La Plage is silence at night ~~ Dave

Tid ~ 19:32
Sted ~ Stranden
Vejr ~ Næsten ingen vind overhovedet, og solnedgang
Omgivelser ~ Ingen at se i nærheden?..
Dag ~ Søndag
Årstid ~ Sommer

Tusinder gange... tusinder gange kunne man spørge hende om hun ville med ud at bade, eller blot mærke selveste havets brus med tåspidserne men.. svaret ville altid være... nej
En evig frygt for at der skulle ske det samme som første gang, dog denne gang ville hun ikke have andre at redde end sig selv, ingen ville kunne komme til at slå hende bevidstløs dog, ville der stadig ikke være nogen der ledte efter hende indtil de ligesom fandt ud af at hey`? den mærkelige tøs med de orange øjen var væk eller at en harley stod oppe ved parkerings pladsen helt efterladt og alene i solens brændende skær.
Sølv grå skræ fra afbleget hår strøg sig igennem luften men kom ej længere end det måtte for personen der bar dette, lange sorte striber der var lidt længere 2 cm længer end det sølv platin hvide hår kunne ses stryge sig som små slanger ud i luften bagved hende, mens solen gav hende en sort siluet vis man stillede sig bagved hende eller betragtede hende på afstand, kun håret kunne ses. Grå slidte jeans med huller og rifter her og der bar hun, en hvid casuel top var hun os let iført ned til midt på lårene sad den lidt krøllede her og der, samt hendes arme var dækkede af denne her grå hætte trøje der havde en lidt stor hætte der lå ned af hendes ryg midt til, dog halvt dækket af det flagrende hår bagved hende.
Hun så let mod horisonten og der var intet smil at ane på de fyldige læber, kun en form for utilfredshed og frygt at se i hendes øjne vis man stod foran hende. Hun havde virkelig fortrudt hun nogen sinde havde prøvet at redde en i hele sit liv, første gang hun prøver og så ender det med hun selv døde af det, men det var vel blot meningen? dog forblev hun desværre ikke død, noget i hende ønskede sig dog dødt, selv om hun nød sit liv til fulde alene og ikke med den store venne kreds, hun havde aldrig været den sociale type, dog havde hun det altid med at forelske sig i de forkerte fyre, vel os derfor hun altid kom galt afsted?, hun forelskede sig let men så forblev hun skam os forelsket i lang tid, men for tiden siden hun kom til denne mærkelige by Di Morga havde hun skam ikke haft kontakt med nogen fyre eller kvinder for den sags skyld..
Hun smilede let og mindes det sidste minde i hendes liv fra hendes mor, hun huskede en lille pose med jordbær, søde saftige jordbær, det havde siden den gang hun var lille til nu været hendes ynglings duft og smag, det var noget der fik hende til at huske en varm hånd og en blid hamonisk stemme som var hendes mor en engle selv, skønt det næppe var sandhed?..
Kaiden var os forældreløs så alt med kærlig omsorg og hjælp havde der aldrig været meget af?, nok derfor hun var endt som hun var..
At stjæle var nærmere en hobbi for hende end livs nødvendigt, hun følte ikke dette behov for at stjæle som andre, hun gjorde det blot for at få tiden til at gå men brugte næppe tingene derefter, ofte solgte hun dem eller os smed hun dem blot ud bagefter de var stjålet? for så aldrig at blive fundet igen..
Hun smilede stille nu, dog et skævt smil og de blegede tænder kunne ses, der var dyrisk ligende hugtænder at lægge mærke til dog var det mest vis hun smilede helt og ej halvt som nu, man lagde mærke til dette.
Hun var egenlig i første omgang kommet til byen blot for at finde andre som hende, hun havde nemlig hørt rygter om dette sted, men var det nu sandt at der fandtes andre engle? eller var det... blot fuldemands snak?..
det måtte hun vel få at se med sine egne øjne en dag, fordi nu var hun sikker på at hun ville bo her...

