Sove med tag over hovedet.

Der var igen stilhed i elevatoren, den ansændthed der fyldte hendes krop, var ikke til at holde ud! Hun kiggede genert på ham. Prøvede at stirre på ham, som hun gjorde ved alle andre. Men hun kunne ikke.. Hun kunne simpelthen ikke! Hun flyttede hurtigt blikket, og kiggede på elevatordøren.
*PLING* Så åbnede døren sig på 4. sal. Hun trådte hurtigt ud af døren, og gik med raske skridt hen til værelse nummer 546, som der også stod på nøglen. Hun åbnede døren, og blev overrasket over hvad hun mødte. de havde hvist lavet et fejl, dette værelse var slet ikke et almindeligt værelse. De havde givet dem bryllups suiten. hun spærrede øjnene op, og kunne ikke rigtig røre sig. Hun kiggede forskrækket hen på Raphael.
"Ærhm... Jeg.. Jeg tror det er.." Hun blev kvalt i sine egne ord, i forsøget på at kigge på ham. Hun kigge hurtigt væk igen. "Jeg tror det er det forkerte værelse.." Sagde hun og kiggede undrende ind i det røde rum.

Raphael havde stået og tænkt lidt over hvad hun havde ment med det. Flere tanker var kørt igennem hovedet på ham og han havde afvist flere af dem som umulige, men få af dem var blevet i hovedet på ham og rotterede rundt i flere omgange.
Han skulle til at sige noget da Plinget endnu engang kom tilbage og ødelagde hans spørgsmål. *Så venter jeg bare* tænkte han med et lille skuldertræk og fulgte med hende.
Da de nåede døren stod Raphael bag ved hende og kiggede interesserede over skulderen på hende.
Da hun åbnede døren, kunne han mærke hvordan luften stille og roligt fes ud af ham. Hvad pokker var det for noget? "Æææhm... Ja det tror jeg også" Mumlede han uden at kunne kigge på hende, da hans kinder og ansigt nærmest føltes brændene.

//Skal logge.... Sorry.. Kommer måske på senere//

//Bare iorden.. :] //

//Så kan jeg godt svare igen xD//

"Øhhm.. Måske skulle vi. Du ved.. Sige det til dem?" Sagde hun uden at kigge på ham. Hun tænkte at det egentlig var fedt nok at de havde fået mere end hun havde betalt for, men det ville jo være underligt for ham at være i en bryllups suite, specielt med hende.. Hun tog et skridt ind af døren, og kiggede lidt rundt, hun kunne se ind af toilet døren, der var et boblebad?! Hun smilede stort, men kom så i tanke om at det hele ville blive for underligt igen.. Hun kiggede rundt i rummet, der var en kæmpestor rød seng, og et 50 tommer tv, en stor altan, men ingen sofa?! Hun så nervøs over på Raphael, det ville jo ikke gå.. De kunne da ikke... Eller kunne de? Hun rystede let på hovedet, det ville ikke gå.. Specielt ikke når hun havde det som hun havde med ham..

Raphael havde stået i døråbningen og stået og tænkt over det hun havde sagt.
DEt ville selvfølgelig være det bedste, men chancen for at det her nogensinde skulle ske igen ville være minimal. Altså at være i sådan en lækker suite... At blive Gift skulle nok ske, men med Hende... Hvordan mon det ville udfolde sig?
Han rystede på hovedet da hans kinder begyndte at blive lettere røde i det.
Han mærkede på gulvet for at mærke om det var ok at sove på... "Altså... Jeg kan bare sove på Gulvet" sagde han uden at kigge op på hende, af frygt for at hun måske ville se hans abnormt røde ansigt. Så han kiggede ned på gulvet for at lade som om han tjekkede om det var ok at sove der.

