VIP-Guests (Diego)

Aiko havde i aften valgt at tage fri, fra sit arbejde og vil gå på Diskotek, men alle hun havde spurgt havde sagt, ikke i aften eller tag dit job lidt mere advoligt *Jeg er kun 17* tænkt hun og gik op mod baren og sagde "en Virgin Mary" hun lagde arme støtte til bordet mens hun vendt på sin driks, efter lidt tid stod der to foran hende "Jeg bestille en" sagde hun og bartender pege mod en ung mand og Aiko bliv drejede mod ham og nikkede som tak, hun vendt sig rundt med sine to driks og gik ned til et bord som stod tæt på kanten, så hun kunne ses fra dansegulvet og hun kunne se dansegulvet, folk var ved at være godt fuld nu og lagde ikke mærke til hende *Model jobs er hårde* tænkt hun og sætte sig på en stol.
Aiko vendt blikkede mod dansegulvet og lod sig være underholdet af folk som vælte omkule, dansede lidt for tæt og andre som brugt for meget af dansegulvet, ingen i aften fangede hendes blik, ikke hvad hun kunne se af.
Hun sætte ryggen op mod stolen og vendt blikkede mod sin driks, hvor hun tog en nip af den, hun elskede søde ting, den søde smag lå i hendes munden og hun lignede en som havde en lille nydelse af noget hun elskede, hun grinte lidt.

Med et svagt suk manøvrede den unge mand sig gennem mængden af mennesker - og hvad der nu ellers var til stede - uden at ænse dem i mere end fysisk forstand. Hans hals brændte af tørst efter blod, men han havde lært at styre sig. Han havde været udsat for værre.
Det røde blik var slået ned, for at skjule hvem han var. Der var ingen grund til, at bruge energi på at skifte øjenfarve, før man sad foran sig bytte. Det sorte hår hang alligevel ned over hans ansigt og skjulte øjnene godt. Han havde aldrig været god til øjenkontakt, så det halvlange hår fungerede næsten som et fiktivt skjold.
Den kolde sølvkæde om hans hals sås tydeligt mod den snehvide hud, men talismanen, der hang deri, var skjult under den sorte skjorte. Tungen gled kort over de let forlængede hugtænder. Blod. Han ville snart ikke kunne styre sig selv. Tanken om at miste selvkontrol var ikke rar, men for en der havde levet så længe som han, betød det ikke noget særligt.
Han bestilte en drink i baren, uden at tænke over, hvad det var. Han skulle alligevel ikke drikke den, det var bare for at snyde hans bytte, til at føle sig i sikkerhed.
Det overraskede ham ikke, at de havde lukket en 16-årrig ind på diskoteket. Hvis han brugte lidt charme, kunne han godt gå for at være ældre. Og han var bestemt ikke for fin til at gøre. Et slesk smil spillede på hans læber ved tanken.

Aiko lod sit blik falde ned på dansegulvet igen, hun hendes øjne opfangende en drengen, ligne en på 16 med bygning, sort hår pænt bygning *Hmm* tænkt hun og lod sig lagde lidt frem og lagde nu armene på halvmuren som var en dækning for dem som sad i VIP rummet, vis de virkelig ønskede at være det, men problem lå så bare at vis man sad ved kanten kunne man tydeligs ses, Aiko små smilede over hvordan han gled igennem gruppen uden at rør dem "impressive" sagde hun og lagde hovede mod muren med rolige øjne, hun fulgt ham rundt med opmærksom øjne, han virkede spændende, anderledes *Stop det, han er yngre end dig selv, måske* tænkt hun, det var enligt sværte at se hvordan han så ud, hans bygning virkede til en omkring de 16-17, men de havde lukkede ham ind,* så han må være ældre, hm* tænkt hun og tog noget af sin driks.
En gruppe mand stoppede nu op, med at bevægede sig da han havde lagt mærkede til Aiko, han fik store øjne "Det er Aiko, Model Aiko, siges hun allerede gøre arbejde som en voksne" hun vendt blikkede ned mod manden, da hun havde en rigtigt god hørelse og der kom et suk fra hendes læber *yeay* tænkt hun men det var ikke en glad yeay, mere som øh nej ikke igen, hun vinkede bare til manden og hans gruppe og lod igen sit blik falde mod den drengen.
Hun kunne nu bedre se hans krop "Han bære kroppen til at være model, smuk, veltrænet og lækkert" sagde hun svagt og små grinede over hun pludselig virkede som en maneger i firmaet, som ledet efter nye talenter, *jeg kunne høre ham om han lyst om at blive* tænkt hun og tog lidt mere af sin driks og lagde sit hovede på halvmuren igen.
Indtil videre havde drengen ikke kiggede tilbage på hende, så vi vidste hun ikke var opdaget i nu, men stadig gemt hun ikke at hun kiggede på ham.

