The Light will Shine on all, Even those, who sin in the dark

Chantell mærkede den stærke arm om sit liv og hun mærkede hans brystkasse mod hendes ryg, han føltes så stærk i hans bevægelser og han virkede mere dominerende sådan som han belærte hende om at bide som vidste han selv noget om dette"Aha.. så du bliver mange gange bidt eller hv?" hun grinte let og bed ham så til sidst i håndleden hårdt og dybt, i det hun trak tænderne til sig og lod blodet glide ned på sin tunge og ned i hendes hals og stoppe alle følelser af tomhed og sult. Hun kunne mærke hans greb stramme om hende og hun kunne ha svort at hun rødmede vis det da ikke havde været fordi at vampyr ikke kunne rødme, men vis de kunne så ville man skam ku ha set hende rødme yderst meget over kinderne, eftersom hun ikke var så vand til fyre var dominerende over hende men omvendt?.
Hun mærkede dog hans greb slippe få sekunder efter han havde trukket sit håndled til sig og hun nærmest bedende havde villet hive det til sig men lod ham dog få sin håndtilbage og da han så ville trække sig væk fra hende gjorde hun skam det samme og tog et skridt væk fra Jebediah og så på ham med lysende lettere overrasket røde øjne og anede ikke hvad hun helt skulle sige..
Chantell så lettere snerrende ud men sagde dog intet og sagde"Du ikke spor sjov" hun fnøs let og gik hen til håndvasken ude ved køkkenet og ledte efter et glas og fandt så et, hvorefter hun lod vandet rande blidt ned af hendes finger til det var iskoldt og der tog hun så glasset og fyldte det. I det hun drejede let rundt med denne elegance og tog så en elastik ud af håret for at sætte sit hår i en knold, med små lokker her og der, der hang ned, så hun så sofistikeret, sensuel og meget lokkende ud men dog casual samtidig. Hun gik med lange smukke skridt, så skjorten gled blidt op af hendes lår og blottet mere af dem, mens hun gik med den ene hånd bagved ryggen og smilede så falsk sødt til Jebediah og satte sig let ved hans side lidt lænet over ham og hviskede i hans øre"Lad mig gætte, du bliver tilfredsstillet når du kan bruge din magt mod sådan nogen som mig, forføriske hunkøn, du får lyster af at blive bidt men ikke udelukkende af smerten, eftersom du tog så meget om mig... regner jeg stærkt med du har haft en tidligere elsker ellr kæreste som var vampyr" hun smilede lumsk og hviskede så med en virkelig sød og sensuel stemme"Indrøm det... vis du kunne få chancen ville du være dominerende overfor mig så meget som overhovedet muligt.. du er allerede en meget dominerende mand i forvejen Hr Jebediah" hun nippede ham blidt på øreflippen med sine læber og trak sig så grinene væk fra ham og sagde"Dit monster i dig er meget ondere end mig og så ber du mig forandre leve vej.. skønt det eneste dit indre vil er at du skal slippe dine indre lyster og magt frem.. at du skal stoppe med at trædes på af andre... at du får hvad du fortjener" hun blinkede til ham og sagde"Her" hun stillede et glas foran ham og sagde"Drik noget, så du ikke bliver svimmel, jeg tog temmelig meget af dit blod og eftersom du ikke sover kan du os få hovedpine" hun så let væk fra ham med sine lysende røde øjne for ikke at komme et undrende syn i møde.. hun var normal ikke sød ved folk og måske en side af hende havde vist sig for ham som der ikke var før..
Men dog for han ikke skulle begynde at tro eller se igennem hende til hendes indre så smilede hun og gik ind til sove værelset med ordene"Nårh ja? forresten hårtørren er på din regning" hun grinte og lukkede døren efter sig og knappede blidt skjorten i hvid op mens hun stod med ryggen til døren og foran sengens kant mens hun så på den halv store seng.. han måtte aldrig se hendes dannet og gode side.. aldrig..