Lyden af bølger der slog mod kysten virkede som aldrig, beroligende for ham, han havde prøvet den slags underligere terapi før, uden held, bølger havde ingen beroligende effekt på ham. Desværre. Hvorfor han så var taget ned til dette sted, hvor der jo var tonsvis af dem, ville nok forblive i det ubesvaret for evigt, og måske længere. Mobilen lå i lommen på de løse jeans, skjorten var taget på i alt hast, og ligeså var skoende, som stadig ikke var lukket, men som nu var i gang med at blive lukket, efter hans flyvende fart ud fra hjemmet ti minutter før, så han slap for at få en sko i hoved, eller hvad pokker det nu var, hans ellers meget søde veninde havde smidt efter ham, men nej, lige denne aften, fortrak hun at smide sko og andre sager efter ham, mens hun havde råbt og skreget om at han sku da var noget af det mest dovne man nogensinde kunne finde! Han gad ikke tage opvasken, eller bare så meget som at rydde op efter sig, det skulle man, de var kommet frem i tiden, hun ville ikke gøre det hele selv. Mere havde han ikke hørt, før han i alt hast havde fået skjorte og sko på, og var flygtet ud af døren, inden huset gik helt i stykker. Valget var et sted langt fra lejligheden, med den sure kvinde, og det var altså her – hvor han så var endt i endnu en kvinde, som dog stod lige så rolig nede på stranden, og kiggede på solen, eller var det vandet? Forskellen var ikke til at se.
Han hoppede lidt omkring sig selv, for at holde balancen på det ene ben, mens han prøvede at få bundet en sløjfe på sine sko, hvor snørebåndene bestemt ikke var det fjerneste sammenarbejdsvillig, men heller ville brokke sig, og nægtede at lade sig bøje og bukke. Endelig efter en halv krig, fik han bugt med dem, og kunne triumferende holde en lille pause. Han rettede ryggen, og rode kort rundt i håret, før han kiggede ud mod havet, lige forbi kvinden der stod der ude.
Da vandet ikke længere syntes at være interessant hvilke var efter et minut, rykkede han blikket de få centimeter så han nu kiggede på ryggen af – englen? Det var ikke ligefrem fordi det vrimlede med disse væsner nu om dage, så det var overraskende at se denne, men alligevel, lidt lyst måtte der vel gerne være? Han rettede kort på skjorten, før han begyndte at gå ned mod englen, der stadig stod og stirrede lige ud for sig, med et måske fjernt blik. Måske brugte hun som alle andre, også havet som et drømmested, hvor man kunne drømme sig laangt væk, helt væk i sin egen verden.
Sandet gav sig let under hans fødder, da han betrådte sandet, som staks fandt vej ned mellem snørebåndene og endte i hans sko, men han droppede at tømme dem, da det jo blot ville resultere i at han skulle binde dem op igen, for så igen at tage krigen om at lukke dem. Han sank et godt stykke ned, for så at fjerne foden, mens den anden fod dykkede ned i sandet. Et indviklet mønster, som man jo normalt bare sagde, den ene fod foran den anden, og sådan var det. Ikke mere snik snak om den sag. De forhenværende firs meter blev reduceret til halvtreds, tyve og så ti, hvor han stoppede op, og kiggede lidt på englen, som syntes at være helt fortabt i havet, som slugte verden, med sine halvfjers procent af jordens areal. Jo da, han vidste da lidt om geografi, ikke meget, men lidt lidt.
Nok var han ikke videre skarp når det kom til videnskab, men historie og andre ting, der ikke brugelige var han bedre til, efter hans egen mening, men sprog var noget han mestrede, vel fordi han havde rejst så pokkers meget? Det var ikke til at sige, men alt i alt var det vel også lige meget?

