Titans Battle : Zane vs. Logan

S: Drake Stadium
T: Nat
O: 82.000 tilskuere
V: Stjerneklart og lunt

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~



Folk ventede spændt og nervøst.. nervøsiteten var så tyk i luften at den næsten kunne lugtes!
Var det mon sandt hvad man sagde? Var Di Morgas tidligere hersker, Zane D'tarion virkelig vendt tilbage? Og var det virkelig ham der skulle kæmpe mod vampyren Logan?

Svaret kom nu...

Arenaen var oplyst af hundredvis af lamper fra toppen af den colloseum-agtige bebyggelse, og tusindvis af skygger dansede rundt i deres skær.
Indtil dette øjeblik.

Samtlige skygger rev sig løs og fløj i en gigantisk, sort spiral ned mod midten af arenaen, hvor de klaskede sammen i en enorm, mørk eksplosion. Lilla gnister føj over det hele... og da skyggerne og røgen forsvandt, stod Zane'Dtarion midt i arenaen.
Han var iført et par mørke bukser og sorte læderstøvler. Hans lange, sølvhvide hår hang løst ned ad hans ryg, og hans iskolde, lilla øjne lynede af fornyet had.
Zane rakte hænderne frem, og to scimitars materialiserede sig i dem. Deres klinger var lange og sølvfarvede, med et uhyggeligt, lilla skær.

*Hun er væk...* tænkte han.
Zane pegede sværdene mod jorden, vendte ansigtet mod himlen og skreg al sin smerte og vrede ud.
Hans skrig gav genlyd i hele arenaen, og ikke én ville være i tvivl om at der var noget galt.
*Hun er... væk...* tænkte han, og en flammende, lilla aura formede sig langsomt omkring ham.
Han så stille ned i jorden igen, og mærkede det vanvittige, hvidglødende raseri...
”Hun er VÆÆÆK!!!” skreg han ad sine lungers fulde kraft, og de få tårer der nu måtte have trillet ned ad hans kinder, blev øjeblikkeligt udslettet da hans lilla, flammende aura eksploderede en halv meter i hver retning.
Zanes øjne lyste nu lilla og flammerne omkring ham kunne mærkes helt op på øverste række.
Hans svær gik fra sølvfarvet til hvidglødende i løbet af et halvt sekund.

P: http://www.madmaxmodels.com/images/proparmor_belt11.jpg på overkroppen, løse sorte bukser.

Logan trådte ind i arenaen. Han tog hånden op foran øjnene for ikke at blive blendet af det skarpe lys der kom fra toppen af arenaen.
Logan hadve ikke særligt meget udstyr på, han havde en helt nyt skulder plade på og ikke andet på sin overkrop, så man kunne tydeligt se hans muskeløse overkrop, hvor der var et par ar på. På ryggen sad hans to knive ( http://images.wikia.com/lotr/images/0/08/LEGOLAS12.jpg ) og på hænderne havde han et par bokse handsker uden fingre til hvis det kom alt for tæt på.
Han skulle møde Zane, den tidligere hersker over Di Morga, det skulle nok blive sjovt.
Logan trådte ind, han kunne høre alle de mange væsner juble, nu var det nu, en lille opvarmning til det der snart skulle ske. Logan knækkede sin fingre og kiggede på Zane, engang før havde han mødt ham, slet ikke nok til at forudse hans angreb

I samme øjeblik Logan trådte ind på arenaen, skiftede Zanes fokus til ham.
Han så sin modstander i øjnene, og var sikker på at han havde set manden før.
Zanes sind var for overskygget af raseri til at han kunne kende Logan, og det eneste han tænkte på var, at han ville kæmpe, besejre, udradere... men ikke dræbe. Selvom han var gået mere eller mindre amok, var han stadig i stand til at huske den regel. Hvis han brød den, ville han ikke få chancen for at have en offentlig kamp mod 'Kongen'.

Zane knugede så hårdt om sværdenes skæfter at hans knoer blev hvide, og med et øresønderrivende brøl, hamrede han begge næver i jorden.
Lilla og sorte eksplosioner bredte sig omkring ham, men ikke langt nok til at kunne ramme Logan... og det var skam heller ikke planen.