Han smilede halvt af hendes kommentar, og rystede kort på hovedet, da hun igen bragte minder frem, fra en klare tid. Han havde bestemt været bidt, utallige gange. Dem der gjorde mindst ondt, var dem der bed hårdest. Med mindre det var Nosferatuer, af A klassen, som han selv kaldte dem. Deres skæve tænder, flåede sig igennem alt, og gjorde bestemt ikke godt for ens nakke. Men han havde lært at nyde sine bid, i hans tid som caretaker, for en mindre Vampyrfamilie. Og han havde endda med glæde givet sit blod, til hans daværende kone. Det var tider, Jebediah ikke ønskede at glemme, men langsomt blev overskygget af de dystre minder.
Da de trak fra hindanen, og hun kom med sin kommentar, klukkede han en enkelt gang, og rystede sit håndled.
"Jeg ved det.. En rigtig dødbidder.. Det kommer med alderen." Sagde han stille, imens han lod sig falde i sofaen.
Han sad og betragtede vinduerne, imens han hørte Chantell rode rundt i køkkenet. han tog sig ikke af det. Han kunne godt mærke svækkelsen af blodtabbet. Men han lod det ikke overvinde. Han var tom i hovedet, men bestemt langt fra uforberredt. Han var forberedt på hvert eneste af hendes træk. Mente han i hvert fald selv.
Han betragtede hende, da hun nærmede sig, og kneb sine øjne advarende sammen, da hun lænte sig imod ham. Dog slappede de af, da hun begyndte at hviske til ham. Hans nerver træk sig, af den blide hvisken, og han lukkede øjnene, imens han lyttede. Hans øjnbryn, fik ganske få tick, af den følelse der vækkede op i ham. Han havde været dominant. Han havde altid været mægtig, og det var ikke blevet mindre i løbet af tiden. Det, var hans indre bæst. Ikke en direkte ondskab. Aldrig, ville han rejse sin næve af en uskyldig. Aldrig ville han trække sit våben, af en skyldig, uden først at give dem en chance. Ikke sidden hans tid som døds Engel. Ikke sidden selve hans job var, at tage livet af skyldige, som uskyldige. Og straffe endnu flere.. Hvis hun virkeligt gerne ville vække den anden side der var af ham, skulle hun endeligt bare blive ved med at presse, og så skulle hun få den.
Hans øjne åbnedes langsomt, da han mærkede hendes læber imod sit øre, og han fik en blid kuldegysning, af den dur, han ikke havde fået, i mange mange år. Øjnene gled langsomt imod hende igen, og blev knebet en anelse sammen, dog denne gang, løsnedes de hurtigt, og han smilede blidt, inden han lod sit hoved læne tilbage, efter en kort nikken.
"Du kender intet til mit indre, min kære Chantell.. Men de har regnet det meste ud. Kun ganske få fejl." Han drejede hovedet, så det stadigt var lænet tilbage imod sofaens ryg, og han smilede, med de blå øjne, rettet imod hendes.
"Mit 'monster' ville aldrigt dræbe nogen.." Sagde han, og fortsatte sit smil. Hans øjne gled imod glasset, og han smilte en anelse breddere, inden ans blik gled imod hende, da hun et ganske kort øjeblik, næsten virkede omsorgsfuld. Han hånede det ikke, med en nedladene latter. Han rakkede ikke ned på tanken. Han nikkede blot en enkelt gang, og tog imod glasset.
"Ta.." Nettop som han skulle til at takke hende, blev han afbrudt af hendes næste kommentar, og nu måtte han le. Ikke hånligt, nej han lo med hende, og rystede på hovedet.
"Og her troede jeg, at de ville gå hen at være helt venlig..." Sagde han, inden hun lukkede døren. Han rystede på hovedet, og tog så en tår af sit glass, imens øjnene gled ud over natten, der, om ikke lang tid, ville blive til dag.