Vis man så ovnlig på pigen kunne man se hun havde noget ligende en rose om håndledet, det var hendes tattoo i sort med skygger, smuk var den skam, hun havde selv lavet den og hun elskede den inderligt, hun var i lære ved en tattovør eller havde været det nærmere i london en gang men var så endt med at flytte der fra og boede nu her i Di Morga. Hun stod stille der og så ud mod selveste horisonten og betragtede så himlen med et lille suk og lukkede øjnene stille og sang en sang for sig selv, i det hun pludselig kunne høre noget bagved sig? dog hvad eller hvem det var vidste hun skam ikke, men langsomt vendte hun sig om mod lyden og hendes orange lyse solnedsgang øjne betragtede denne person der havde sneget sig så listigt ind på hende dog nok uden at ville snige sig ind på hende egenlig?. Hun betragtede denne mystiske fyr der havde gået lidt mod hende og hun strøg let håret bagved øret, så det ikke flagrede foran hendes ansigt som i en pocahontas film?.
*Hvem er det?* hun betragtede ham let og vendte sig så stille om, det var vel uhøfligt at stirre jo og hun ville nødig virke ubehagelig overfor den fremmede der var kommet til stranden sikkert for at slappe af og have lidt fred?, dog hun slappede af i kroppen og spørgsmålene inde i hendes hoved omhandlende ham, stoppede skam så småt og hun lod sin sjæl stille slappe af igen og kiggede blot på vandet for en stund og mærkede så en kuldegysning ned af ryggen og vendte sig så om med et for at kigge på noget andet end det kvælende vand hun tydeligt kunne huske der havde fyldt hendes hals og lunger med denne forfærdelige saltede smag og dens kradsen i hendes hals og hvordan hun langsomt havde mærket hendes hjerte stoppe og verden blive sort samt alt hva der hed lyd kunne ej høres til sidst da hun havde en sidste gang panisk.. prøvet at nå overfladen på vandet, men forgæves og var sunket til bunden dog heldigt for hende vel at det ikke var ude på så dybt vand men uheldigt for hende at hun skulle ende med at drukne under det.
Hun hadet faktisk havet og ville ønske det ikke dækkede så meget af ens blå planet, det ville være dejligere og os dejligere med færre folk at rande ind i her og der, så kunne det os være at vis folk ikke var så hjælpeløse at hun måske aldrig havde endt med at dø i første omgang.
Hun så let ned i jorden og lod stille fødderne føre hende frem af og hun mærkede lidt ubehag i hele kroppen over at være kommet ned til stranden igen, måske det havde været en dum ide dog, havde hun fået nået nyttigt ud af dette, hun skulle aldrig nogen sinde svømme igen..
Hun stoppede stille op og betragtede den mystiske fyr lidt igen og rødmede så let og så væk fra hans syn blot for at skjule hendes lettere nysgerrige blik..

Han blev ved med at beglo hende lidt endnu, før han smed blikket ud mod vandet, og blev hvor han var. De kunne for hans skyld stå tavs hele natten, og så kunne hun vælge af forsvinde, når hun en gang syntes han var for kedelig, men han skulle nok selv berede sig på at finde et hotel at overnatte, da Elizabeth nok ikke ville være kølet ned når han kom hjem, hun havde det med at være sur i længere tid, og han ville nødig bides af hende, hvilke hun heller aldrig ville, men det kunne da ske. Han sukkede lydløst, før kastede sig ud i tankerne om hendes orange øjne, eller sådan havde de set ud, men han var ikke sikker på om de faktisk havde været orange, eller om det bare var solen der havde leget med hendes øjne. Han flyttede let på det ene ben, mens han gravede ned i lommen, efter sin mobil, for at se en nylig ankommet sms. Et højlydt letter irriteret støn kom fra ham, da han så hvem det var, og begravede derefter mobilen i lommen igen, uden at åbne beskeden eller videre. Tanken var ikke ligefrem tillokkende.
Han fugtede kort sine læber, mens øjne gled over det røde vand, der gav hele scenen et romantisk look. Hvad der så skulle ske i denne scene var jo åbenlyst. De to elskede, som havde været væk fra hinanden i årevis skulle nu kaste sig om halsen på hinanden, og kysse, hvor det så skulle ende med de rulle rundt nede i vandkanten, og skærmen så blev sort, og en eller anden gammel romantisk sang skulle spille, mens rulleteksterne skulle danse over skærmen. Nemlig, lige præcist sådan skulle det være! Romantisk.
Han vendte tilbage til lyden af bølgerne, og var lidt imponeret over at hun ikke enten var gået, i sin kedsomhed da han ikke mønstrede et ord, eller at hun ikke var begyndt at snakke, men han kunne da også begynde at snakke, selvom han jo ikke var specielt god til det, trods hans værste frygt jo var at hun skulle komme længere ind på livet af ham, end denne harmløse snak, eller – snak?! Vel mere gloen hvis det rigtige ord skulle bruges. ”Hvad laver du her ude, kigger på solnedgang?” Hørte han så sig selv sige. Det var vel en god start ikke? Det måtte han bare håbe, ellers måtte han jo prøve igen, hvis man havde flere liv.
//Keatriviten kunne have været bedre i mit indlæg//