Hans blik gled gennem rummet og stoppede ved det første menneske han så. Han lagde svagt hovedet på, da han opdagede, hun kiggede på ham. Han svagt, falsk smil spredte sig på hans læber. Tørsten flåede i hans hals og hun var vist et fint offer. Han kunne ikke genkende hende - specielt ikke som en model. Han så sig for god til at lægge mærke til sådan nogen piger.
Hans blik fadt dog hurtigt på drengene, der åbenbart ikke kunne tage øjnene fra hende. Smilet blev hånligt. *Hvor er mennesker bare være idiotiske* Tænkte han og flyttede blikket til den uberørte drink. Den slags kunne ikke slukke den ørken, der var i hans hals. Han overvejede lidt om han ville kunne finde en pige, der var værd at spilde tid på. Men hans blik gled mod pigen i VIP'en igen. Hun stirrede stadig. Gennem det sorte hår, var det svært at se, hvor hans blik vendte hen.
Han tog en unødvendig indånding og bestemte sig hurtigt for at mindske sit besvær. Han bad om, at få en drink sendt hen til pigen. Så ville hun i hvert fald forstå, at han havde set hende.
Han rørte rastløs på sig, da et højrystet par kom i nærheden af ham. Han ville gerne have bedt dem holde sig væk, men han vidste selvfølgelig, at det var vigtigt at holde lav profil, når han kun lige var kommet til byen. Han ville ikke allerede have sig fjender på halsen. Istedet vaglte han at rejse sig og flytte sig længere hen af baren - og dermed også tættere på pigen, der så mod ham. Men det faktum tænkte han ikke over.
Han koncentrerede sig om, at erstatte sin afslørende røde øjenfarve, før han så op på pigen med et falsk blik og et charmerende krystal-blåt blik.

En af bartanderne fra VIP-rummet kom gående hen mod hende, han bære et glas med det sammen hun sad med, den røde farve skær igennem belysning heroppe og da han kom over til hende lagde han sine læber tæt til hende øre, så hun kunne høres hans stemme i larmet fra omgivelsen, Aiko vendt blikkede mod bartanden, da hun hørte hans ord "Fra en herre nede i under baren" hun så forvirret på bartanden, *normale person kunne ikke bare sådan for ting op i VIP-rummet og hvem kunne det være* tænkt hun og spurgte efter hvem som havde sendt hende denne driks.
Bartanden pege ned på baren som hun kunne se herfra, drengen med det sort hår som hun havde stirret på bliv peget på, hun fik overraskede øjne over dette, *han havde jo ikke vendt blikkede mod hende, ikke en eneste gang* tænkt hun og lagde mærke til at bartanden stadig stod der "Åh Tak for hjælpen" sagde hun og gav ham nogle penge, Aiko sukkede over han vil havde penge *Grådig dyre* tænkt hun og kom i tanke om at drengen nok havde opdaget hun havde set på ham *Hm spændende* hun vendt blikke tilbage til ham og opdaget han sad tættere på ham, hun underende sig lidt og kiggede på pladsen han før havde siddet, der var et par som larme vildt og voldsomt på hans plads nu, hun kom til at små grinede og lagde en hånd for munden og lukkede øjne blidt, ved tanken at han flyttede sig begrund af larm, det hvad hun tænkt han gjorder.
"Hmm, han virker spændende" sagde hun lavt og kiggede mod ham, hun lagde mærke til hans charmerende blik, men der var noget over det, som hun ikke kunne forklar, såh fangende men stadig så falsk, hun havde arbejde med udtryk var med årende blevet god til at se forskel mellem falske og sande, hun gengældt dog hans blik med et charmende men blidt smil.
Hun løftede elegant sin ene hånd foran sig, hun lavede en bevægelse med fignerne så de gled i en bevægelse som sagde, kom, hun havde selvfølgelig gjordet det mens han kiggede mod hende, hun gav ham tilbudet.

Han smilede fortsat mod pigen i VIP-området og hævede sit glas, mens han mimede 'skål'. Han satte sit glas op til læberne og tiltede det svagt, så det lignede, han drak. Han satte glasset ned igen kort efter og holdt blikket nede præcis så lang tid, at man næsten skulle tro, han alligevel ikke var interesseret. Så så han op igen og lagde hovedet svagt på skrå, mens han så den gestus hun gjorde mod ham.
Hans smil blev skævt og drillende mens han rystede svagt på hovedet og lod hånden glide let hen over bardisken, som et tegn på, at han ville have hende derned.
Hvis han satte sig op til hende, ville der bare være længere til døren, når han skulle have hende ud for at drikke.
Hans fingr gled blidt over glassets kant mens han så lidt på sine negle, der virkede unaturligt mørke mod hans hvide hus. Men så bleg en hud var vel unaturlig i sig selv. Alligevel lod det ikke til, at nogen havde genkendt ham som en Daeva. Kun hans artsfæller lod til at kunne. Selvom han udadtil var perfekt, forhindrede det ham ikke i, at hungre efter mere skønhed. Og dette menneskes blod, kunne meget vel være, hvad han ledte efter. En smuk skikkelse som hende - smuk, af et menneske at være selvfølgelig. Uværdige skabninger, de mennesker. Men underholdende.
Han skævede lidt mod hende med et samme lokkende blik, mens han tålmodigt ventede på, hun ville sætte sig ved ham. Sådan et ynkeligt menneske måtte jo hungre mere efter skønhed end han selv gjorde. Sådan var mennesker så sjove. De higede efter det uopnåelige. Det, en Deava var.
Han drejede sig en smule i stolen, så han vendte lidt mere mod hende.