Hun rødmede straks da hun hørte hans tanker. *Gift?* Tænkte hun. Hun gik hurtigt hen til altanen og kiggede ud, i håb om at hendes ansigt ville køle lidt ned. Hun tænkte længe over det faktum at blive Gift.. Faktisk bare det faktum at blive forelsket.. Hun var ikke sikker på om hun nogensinde havde prøvet det før.. Eller om hun nogensinde ville komme til at prøve det...
Hun vendte sig om, og kiggede på ham, da han snakkede. Hun lagde hovedet lidt på skrå, lyset fra altan vinduet faldte på han ansigt, og hun kunne se hans ansigt, der næsten var lige så rødt som hendes eget. Hun smilede lidt for sig selv.
Det var først lidt efter det faktisk gik op for hende hvad han havde sagt.
"Nej det skal du ikke!" Sagde hun hurtigt. Det gik langsomt op for hende at hun havde lydt ualmindelig desperat.. Hun rømmede sig lidt og kiggede så vredt ned i tæppet.. "Jeg.. Jeg mener.. Det burde du ikke... Vi kan godt begge to sove i sengen.. Vi.. Øhm.. Altså, hvis det er okay med dig..." Sagde hun, uden at kigge på ham..

Raphael lagde mærke til hvordan hun pludselig fes ud på altanen som om han havde gjort noget pinligt eller lignende.
Okay det var måske lidt pinligt at sidde på hug og ae rødt stofgulv uden at kigge på nogen... Det kunne han godt se når han tænke sig om... Og så var Døren jo stadig åben.
Han skyndte sig at lukke døren inden nogen kiggede ind.
"Øøøhm... Det... Jo... Jeg mener..." Væltede han rundt i ordene over det hun lige havde sagt.
Han rømmede sig hurtigt og prøvede at få mening i ordene igen.
"Jo... Klart det er... Fint nok..." Mumlede han. "ER der badekæber?" spurgte han så hurtigt for at lede samtalen hen på noget andet.
En 550 år gammel Lokker Dæmon der kunne rødme over at være i en Bryllups suite med en anden person... Hvor ville de andre dog grine af det.

Hun kiggede ind på toilettet, og var lettet over hans emneskift. "Jah det tror jeg.." Sagde hun, stadig uden at kigge på ham.. Hun gik ind på det store toilet, nøøøj, hvor var det boblebad dog indbydende.. Hun fnisede lidt over hans tanke.. Men kom i tanke om at det samme galte hende selv..
Hun gik hen til boblebadet, og lod sin hånd strefje hen af det hvide marmor. Hun smilede lidt.. *Hmm..* Tænkte hun, og kom i tanke om at hun sikkert ikke engang ville komme til at nyde det, nu hvor han var der. Hun skævede tilbage til ham, han var faktisk ret smuk. Det blanke hvide hår tiltalte hende ualmindelig meget.. Hun fik sådan lyst til at rører det.. hun mærkede sine kinder blive varme ved den tanke.. At rører ham..
Hun kiggede ind i spejlet, og så hvor rød hun var i hovedet.. Hun var en vampyr!! Det var ike meningen hun skulle kunne rødme!! Eller forelske sig!! Hvad var det hun havde gang i?! hun rystede på hovedet, og forsøgte at fjerne varmen på den måde..

Raphael kiggede på hende mens hun gik ud på Badeværelset. Da han så også kiggede efter hende, så han Boblebadet og kunne ikke holde et smil tilbage på hans ellers så røde ansigt.
*Hvorfor kan jeg smile på sådan et tidspunkt?... Hun kommer jo til at tro jeg er en player eller noget* tænkte han vredt og slog sig let i hovedet, ikke hårdt... Bare for sådan at vågne op.
"Kan du se om der er nogen ude i min størrelse?" spurgte han hende og prøvede at lyde så rolig og afslappet som muligt. Det gik dog ikke så godt, eftersom hans stemme rystede over hvad der måske kunne ske i løbet af Natten.
*Nej nej... Hold op med at tænke sådan* Skældede han sig selv ud og rystede lidt på hovedet.