Hun så lidt på ham og lagde så hovedet let på skrå og betragtede ham med lidt sammen knebne øjne og tog let nogle solbriller med sort glas og sølv grå stilk frem og tog dem på sine øjne efter at ha set lettere neutral på Dave da han havde spurgt hende, dog ikke flabet eller snobbet, nej hun havde skam blot set uinteresseret ud i at snakke med ham egenlig, hun var ikke meget for at ytre sig med fremmede?. Hun kiggede let hen af mod solen og sagde"Hm?... den er ikke lige noget at råbe hura for.. så nej vel" hun smilede lettere skævt og kækt, i det hun stille gik hen af mod Dave og sagde"Så hva med dig stranger.. ? er du ude for at se på solnedgangen eller spejder du blot efter sun beached strandhvaler" hun hentydet skam til solbrune tøser der ville bade i solen, selv om der ikke var den store mulighed for det. Hun tog let solbrillerne af med et smil hen over læberne og så let ned mod jorden og sagde"Heh.. hm... tænkte jeg nok du ikke gjorde" hun så lidt undersøgende på ham og sagde"Stukket af fra nogen" hun havde simpelt tænkt den mest logiske grund til folk ville komme ud til stranden når solen var ved at gå ned, endten med sin kæreste eller for at slappe af eller fordi de havde skredet fra et eller andet og mange næppe tog ud til stranden uden for Terre og slappede af når solen var ved at gå ned og skyerne ville dække himlen så godt de kunne og indhylde verdens ene del i total formørkelse ...¨Hun så let på Dave med de appelsin modne orange farvede øjne og smilede let så hendes små dyriske hjørne tænder kunne ses dog var de ej drabelige eller vampyriske, de var nuttet på en mærkelig måde og så mindet hun mere om et overnaturligt væsen sådan her.
Hun så stille på ham og strøg så let håret over sin skuldre eftersom hendes hår gik næsten ned til hofterne af hende dog kun halvt..
Hun flettede let en af de sorte lange striber og sagde"Jeg betragtede vandet" hun kunne vel godt svare på hans spørgsmål? og med høflighed skam os og en ret holdning, dog hendes skuldre gjorde stadig lidt ondt..
//gør intet, ku mit os//

Han kiggede på hende, da hun sagde noget, men gjorde alt andet end at besvare hans spørgsmål. ”Nej, ser ikke på solnedgangen, da den keder mig, når man har kunne se på den i over hundrede år – så bliver det lidt kedeligt i længden.” Han kiggede undrende på hende, og forstod først ikke hvad hun mente. ”Nej, ingen sol glade tøser – jeg – er ikke rigtig til den type.” Han smilede kort, ikke et smil der var overvenligt, bare et med klistret på læberne når man skulle virke lidt høflig. Han var pænt overrasket over hun havde gættet rigtigt. ”Ja, en sur kvinde der truer med at bide hoved af en.” Stønnede han kort og lod kort en hånd glide igennem håret. ”Jah – det kan man vel også, der er jo masser af det, du bader ikke?” Han lage hoved let på skrå. Hun var vel ligesom ham, ikke en specielt vandglad person, der fortrak land, tørt og sikkert.
Han begravede hænderne i lommerne, og kørte hans sidste ord igennem i hoved igen. En solnedgang var blevet så banalt, det var som oftest mennesker der elskede at se på solen der gik ned, for de havde jo heller ikke så mange år at se på den, mens han var godt i gang med sit tredje menneskeliv, så han havde fået set solnedgangen mere end nok gange, og da for den sags skyld også når den stod op. ”Forstår ikke du ikke er blevet træt af den.” Hørte han sig selv sige og kunne denne gang have bidt tungen af sig selv. Hvorfor havde han nu sagt det?! Det betød jo bare mere snak, hvilke han ikke direkte havde noget imod, men blot – det ville sikkert gå galt for ham, og han ville klokke rundt i det, som han jo havde fået det for vane at gøre, frygtelig træls.
Hun kunne jo også være død for kort tid siden, men det ville hun nok svare ham på, hvis hun sagde hun ikke var blevet træt af den – endnu, men det skulle hun da nok blive hvis hun da overlevede længere nok til at blive træt af den, men det blev de fleste, selvom han godt vidste at folk jo døde i ny og næ, især med den nye hersker som havde meget travlt med at udrydde sine fjende på den fine liste han havde lavet, og så dræbe alt hvad der stod i vejen for ham. Hans ellers fine facade syntes efter Dave at være blevet ødelagt efter alle de ting han havde smidt efter de arme stakler. Først det ene og så det andet, men det minde jo om hjemme ved ham selv.