Aiko lagde mærke til hans bevægelse 'Nej kom til mig' fik hun hans bevægelser til, hendes læber mimede hvad hun så hans bevægelser til, *interessent* tænkt hun og lod en figner gled over glasset, det var en elegant bevægelse, hun sad og tænkt lidt over hans tilbud, at komme til ham, endte så tænkt hun virkeligt det igennem eller så spille hun kostbare *At forlade VIP-rummet, tja kunne være sjovt få en gang skyld* tænkt hun og rykkede blidt stolen lidt tilbage, mens hun rejste sig op fra den.
Hun tog sit glas i hånden og begyndte at gå hen mod de 5 store dørmand som stod ved indgangen til VIP-rummet, Aiko nikkede til dem og de lod hende komme ud, folk stod derude og en folk piger havde prøvet at komme inden i VIP-rummet, hun gik bare forbi dem og bukkede hovedet elegant mens hun drejede af mod Dansegulvet som hun før havde udsigt over, hun gik inden i rummet og stod tæt på dansegulvet nu, her var en voldsom larm og hun lagde en hånd for sit ene øre *Larmende* tænkt hun og gik hen mod baren hvor drengen med det sort hår før havde siddet.
Mens hun nærmede sig opdagede hun en masse piger faktisk var samle på en mod i området omkring ham og kiggede på ham, med øjne som næsten salvede, Aiko kom til at fnisede ved der blikkede til ham, dog vil hun giver dem ret, Han var enestående, Charmende og Havde den helt rigtigt krop som piger elskede, han var helt perfekt, mens hun nærmede han lagde hun mærke til hans helt bleg ud, næsten hvid men i hendes øjne var den smuk *Hvor smuk, men unaturlig* tænkt hun og nåde over til ham "Godaften" sagde hun og smilede blidt til ham.
Aiko havde en flot figur, flot slanke, pæne formere, blide udtryk og en duft af uskyldighed.

Smilet bredte sig lidt på hans læber, mens han hørte hendes tanker. Gennem larmen af forskruede fulderikker, var det svært at spore ind på én persons tanker, men det gik lige nøjagtigt. Han havde ikke lagt mærke til pigerne, før han så hans selvskab, Aiko, kigge over imod dem. Smilet falmede hurtigt og han rullede overdrevent med øjnene - en vane han havde fået helt tilbage i sit menneskeliv ... så mange år tilbage.
Han strøg elegant håret væk fra øjnene, som han måtte koncentrere sig en del om, for at holde dem blå. Han så op på den mørkhårede kvide og smilede svagt. Hun kunne ikke være meget ældre end ham selv -af udseende selvfølgelig.
"Godaften," sagde han med en charmerende og dog hæs tone. Hvornår han sidst havde talt med nogen, huskede han ikke helt klart. Men hun ville sikkert ikke ligge mærke til det gennem larmen derinde.
Med en selvsikker armbevægelse bad han hende tage plads ved hans side.
"Hvad laver sådan en smuk pige alene sådan et sted?" Spurgte han med den mest sleske og lokkende tone han kunne sætte op. Hans skuespil var perfekt men smilet var begyndt at blive mere ægte. Han hungrede sådan efter hendes skønhed. Hendes blod. Hun var så tæt på. Lige inden for rækkevidte.
Tankerne løb ad med ham og han så ned i sit stadig fyldte glas. Han tog en dyb indånding og fik styr på sig selv før han så på hende igen.
Hans replik var måske meget brugt, men han mente det da. Desuden var det ikke godt for en ung sjæl at færdes alene ude på denne tid. Typer som han selv var ikke nogen, man ville ønske at møde en mørk aften.

Aiko lagde havde hurtigt lagt mærke til hans blå øjne, et smile breddes sig over hendes læber af synet, hun havde altid elsket blå øjne, de virkede mere livlige og var mere tiltrækkende, i stedet for hendes egne mørke brune øjne også at i det rigtigt belysning lignede de næsten farven sort og vis det ikke var for hendes blide ansigt vil mange blive bange for hende. *Blå, de er ret smukke* tænkt hun da hun lagde mærke til hans blå øjne, hun vendt blikkede igen da han lavede sin såkaldt selvsikker arm bevægelser få at hun skulle tag plads, hendes øjne gled hans armen bygning, hun virkede interesseende i hans skønhed, men ikke som i: jeg vil rør eller ha, mere som hun fascineret i den, Akio sætte på stille på barstolen ved siden af ham.
Hun havde nogle elegant bevægelser, man kunne vel takke alt sin træning som model, Da en model skal være forførende og elegant som hendes træninger altid sagde. Akio lod mærke til hans hæse stemme og underne sig kort over den mens et smil breddes igen, hun vendt blikkede mod sit glas da hans spørgsmål og Kompliment kom til hende, hun havde lagt mærke til hans smil bliv mere ægte og samtiden mere smukt i hendes øjne "hmm.. væk fra den virkelige verden.." sagde hun og lagde nu mærke til at så yngre ud end hende selv, men stadig var hun tiltrækkede af ham, hans udstråling, udseende og et eller andet hun ikke kunne sætte ord på.
"men er du helt okay, dine stemmen lyder hæs" sagde hun og lagde hovedet på skrå, så hendes hår gled til siden og hendes højre side af halsen bliv små blottede af bevægelsen, hendes rigtigt gode hørelse gjorder hun vil ligge mærke til sådan nogle ting, men også at larm og musik, tit bliv for meget for hende og hun fik hovedpinden.

