeans og en grå t-shirt under den åbenstånede jakke. Han sukkede da han kom helt hen til skranken og kiggede på kvinden bag disken, og smaskede en kuvært op på bordet foran hende. "Her..." Man kunne tydeligt høre hans irriteret stemme. Kvinden kiggede på det, og stak ham lidt efter en anden kuvært. David vendte sig hurtigt om, og masede sig igen, letter brutalt igennem folkemængden, og han fik da også høstet sig et par skælsord og et par finger. Han fnøs lavt, da han kom hen til nogle bænke, hvor der sad en kvinde. Han åbnede kuværten, og fiske en skriver op af lommen. Han skrev hun hurtig sjusket underskrift, og gemte så begge dele væk ned i en lomme. Han kiggede kort på kvinden, og ved et ekstra øjekast kunne han se kvindes unaturlige blå øjne, og dufte den svage duft af vampyr. Han sukkede lavt, og fiskede en mobil op af en anden lomme. "Godmorgen, eller godaften." Han nikkede kort til hende, før han hurtigt trykkede et nummer ind på de små taster, der så alt for små ud til hans fingre. Han lage mobilen for øret og ventede på at bib tonerne blev afløst af en. "Hallo?" David smilte grumt for sig selv. "Godaften, kom her ud ..." Med det ord slukkede han på den røde kanp, så opkaldet blev afbrudt, og et hånligt smil var påsmøret hans læber.

Catharina vente kort sit blik mod manden som var kommet, hun lagde sit hoved let på skrå. Da hun kunne dufte at han var lidt af en engle også af dæmon. Hun lod til at betragte ham, hans udseende osv. Hun kunne nemt se at han havde en jakke, jeans og en t-shirt på eller bare noget i den stil. Hun overvejede omhyggeligt hvad hun skulle sige, da han jo havde talt til hende. Hun kunne jo vælge at sige det samme som han sagde, eller bare vælge at sige godaften. "Godaften hr" sagde hun efter noget tid, hendes stemme var kølig, men den var altid kølig. Hendes unaturlige blå øjne hvilede stadig på ham, som om hun ikke havde noget andet sted at kigge hen. Men hans duft, gjorde hende endnu tørstigere. Normalt ville hun have været utrolig rolig over for en blandings race, men ikke denne her gang. Hendes tørst tog mere eller mindre stadig over hende. Men hun måtte dog holde sig i skindet, for ikke at gå amok, foran alle disse mennesker og væsner der kunne være til stede, i lufthavnen. Der gik noget tid hvor hendes øjne hvilede på ham, inden hun lod sine øjne glide over til en menneske familie, som så ud til at skulle ud af rejse. De havde i hvert fald en del kufferter med.

Han vendte sig om mod kvinden, og vidste ikke lige helt hvad han skulle gøre. Han fulgte hendes blik, og stønnede. Ja, de blod suger skulle jo spise fra tid til anden. Selv lage han sig ikke på et sølvfad, han skulle ikke hulles til, med mindre han da fandt en vampyr han syntes om. "Der er da større chance for at få noget bedre at spise ude i skoven, end her ..." Han vidste at de fleste vampyr fortrak engele og aspara blod, og dem kunne man da finde i skoven ikke? Men det gjorde ham heller ej noget, for han var næsten aldrig sammen med sine artsfælder, hverken på den ene eller anden side.
Han gik hen mod en af de utallige butikker, og bestilte en cola, som han hurtigt hældte ned. Han kiggede stadig på kvinden, og afventede hvad hun ville gøre. Vampyr på jagt ... Year, altid sjovt, så længe man ikke selv var offert. Skulle han? Et grumt smil gled over hans læber, da han vendte sig om mod manden i butikken. "Har du en kniv jeg må låne?" Manden kiggede undrende på ham, men trak en lille lommekniv op af lommen. David tog den, og trak og trak op i sin jakke ærme, og skar et vandrat snit på armen, nogle centimeter over puldsåren, så han ikke begik selvmod, men så blodet alligeve ville komme ud. Han gjorde det ude af syne fra mandens blik. Han tørre kvinden af, og lod æret falde ned over såret, hvor blodet begyndte at løbe ned over armen. Han gav manden sin kniv tilbage, og lænede sig op af disken som om der intet var sket. Han kunne mærke den røde væske løbe ned af armen ned mod hans fingre. Han var ikke vildt bange for vampyren, for selvom de da godt nok var hurtige og alt det der, så skræmte det ham ikke rigtigt. Hvis han skulle tømmes, skulle han jo det. Sådan var livet. Det var også på denne tid han var stærkest, og så var de inde, med en masse lys, som på den anden side også gav mange skygger, hvilke gjorde at hans evner kunne udnyttes fuld ud, hvis det da var.