Hun så hen af mod Dave og løftede det ene øjenbryn i forvirring men fik dog et smil på læberne da hun forstod hvad han mente med hun havde haft ret og alt det, det var egenlig dejligt nok at have ret i noget for en gangs skyld egenlig`?, hun kunne ikke være glad nok. Hun smilede let til ham og sagde"ahhh haa" hun grinte og sagde"så denne kvinde er det en samlever eller en ægtefælde?" hun smilede let og kiggede så mod selveste havet igen og hørte dets forfærdelige brusen der blot var som et mareridt om igen for hende og lod så blikket vende mod sandet igen..
Hun lod let armen krydse i et x i mens hun stod der og betragtede stedet lettere undersøgende og sagde"Hm?.. flere 100 år" hun gik lidt tættere på ham og sagde"Er.. er du os en engle?" hun anede jo ikke der fandtes andre væsner end engle, men hun tænkte at når hun var blevet det at så han måske var, fordi hun havde ikke set ændringer på hendes krop andet end mere skønhed egenlig, dog var hun ligeglad med at blive kønnere at se på, hun gik ikke så meget op i udseende egenlig mere.. det var blevet for påtrængende for hende, eftersom mange fyre kun så efter det, så ville hun hellere beundres af en der faktisk syntes hun var rigtig smuk og ikke kun kødlig.
"Mit navn er Kaiden jeg en engle" hun smilede let til ham og sagde"Og det vel blot et spørgsmål om tid før jeg bliver træt af at se på den?" hun grinte let og så stille rundt og vendte ham så ryggen dog ikke af uhøflighed og sagde så stille"Jeg bader aldrig" hun ville helst ikke fortælle hvorfor hun aldrig badet men.. vis han nu spurgte så ville hun nok fortælle det, det var ikke yderligere sådan en stor del af hendes liv alligevel, det var blot en mindre detalje om hvorfor hun var muteret som hun var, dog var der overnaturlige kræfter der spillede ind i denne her forvandling, det var jo unaturligt at vågne op på en strand med vinger læggende over en og være i live, samt at man havde ikke de overflødige fejl som hun havde før?...
Hun grinte inden i over tanken, engle, hun havde nu aldrig været den helt store kristen elsker eller blot kristen i tro egenlig, engle... der fandtes vel flere end blot disse kristne engle? ..
eller gjorde der..