Eksplosionen havde to formål...

Før den lagde sig, fløj Zane med umenneskelig fart ud af den og løb ekstremt hurtigt over mod Logan mens han holdt sværdene klar til angreb.
Fire meter før han nåede vampyren, sprang Zane flere meter op i luften og styrtede ned mod Logan med et mægtigt krydshug med begge sværd.
Samtidig skete det, som eksplosionen i sandhed havde haft til formål: Shadow Mastery.

Omkring tyve lange, lynhurtige skygger skød pludselig ud fra alle tribunerne og stormede med rasende fart ned mod Logan. Hvis han blev ramt, ville det være det samme som at blive ramt af en lille bil.
Samtidig var der Zanes flammende, lilla aura, som bestod af Hellfire.
En enkelt berøring, og Logan ville stå i flammer... i et par sekunder, og så ville der kun være aske tilbage af ham.

Logan havde muligvis fået den allersværeste modstander. Zane havde før været kendt som den farligste og stærkeste kriger i hele Di Morga. Han var bestemt ingen nybegynder...

Logan lukkede øjnene få sekunder efter han havde trådt ind i arenaen.
Nu var det alvor, normalt ville Logan give Zane en lille chance, men nu bede Zane om at få den sygeste røvfuld.
"Zane.... Zane... Zane" mumlede Logan og rystede på hovedet, Zane tog det første skridt skidt, forudsigeligt.
Logan havde godt lagt mærke til at Zane kom flyvende ned mod ham, og der for hoppede han til siden...
Bare ikke langt nok...
For Logan blev ramt af eksplosionen fra Zanes Shadow Mastery og røg dderfor 5-6 meter væk og ind på midten af arenaen. Han havde fået små skrammer i ansigtet, på brystet og på armene, de blev det hurtigt healet igen, men en ting kunne ikke blive healet helt på sammen måde..... Faldtet og ekspositionen havde virkeligt ramt han godt, hans venstre side gøre ondt som død og helvede, men det måtte Logan leve med indtil Zane var nede.
Logan rejste sig op, og hostede kort.
"Damn, du er a et svin" mumlede Logan og trak sin knive/ små sværd.
Logan svingede dem et par gange før han lukkede øjnene igen, lidt tid efter åbnede han dem igen... Hvis man stod tæt nok på, ville man kunne se at er var brand i Logans øjne (metafor) han var klar.
Logan satte i løb, da han var 3 meter fra Zane hoppede han op i luften og forsvandt, nu brugte Logan sin evne Flash step, hvilke gjorde ham super hurtigt...
2 sekunder efter dukkede Logan op bag Zane, og sparkede efter hans ribben, nok var det nogle måneder siden Logan var blevet vampyr, man han kunne stadig sparkede mega hårdt, men bare for at være sikker på at han ville skade Zane, huggede Logan efter hans ryg med sine to knive.
Selvom Logan ikke havde den største fordel, havde Logan mødt elvere før, så han vidste godt hvordan de tænke, og hans knive havde han fået af hans døde ven Belegion, som også var elver.

Zane lod sparket gå ind, og spændte sine muskler for at absorbere det værste af sparkets kraft.
Han mærkede alligevel hvordan et af hans ribben bøjede svagt. Men det var det hele værd...
Zane blokerede samtidigt Logans hug mod hans ryg ved lynhurtigt at flytte sine to sværd over hovedet så de fangede Logans våben og slog dem væk fra Zanes bare ryg.
Så sprang Zane op i luften og landede omkring fire meter fra Logan med et modbydeligt smil.

Logan havde ramt Zane og dermed var hans ben kommet i kontakt med sortelverens Hellfire aura. Hellfire var muligvis det mest kraftfulde ild i verden, og det var kendt for at kunne reducere et menneske til aske på mindre end tre sekunder.
De uslukkelige og altædende lilla flammer dansede ondskabsfuldt op ad Logans ben mens de fortærede hans kød hurtigt.
Zane rakte hånden ud med et ”Haarh!!”, og de lilla flammer om Logans ben døde ud.