Hun fik lidt af et chok da han igen sagde noget. Hun kiggede hen på hjørnet af rummet, og skimmede hurtigt størrelserne.. "Jah, det er der." Sagde hun, og smilede venligt til ham. Hun kunne igen mærke hele hendes ansigt blive varmt og kiggede hurtigt væk fra ham..
Hun spærrede øjne fuldt op, da hun hørte hans tanker. *Hvad der måske kunne ske i løbet af natten* Gentog hun for sig selv..
Hun rødmede mere end nogen sinde før, og helt ukontruleret, kom hun til at se det for sig. Hun lukkede øjnene hårdt sammen. *TAG DIG SAMMEN!!* Skreg hun til sig selv, i sine tanker. Hun kiggede hen på ham, og kunne mærke at hun ikke kunne fjerne blikket.. Hendes blik var som sømmet fast på ham, hun kæmpede for at se væk, men det var umuligt! Hun kiggede længe på ham. *du må ikke kigge på mig, du må ikke kigge på mig, du må ikke kigge på mig!* Tænkte hun, og kunne ikke fjerne øjnene fra ham..

Raphael kiggede rundt på rummet og skimmede hurtigt alle de små frynsegoder, men der var dog en skuffe der undrede ham lidt... Eller rettere sagt, en hel kommode.
*Gad vide hvad der mon er i den* tænkte han og var så dybt interesserede af den at han slet ikke lagde mærke til hendes blik på ham.
Kommoden var læst med nøglen til døren... Mon det var noget nogen havde bestilt i forvejen eller lignende.
Det var maghoni eller lignende... Han var ikke helt sikker, han havde ikke så meget styr på træsorter, men det kunne godt minde om det folk kaldte for maghoni.
"Gad vide hvad der er i" Mumlede han opslugt og satte tankerne lidt igang.
Der var jo muligvis allerede nogen der havde bestilt denne her suite og havde fået den gjort klar... Måske havde de selv bedt om det... HVAD VAR DER DOG I DEN???

Hun fnisede lidt over hans tanker, og kiggede så væk igen. *Thank the lord!* Tænkte hun, og var lykkelig over at han ikke havde kigget på hende, og opdaget hendes åbenlyse stirrern.. Hun gik et par skridt fremad da hun hørte ham tænke på kommoden. Hun stak hovedet ud af døren til toilettet, og kiggede hen på kommoden.. Pludselig blev hun også nysgerrig efter hvad der mon kunne være i den.
"Prøv at åbne den." Sagde hun stille, igen uden at kigge på ham.. Hun kiggede undrende på kommoden, måske havde han ret, måske var der et eller anden spændende i den.. Hun trådte ud af døren, og ventede på at han gik hen og åbnede den.

//Skal logge.. Kommer måske på senere. :]//

Raphael kiggede over på hende da hun sagde det.
"Man skal enten bruge en nøgle eller ødelægge den..." Forklarede han.
Han havde jo ingen anelse om hvilken nøgle det kunne være, men han vidste han kunne ødelægge den med en chokbølge... Lydløst og hurtigt... Og når der ikke skulle så meget til, kunne han sagtens gøre det uden at mærke efterfølgerne.
Han kiggede endnu engang over på hende efter at havde kiggede på kommoden.
"Den passer slet ikke til resten af møblemanget... Måske er der nogen der har glemt den eller noget" sagde han tænkende og kiggede rundt, som om der ville være et spor på hvorfor den stod der...
"Men måske er det Dørnøglen der passer eller noget... Jeg leder efter nogle nøgler... Måske ligger de her et sted" Mumlede han eftertænksomt og kiggede under sengen og rundt omkring efter gode skjulesteder.