Han kiggede på hende, og lyttede på hendes i tavshed. "David, dæmon, lyndæmon." Det var ikke tit han så engle der sprang let og elegant over det med at trykke i hænderne, men hvis hun ikke ville det, kunne de da også lade være. Et kort smil gled over hans læber over den lille tanke, mens blikket stadig var rettet mod havet. "Jaah - det skal du nok blive, hvis en engel overlever så lang tid, I er jo eftertragtet som mad - drikkedunk." Tanken om at hun ikke kendte verden lå slet ikke til ham, hvis hun var engel vidste hun det jo nok, så der var vel ingen grund til at dække over denne hemmelighed. Desuden kendte de fleste mennesker også til denne hemmelighed så hemmelighed var det vel ikke længere? Han trak vejret dybt, og vendte sig halvt om mod hende. "Men hvis du ikke bader, hvorfor er du så her ude?" Han lage hoved let på skrå, stadig med smilet liggende på læberne, der gled ud efter lidt tid, mens han undrede sig over hendes øjenfarve. Han lod blikket glide ned i sandet, hvor de små sandkorn slog sig omkring deres fødder, som en mindre myretue, som kvik sand eller hva' pokker det nu hedder.

Han vendte blikket ud mod havet igen, mens han lod en hånd glide igennem håret, uden mere at vide hvad han skulle gøre. Han syntes han var kommet langt, helt, eller næsten uden at klokke i det! Et lille sejres smil kunne ses over hans læber, som hurtigt forsvandt igen, slukket ved tanken om at nu var der vel bare støre chance for at han dummede sig. Men så længe hun ikke kastede armene omkring ham eller sådan noget, så kunne han vel lige holde den. Snak kunne han vel lige holde til.
//Undskyyld de er så korte >.<' Skal nok prøve at tage mig sammen næste gang, men min krea vil bare ikke sammenarbejde.//

Et lille smil spredte sig over hendes læber i det hun sagde"Jeg druknede... ved at prøve at redde en person" hun fnøs let og strakte så armene op over hovedet og stod der let og elegant og betragtede så igen Dave med hendes orange øjne der var virkelig stærke i deres farve og virkelig unikke, alle havde mærkelige øjenfarver men hun havde orange, en virkelig smuk himmelsk farve der dominerede de fleste farver. Hun grinte let og gik så stille mod ham det sidste styk og betragtede stille ham i noget tid og sagde"Dæmon ligefrem.. du ligner skam ikke en" hun smilede lumsk og halv ondt og gik så direkte forbi ham med håret flagrende bagved sig og ud til siderne som et sjal der fulgte sin ejer over alt flyvsk og levende var det, og en af hendes prinsesse bløde lokker strøg let Dave over skuldren i det hun gik tæmmelig tæt på ham dog rørte hun ham ikke,
hun skænkede ham end ikke et blik, hvorfor skulle hun?, hun var ej interesseret i snik snak som dette, de gik i det samme hak syntes hun skam. så hun ville hellere finde et andet selvskab at opholde sig ved end dette formelle meget påtrængende og ej så behagelige snak som de havde gang i nu, dog brød hun sig da om ham, han var ikke irriterende eller træls, ej grim eller arrogant.. nej han havde blot ikke vækket hendes interesse til at blive mere ved stranden, så hun ville hellere finde ind til byen igen og få lidt at drikke der og måske tage hjem og studere lidt for sig selv nu når hun havde huset for sig selv jo og sådan.
Dog havde hun os stadig det indtryk af Dave at han var bøsse så hans synspunkter var vel lidt de samme som hendes, kvindelige og ej så maskuline og mandlige..? .. dog da han havde sagt det med en kvinde virkede det lidt mærkelig men det var vel en veninde som sagt.
Hun smilede stille for sig selv og gjorde en bevægelse ud med hånden som farvel eller whatever til Dave"Ses" hun sagde ikke så meget egenlig, ord var blot en undskyldning for at blive hørt i hendes verden så derfor snakkede hun ikke som et eller andet vandfald..
"ohh.. og forresten har jeg endnu ikke mødt en der har set mig som en drikkedunk eller hva du kalder det" hun smilede let ondt og så hen af mod Dave og blinkede så til ham i det hun stille gik over en af klitterne og lod sig traske hen af mod stierne ind til byen, dog kunne hun smutte forbi skoven og tag den sti det skulle nok blive dejligt..
Men Dave var den første hun havde mødt der havde sagt han var dæmon og os den første væsen hun havde mødt..? dog Dæmoner så lettere venlige ud i hendes øjne nu og ikke farlige eftersom Dave ikke havde vist sig af en slem side..