den stille nat i skoven Jason(privat)

Vladcela skræ ansiget at smerte. Det gjorde voldsomt ondt på hende og i sær i hendes venster arm, det kunne bare ikke passe at hun ville får det igen " det gøre ondt " græde hun stille. Og tåren trille ned af hendes kinder

Han så på hende panisk og rejste sig før han så rundt "hvor er der en enhjørning når man har brug for en" sagde han vredt "Enhjørninge blod er som smertestillende for en vampyr" sagde han roligt og så ned på hende bekymret

" nej du må ikke gøre den noget. Jeg ville ikke skade en Enhjørninge jeg ville bare ikke det skal nok, gå over igen håber jeg " sadge Vladcela og trka sig en smule sammen. Da smerte kom på sit højste nogensinde og Vladceal skreg ikke men piv svaget,

Efter lidt tid styrtede Jason af sted han havde hørt det en enhjørning ikke langt væk han skyndte sig alt hvad han kunne og fik hurtigt fanget den og fik noget af dens blod ikke meget så den ville ikke dø og kom styrtende tilbage for at give hende det

Vladcela lå helt stille. Hun var falden om af smerte hun lå så yndig og smuket i skovebunden, at hun lindt en drøm sådan som hun så ud med lukke øjne og hun trak. Meget svaget vejet hun lå på ryggen med ansiget drejet i mod den, retning han kom fra da hun hade set efter ham da han løb

Han faldt på knæ ved hende hurtigt og hjalp hende op og sidde og hjalp hende med at drikke det og håbede det ville virke før han løftede hende op og begyndte at løbe med hende hjem til ham hvor han lagde hende i hans lejlighed på hans dobbeltseng

efter nogen lange minuter. Så det ud til at Vladcela var ved at komme til sig selv igen, hun rurte svaget på sig og satte sig langesomt og ret smertefuldt op i sengen. Hendes øjen var sløger og tunge til at holde sig åben ret lægen af gangen,

Jason sad ved siden af hende og ventede på hun ville vågne han sad på en normal stol og da hun begyndte at bevæge sig satte han sig på knæ ved siden af sengen "Er du okay" spurgte han blidt mens han fortsat så på hende

" hmmm jeg er en smule. Træt men okay av ellers næsten da hvad sket der endlig " sagde Vladcela, hun kunne indet husk af det som næsten lige var sket da smerten. Tog over midste hun en del af sin hukommelse

Han så på hende roligt "du begyndte at gå i kramper og smerter jeg løb for at finde noget som kunne hjælpe og da jeg kom igen var du besvimet" sagde han roligt mens han fortsat så på hende med et roligt smil

" tak for hjælpe. Men jeg må alser hejm nu eller nej " sagde Vladcela da hun hade forsøget at komme op, på bene men kunne ikke hendes krop var stadig væk alt for svag. Til at hun kunne komme på bene de næsten par timer sådan var det nu en gang,

Hans ur bibede kort og han så på det og sukkede før han rejste sig og gik hen til vinduerne og tog nogle kæmpe metal gardiner over og låste dem "du bliver nok nød til at blive her til imorgen aften" sagde han og gik hen til de andre vinduer og lukkede dem og da han var ved det sidste kom der en kraftig lysstråle og ramte hans håndled lige før han nåede at lukke det der var brændt der hvor lyset havde ramt og han havde skreget svagt af smerte "solen er lige stået op" sagde han og gik frem og tilbage mens hans arm røg kort før den blidt blev normal igen efter lidt tid

Vladcela nikke stille. Og rejste sig hun kunne ikke sove mere nu hun var lys vågen og ville ha, noget at spise nu var hun sulten rigtig sulten og kunne spist alt vis. Hun bare fik lov til det men nogen slage blod kunne hun bare ikke tåle,

Han gik hen til et skab og åbnede det og en masse blodposer hang fra nogle holdere "du ved den såkaldte blod doner font her i byen ikk? Det ikke for blod donere men for reserveblod for vampyrer" sagde han roligt og tog en a- og bed i den for at suge blodet ud af den roligt

" har du noget b2 elverblod. Eller engleblod på lager det er det eneste blod jeg må få, vis jeg får andet får jeg mavepine og kvalme så det basker sig en ting " sagde Vladcela. Og så sig omkring i mørket hendes hud hade får en smule mere farve,

Han tog roligt en pose og kastede hen til hende hvor der stod b2 elverblod på før han gik hen og lagde sig på den anden side af den store dobbeltseng han havde hvor han bare lå og så op i loftet med et roligt blik og tænkte

Vladcela satte tændern i posen. Og drak blodt som var i den det gjore hende godt at får noget blod, i maven hun lag sig ned bag efter hun var ved at være grdt træt igen. Og faldte det for med det sammen i søven igen mad sine lange rødehår, hængen ned i ansiget og det dække hendes kønne ansiget helt

Han lagde sig op på siden og så ned på hende roligt og lod blidt en finger skubbe hendes hår af hendes ansigt mens han så på hendes smukke ansigt med et roligt smil og lagde en hånd på hendes kind for at age hende blidt og lagde sig så ned på siden så han stadig kunne se på hende med et roligt smil

Vladcela sov stille og fredliget. Og hun så endnu mere smuk ud end nogen sinde før når hun sov, hun hade et lille stille smil på og svaget kunne man se hendes hugtænder. Komme til synde bag hendes mørke blodrøde læber og hendes tunger, slikke hent over hendes læber i søven

Han smilede roligt før han bukkede sig ned og hviskede i hende øre som han sang "She's the only one that I want by my side
She's the only one that I believe can save my life
She makes me want to be a better man for a while
She's higher than the sky
The suns and the moon

She's like a star, like a star, like a star." før han blidt kyssede hendes kind før han vendte ryggen til hende for at sove mens han egentlig bare smilede

Vladcela lå og nynne. Svaget efter hans hade sunge ind i hends øre så nynne hun sangen, og hendes nynnen var så blidt og rolige at det kunne får alle til at sove. Med det samme de hørte den og det var rigtig godt

Han faldt hurtigt i søvn der gik ikke lang tid før han bare sov som en sten han bevægede sig dog lidt i søvne han lagde sig på ryggen så han lå helt død og sov videre han lignede en som bare var død med den lyse hud

Vladcela satte sigop. Med et sæt hun hade drøme noget forfærtelig og det gjorde hende bange, hun så på Jason som stadig væk sov men hn kunne ikke sove mere. Når hun var vånge af en drøm ville der gå meget længe før hun ville kunne falde i, søven igen så hun sad og så ud i luften uden at rør sig

Jason havde i mange år været blevet jagtet så den mindste bevægelse vækkede ham han vågnede roligt og havde trukket en kniv for en sikkerheds skyld som han havde skjult under puden men han opdagede det vare bar Vladcela som var vågnet han sukkede og satte kniven væk og satte sig op roligt "noget galt" spurgte han roligt og så på hende roligt

" jeg drømet bare. Ikke andet og nu kan jeg ikke søven mere det sker hele tiden når jeg vånge, af en drøm kan jeg ikke falde i søven igen lige med det sammen. Og det er ikke godt for mig vis jeg ikke får sovet gå jeg amok på den som er nærmest på mig, og lige nu er det dig Jason og jeg vil helst ikke gøre dig noget. Jeg er komme til at holde af dig " sdge Vladcela og satte sig ind til ham, for at finde en smule tryghed