”Stor fejl... du kendte ikke din modstander, og det kostede dig din sejr...” sagde Zane højt.
Med mindre Logan havde en måde at regenerere sit halvt afbrændte ben på, var denne kamp ovre med Zane som vinderen.

Zanes to sværd forsvandt i lysglimt og hans aura slukkedes. Hans lysende, lilla øjne vendte tilbage til deres normale farve, og et alvorligt, koldt smil bredte sig på hans ansigt.
Zane lagde armene over kors og lo.

Logan landede på jorden med ryggen først.
Hans ben gjorde ondt... Meget ondt.. Men det skulle ikke stoppe ham i at vinde, han skulle nok smadre Zane ind i det næste årtusinde.
Logan rejste sig op, han så ned på sit ben, såret eller brandsåret var ved at heales, ikke hurtigt, men der skete noget.
Logan trak op fra sin lomme en lille sprøjte, en blanding af blod og adrenalin, hvilket snart skulle vise sig at være knap så godt for Zane. Logan stak sig i benet og trykkede den ind, nu var han i gang em at forberede sig til sin anden evne.
Logan lukkede øjnene, en blanding af smerte og koncentration. Han åbnede dem 2 sekunder efter.
"Zane... Zane.. Zane du har også lige begået tre store fejl, 1 Aldrig lad din fjende ramme dig, lige meget hvad, 2 aldrig være alt for selvsikker, det kan være dine fjender er lige så gode, 3 sørg altid for at din fjende bliver dræbt, ellers kan du lige så godt lade vær med at kæmpe" sagde Logan og løb hen mod Zane. 2 sekunder efter forsvandt Logan endnu engang, denne gang dukkede han op til højre for Zane og slog efter hans mave, så han ville bukke sammen, og idet han ville bukke sammen ville Logan give ham et knæ i hovedet.

Zane sukkede ved vampyrens ord. Kunne han da ikke forstå at Zane lige havde reddet hans liv? Hvis ikke han havde stoppet det Hellfire, så ville Logan have været død nu.
Han hørte Logan sætte i bevægelse, og lavede lynhurtigt et håndtegn som fremmanede en særlig skygge som gik fra Zanes nuværende position til tre meter bag ham.
I samme øjeblik Logan dukkede op for at angribe, forsvandt Zane og dukkede op for enden af skyggen, tre meter ved siden af Logan. Han havde simpelthen brugt skyggen til at 'teleportere'.

”Jamen hvis du virkelig øsker at fortsætte, så gør vi da det...” sagde han stille, men iskoldt.
Sværdene materialiserede sig igen i hans hænder, og han pegede på Logan.
”Hellfire!” råbte han, og en to meter høj mur af lilla og sort ild skød frem mod Logan med uhyrlig fart.

Samtidig aktiverede Zane igen sin aura, og stillede sig klar til at lave et modangreb hvis Logan skulle springe over ildmuren eller lave det samme trick som før.
Denne gang var der dog bare en enkelt lille ekstra detalje...

Gemt i Zanes højre sværdhånd, hvor han næsten usynligt holdt sværdet løst, formede der sig nu en lille, sort kugle med små, lilla lyn omkring.

Pas på hvad du gør tænkte Zane
Denne her kan dræbe dig...