Chantell grinte lidt da hun langsomt kravlede under dynen foran hende, kun iført det sorte lingeri undertøj, mens hun mærkede dynens dejlige stof mod sin hud, med et blidt strøg , følte hun sig allerede kærtegnet som aldrig før, og lagde sig med stor velbehag til rette i sengen, dog mere eller mindre vendende her og der, drejende til den ene og den anden side.. så godt hun nu kunne komme til det for dynen og dens bløde indhold af fyld. Hun trak så dynen helt op til halsen og tog let om den som krammede hun den, mens hendes hår langsomt gled ud af knolden hun havde sat det op i og det lå blidt ned ved hendes side nu eftersom hun lå temmelig uroligt, nogen gange talte hun ofte i søvne og det var en af disse nætter..
"mmh... n..nej.. far stop.. nej lad mor gå!" hun vendte sig let mens hun slet ikke anede at solen stod på sit højeste udenfor de sort bedækket vinduer mens hun lå der og talte i søvne?."Nej!... du slår hende jo ihjel" hun mærkede blodige tåre rande ned af hendes kinder i drømmen men måske det os var virkelighed, dog var der ingen i virkeligheden men.. hendes drøm syntes at være så virkelig"NEEEEEJ!" hun vågnede hurtigt og med sådan en reaktion at hun satte sig op og hev efter vejret og tog så dynen helt op til sig mens hun følte en prikken i sin hvide skind og hun så verden i et sløret søvnigt syn. Det var lang tid siden hun havde sovet og nu vidste hun hvorfor. Hun lod sig blidt lægge tilbage i sengen og håbede så inderligt at Jebediah ikke havde hørt hendes søvn talkeri.. det ville være for pinligt vis han kom ind og pludselig spurgte ind til hende for ikke at sige hun kun var så køligt påklædt.. han ville blive smidt ud med det samme.
Hun lukkede blidt øjnene efter at ha lagt sig ned igen og da natten var ved at lure sig på lavede hun et enkelt rul til den ene side og BANG!.
"Auuuvv...." hun tog sig let til hovedet så godt hun kunne med den ene frie arm mens den anden lå halvt under hende og pakket ind med hende i dynen, som havde drejet sig rundt om hende?. Hun sukkede let og kiggede undrende rundt i det hun listede hen til den hvide skjorte og kiggede lidt på den og tog så sin bh af og iførte sig skjorten og listede uden for døren og håbede at Jebediah ikke var i nærheden eller han måske var i bad?. Fordi så ville hun langsomt liste hen af mod døren for så at liste ned til reseptionen, netop fordi hun kun havde iført sig den hvide skjorte og taget sin bh på så skjorten var åben og der var lidt blottet var for at chokere de der nu ville gå hende i møde eller Jebediah vis han da pludselig ville stoppe hende i at forlade dette rådne hotel, dog kunne han jo ikke vide om hun ville stikke af eller andet?..
Hun ville blot ... lidt ud og måske.. stjæle lidt kvindeligt tøj her og der fra...
dog da hun skulle til at gå ud af døren mumlede hun "jeg håber virkelig ikke den dumme kylling vil prøve at stoppe mig"

Jebediah smilede af hendes grinen, og rystede kort på hovedet, imens han tømte sit glas, og lænte sig længere tilbage i sofaen. Hans øjne stirrede op i loftet, med et småligt smil, over læberne. Der gik ikke en eneste nat, hvor han ikke erindrede hendes rødlige øjne. Den eneste kone, han nogensinde havde kunne tage på jorden, efter hans forhold i himlen. Hun havde været så perfekt. En Vampyr, hvis hjerte var af guld. Hun undlod at synde i hendes nattetimer, og dagen brugte hun på hvile. Hun var godheden selv, manifesteret, i en af nattens bæster. Han klukkede stille for sigselv, imens de blå øjne, stille blev væddet, af positive minder. Men først da minderne blev mørkere, forlod tårende hans øjnlog, og gled langsomt ned af hans ansigt. Den dag, havde ændret hans syn på synderne, fuldstændigt. han blev koldere, og det blev næmmere at dræbe dem. nattens synder, fortjente sjældent den chance han gav dem. Det var hans pligt at gøre det, men han trak sig mere og mere imod at bryde denne. Jebediah lukkede langsomt øjnene, og rystedep å hovedet, inden han rejste sig, og begyndte at gøre klar til dagens ærinder.