Hun vidste godt at der var større chancer for at fange noget ude i skoven, men hun havde vel altid lidt hel med at fange noget mad inde i et offentligt sted.. Hun kiggede stadig på familien, som mere eller mindre så ud til at skulle ud at rejse. Men hun vendte sit blik mod ham igen, da han gik over mod nogle butikker. Hun lagde hoved let på skrå, da hun så et grumt smil på hans læber. Hvad havde han dog gang i? Godt hun kunne se på lang afstand, så kunne hun i det mindste holde øje med hvad han gjorde. Men hun havde dog ikke regnet med at han ville skære i sig selv, og der efter tørre kniven af igen, og gav den tilbage til den rette ejer. Hun skar en grimasse, da hun kunne lugte hans blod. Hun ville i den grad ikke gå amok, her midt i lufthavnen mere eller mindre. Hun rejste sig stille op, og gik med provokerende skridt over mod ham, "sig mig lige hvad er det dog du laver?" Sagde hun køligt, også selv om det havde lydt som en snerrende lyd der kom fra hende. Hun anede virkelig ikke hvad han havde gang i, ved mindre han var ude på at irritere en vampyr, for hvis det var det han var ude efter så havde det dog lykkes. Men hun ville ikke gå amok, hun kunne holde sin blodtørst nede endnu, selv om det var en brændende fornemmelse.

Blodet løb ned i hans hånd, let kistret. Han kiggede på vampyren da hun kom hen mod ham. "Hvad jeg har gang i?" Han trak sin hånd frem som var smurt ind i blod. "Skære i mig selv? Hvad ser det ud til?" Han lage hoved let på skrå og sænkede hånden, for at folk ikke skulle bemærke hans meget røde hånd. Han var imponeret over at hun ikke var gået amok, selvom det klart ville have set sjovt ud, men det gjorde vel heller ikke så meget. Han smed sin cola ud, og gik mod udgangen uden at kigge sig tilbage, åbnede han døren og gik ud i den lette natte brise. Han vinkede en taxa hen, og bad den om lige at vendte to sekunder. Han gik hen til en bænk, og satte brevet i klemme, og tørrede noget af sit blod af i den, så den ikke dryppede inde i tax'en. Han vendte tilbage til taxaen, med blikket rettet mod døren. Gad vide om vampyren ville komme farende ud efter ham? Han fik et underligt billed af de i hoved. Han åbnede døren, og trådte ind i taxaen.
//Beklager det lidt korte svar//

Hun skar en grimasse, da hun så blodet fra hans hånd, "du er godt nok den mest tåbeligste person jeg nogen sinde har mødt" lød det fra hende, Hun rystede let på sit hoved, da hun så ham gå hen mod udgangen, var det ikke meningen at han skulle vente på en eller anden i lufthavnen eller var det blot noget hun havde hørt forkert omkring? Lugten fra hans blod sved stadig i hendes næsebord. hun skar hurtigt tænder, hvor efter hun også valgte at gå ud mod udgangen, hun smuttede hurtig ud af døren som han var kommet ud af. Selv om hun ikke kunne mærke den kølige natte brise som var uden for, kunne hun godt fornemme den, selv med mørket omkring sig. Hun lod sit blik glide rundt, og fulgte let hans fært. Hun standsede lidt væk fra en taxa, som han var steget ind i. Skulle hun følge efter? Eller skulle hun bare vænne tilbage til lufthavnens travle centrum. Hendes blik hvilede stadig på den taxa han var gået ind i, men hun blev stadig stående hvor hun stod, men hendes blik hvilede stadig på taxaen.

//Gør ikke noget XD//

Han trak let på skudrene da hun ikke ville med. Taxaen kørte ud fra lufthavnen, ud på den lille motorvej der lå mellem lufthavnen og Terre. Han smilede let for sig selv. Tåbelige vampyr, hun kunne faktisk have fået dobbelt måltid hvis hun var steget ind i taxaen, der var jo både ham, og manden der kørte. Hans blik lå ud af vinduet, før han lukkede øjne, og lænede hoved tilbage mod ryglænet, og lyttede til bilens svage summen, da den kørte afsted. Han kiggedt lidt efter på hans hånd, som var begyndt at farve hans jakke rød. Pokkers. Han stak hånden ned i lommen, og kiggede ud af vinduet. Da taxaen stoppede, var han i udkaten af Terre. Han betalte og gik derefter op af de tomme gader, mens han langsomt bevægede sig ind i byen, med lange skridt. Han fiskede sin mobil op af lummen, hvor der var tre ubesvaret opkald. Han fnøs lavt, gik forbi en skraldespand og smed mobilen ud. Det var jo ikke hans som sådan, og han havde aldrig haft brug for en mobil selvom han da havde en helt gammel mobil der hjemme, som han bruge hvis han skulle i kontakt med folk. Måske burde han få sig en ny? Det blev ikke nu. Han fortsatte videre ned af gaderne, og var lidt spændt på om vampyren havde tænkt sig at følge efter ham.