//Helt okay xD//

Hun smilede til ham.. Først havde hun bare lyst til at sige; 'Lad os ødelægge den!!' Men lod dog være. Hun kiggede ned på sin hånd, som stadig holdt dørnøglen.. Hun gik hen til Raphael, og gav ham nøglen. Hun prøvede desperat at undgå at så ham i øjnene. Ved en hurtigt bevægelse mødte deres hænder hinanden. Hun mærkede hele hendes mave trække sig sammen. Hun kiggede overrasket op på ham. Men, i det samme hun kiggede på ham, rødmede hun igen.. Hun kunne ikke kigge væk, hendes blik var igen låst fast på hans øjne.. Hun kunne mærke hele hendes ansigt var ved at koge, da hendes ansigt kun var små 10 centimeter fra hans. Hun fik en underlig trang til at komme tættere på ham, men hun var ude af stand til at bevæge sig.
*Den åndssvage, forbandede, irriterende... Smukke, interesante, dejlige dreng..* Tænkte hun, og mærkede sit ansigt blive endnu mere hedt...

Raphael stirrede dumt på hende. Han kunne heller ikke kigge væk fra hendes smukke øjne.
Hun var smuk, utrolig smuk... Næsten unaturligt smuk..
Da hendes hånd rørte hans, vendte det sig i hele hans mave region... Det var da helt utroligt så meget en pige kunne påvirke ham. Men hun var heller ikke normal, måtte han minde sig selv om.
Men selv om hun ikke var normal, kunne han ikke kigge væk.

Hun kiggede ham dybt ind i øjnene, *Breathe, breathe.* Tænkte hun, imens hele hendes verden rodede rundt på gulvet.. Hun havde det som om hun svømmede rundt i hans øjne, hans utrolig smukke øjne...
Hun åbnede munden, som om hun skulle til at sige noget. Men der kom ikke et ord ud.
Hun lukkede munden, og slugte en klump hun havde i halsen. Hun ville så gerne tættere på ham, rører ham...
Det var som om, at der var nogen der havde taget alle hendes sanser fra hende, pånær synet. Hun kunne stadig mærke hendes hånd rører hans. Hans hånd var så utrolig blød...

Raphael tvang blikket væk fra hende... Nej, ikke tvang det, men sled det væk fra hende.
"Du åbner... Jeg tror jeg tager et bad" sagde han hurtig uden at kigge på hende og skyndte sig forbi hende.
*Vand... Vand til at klare tankerne* tænkte han febrilsk og skyndte sig direkte i bobblebadet.
Han havde lukket døren, smidt tøjet, tændt for vandet og smidt sig i inde han kunne tænke noget andet.

Hun nåede kun at blinke, før han var væk, og næsten løbet ud på badeværelset..
Hun så sig forbavset tilbage.. Hun mærkede en hæslig følelse i sin mave. Måske var det fordi hun selv gerne ville prøve det bobblebad? Neeej.. Måske fordi han bare kunne kigge væk? Fordi han bare kunne gå? Hvorfor gik han? Hun holdte sig på maven.. *Afvist...* Tænkte hun, og satte sig ned på den store seng.. Hvorfor gik dette dog hende så meget på?! Det kunne da være lige meget om han ikke følte noget for hende?! "Tag dig sammen Alecia... Tag dig sammen..." Mumlede hun stille for sig selv..
Hun rejste sig op, og gik hen til kommoden. Den første skuffe var ikke engang låst.. Hun åbnede den, og kiggede forbavset ned.. Den var alligevel også tom.. Hun rev i den næste skuffe, som heller ikke var låst.. Der lå en masse chips poser, og nogle nødder.
Det var da hun rev i den nederste, og sidste skuffe hun undrede sig. Den var låst..
Hun kiggede ned på nøglen.. "Hmm.." Mumlede hun, og satte nøglen i. Den passede..
Hun drejede nøglen om, og kiggede ned i skuffen. Hun sprang overrasket tilbage, og væltede -klodset som hun var- ned på røven, i det bløde røde gulvtæppe..
Hun rejste sig langsomt, og gik igen hun til skuffen, og kiggede derned, som lå der noget seriøst klamt.
Der lå en masse 'voksen ting' dernede. En masse blade, video'er, kondomer, og noget hun ikke engang var sikker på hun kunne kalde dildoer.. Hun klemte øjnene sammen..
"Føj for satan.." Mumlede hun, for sig selv, og gik lidt tættere på. Hun sparkede skuffen i, inden hun kunne nå at se mere...