Jebediah kløede blidt sin hagge, imens hans øjne gled op og ned af filerne i hans hånd, og læste et hvert ord, endnu engang. Han tog et dybt sug af sin cigaret, som han fjernede med to fingre, og pustede røgen ud til sin side, imes han askede i askebægeret, på bordet ved hans side. Han gik så langsomt igennem sin lejlighed, med søgende øjne, over det stykke papir, der lå øverst i hans bunke. Hans følsomme øre, havde opfanget nogen stemmer inde fra soveværelset. hendes stille klynken. Han kneb øjnene sammen, da der kom et nådes råb, og han rejste sit øjnbryn en anelse. Et simpelt maeridt, var hvad han opfattede det som. Men hun havde minder, som så mange andre. Hendes, var blot ganske dystre. Hun havde noget, hun ikke ville vise. Præcis som han selv. Han gnubbede en hånd imod hans tattovering, på nakken, lige under hårret. Han strak nakken, med en lav mumlen, og lukkede øjnene, efterfulgt af et par blink.

Han hørte godt hendes tumlen rundt, og han tog endnu en tår, af den kop kaffe, der stod på bordet ved hans side. Han sad med fødderne oppe på en skammel, og hovedet lænt tilbage på stolens ryg, imens de blå øjne betragtede nogen papire foran sig. Da hun så endeligt begyndte at bevægge sig ud fra værrelset, gled hans øjne langsomt imod hende. Han sad i et sort jakkesæt, og han rystede kort på hovedet, da hun bevæggede sig ud fra lejligheden. Han lagde papiret fra sig på bordet, og tog hurtigt den sidste tår fra hans kaffe. Han gik så imod vinduerne, og skubbede det ene op. Han lod sig så falde ud over kanten, og imod gaderne under ham. På vejen, fjernede han sin sorte jakke, og slog så vingerne ud, kune ganske få meter fra jorden, og stoppede sit drastiske fald, med blot et vinge slag. Han landede elegant på jorden, fjernede sine vinger, og tog jakken på igen, imens han gik hen foran udgangen af hotellet, og kryssede armende, imens han afventede Chantell.
Da hun så kom ud af dørende, gik han imod hende, og gik til hendes side, hvis ikke at hun hoppede væk.
"Jeg vil ikke prøve at stoppe dig, hvis de fortæller mig hvor de skal hen..." Sagde han, med de blå øjne, glidene rundt foran sig, og lod dem ikke ligge sig ned over hende.
"Og hvis ikke de skubber mig væk, vil jeg følge med dem.. Faktisk. Tror jeg jeg vil følge dig, om du vil det, eller ej..." Sagde han, og lod endlig øjnene falde over Chantell, med et blidt smil over læberne.

Hun så flovt til den ene side, væk fra hans smukke blå øjne og tog sig til kinden der føltes varm? mærkeligt nok. Mens hun langsomt knappede skjorten foran for at han ikke skulle se hendes krop så tydeligt, hun regnede ikke med at fyre ville kigge når man var i sådan en mundering, men .. måske hun havde taget fejl, selvfølgelig ville de perverse kigge men ikke gentlemens.. de ville aldrig og det var sådan nogen der var flest af på hotellet især Jebediah. Hun så let op mod ham og tog blidt fat om hans håndled og sagde"Fint kom med" hun tog ham om håndledet og sagde"Spred dine vinger og hold godt fat i mig" hun så let rundt for at tjekke der ingen var der så dem og med en hurtighed der var næsten som et lyn, satte hun hårdt og kræftigt af fra jorden, siden hun havde fået Jebediahs blod havde hun følt en vis mærkelig forskel og skam os på humør og følelserne? men hun ville dog ikke lade ham vide det overhovedet, hun ville fortsætte med at holde hovedet koldt som hendes familie havde lært hende.
