Godnat Scars

Sted: Gågaden
Tid: Her klokken 23:09
Vejr: Koldt også alligevel ikke?
Omgivelser: Meget få

Skyerne samlede sig kort på den sorte himmel. Hvordan man vidste at der var skyer? Stjernerne forsvandt i takt med skyernes bevægelse. I gågaden var der stille. Det betød ikke at der var tomt for mennesker. Nogle havde hørt en fugl synge om at Herskeren Alexander Lazarow ville komme på gågaden. Folk var stille, mennesker skyndte sig ind i deres huse og lejligheder. De ondeste og modigste væsner var de få der blev. Det hele virkede mystisk. De fleste forholdte sig som om Kong Lazarow ville komme og henrette de sjæle der boede her. En brunhåret kvinde sad ved en af de falde færdige bænke. Indtil videre kunne øjnene kun se at der kun var en kvindelig skikkelse. Hendes brune hår sad fladt på ryggen og krøllede sig let sammen. De sorte øjne kiggede i mørket. Hendes navn var Alizah. Snakken var lav, nærmest en hvisken. Familier flygtede væk. Hvad ville der ske? Have ’Scars’ fundet ud af hendes lille plan? Var han kommet efter hende? Alizah var ikke bange, faktisk morede hun sig herligt over at se mennesker flygte fra deres huse. Hvis man ikke vidste bedre kunne man se hun anstrengte sig for at holde sin latter inde. Hendes sko trippede lidt på de nøgne fliser. Alizah smilte. Hun kunne se på folk at de mente at hun passede til ’Den Lukkede Afdeling’ Hun var glad, glad fordi hun kunne mærke at der ville ske noget slemt i nat for andre end hende selv. Et menneske der havde drukket haltede ned af gaden. Nu havde Alizah et ondskabsfuldt blik. Lige nu gjorde hun brug af sin evne Dejavú. Manden begyndte øjeblikkelig at skrige. Alizah lo. Det overdøvede dog ikke mandens skrigen. Flere begyndte at flygte, selv dem der stod på gaden. Hendes latter hørte op da stilheden kom tilbage. Nogle havde lugtet lunten og kiggede bebrejdene på hende. Alizahs blik blev koldt. Vreden sitrede i hende. Igen gjorde hun brug af sin evne Dejavú. Det fortærede heldigvis ikke hendes kræfter eller udholdenhed. Det styrkede hende tvært i mod. I skrigene lo hun atter ondt. Ligesom før ophørte hende latter. Hendes fingrer begyndte at lege med hendes hår. 4 fluer med et smæk. Et ondskabsfuldt smil fremmanede sig på hendes rosa læber.