Raphael havde endelig fået styr på sine tanker. De var ikke lige så meget oppe at køre.
HAn begyndte ganske langsomt at slappe af og lukkede øjne.
*Hvorfor kan jeg ikke slippe hende af syne... Og selv når jeg gør er hun i mine tanker... Hvorfor? Hvordan kan hun overhovedet holde sig på benene?* spurgte han sig selv og hørte det lave bump.
Han rejste sig hurtigt op... Han havde alligevel fået styr på tankerne, hurtigt tog han en badekåbe på og lirkede ganske døren op så han kunne kigge ud uden hun så ham, håbede han.
Han så hende kigge i kassen og selv bagfra, kunne han ikke styre sine tanker og han begyndte straks at rødme, ikke af tanker om hvad der var i kassen eller lignende, men selv bagfra kunne han ikke lade være med at kigge... Det var jo utroligt. Det var simpelthen ikke andet.
Hun var simpelthen bare fantastisk.

//Skal logge... Kommer måske på senere^^//

Da hun hørte hans tanker, frøs hun fast til der hvor hun stod.. Hun kunne mærke sit ansigt koge igen.. *Jeg troede lige jeg var sluppet af med det..* Tænkte hun, og stirrede på kommoden.. Hun fik en underlig trang til at løbe hen til ham.. Slippe alle sanser og lade ham gøre med hende hvad han ville.. Hun havde sådan en trang efter at rører ham, kysse ham.. Og måske endda det der kom efter...
*Hvad er det du gør ved mig?* Tænkte hun undrende, stadig ude af stand til at se sig tilbage.. *Forelsket...* Tænkte hun, om og om igen.. Det var ikke noget hun kunne blive, ikke noget hun skulle blive, ikke noget hun ville blive.... Vel..?
Hun kiggede forundret på kommoden.. *Jeg troede ikke væsner som mig kunne føle sådan her...* Tænkte hun for sig selv..
Hun tog to skridt til venstre og satte sig ned på sengen, stadig uden at kigge tilbage på toilet døren.. "Hvad er det du gør ved mig..?" Gentog hun forundret, og undrede sig over hvorfor hun havde sagt det højt.. Da hun ikke regnede med at han ville kunne hører det...
"Hvorfor giver du mig den her følelse? HVorfor kan jeg ikke stoppe med at tænke på dig? HVorfor giver du mig en inderlig trang til at rører dig?" Sagde hun lavt..
Hun kiggede ned på den røde dyne, hvis betræk entenvar lavet af polyester eller silke.
Hun smilede kort.. Hun havde ikke haft den følelse for, og var sikker på at det ville blive første og sidste gang...

//Bare iorden! :D Btw, super hygsomt at skrive med dig... :i //

"Måske mit gen..." Mumlede han stilfærdigt og knirkede med vilje med døren så hun vidste at han stod der...
"Jeg burde ha sagt det tidligere... Men..." Han kunne ikke sige noget der ville give mening i det her... Det ville på intet tidspunkt give mening at sige hvem elle hvad han var... Det ville give det samme forvirrede ansigts udtryk og derefter en hurtig udsmidning eller lignende.
"Jeg tror bare... At jeg skal gå" sagde han stille og prøvede at kigge væk, men han kunne ikke... Han kunne ikke selvom hver en celle i hele hans krop så befalede ham til det... Han ville stadig føre det direkte hen til hendes blik, det han ville se som det sidste i verden og det ville glæde ham hvis det var...
Han rystede på hovedet.
Lokke Dæmoner skal ikke blive forelsket i hvad de nu kan lokke... Det skal være følelses kolde røvhuller der får folk til at hade andre...