What am i doing here? // Sonja-privat//

Det var efterhånden begyndt at blive sent og mørket havde lagt sig over Di Morga skov. Mange væsner vidste det ikke var sikkert at færdes i skoven da der var en del blodsugere og masse andre væsner der var på udkig efter en lille snack. Der var en masse puslen i skovbunden fra de mange nattedyr der var begyndt at komme frem for at finde mad, eller for at blive til mad for diverse rovfugle der var i skoven. Der kunne høres skridt gennem skoven da en ung herre kom gående uden egentlig at vide hvor han var og hvad han lavede her ude * sig det er løgn! jeg er faret vild igen* tænkte han og stoppede op og så omkring sig. Han opfangede lyden af rindende vand, han fulgte lyden og kom til en lille sø der lagde midt inde i skoven, eller det troede han ihvertfald den gjorde. Hans lange sorte hår sad tæt ned af hans skuldre og ryg da han stoppede op ved søen og kiggede ned i den " You gotta be kidding me" sagde han stille og så omkring sig idet han hørte lyden af et fugle skrig. Var det en fugl der var ved at angribe ham? eller var den ved at fange et bytte? Det fandt han sikkert ikke ud af, men det var også totalt ligegyldigt. Han strøg en hån gennem det sorte hår og stod helt stille og lyttede til alle skovens lyde. Han opfangede en lyd af fodtrin der ramte skovbunden, men hvorfra de kom vidste han ikke.

Det bløde græs bølgede om hendes fødder mens hun med en nærmest glidende bevægelse gled henover jorden, på afstand fulgte nogen af skovens dyr hende som de plejede, hun var ældre end mange af de træer der omgav dem og var derfor set af dyrene som en fast ting som bare hørt til ligesom det bølgende græs og de majestætisk træer. Det lange sorte hår bølgede om hendes hoved og den enkelte genstridige slangkrølle hang ned ved siden af det højre øre, hendes skridt var nærmest dansende så lette de var og den sorte kjole sad stramt og det samme gjaldt den sorte skjorte i vidunderligt metal som knapt kunne skjule hendes velformede barm. Sonja var blind, men på trods af det kunne hun stadig se energierne der var omkring hende og kunne derfor sagtens finde vej, et hvidt silketørklæde med broderinger på elvisk dækkede de mælkehvide øjne. Hendes venstre hånd var dækket af en form for handske hvor hendes pegefinger havde en form for metalagtig klo, den brugte hun til at forsvare sig med når det var nødvendigt, men oftere så hun kunne lave den livsnødvendige magi der holdt hende i live. Sonja standsede og hørte fuglenes alarmkald, der var en unaturlig substans i skoven som gjorde ånderne utrygge, et smil gled over hendes læber hvor en sort streg skilte venstre fra højre side, *Besøg? i mit rige?... spændende*. Hun fokuserede sine kræfter og kunne med det samme føle at det var en person der havde overnaturlige kræfter, hun åndede lettet op ved tanken om at denne ikke var et menneske som hun havde været nød til at udrydde, hendes skridt blev hurtige og hun kom i sin iver for at møde hvem end det måtte være til art træde på en gren så personen vidste hun var på vej. Da hun kom tæt nok på gemte hun sig bag et træ mens hun prøvede at fokusere energierne han udsendte nok til at hun kunne bestemme hvordan han så ud, men uden held, hun var nød til at gøre det på gammeldags manér. Ud fra træerne kom hun langsomt gåendemod ham, "Hvem er de der betræder mine skove... giv dig til kende eller jeg ikke kan forsikre dem for at skovens ånder lader dyrene få dem", hendes stemme var blød og forførende som altid, havde hun levet i byen ville hun uden tvivl have været en meget eftertragtet kvinde på grund af det apsurt smukke ydre der skjulte hun var mere end 3000 år gammel.

Toshiya hørte en gren der knækkede og så i rentingen af lyden * sikkert bare et dyr* tænkte han og fokuserede igen på lyden af fugleskriget, men nu var der intet. Efter noget tid kunne han føle at han ikke var alene mere og det var ikke et dyr der var i hans nærværd, men et væsen med flere kræfter. Da han vendte sig om fik han øje på en kvinde der kom gående imod ham " Jeg er Toshiya Phoenix, jeg er her ikke for at skade skoven. Jeg er kommet på afveje og prøver at finde hjem igen" sagde han stille og så på hende med et undrende blik, da han lagde mærke til silkebåndet foran hendes øjne og gættede på at hun var blind. Han strøg en hånd gennem det sorte hår og smilte for sig selv og blev stående hvor han var. Han havde ikke i tankerne om at angribe hende, hvorfor skulle han også det? Det var jo en kvinde og han ville beskytte hendes slags " Jeg gør dig ikke ondt, tvært imod" sagde han og så på hende, dog stod han stadig det samme sted for ikke at skræmme hende ved at gå tættere på. Han så op mod himlen og fik øje på fuldmånen som kastede et blåligt skær ned over hans unge ansigt.

Sonja løftede lidt på læben som et dyr der snærrede, men der kom ingen lyd, det virkede ikke til at denne Toshiya var en løgner selv på trods af at han vandrede rundt i hendes skove uden at spørge om lov, men det var er nu så mange der gjorde efter hånden at der mere eller mindre var set som en offentlig skov, hvilket den i allerhøjeste grad ikke var, det var hendes ejendom og man skulle opføre sig derefter selv hvis det havde være denne Malakel havde han fået en over nakken for ikke at spørge om lov, men denne dreng havde gode nok manere til at han kunne slippe uden en reprimande i form af en ildkugle. Sonja kom med et let smil efter at have set sur ud et øjeblik, "Mr Phoenix, jeg håber ikke jeg skræmte dem, de skal se at der er mange mennesker og andet rakkerpak der ser mine områder som deres hvilket de ikke er... men jeg kan vel lede dem lidt på vej hvis de mangler en der kan vise dem tilbage til byen", hun nejede let for ham mens hun smilede, "Mit navn er for øvrigt Sonja La Villette, jeg er dronningen af bjergene og disse skove høre til mit rige". Sonja begyndte efter den korte introduktion at gå væk fra drengen i sikker viden om at han ville følge efter nu da hun havde givet ham ord på at hun ville hjælpe ham væk fra et element der virkede til ikke at passe ham særlig godt, "Du kommer ikke særlig tit i skovene gør du? Din ånde og den måde du bevæger dig på ville advare en hjort på lang afstand"; hun smilede stort så han ville forstå det bare var en joke.

Toshiya så på hende og trådte nogle få skridt tilbage da hun lignede et dyr der snerrede. Da han hørte hendes itroduktion smilte han blidt af det og så på hende " hyggeligt at møde dem Miss Sonja" sagde han og tog hendes hånd og plantede et kys på hendes håndryg. Efter den måde hun tog imod ham på vidste han godt det var en anelse våvet og derfor var han klar til at få en lussing eller hvad der nu ventede ham hvis hun ikke fandt sig i det han lige havde gjort. " Nej De skræmte mig ikke" sagde han med en venlig tone og så på hende og da hun begyndte og gå fulgte han efter hende " Det ville da ihvartfald være skønt hvis nogle viste mig vej" sagde han og så sig omkring. Da han hørte det hun sagde med hans ånde og hans måde at gå på og så hun smilte vidste han godt det var en joke " Jeg har været her engang der var lyst, men det er meget længe siden" sagde han og rystede kort på hovedet over den halv onskabsfulde joke hun lige havde fyret af