*Som en flue i edderkoppespindet,* tænkte han, da hun satte sig ned. Det kunne ikke gå ned af bakke, når det allerede var nået så langt. Det plejede det jo aldrig og han var skam meget sikker på sig selv. Hans offer kastede sig jo næsten om halsen på ham! Og han nød følelsen af at være den overlegne.
Han satte kort glasset op til læberne, men drak ikke. Kun et par enkelte dråber passerede hans læber og han brød sig bestemt ikke om smagen. Hvor savnede han sog blodets sødme. Den saftige, vidunderlige smag, som flydende guld. Han bed sig i tungespidsen, for at holde sig sellv tilbage og holde masken. Han kunne snart ikke holde det ud mere og han opbrugte efterhånden al energien på det og på hans øjenfarve.
Han smilede ved hendes tanker. Så havde hans valg af farve alligevel været en fordel. Selv kunne han ikke forstå det smukke i det. Blå mindede ham om isstorme. Kulde og falskhed.
"Den virkelige verden?" Gentog han med et svagt grin. Som om et menneske kendte til virkeligheden. "Hvad flygter du da fra?" Han kunne udelukkende forstå den trang til at glemme, hvis hun havde problemer. Mennesker havde ellers sådan nogen bekymringsfri liv. Han huskede det tydeligt, selv efter et århundrede.
Et suk slap hans læber, da hanhørte hendes spørgsmål.
"Jeg har det fint ... Jeg er bare lidt ... Tør i halsen," det sidste blev tilføjet med et sultent smil, mens hans blik gled ned over hendes hals. Den hvide hud, der skjulte blodet. Sult.

"Ved jeg flygter fra" gentog hun og lod blikkede falde ud mod alle som dansede og morede sig med lidt for meget alkohol i blodet, men hun duftede ikke selv af det "Ved ikke, blot lidt frihed" sagde hun og smilede blidt til ham, hun rettede nu sig op, det gjorder hendes hals ikke mere var blottet og hendes hår igen beskyttede hendes hals, hun virkede til at havde en blød hun som hun gjorder noget ud af, for at beskytte dagligt.
Aiko underende sig over hans sulten blik, men lod sig ikke tanke mere over det *han så sulten ud* tænkte hun men havde samtiden følte sig som hans byttede eller offer, hun rystede på hovede ved tanken om det og vendt blikkede mod ham "kender du måske en kur, til friheden " spurgte hun med et blik mod hans øje, hendes hals bliv igen små blottet af bevægelsen.
Hun tog en nip af driks og sætte det på bordet hun lagde en figner over glasset og lod den kører, der blidt og elegant, en lille lyd kom fra bevægelse "Hm" sagde hun til lyden og flyttende nu blikkede fra ham til glassene, han kunne se hun bliv mere og mere fangende af ham "Underlig følelse" sagde hun lavt og vendt blikkede mod ham "Men kan ikke flyttede blikkede fra dig" hun smilede blidt.

//sorry længende//

En svagt latter slap hans læber - i hans egne øre lød den kold og hånende, men for et menneske ville den være så utroligt hjertelig og varm. Han spillede sin rolle til perfektion.
Han lænede sig lidt mod hende, som for at høre hende gennem den høje støj inde på diskoteket. Bare lidt tættere og han ville kunne høøre blodet i hendes åre ... så fristende, men han holdt sig tilbage med stadigt voksende sult.
"En kur til frihed?" Grinede han lidt, selvom han godt forstod, at det ikke var hvad hun havde ment. "Du mener vel en måde at nå friheden, går jeg ud fra?" Hans talemønster var så voksent af hans mange år, at den 16-årrige krop virkede helt malplaceret.
Han så lidt overrasket på hende, da hun indrømede, at hun ikke kunne tage blikket fra ham. Selvom hans evne til at føle havde været død i de sidste 75 år, lingede han virkede en, der var helt forbløffet.
Han rakte blidt op og strøg hende over kinden. Hans hånd gled videre ned over hendes hals og han så helt beruset ud, da han mærkede hendes puls.
"Hvis du vil smage friheden, må du leve livet lidt farligt," hviskede han og lænede sig svagt mod hende. Glimtet han havde i øjet kaldte hende til ham. Han mærkede hvordan hugtænderne langsomt trak sig ud af hans tandkød og han fik sværere ved at holde de røde øjne, blå.
"Vil du ikke med ud herfra?" Han smilede svagt og kærtegnede hendes kind. "Jeg lover dig, jeg er skam ikke en, du behøver frygte." Han vidste godt, at han så harmløs ud og løgnen kunne sagtens holde, udn at han behøvede anstrenge sig. Han var kun få centimeter fra hende og hendes varme, menneskelige ånde ramte hans kolde hud Han vidste med sikkerhed, han snart ville knække. Han måtte have hende med ud. Snart!