Logan blev lettere overrasket over at Zane forsvandt men 'kom til sig selv' da han opdagede Zane stod 3 meter fra ham.
Før Logan overhovedet kunne nå at reagere, eller komme med en replik til Zanes løben, så han den store mur af ild komme i mod ham. Heldigt for Logan kunne han 'sænke tiden' eller rettere han kunne bruge sin evne Adrenaline Rush og dermed give ham mere tid til at reagere og dermed 'købe' sig nok til at til flash steppe væk og over i den anden ende at arenaen.
Logan begynde at klappe.
"Damn et sødt lille trick, det må jeg sige, altså uden alt det der ild-halløj, ville du ikke klare i i to sekunder, jeg har lært af mine fejl, og jeg kan se at du ikke har det... Man skal altid tage ved lære af sin modstanders træk, det har du åbenbart ikke" sagde Logan og lagde sine knive tilbage.
"Zane kom og slås som en rigtig man, det der tøse ild der kan ikke hjælpe dig med at vinde kampen, jeg er simpelt hen alt for hurtig for det, så hvis alle tilskuerne hvad du kan og KÆMP som en rigtig mand, jeg er sikker på at dine forfædre skammer sig lige nu" sagde Logan og knækkede sine fingre, det han sagde var sandt, eller det mente Logan hvert i fald, for hvad var logikken i at ingen at dem ville skade hinanden? Logan ville bare blive ved med at undvige og Zane ville blive ved med at angribe.
"men vi kan jo bare blive ved indtil en af os løber tør for energi så den anden faktisk bare kan snyde sig til sejren...... Hvis vi gjorde det ville jeg nok vinde, da du bruger alt.... ALT.... alt for meget energi på dine små ild ting, som i princippet ikke dig en skid" sagde Logan og satte sig ned, sårbar, men det var lidt sjovt at håne Zane.

Zane smilede koldt af Logans hånende ord. Stakkels vampyr. Han anede jo ikke noget...
Det eneste Zane virkelig brugte energi på af sine teknikker, var Shadow Sphere. Hellfire var så stor en del af ham at det var lige så let som at knipse med fingrene.
*Lad os nu se, vampyr... * tænkte han.

Zane rettede sig op, tog et skridt tilbage, og slyngede sit højre sværd efter Logan med omtrent tohundrede kilometer i timen.
Med lidt held ville vampyren blive ramt af den skarpe klinge, og hvis ikke, ville Zane buge skygger til at styre sværdet efter Logan endnu en gang. Dette ville blot kræve et par tanker fra ham, så han ville være i stand til at kæmpe med det andet sværd på samme tid.

Hvad der dog bekymrede Zane en anelse, var den tredje mulighed af hvad der kunne ske når sværdet nåede Logan...
Han kneb øjnene sammen og ventede.

Logan åbnede idet Zane, trådte et skridt tilbage, det var som om at Logan kunne høre hans skridt, selvom han stod så langt væk fra ham... Men nu kom Logans evnen rigtigt i brug.
Adrenaline Rush nu ville kan vise hvorfor man ikke skulle kaste sine våben efter sin modstander.
Logan trak sin kniv og rykkede sig lidt i det sværdet kom efter ham, kan lod sværdet passere ham, ved at bruge sin kniv til sin beskyttelse. Selvom Sværdet sikkert fløj utroligt hurtigt, kunne Logan kunne se det som, måske 50 km i timen.
Dette var Logan gylden mulighed for at smadre Zane en gang for alle , for et første havde han lige smidt sit våben, og for det andet var han sikkert ude at balance, så Logan skulle handle hurtigt for at ramme ham, for hvis han kende Zane ret efter den tid de havde kæmpet, så havde Zane med garanti et es oppe i ærmet.
"Endelig" mumlede Logan og satte op i fart, nu skulle det gå hurtigt bare for at få lidt ekstra fart, brugte Logan sin flash step, det var første gang Logan rigtig havde brugt sine to evner sammen.
Da er var 5 meter tilbage mellem ham og Zane, hoppede Logan op i luften, men forsvandt så... Nu ville Zane sikkert tro at Logan ville komme bagfra og forventede at beskytte sin ryg, men Logan ville angribe forfra, risikablet men så klogt, det mest indelysende er som regl det bedste.
"Har dig nu" sagde Logan og trak sin anden kniv og huggede efter Zanes ben og mave, han ville ikke sparke eller slå, Logan havde lært lektien.

I det øjeblik Logan brugte sin kniv til at beskytte sig mod Zanes flyvende sværd, skete der noget.
Zane reagerede omgående på Logans lille bevægelse mod sværdet, og han rakte lynhurtigt hånden frem mod det flyvende sværd.