Hendes blik følte efter taxaen som kørte ud af lufthavnen, hun anede ikke rigtig om hun skulle løbe efter taxaen. Hun kastede et blik på lufthavnen inden hun begyndte at løbe. Det var altid rart at løbe, så behøvede hun jo ikke unødvendige køretrøjer. Hun fulgte let hans fært, da det jo var let, hun havde jo mere eller mindre lugtet til hans blod. Hun smilede køligt, da hun kom til nogle skralde spande, i Terre. Hvor hun kunne opfange hans fært. Hun fik hurtig øje på en mobil, som hun havde set ham snakke i, så han havde helt klart været der. Nu kunne hun vel bare slappe lidt af inden hun fulgte hans fært igen. Måske skulle hun få sig noget blod? Det kunne hun vel lige så godt gøre. Hun smilede stadig sit kølige smil, og kiggede rundt der var ikke særlige mange mennesker og væsner, ude på denne tid om aften ... Hun rystede let på hoved og fandt hans fært igen. Der gik noget tid inden hun var lige bag ved ham. "Fra lufthavnen og til Terre" lød hendes kølige stemme. Hun kunne nu godt lide at snige sig ind på folk, det var noget af det bedste ved at være vampyr, de kunne være så lydløse som overhoved mulige.

//Svare så snart jeg kan, men skal noget nu, så er tilbage en gang i aften :-)//

//Okay helt i orden XD//

Det gav et mindre sæt i ham, da han hørte vampyrens kølige stemme bag sig, men han holdt dog masken oppe, og vendte sig om mod hende. "Ja, og hvad vil de? Stalke?" Han sukkede lavt, og vendte sig om, for at fortsætte sin gang, mod hans lille lejlighed i midten af byen, tæt på gåganden. Han hen sin hånd frem fra jakke lommen for at der ikke skulle danne sig en mindre sø af blod nede i hans jakke lomme. Han smilede tørt på sin nu helt røde hånd. Han gik ned til den nærmeste kiosk, hvor han igen kort begravde hånden i jakken, for at kunne købe en flaske vand, som han først selv tog lidt af, før han bagefter vaskede sin hånd ren for blod. Han kiggede lidt på jakken, og stoppede lidt efter op, da han kom til en container, hvor han smed jakken op i. Han sukkede lavt. Han kunne få fat på en ny, hvis han manglede en. Han vendte sig om for at se om vampyren var fulgt efter ham.
//Beklager det sene og korte svar, min krea er lidt væk lige for tiden//

Hun var stadig fulgt efter ham, for hun var fast besluttet på at finde ud af hvorfor han overhoved havde skæret sig i hånden. Måske havde det kun været for sjovt, men så sjovt at det kunne have fået hende til at gå amok, i lufthavnen? Men hun havde ikke gået amok. Hendes skridt var lydløse i mens hun fulgte efter ham. Men hun holdt sig nogle skridt langt bag ham. Hun rynkede panden og standsede et lille stykke væk fra ham. Hun sagde ikke noget, men betragtede ham blot på lang, lang af sted.

//Gør ikke noget har heller ikke selv ret meget krea-_-

Et lille smil gled over hans læber, men han så hun fulgte efter ham men dog på lang afstand. "Hvad er det lige du vil? Slukke din tørst?" Han smilede hånligt, men ændrede ikke sin gang. Han vidste hun kunne følge efter ham, og høre ham udemærket, det kunne de fleste vampyr jo, så der var ingen grund til at bruge ekstra energi på det.
Han kom ind Terres øde gågade, der var helt mørk, da han stoppe op foran en lejlighed, og låste sig ind. Han lod døren stå åben hvis hun fandt det interessandt at følge efte ham op i hans lejlighed. Hans besteg hurtig trapperne, til øverste etage, hvor han låste op til en lille lejlig med to værelser. Man kom ind i et allerede meget lille værelse, hvor der både var køkken, stue og soveværelse, men sidstnævne var ikke til lige at se. Han gik ind, og fik vasket sin hånd igen, før han kiggede lidt på såret. Plaster? Det var ikke lige noget han kunne huske han havde, så han lod det bløde af, og satte sig op i sofaen, mens han smed sine sko, og lage bene op i sofaen og satte sig mageligt til rette.