Hun mærkede hendes krop bliv ophidsede og tung, hun lagde blikkede falde mod hans øjne, de virkede mere fangende end før, men stadig blide, hun tænkt på hans orde *For at smage friheden, må jeg leve livet farligt, som i at gøre noget jeg normalt ikke vil* hun vågende lidt mere op igen og mærkede hans hånd over sin hals, hun lod den falde til siden blidt mens han kærtegn hende, hun nyd følelse af han berøring selvom hans hånd var kold, "Så lad mig smage friheden, bare lidt" hun smilede blidt *Selvom det måske er farlige vil jeg ikke fortryde det* tænkt hun og lod ham rør hendes hud som han lystede lige nu, han virkede pludselig så meget ældre end hende, selvom han med krop ikke var.
Varmen, Larmende og Alle folkene var begrundt at gå hende voldsomt på, hun kunne ikke forklar hvorfor, men de gik hende utroligt meget på, hun vendt blikkede væk fra ham mod folkene som enligt var begyndt at danse mere forførende og lidenskabeligt sammen, hun vendte blikkede tilbage mod ham og så ham lige i øjne hun mærkede blikkede kalde til hende, hun virkede ikke mere fangede af det "Lad os, der også mere luft" sagde hun og drik det sidste af sit glas

Han smilede sejrrigt, men havde allerede rejst sig, før hun kunne nå at se det. Han så ned på hende og lod sit fyldte glas stå.
Han hedede op og hans krop skreg af begær efter hendes blod. Han frydede sig over det positive udfald af hans jagt. Han lagde stadig ikke mærke til pigerne, der stirrede på ham. De ville sikkert have været endnu nemmere at få, men han ville ikke nøjes med det næstbedste.
Han tog blidt hendes hånd og trak hende med sig, forbi dansegulvet og mod døren. Han tænkte ikke end over, at de ikke engang kendte hinandens navne igen. Men hvad var navne også værd? Det var bare en række bogstaver for at kunne skille personer fra hinanden. Det betød intet.
"Livet er sjovest, når det leves på kanten," sagde han med et skævt smil, som pludselig stivnede. Han havde ikke lydt så positiv siden hans ménneskeliv. Og han savnede det skam ikke. Han følte sig ikke som en positiv sjæl mere, selvom han havde fået en kærlighed til følelsesspil - Det var vel en positiv ting, når han så på det som underholdning.

Aiko satte sit glas og lod blikkede falde mod ham igen, et smil breddes sig over hans blik, han virkede pludselig så sejr glad over hun vil gå med, hun rejste sig elegant op og kiggede mod Diego "Skal vi" spurgte hun mens at han bare stod og stirrede på hende.
Hun lagde dog mærke til alle pigens blikkede falde mod ham, med de salvende blikkede og derefter fald mod hende, med store had, hun kom til at små grinede over pigernes blikkede mod hende *Jaloux* tænkt hun og mærkede nu hans kolde hånd tage omkring sin, hun havde ret blød hun.
Aiko havde kort et forvirret blik da hun mærkede han tog hendes hånd, men sammen tiden havde det ikke kommet bag på hende, hun lod sin hånd små klem mod hans, da han pludselig begyndte at hive hende med i lidt for hurtigt skridt til hende, hun så hvordan de elegant gik forbliv folkene som dansende på gulvet, hun så lidt underende på ham *Han er gå på benene* tænkt hun og hørte hans orde, et smil breddes sig "Virkelig" sagde hun med blid stemmen, hun virkede interesserede i friheden verden, men os ham *Så du kan lyde sådan* tænkt hun og lod sine figner gled mellem hans, mens at så hun ikke faldt eller slap hans hånd, det var en refleks hun havde.

Han havde hurtigt revet hende ud af diskoreket og ned af den menneske-tomme gade. Han havde brug for blod. Uanset om han måtte nøjes med en nusset, lille gyde at suge hendes blod i.
Han smilede svagt mod hende, da de flettede fingre. Tøsen måtte være despaerat, tænkte han, mens han trak hende af sted. *Ellers ville hun ikke falde så hurtigt for en fremmed. Især ikke som jeg ser ud nu.* Han så lidt ned af sig selv. Den sorte skjorte og de mørke jeans sad perfekt og uden den mindste plet. Alligevel følte han ikke, at det var godt nok. Langt fra. Det skulle være perfekt, før det nærmede sig at tilfredsstille ham.
"Ja, virkelig," sagde han, med lavmælt, lokkende stemme og trak hende hurtigt op et hjørne, hvor gadelampen var sprunget. Han skubbede hende blidt op af muren og så hende i øjnene før han forsigtigt pressede sine læber mod hendes.
Han kærtegnede hende blidt i siderne og var sikker på, hun ikke ville stoppe ham. Hun havde jo været så langt væk i ham før. Og uanset hvad, ville hun ikke overleve længe endnu
Han brød kysset så hurtigt som det var begyndt og kyssede hende ned over halsen i stedet for.
"Men nogen gange, kan det være hårdt at leve på kanten," hviskede han med et skævt smil. "Man ved aldrig, hvornår man falder ud over."
Han blottede tænderne og holdt hende fast op af murenHan kunne lugte blodet under hendes hud og han kunne ikke holde sin tørst tilbage mere ...

