Sove med tag over hovedet.

//Jamen mange tak XD Det samme til dig, du ved virkelig hvordan man skal skrive ^^//

Hun kiggede stadig ned i dynen. Hun turde ikke kigge på ham. "Det er okay.." Mumlede hun. "Jeg ved godt hvad du er Raphael.. Jeg er heller ikke selv nogen engel..." Sagde hun kort, og så stille man næsten ikke kunne hører det..
"Nej du må ikke gå!" Sagde hun højt, og løb med en vampyrs hastighed hen til ham. Hun stoppede hurtigt op da hun stod foran ham. Igen låste hendes blik sig fast på ham. Hun kunne ikke flytte sig. *Ååårh! Ikke igen!!* Tænkte hun.. Hun løftede langsomt sin hånd uden at vide det.. Hånden nærmede sig hans ansigt.. Hun lod blidt hånden glide ned af hans kind.. Hun fuldte hånden nøje, og prøvede at undgå hans blik.
"Du må ikke gå..." Gentog hun, men denne gang, lagde hun følelse i hendes ord..

Lokke Dæmoner er ikke hurtige som Vampyre... De er faktisk ret svaglige, men de kan skifte form i en tidlig alder og er nærmest uimodståelige... Hvilket gjorde dem ligeså farlige som Vampyrer i nogle situationer.
Han frøs nærmest til stedet da hendes hånd rørte hans kind. Han anede ikke hvorfor, men det fik ham nærmest til at gå i hak... Hvorfor? Hun var jo en Vampyr... Det stod lysende klart da hendes kolde hånd havde rørt ved hans kind, men det kunne stadig ikke holde rødmen væk.
"Jeg tror at jeg nok skal..." Startede han men stoppede så hurtigt igen da han ærligt talt ikke anede hvad han skulle sige.
"Måske skulle jeg tage tøj på" Sagde han så stille og ville rigtig pege på sin badekåbe, men hunne knap nok løfte hånden normalt.

Hun kiggede forbavset ned af ham, det var ikke lige gået op for hende, at han ikke hvade noget tøj på. Hun sænkede med det samme hånden, og vendte sig om. "Ja, det er nok en god idé..." Mumlede hun, og gik med raske skridt hen til altanen, åbnede altandøren, og gik derud. Hun åndede lettet ud da hun mærkede den kolde aften vind.
"Din forbandede dejlige unge..." Sagde hun med et suk, og lænede sig op af ruden.
"Hvad er det jeg har gang i?" Mumlede hun for sig selv, og rystede sukkende på hovedet.
Hun lagde opgivende en hånd på panden. "Gider du forfanden ikke holde op med at være så dejlig?!" Sagde hun, nok en andelse for højt..
Hun lagde armene over kors og tænkte, hvad skulle hun dog gøre? Skulle hun bare lade det hele flyde derhen hvor det nu ville? Skulle hun stoppe mens legen var god? Så huskede hun hans øjne... De bedårende blå øjne... "Jeg lader det flyde." Mumlede hun kort til sig selv, og nikkede bestemt..

Raphael stod ude på badeværelset og hoppede i sine bukser da hun nærmest råbte 'Gider du forfanden ikke holde op med at være så dejlig?!' Han kunne ærligt talt ikke udtrykke det bedre om hende...
Måske ville det stoppe, eller gøre det lidt langsommere hvis han vidste sit rigtige jeg til hende... Ja... Det ville måske hjælpe tænkte han og trådte så ud fra badeværelset, stadig kun iført sine lettere lasede Cowboybukser.
"Er du okay?" spurgte han ganske langsomt.
Han havde en utroligt veltrænede overkrop, som fik nærmest alle til at kigge en ekstra gang efter ham på stranden eller andre steder man kunne svømme.

Hun vendte sig hurtigt om da hun hørte ham snakke. "Ja, Je..." Og så nåede hun ikke længere før hun fik øje på ham, uden trøje på..
*For the love of God!!* Tænkte hun, og kunne igen ikke sige en lyd..
Hun stod og stirrede på ham, i næsten 3 minutter, før hun tog sig sammen til at prøve at sige noget.. "Je.. Jeg troede du ville.. Altså.. Tøj.. Men.. Og nej.." Hun væltede rundt i orderne, og kunne ikke finde nogen måde hvorpå hendes sætninger kunne give mening.
Hun flyttede hurtigt blikket ned på altan gulvet, og kunne mærke ansigtet blive varmt igen.
"Ved du hvad jeg fandt i den nederste skuffe?!" Sagde hun hurtigt, og ret højt, med et smil. Hun åndede lettet ud over at have skiftet emne..