Hun havde taget ham med ud foran en butik med smuk kvindelig casual tøj der dog var ren designer vare og så på Jebediah og slap så hans håndled blidt, og lod fingerspidserne glide ned af hans håndryg og ned til hans spidser af fingerne hvor deres kontakt mellem hud og kød blev brudt, i det hun traskede barfodet hen til vinduerne og kiggede ind af dem og sagde"Jeg vil ha tøj her inde fra.." hun kiggede lidt rundt og samlede en sten op og før Jebediah ville kunne nå at stoppe hende havde hun kastet en til flere små sten så vinduet smadres i tusinder stykker og glasset klirrede mod den fine grustens jord under deres fødder, mens Chantell førte an og mærkede glasset skære ind i hendes fødder dog healede det hurtigt og det første hun så efter var sko og så derefter undertøj og så trøjer så vel som lidt store tshirts der hang ned af ens skuldre og så nogle leggins og shorts..
"Sådan nu er alt vist dækket ind" hun skadet jo ingen uskyldige ved dette? så hun regnede med det var helt okay dog ville han sikkert straffe hende efter dette vis han fik chancen eller måske ville han lade det gå uberørt hen og kun med en prædiken som en gammel præst om hvor forkert dette var for en gerning at udføre og at han var yderst skuffet og bla bla bla..
Hun ville nødig lade ham forstå hendes indre væsen og det ydre skulle blot tale for de ord der ikke blev sagt mellem dem.
Hun følte en vis klemt atmosfære mellem dem, som ville han nogen gange være dominerende overfor hende og blot bruge hende til hvad han ville og ikke mere finde sig i hendes ord og flabethed?, mens den anden ville dræbe hende og blot skride bagefter og så den 3 ... den søde del af ham der ville hjælpe hende og ikke skade hende, den del der var i hans blå øjne, som da han havde foræret hende noget af hans dyrebare blod, der smagte bedre end selveste livet.. dog var hun vel en smugle bange for at hun var ved at blive afhængig nærmest hungrende efter hans smag kun og kun hans... det ville hun dog aldrig tillade så måske.. hun skulle tage et smut forbi blodbanken os, for at undgå at drikke af ham mere..
Hun skulle nødig begynde at få følelser og andet for ham.. end blot at han var en dum kylling nogen gange.. men noget af en mand til tider.
"Vi skal hen til blodbanken bagefter.."

Jebediahs øjne, gled kort ned over Chantell, i et kort betragtende blik, inden de gled væk fra hende igen, og han smilede bredt. Hun virkede næsten flov over hendes situation, men han måtte indrømme, at han fandt det lettere komisk. At se den stolte Chantell, virke helt genert. Dog var hun sikkert ikke genert, det var måske heller ikke den mest behagelige situation han havde fået sat hende i. Men sådan måtte det være. Og han kunne alligevel ikke holde sin venlige smilen tilbage. Han havde ikke betragtet hendes mundering, blot hendes ansigtsudtryk.
Jebediahs øjne lagde sig ned over hende igen, da hun tog fat i hans håndled. Han rejste et øjnbryn, inden han slog sine vinger fri, så de rev sig igennem hans skjorte, og hans jakke. Han tog tydeligtvis ikke af det, men fulgte blot trop.
"Your wish is my command..." Sagde han, med et drilskt smil, og et kort ryst på hovedet. Og da hun satte af, gjorde han lige så, og sørgede for at han ikke faldt med drastisk fart, men landede i stedet roligt på astfalten, og betragtede Chantell. Han rejste et øjnbryn, og betragtede den lukkede forretning.