Hun mærkede han hiv lidt hårdere nu, han virkede desperat efter et eller andet, hun kunne ikke sige hvad, andet det inden bæreret hende selv i. "Hmm" sagde hun til at han sagde Ja Virkelig, hun var på et tidspunkt ved at falde over en sten, da han hive hende hurtigere af sted end hun enligt selv gik.
Aiko vendt blikkede mod ham, med underende øjne da han begyndte at gå langsommere, hun kiggede sig omkring, en usle lille gyde, helt tomt for mennesker "Åh, hvor skal vi hen" spurgte hun og snart vil hendes spørgsmål blevet besvaret, da han vendt sig rundt mod hende lagde hun kort mærke til sulten i hans øjne og følt sig igen som et byttende, hun smid tanken da hun ikke kendt til Vampyr og han virkede for ung til en voldtægt forbryder og igen så bliv hun fangende af hans blik, hans krop og udstråling.
Aiko mærkede et stød i kroppen da han skubbede hende mod muren, den var kold og klem at stå op af og på den anden siden af sig stod han og pressende sin krop af hende, Lyset fra gadelampen oplyste dem, så hun kunne tydeligt se han bleg ansigt, men glemt pludselig alt frygt da han begyndt at kærtegne hendes sidere, hun lod sig fangens med.
Han kunne mærke hendes varme ånden da han kyssede hendes læber, hun havde varme og blød læber, Aiko mærkede hans læber mod sine, hans var kolde men stadig perfekt, hun mærkede han kyssede hende ned af halsen, hun fik en store nydelse af det.
Men mærkede pludselig en følelse af at være lukkede inden i et koldt rum, det gjorder hun åbne øjne igen og hun lagde mærke til hans smile "Ah" sagde hun og fik store øjne over hans sidste orde "falder ud over" sagde hun og opdagede nu hans hugtænder "Ahhh" .... "Ahhh"... hun skrig ikke men virkede forvirret "Vampyr" hviskede hun og vidste hun ikke kunne gøre noget, hun lukkede sine øjne i klare til hvad vil ske.
Hendes blod løb voldsommere rundt i hendes krop, da hun var i store nydelse efter hans kærtegn hende, hun vil smage sødere da hun stadig var jomfru.

Et grusomt smil spillede på hans læber og han lagde den ene hånd over hendes mund, for at kvæle hendes skrig.
"Shhhy," tyssede han på hende og lod endnu engang kærlig og forstående. "Det gør ikke ondt," hviskede han og lagde den anden arm om livet på hende, så hun ikke kunne flygte.
Han lod langsomt tænderne glide igennem den varme hud på hendes hals og sugede begærligt af det livgivende blod. Han stønnede af nydelse ned i hendes hals og pressede sig op af hende. Endelig fik han stillet den sult, der havde pint ham så længe! Den søde nektar ...
Han trak tænderne ud af hendes hals, da hun var på dødens rand. Han slikkede sig om de blodige læber og følte sig høj og beruset.
"Rolig," hviskede han, og slap hende blidt. Energien og kræfterne vendte tilbage til ham og en behagelige brændende følelse bredte sig i hans krop. "Du bliver ikke forvandlet," forsikrede han hende. Hun havde jo ikke drukket af hans blod og han ville ikke lade hende. Han kunne godt bruge en højre hånd, men han regnede ikke med, at hun ville være den oplagte til det. Alligevel var truslen fristende ...
Han tørrede det sidste blod af omkring munden og så på hende med det samme sejrfulde smil som tidligere.
"Undskyld," sagde han med en tydelig falksk tone. "Jeg var sulten." Han trak på skulderne som om det ikke betød noget, at han lige havde mæsket sig i hendes hals.