"Nej hvad?" spurgte han glad over det. Det havde jaget rundt i tankerne, lige i udkanten af det hele, men han ville så gerne vide hvad og havde nysgerrigt grebet ud efter hver en chance der var for at finde ud om det, og nu var den der.
"Hvad var det?" spurgte han endnu engang uden at vente på svar fra det andet han havde sagt.
Han glemte helt at reagere på hendes ordfalderi, fordi Kommoden havde skubbede det hele fra ham.

Hun gik med lange raske skridt hen til kommoden, hun kiggede ned i gulvet da hun gik forbi ham. Hun turde ikke møde hans blik..
Hun bukkede sig langsomt ned, og åbnede skuffen. Hun trådte et par skridt tilbage, og gav ham plads til at kigge.
Hun kiggede hen på ham med et stort smil.. "Lækkert, hva'?" Sagde hun, og man kunne næsten smage sarksmen, så tyk var den.. Hun kiggede igen ned på det.. Hendes ansigt kryllede sig sammen, hun væmmedes ved det.. Ikke så meget filmene og bladene, eller kondomerne.. Mere alt det... Legetøj... Der lå dernede..

"Er det... Håndjern?" spurgte han forfærdet over at have set det.
Han kunne mærke hvordan det vendede sig i ham ved synet af alle det underlige ting han havde set der nede. Hvorfor havde mennesker det overhovedet dernede?
Det var en af de store slags skuffer som havde plads til mange flere ting end de halv skuffer der ellers var.
"Var der... også en Pisk?" spurgte han fuldstændig forvirret.
Det hele sad nærmest mejslet fast i hukommelsen på ham... Hvorfor kunne han ikke glemme noget han havde set??? Hvorfor ikke?

Hun grinede lidt over hans reaktion, indtil hun kiggede derned igen. Med en hurtig bevægelse sparkede hun igen skuffen i..
"Hvad vil mennesker dog med sådan noget?!" Spurgte hun, imens hun spærrede øjnene op, og rystede på hovedet.
Hun fortrød straks at hun havde kigget på ham, og kunne igen ikke stoppe med at kigge på hans øjne, hans nøgne brystkasse...
Hun kunne stille og roligt mærke hendes mundvand løbe. *Duuum idé, dum idé, dum idé.* Tænkte hun, da hun fik visse lyster af at kigge på ham. Hun blev ved med at stirre på ham, og flyttede sig ikke ud af stedet..

Raphael havde stadig lukkede øjne over det, det hjalp dog ikke så meget, eftersom han så det hele for sit indre blik igen og igen... Mere og mere tydeligt for hvert sekund der g...
Han åbnede øjne og kiggede på hende.
Han kunne ikke kigge væk og han kunne ikke lade være med at sige til sig selv. *Hvorfor Kiggede du? Hvorfor Kiggede du? Hvorfor Kiggede du?...* Tænkte han hurtigt da han ikke kunne sige noget uden at det ville lyde som om han havde et helt brød i munden.

Hun blev ved med at stirre på ham, og var ved at dø da han også kiggede på hende.
Hun ville sige noget, men hun vidste ikke hvad hun ville sige. Hun ville bevæge sig, bevæge sit hoved i en anden retning.. Men hvordan gjorde man?!
"Du..." Begyndte hun, men kom ikke længere.. Han var så utrolig smuk.. Hun ville så gerne rører ham igen.. Mærke hans varme, bløde hud..
"Du er utrolig smuk..." Sagde hun, og fortrød med det samme hun havde sagt det.. Hele hendes ansigt blev postkasse rødt, men hun kunne ikke fjerne hendes blik fra ham.
*Af alle de ting du kunne have sagt, VALGTE DU AT SIGE DET??!!?* Skreg hun til sig selv, i sine tanker.. Hun havde lyst til at løbe væk. Dække sit ansigt i skam...

Raphaels øjne var stadig rettere mod hendes og rystede så ganske langsomt på hovedet mens hans ansigt ændrede farve fra normalt, solbrun til rødt som dynen.
"Du er helt fantastisk smuk" sagde han så ligeud og det skete...
Hans ansigt blev om muligt endnu rødere end før. *Og du sagde DET!!!! DET?!* Spurgte hans tanker vredt og nærmest igen og igen.