Det der skete nu, ville stoppe Logans angreb mod Zane. Faktisk ville vampyren slet ikke nå at tage så meget som et enkelt skridt hen imod ham... han var gået mere eller mindre direkte i Zanes fælde.
Den lille, sorte kugle af energi, som Zane havde lavet tidligere mens han stadig holdt begge sværd, sad fast på håndtaget af det sværd som han havde kastet efter Logan, og i det Logan kom tæt nok på, ved at bruge sin kniv som forsvar mod sværdet, aktiverede Zane energikuglen.

Alt dette skete i løbet af et splitsekund: Det var som om alt blev stille, og et enormt tryk pulserede fra energikuglen... og den eksploderede.

En enorm puls af sort og lilla energi fyldte hele arenaen og reducerede simpelthen arenaens 'gulv' til et flere meter dybt krater.
Zane beskyttede sig mod energien ved hjælp af sin Hellfire aura og sin enorme kundskab indenfor skyggemagi. På samme måde beskyttede han samtlige tilskuere så ingen af dem kom til skade.

Shadow Sphere, som denne teknik hed, var Zanes absolut farligste våben. En sådan kugle af sammenpresset, magisk energi ville være i stand til at dræbe en hvilken som helst djævel, dæmon, engel eller vampyr på stedet, hvis den ramte lige på.
At den ikke havde ramt Logan ville muligvis redde ham, men Zane beskyttede alligevel sin modstander ved hjælp af skygger... men kun nok til at han var sikker på at Logan ville overleve.

Den voldsomme, sorte og lilla eksplosion varede i et par sekunder, og forsvandt så igen.
Zane stod tilbage midt i det krater der nu udgjorde arenaens kampplads, og han smilede koldt.
Hans bukser var revet i stykker flere og hans støvler var flossede. Han havde ikke kunnet beskytte sin beklædning fuldstændigt mod eksplosionen... til gengæld havde han ikke selv så meget som en skramme.

Logan derimod, ville højst sandsynligvis være på dødens rand.

I det øjeblik at blev fyldt med et lilla og sort energi felt, kunne man, hvis man så rigtig godt efter, se en lille stråle af lyse blåt lys.
Lyset kom fra Logan skulder plader. (Forklaring kommer i Logans hoverende tale ^^ )
Da støvet lettere sig og Logan var ud af syne, blev publikum helt stille, det var som om at hele publikumet holdt vejret i træk med at man kunne se hvem der var tilbage i arenaen.
Idet det sidste støv forsvandt kunne man lige nå at se et glimt af de blå stråler felt der havde beskyttet Logan mod den sorte magi.
Hvis man så rundt i arenaen som var blevet reduceret til et hul af Zanes magi, kunne man se at ude i den anden ende af arenaen var der et hul på 2 meter i diameteren og 2 meter i højden, den var vel 2 meter dyb.
Inde i det lå Logan lænet op af væggen.
Han rejste sig op og valkede hen mod 'udgangen' og faldt ned i arenaens nu nye og dybere hul.
Hans skulderplader havde lysende blå runer, og på hans arm (ned af hans højre arm) stod der med tydelige bogstaver Deus velox nex
Logan rejste sig op og rystede op hovedet. Han skar en grimasse af smerte, selvom hans 'skjold' havde beskyttet ham, havde det ikke beskyttet ham mod muren som han styrtede ind i da han blev blæst væk med skjoldet på og så faldet ned af muren. Han havde vel brækket 5 ribben og fået nogle brud på ben og arme, men det skulle nok lade ham kæmpe videre forhåbentlig.
"Du troede virkelig jeg ville falde for det trick! Tror du virkelig jeg vil gå i kamp uden at vide hvilke slags evner en sort elver har? Mand du må virkelig være dum.." sagde Logan og hostede, mand det gjorde ondt med hans ribben.
"Den her skulderplade er meget speciel, det tror jeg du har fundet ud af. Men den her skulderplade er smedet af om smeltede engel sværd, lavet af dværgene, de her lange mønstre er lavet af ærkeengles tårer da de så deres brødre blive slagtet af vampyrer og så til sidst er den blevet, fortryllet af elverne, og så er denne del af en rustning givet i arv fra elver til elver, også da min ven Belegion døde, betroede han den til mig. Lys magi mod sort elver magi giver en balance." sagde Logan og hostede han havde ondt alt for ondt, men han kunne ikke vise hans smerte, han måtte vinde.
"Deus velox nex, 'Gud flygter en voldelig død' det vil sige sort magi" fremstammede Logan og satte sig ned og lænede sig op af væggen, han var totalt smadret, nu måtte han bare vente på at hans healing ville gå hurtigt nok.