Aiko klemt hårdt øjne i, men de åbne voldsomt op da han pressede sin hånd mod hendes læber så hun ikke skrig, hun lod blikkede gled mod hans øjne, hun lagde mærke til de blod røde øjne som brændt næsten af sult og løst til at spise hendes blod, *Så det dine sande øjne, klæder dig bedre* tænkt hun og prøvede at rystede på hovedet, begrund hun undere sig over at selv efter hun vidste hvad han var og vil gøre hende, var hun stadig opslugt af hans undseende og udtryk, hun vågende op igen af sine tanker da han sagde 'Det gøre ikke ond', hun lagde sit blik falde mod hans øjne igen *Virkelig* tænkt hun naivt.
Det næste gjorder Aiko så sort, hun mærkede de iskolde hugtænder bore sig igennem hendes hud mod hende blodåre, hun klemt sine øjne hårdt i igen og tænkt *Løgner.... Lønger.... det brænder .... min krop brænder* men der faldt ikke en eneste tår fra hendes, hun stoppede også med at kampe mod.
Da hugtænder var kommet gennem hendes hud, var det ikke så slemt mere tænkt hun, den nye følelse kom igennem hendes krop i sekundet han begyndet at suge hendes blod i sig, en store nydelse og løst stig i hendes krop, hendes blod løb hurtigere rundt i hendes krop, under denne følelse *Mærkelig følelse, Det brænder voldsomt, men..... denne følelse* tænkt hun og mærkede sin krop, bliv svagere og svagere, så lange han blev ved med at suge hendes blod i sig.
Aiko åbne øjne blidt op og opdagede alt var sløret for hendes blik, hun lagde også mærke til hun stønnende små, det lyd som dybe vejrtingere og varme udpust.
Aiko mærkede hans stoppede og trækkede sine hugtænder ud igen, hun havde hurtige og tunge vejrtinger, hendes blik var sløret og hun kunne ikke stå på benene selv, hun fald mod jorden hun støttede af med sin ene hånd og lod sig skubbe mod op mod muren, hun lukkede øjne i og lyttede godt efter hans ord, *den falske tone igen, ikke sand undskyldning, hvorfor skulle han også det* tænkt hun og lod blikkede gled mod hans ansigt da hans sagde 'Jeg var sulten', hun åbne øjne igen og lagde mærke til sit syn var normalt igen, hun kom til at trække på læberne så der kom et smil frem og hun små grinede, begrund af hans ord valg *Jeg var sulten, sådan* tænkt hun og sad med en hånd for munden og små grinede af den vampyr som lige havde bidet hende, hun lagde hovedet mod muren, han kunne se hun var svag "Sødt sagt" sagde hun bare og smilede blidt til ham

Lænet mod den modsatte mur havde han et godt udsyn over hende. Han havde ikke stoppet hendes blod, så det var begyndt at rande ned over skulderen og gøre hendes trøje rustrød. Han lagde hovedet lidt på skrå. Skønheden var så godt som forsvundet fra hende. Hun virkede træt og drænet for al livskræft.
Denne forvandling af mennesket imponerede ham gang på gang. Et smukt væsen kunne se frygteligt under de rette forhold. Og udmattelse var altid en af de største forandringer. Hun virkede ældre. Som om han havde suget hendes ungdom med ud, men selvfølgelig var det ikke helt rigtig. Han havde suget noget livsgivende, men ikke livet i sig selv.
Det største chok kom dog, da hun begyndte at grine. Men man kunne knap se det på ham. Hans smil frøs fast i en grimasse og han hævede det ene bryn. Det var første gang han havde fået dén reaktion. Latter. Hun var sikkert blevet sindssyg. Det var den eneste forklaring.
"Sødt?" Grinede han højt og rystede på hovedet af hende. Hvordan kunne nogen synes, at den der lige havde været ved at slå hende ihjel, var sød!? "Måske drak jeg alligevel for meget af dit blod," sagde han med samme charmerende tone, men denne gang var den også hånlig. Han lagde hovedet på skrå og overvejede, om han måske bare burde slå hende ihjel alligevel.
"Jeg ville vidst gøre dig en tjeneste, hvis jeg gjorde en ende på dine lidelser." Han forventede at se frygten komme tilbage i hendes øjne.
"Men ja, jeg var sulten. Hvorfor skulle jeg så stride i mod min natur?"

Aiko mærkede sin skulder blev varmere og hendes tøjende klistret til huden, hun duftede også blødt fra sig, hun lagde sig tilbage mod muren og lukke øjne i, hun var begyndte at blev lidt mere frisk igen, ikke meget, men dog at hun virkede mere livlig og smuk igen, skønheden var lidt tilbage i hende, det må nok var hendes udstråling, da man stadig kunne se hun var svag i kroppen, efter han havde taget så meget blod, hun lagde en hånd for de to hulere i huden som han havde givet hende, hun pressede let på dem i håb om blødt vil stoppe.
Hun lod mærke ti hans smil fnøs fast, hun sad med et lille smil over sin opdagelse "Er der noget, som kom bag på dig" sagde hun, hun var rigtigt god til at aflæse folks udtryk og han virkede til at nok var kom bag på ham, ikke det voldsomme afsløre ham, kun hans smile, hun lyttede til hans næste ord 'sødt' *hmmm så det mig der gjorder noget, som forvirrede ham* tænkt hun og hendes ansigt gav et lille chok da han hentyde til at måske havde drukket få meget af hendes blod, hun små smilede ved han sagde det.
"Måske, men kan jeg jo ikke sige" sagde hun og lod enligt rolige at svare på de ting han sagde selvom det ikke lyd som spørgsmål til hende.
Hun rettede sig nu mere op, da hendes krop var begyndt at virke mere frisk igen, men det var ikke meget dog nok til hun kunne sidde bedre op, hun hørte han ord 'Jeg ville vidst gøre dig en tjeneste, hvis jeg gjorde en ende på dine lidelser' hun fik store øjne og så lige mod ham "Åh Var" sagde hun og i chok, det havde kommet bag på hende, først lod han hende leve og nu ønskede han hende dø, det kom til at lyde som et spørgsmål, men var mere et udtryk på hendes chok, selvfølgelig var der en smule frygt i hendes øjne, hun vendt blikkede mod ham "det var mere dit ord valg jeg synes var sødt og var jeg ikke selv uden om dette" hun havde accepteret at dette var sket, men hun ønskede selvfølgelig ikke at dø

