Sombre om natten -Manda.

Tid eller klokken, klokken var godt over de 21:34 stykker. Vejret, vejret var som lige til pas for en vampyr at begive sig ud. Mørket gjorde dem nærmest usynlige men de kunne jo se i mørke og alt det. Omgivelser ingen medmindre man jo kunne kalde en enkel vampyr for en omgivelse? Men ikke et øje ellers. Påklædning samt hovedbeklædning, lang sort silke kjole, stiletter og en lille fin håndtaske. Sted Sombre om natten.

Mørket var helt klart faldet på, og det var det dejlige ved sådan en tid på dagen eller natten som man jo kaldte det. Amanda gik i sine egne tanker, i mens hun blot forsatte lige ud, ind til hun bare var endt inde i parken. Sombre blev denne park kaldt. Der var ingen i denne park, heller ikke på denne tid af natten. Klart nok der var jo mørkt. Og de fleste var vel bange for at blive overfaldet, af komplet fremmede, men om dagen var der dog folk, håbede hun da. Hun lod en hånd køre igennem hendes blonde hår, i aften var hun temmelig tørstig, og der ved var hendes øjne også en anelse røde i det, hvis man da kunne kalde det for rød agtige øjne. Men hun lagde ikke mærke til det. Hun ville se hvor lang tid hun kunne klare uden at få noget som helst blod. Hun sukkede kort og gik hen mod en af parkens bænke, som hun ellers satte sig ned på. Hvor efter hun blev stille som en statue, nu måtte der bare ingen duer til at klatte på hende. For så ville hun da først blive rasende, men hun rejste sig ikke endnu. Måske skulle hun vendte med at rejse sig op ind til der kom nogen forbi? Måske et måltid mad?

Der var stille i parken, det var perfekt. Køligt og meget stille. Der var sjældent nogen der gik ved parken om aftenen, der var det tid for aftensmad og kaffe og desuden var mange også mange bange for overfaldelse. Det var også klart, der var sket mange tilfælde ved parken at folk forsvandt eller der var lig. Men Manda som lå oppe i et træ ar ubekymret for sådan noget. Normalt ville han tage en god lur i et af træerne, det var ihvertfald også tilfældet i nat. Han havde ikk fået sovet særlig meget sidste nat, så han valgte at sove tidligt. Han havde dog sovet der rimelig længe. Det var nogle timer siden at han valgte at ligge sig ved træets gren og sove trygt. Dog hang et ben ned fra træet fordi han havde sovet længe. Han snorkede ikk, men hans åndedræt var rimelig tungt fordi han var så træt. Han sov med et roligt smil mens hans hoved hvilede på hans hænder. Hans ben dinglede lidt fordi han drømte og det gjorde at hans krop reagerede en gang i mellem. Han sov roligt og trygt videre i træet. Han ville for det meste også vågne ved lugten af et væsen der var i nærheden af ham.

Der gik noget tid, inden Amanda rigtig lagde mærke til denne fremmede lugt. En lugt fra en varulv. Hun rynkede næsen, og kiggede hen mod det sted hvor varulven åbenlyst skulle befinde sig. Hendes vampyr syn gjorde at hun sagtens kunne se i mørket. At være vampyr udgjorde at man havde forstærkede sanser, bedre sanser end et menneske ville have. Hun betragtede stedet hvor denne varulv var, men hun kunne ind til videre kun få øje på træer. Hun lod sin næse glatte ud igen, så den ikke længere havde denne rynkede form som da hun havde rynket næsen. Men dog alligevel på grund af lugten fra varulven blev hun siddende, siddende så man skulle tro at hun var en eller anden statue. Men det var hun jo faktisk talt ikke.

//Sorry ingen krea lige nu er træt -__-//

Han sov videre igennem aftenen, men der gik ikk længe før han blev forstyrret af sin søvn med et nys. Han løftede hovedet med et sæt og faldt ned fra træet. Han skreg lidt og faldt ned med et hårdt bump. Han blev liggende lidt tid og ømmede sig med et irriteret støn. Han satte sig forsigtigt op og gned sit hoved, "Av..." mumlede han stille. Han gned sig på ryggen bagefter og bed sig lidt i læben før han fik rejst sig op. Han gned næsen og kiggede op på træet. Han sukkede opgivende, "næste gang så vil jeg binde mig til det træ!" sagde han surt. Han lød til at have prøvet at falde masser af gange fra det træ. Han kiggede rundt og hans gule øje lyste en smule i natten. Han kunne nemmere se med det øje, men hans højre øje var praktisk talt blindt i mørket. Men heldigvis var der lamper i parken, desværre var der ikk mange. Han valgte at gå lidt, det var vist for koldt at sove udenfor, så han var nok lidt forkølet. Hans næse var ihvertfald klart stoppet en smule. Han gabte lavt og gned øjnene mens han gik videre.

Hun betragtede stadig stedet hvor varulven befandt sig, selv om der ikke gik ret lang tid inden personen røg ned fra træet. Hun skar en grimasse da han havde ramt jorden. Det måtte da have gjort ondt, men hvad vidste hun om smerte? Ikke så meget. Hun rejste sig halvt op fra bænken men rankede så ryg så hun stod i sin fulde højde, som mere ville sige 1.69. Men efter hendes mening var det jo høj nok. "Øhh ville det ikke være dumt at binde dig til træet? Det ville det i hvert fald være efter min mening" kom det fra hende. Det lød nu ellers aldrig som hende at sige sådan noget, men nogle gange sagde hun sådan noget bare uden helt at vide det. Hun betragtede ham med et skævt smil, som var kommet frem på hendes læber. Men hun havde dog undladt at grine da han havde sagt det med næste gang også binde mig. Hun stod stadig henne ved bænken, men dog var hun stadig i stand til at se ham, og betragte ham hvordan han dog så ud. Han var i hvert fald ikke i sin ulve form. Eller hvad dælen man nu end skulle kalde det.