Hun spærrede øjnene op over hvad hun selv havde sagt, men om det var muligt, spærrede hun øjnene endnu mere op over hvad han lige havde sagt. Hendes ansigt blev endnu mere rødt, så rødt der lige så godt kunne stå flammer ud fra hendes ører.
Helt ukontroleret, bevægede hun sig med lange yndefulde skridt hen mod ham..
Hun nærmede sig langsomt, og stoppede da hendes læber var blot 5 centimeter fra hans..
Hun tvivlede på om hun turde.. Hun kiggede ham i øjnene, og blev så stående hvor hun var.. Hun kunne lugte ham.. Hans søde duft.. Så.. Utrolig.. Indbydende...

//Kan vi vente til næste gang jeg logger på igen?//

//Selvfølglig.. ^^ Tror sq også jeg vil sove nu.. o.o Godnat!! :D//

//Godnat og Sov sødt^^//

//Uurh, hvor er du sød, tusind tak.. :]//

//Kom pååååååååååå! Gør! :D//

Raphael stod frosset til jorden... Gulvet var mere rigtigt.
Han stirrede på hende... Uden at kunne gøre noget imod det... Det var helt utroligt... Han kunne simpelthen ikke bevæge sig ordentligt... Hvad skete der for ham?
"Hva... Hvad... er du?" spurgte han hende stille og stammende, mens han kiggede hende i øjne.

Hun kiggede ham roligt i øjnene, men inden i skreg hun af panik.. Hun kunne ikke bevæge sig, hverken for at gøre det hun var ved at gøre, eller for at komme væk.. Hun kiggede ham ind i øjnene, uden at blinke.. Hun var ret sikker på hun ikke trak vejret..
Hun kiggede på ham længe, uden at sige noget..
"Je.." Hun slugte klumpen i halsen.. "Jeg er vampyr..." Sagde hun, og flyttede sig med det samme. Hendes ansigt krøllede sig sammen af skam.. hun satte sig ned på sengekanten, og lagde sit hoved ned i hendes hænder.. Hun hadede at snakke om hvad hun var, hun hadede at indrømme hvad hun var...
Selvom hun var oprørt, havde hun stadig en forfærdelig lyst til ham.. Til at kigge ham i øjnene, og til at rører ham. Til at kysse ham.. hun havde været så forbandet tæt på....

Raphaels indre slap et så stort suk at han ville være faldet ned på knæ. Sådan føltes det i givet fald... "Så kan jeg slappe mere af" mumlede han stille og stod oprejst i nogle få sekunder før hans ben ikke længere kunne holde ham oprejst længere... Som om hun havde taget hans energi fra ham, ved sin blotte tilstedeværelse.
"Altså... Det har jeg intet imod" sagde han stille og kiggede op på hende. Han havde en uforklarelig lyst til hende... Lokkedæmoner kunne sagtens stå imod Vampyrnes kræft med tiltrækkning imod... Det var det der undrede ham og fik ham til at ville have hende endnu mere...

Hun kiggede op på ham.. "Du behøver ikke at forklare.." Sagde hun kort, og kiggede ned igen.. Hun havde en ubeskrivelig trang til bare at springe i armene på ham.. Og aldrig give slip igen.. Hun fortrød ikke at have været så tæt på ham.. Hun blev enig med sig selv om at det havde været det værd.. Fuldstændigt det værd..

Han kiggede op på hende og kunne igen mærke suget i maven efter at hoppe op, lægge hende ned på sengen og kysse hende på de uimodståelige læber... Hvorfor gjorde han det ikke bare?
"Er du sikker?... Så ville det måske kaste lidt lys over det..." Han vidste ikke hvad han skulle slutte med og sagde derfor ikke noget mens han kiggede hende i øjne med et elskende blik.

Hendes ansigt kogede, og hun elskede at mærke ham.. Hun havde lyst til mere, en uendelig lyst efter ham. "Øhh, ja.. Okay..." Fik hun fremstammet, og kiggede genert på ham.. Hun havde lyst til at kysse ham igen, holde ham tæt ind til sig.. Hvad var det lige der skete med hende? Hvad var det dog for en følelse hun havde for denne nærmest fremmede dreng..?
Hun blev ved med at kigge på den.. Den forbandede smukke dreng.. Hun havde lyst til at sige til sig selv at hun ikke var forelsket i ham... Men hun vidste jo godt det ikke passede....