Han rystede på hovedet og grinede en smule af hende. Det var komsik hvor naiv hun var.
"Jeg har ikke tænkt mig at slå dig ihjel ... Du dør formegentligt af blodmangel. Han smilede skævt og falsk mens han gik hen imod hende. Han så ned på hende, som hun sad der op af væggen og rystede så lidt mere på hovedet. Det var ynkeligt som mennsker ikke kunne holde til noget. Han satte sig på knæ ved hendes side og bøjede sig mod såret. Hans tunge gled over de to sår, der med det samme holdt op med at bløde.
"Du overlever ikke længe, lille ven," grinede han med en lav hvisken mod hendes øre. "Medmindre du da vil have, jeg skal forvandle dig?" Han vidste med sikkerhed, at mennesket ikke ville lade sig forvandle, hvis hun havde muligheden for at overleve som mennske. Men han havde så godt som taget håbet fra hende. Troede han da.
"Hvis jeg forvandler dig, bliver du min," hviskede han med en lokkende tone og så lidt ned over hende. I hans øjne var hun ikke meget værd og han var i tvivl om, han burde lagde hende drikke hans blod. Hun havde ikke vist sig at være et udødeligt liv værd og han havde aldrig forvandlet nogen før.
Han overvejede det kort men havde allerede rejst sig før hun havde nogen mulighed for at svare. Han så mod gaden, hvor der stadig ikke så ud til at være nogen i nærheden ... Perfekt. Der ville gå lang tid inden nogen fandt hende og så ville han allerede være langt væk.

Hun mærkede hans iskolde tung mod sin varm hud igen, hun mærkede blodet stoppede, men de to huller forbliv synlig, hun gled en figner over, det følelse mærkeligt for hendes figner, hun vendt blikkede mod ham da han sagde 'Du overlever ikke, lille ven' , hun fik store øjne da han forsætte med at hviskede *Medmindre du forvandler mig* hun fik frygt i øjne, hun ønskede ikke at dø, men samtiden ønskede hun ikke at være vampyr.
De sidste ord han hviskede forbliv i hendes hovede i lidt tid, hun virkede fangende igen, men slå sig løs fra trang til ham, en tår gled ned af hendes kind "Jeg ønsker ikke at dø" sagde hun og så mod ham, hun havde en svag stemmen men hun prøvede at rejste sig op, hun faldt først men kom op at stå ved hjælp af muren, hun holdet sig stående lidt "Du for ikke dine vilje, selvom" hun var tæt på at blive i hans fangeskab igen, hans smukke skønheden, som tiltrækkende hende *Nej* tænkt hun og rystede på hovedet.
Aiko så mod ham og lod et smil breddes sig "Du vinder ikke denne gang" sagde hun og gav et skub med hænderne fra muren og begyndte at løb ud mod gaden, hun kunne mærke sine ben var tung og utrolig svære at flyttede fra jorden, men hun havde enligt stadig sin skønhed, hun var smuk af et menneske at værre. hun løb mod gaden i håb om at vampyr ikke ønskede at følge hende, hun vidste at vis han vil stoppe hende, så kunne han nå det inden hun nåde gaden.

Han orkede ikke at sige hende imod. Manglen på blod havde sat sine spor, selvom han kunne se i hendes tanker, at hun pure nægtede det. Han sukkede af hende og sukket blev til en direkte latter, da hun begyndte at snakke om, at han ikke ville vinde.
Som om han ville have forvandlet hende! Hvis hun virkelig havde ladet ham forsøge, havde han bare drukket hende tom og forladt hende.
"Hør her tøs, du er fandme naiv," sagde han bare efter hende, mens hun begyndte at løbe. Han havde under ingen omstændigheder tænkt sig at følge hende. Han havde fået alt hvad han ville have - det var jo overhoved ikke sjovt mere!
Han rettede sig ordentligt op og begyndte selv at gå. Den slukkede gadelampe tændte sig et øjeblik, før pæren sprang og efterlod Diego i det smukke lysskær, der langomst falmede hen i natten. Smilet bredte sig nendu engang på hans læber, men denne gang var det et ærligt, sejrrigt smil.
*Naive tøs,* tænkte han med et kort grin og begyndte så at gå ned af gaden uden at sende det mindste tanke mod tøsen der var stukket af. Hun ville helt klart snart falde om.

//Out ... ^^ tak for emnet , så lærte hun også noget :)//