Han gik roligt, men han stoppede da en snakkede til ham og han drejede hovedet. Han kiggede undrende mod skikkelsen og opdagede så at det var en kvinde. Han smilede let til hende og rystede på hovedet, "ikk når du falder ned fra det så tit som mig, så at binde mig ville bare gøre at jeg sov længere..." sagde han roligt og kiggede på træet. Han gik derefter hen til hende og kiggede lidt ned på hende, hun var rimelig lav i forhold til ham selv. Han vidste ikk hvor høj han var, men ca 1.80 cm mindst. Han smilede let til hende og aede hende blidt på hovedet, han tog dog hånden til sig igen da han ikk ville gøre det for længe hvis hun trods alt ikk kunne li det. Han kunne lugte vampyren, men han var ligeglad med det. En strid mellem racer betød vel ikk at det var alle det kunne gælde for. Han kiggede stille på hende og så på bænken før han satte sig på den med et bump. Han lænede hovedet en smule tilbage og lukkede øjnene. "Det er kedeligt at være vågen når man er træt." sagde han utilfreds.

"Forståeligt men ellers kunne man jo bare træne sin balance lidt oftere det ville måske hjælpe en smule så du ikke faldt ned igen" hendes stemme var rolig. Hun så op på ham, han virkede højere end hun var. Hun stod stille men roligt da han gik hen mod hende, men hun rynkede lidt med panden da han aede hende. "Du da en mærkelig varulv, hvis du aer folk du møder" sagde hun efter noget tid, hun betragtede ham i det han satte sig ned på bænken. Som hun før havde siddet på. "Tjah vær sine meninger om hvad der er kedeligt og ikke er kedeligt" sagde hun så, og lod sit blik glide rundt i parken. Som menneske havde hun aldrig brudt sig om at være uden for om natten, men nu blev hun jo nød til det. "Hvem er du overhoved?" Spurgte hun ham om, og vendte sit hoved mod bænken han sad på.

Han sukkede opgivende, "hvordan kan jeg have balance når jeg sover?" spurgte han undrende og kiggede stille på hende. Det var da en underlig idé hun havde sig der. Det var ikk alle der havde en balance mens de sov, det kunne være hun havde, men han havde ikk. Han kiggede stille op på himlen men han sad roligt ved bænken. Han tænkte lidt over det hele før han drejede hovedet mod hende og havde roligt blikket ved hende. Han smilede let. "Det er bare sådan jeg er." sagde han roligt. "Hvis jeg ikk bliver aet, så aer jeg andre." sagde han roligt og blev stille siddende og kiggede op mod himlen igen. Han slappede af og kiggede tilbage ved at læne hovedet mere tilbage. Ingen andre i syne. Han løftede hovedet lidt og kiggede på hende igen. "Jeg er Manda." smilede han let. "Hvad med dig?" spurgte han og satte hovedet på skrå.

Hun smilede et skævt smil, men dog med venlighed i det. "Hm" mumlede hun, mest til sig selv, som om denne person Manda? Nok også kunne høre at hun mumlede hm, men lige som det han sagde med at blive aet så havde hun det med at sige hm. "Interessant navn du har Manda!" Sagde hun efter kort tids stilhed, en stilhed som kunne have varet i en evighed, hvis en af dem ikke havde sagt noget. "Mit navn? Det er Amanda" et navn, hun kunne lide, det passede mere eller mindre godt til en lav vampyr pige. Men at hun var lav? Gjorde da heller ikke noget, hun havde det godt med den højde hun nu end havde. Så havde hun jo heller ikke besvær ved at finde tøj i den rigtige højde. Eller skulle man mere sige stjæle? Da hun jo ikke så godt om natten kunne bevæge sig ind i et indkøbscentre eller det kunne hun jo godt hvis hun gad. "Men sig mig Manda, hvad laver du egentligt her ude?" Det var et spørgsmål, som hun sjældent stillede nogen, på nær mennesker. Dem gad hun ikke rigtig at have svar fra.

Han kiggede stille. Han grinede let da hun kommenterede hans navn. Han nikkede let og tænkte lidt, "ja... Men jeg aner ikk hvorfor jeg hedder noget japansk når min familie kom fra Thailand..." han tænkte lidt og trak på skuldrene. Det var vel ikk det vigtigste, men selvfølgelig var det ikk til at sige. Han havde egentlig aldrig fået spurgt sin mor om det. Han måtte vel spørge nu han tænkte over det. Han kiggede på hende igen efter noget tid. Han kiggede på hende, deres navne mindede om hinandens. Han smilede let, "Pænt navn..." sagde han roligt. Han tænkte ikk så meget over deres navne lignede hinanden, men navnet Amanda var egentlig rimelig pænt. Han satte sig til rette og kiggede stille på hende. Han smilede let. "Tænkte egentlig, skal jeg være bekymret for dig? Du er vampyr, men hvornår har du sidst fået blod...?" spurgte han roligt og smilede let. Han var ikk imod det, men hellere at hun spurgte om hun måtte tage noget end at hun pludselig bed fast i halsen på ham. Han kiggede stille. "Fordi det her er stort set det bedste sted at sove." smilede han. "Der kommer sjældent nogen forbi her om aftenen pga overfald og mord som er meget populært her i parken. Men jeg er ganske rolig hvad det angår.."