Zane hævede overrasket et øjenbryn, og et irriteret udtryk gled over hans øjne. Englemagi? En vampyr med englemagiske genstande? Di Morga var virkelig blevet vanvittigt...
Han rakte højre hånd frem, og det sværd han havde brugt som kasteskyts og fælde, kom frem i hans hånd i et lysglimt, helt uskadet.
Så stillede han sig i kampposition igen med en irriteret mine.

”Er du sikker på du bør fortsætte? Jeg er ikke meget for at blive diskvalificeret for ved et uheld at dræbe dig bare fordi du ikke ved hvornår du har fået nok tæsk...” sagde han koldt.

”Under alle omstændigheder så har du selv bedt om at få en sidste røvfuld... det har været underholdende, vampyr, men det må slutte nu. Jeg har ikke lyst til at du dør af din egen stædighed...” fortsatte han og forsvandt i en skygge.

Det der nu skete, skete så hurtigt at man skulle tro det var umuligt; Næsten på samme tid som han forsvandt, dukkede Zane op igen, men ikke fra nogen som helst vinkel man normalt ville kunne forudse... for han kom nemlig nedefra.

Ethvert sandkorn laver skygger, men det er ikke nok til at man som Skyggemester kan rejse igennem dem... men når hele stadionets konstruktion bader arenaen i skygge, så er det muligt at benytte skyggerne næsten som det passer en.

Der lå mere end hundrede års træning gemt i Zanes Shadow Mastery, og frugten af den træning kunne ses nu:

Zane fløj lynhurtigt op ad skyggerne under Logan mens han gentagne gange huggede efter vampyrens arme, bryst, ryg, ansigt, mave, nakke og ben. Det ville være stort set umuligt at undvige et sådant angreb, især fordi Zane bogstaveligt talt gled igennem Logan via skyggerne, mens han angreb.
I sidste ende resulterede dette angreb i at Zane fløj ti meter op i luften, slog en elegant saltomortale, og landede to meter fra Logan, hvor han vendte sig om og pegede det ene sværd mod vampyren mens han med en alvorlig og iskold tone sagde: ”Erkend dit nederlag... det er nok nu.”

Fra et sted i midten af arenaen kom der nu en ganske lille og lidt irriterende lyd der var skabt til at fortælle kæmperne af deres tid var gået, ud fra en af hjørnerne kom Alexander gående med sit sædvanlige smil, han kiggede ned på Logan med et blik af afsky, hunden havde fået hvad den fortjente, derefter kiggede han på Zane med et vurderende blik, det var en skam han ikke selv fik chancen for at rive ham til konfetti.
Alexander rakte hånden op i luften og der blev stille så alle kunne høre ham i det enorme stadion Det er med stolthed i stemmen jeg kan vise det gode folk i Di Morga kampens vinder Alexander slog hånden ud mod Zane og der blev med det samme en ustyrlig larm der ville kunne få hele huse til at vælte, der var vidst heller ikke tvivl blandt publikum om hvem der havde vundet, Zane har vundet og ville komme til at kæmpe mod mig i den sidste og afsluttende runde, men vigtige ting har desværre trukket mig ud af kampen og derfor vil min stedfortræder Karl van Ricter tage min plads, en lyd af skuffelse bredte sig bland publikum mens Alexander hurtigt gav Zane et anerkendende blik og forsvandt tilbage ud i mørket.

//Jeg er ked af det, men grundet min rejse til USA har jeg fået Karl til at tage over, han skal nok være dig en værdig modstander//