"Her fra? Forretningen er lukket, Chantell, jeg skal nok bede dem om..." Da hun samlede den første sten op, skulle han til stope hende, med en udrakt hånd, og delte læber, men sukkede blot, da hun fik smadret rudden. han rullede på øjnene, og rystede kort på hovedet, imens han fulgte efter hende, ind i forretningen. Han sagde ikke et ord, og fulgte blot efter hende, og betragtede en hver ting, hun tog med sig, som om han virkede interesseret. Og da hun endeligt var færdig, og skulle til at forlade steddet, med de færdige ord, rakte han ud efter hende, og greb blidt, men fast, fat i hendes skulder, for at stoppe hende, og få hende til at kigge tilbage på ham. Han holdt så et bund sædler op i sin ene hånd, imens de blå øjne stirrede på hende, og plasserede så seddlerne på bordet.
"Frem over, betaler vi, for det vi anskaffer os..." Sagde han, med en rolig stemme, og prikkede et par gange på seddlerne, inden han blidt skubbede hende imod den 'indgang' hun havde lavet, for at sørge for, hun ikke gik i nærhedden af seddlerne, skulle hun være fristet til det.
"Og forresten. Har nogen, nogensinde fortalt dig, at du er en elendig foretnings kvinde... Prisen for den hårtørre, var drastisk høj..." Sagde han, da de kom ud, og han klukkede så, imen han rakte ned i en lomme, og tog en pakke cigaretter frem. Han lagde sine læber omkring en af cigaretterne, og trak den op fra pakken, samtidigt med, han trak en lighter frem fra pakken. Han tilbød så pakken til Chantell, imens han tændte den, han havde taget frem.
"Han klukkede af endnu en, af hendes små ordre, og tog et dybt sug af sin cigaret, inden han fjernede den med to fingre, og peggede på hende med dem, imens røgen forlod hans læber, med hvert ord.
"Du er blevet uffateligt insisterende, min kære Chantell... Men det var alligevel en af de stedder jeg havde tænkt vi skulle.. Men! Vi brydder ikke ind.. Denne gang. .Godt nok kan de rigtige banker være dyre, men pengende er ikke et problem.. Du skal afvendes denne ignorante vej, og at undgå dette." Sagde han, og peggede med en tommeltot over sin ryg, imod det ødelagte vindue. "Ville være en god start..." Sagde han, smilede blidt, og tog cigaretten i munden igen, inden han så satte i gang imod blodbankerne, med et dybt sug på cigaretten.

Hun stoppede brat op og så på Jebediah et stykke tid, hun følte sig næsten.. forbundet et kort øjeblik, men det var vel heller ikke for mærkeligt? det var jo ikke særlig lang tid siden hun havde stået op af ham med sin ryg mod hans bryst, mens han tog om hendes liv og skænkede hende sit håndleds blodåre... og hun så langsomt bed fast i hans håndled for så at lade det røde delikate blod glide ned af hendes tunge og fylde hende med en fortryllende smags oplevelse, i det hun havde slugt det og hendes krop havde genvundet sin styrke til max limit. Hun betragtede Jebediah og nikkede et kort sekundt til det han sagde og da han så bagefter kom med den flabede kommentar angående selveste hårtørren hun havde fået sig anskaffet og et lille smil kom over hendes læber i det hun svarede"Jamen? det jo ikke mig der betaler så pyt skidt" hun grinte let dog ikke hånligt og skubbede blidt hans smøger til siden og sagde"du burde virkelig ikke ryge det en virkelig grim... grim vane og lugt" hun fnøs fornærmet over at han havde spurgt hende og hun mumlede stille da han nævnte det med blodbanken"En dame burde aldrig rør sådan noget stas" de lysende røde øjne ændret fokus ogg kiggede i retningen af hospitalet og fulgte så, så hurtigt hun kunne efter Jebediah i mens hun tænkte på hvordan de skulle få fat i blodet, fordi at hospitalerne gik da ikke bare sådan af med blod uden videre, han måtte være skør vis han troede at man kunne få blod bare uden videre fra et stats ejet hospital uden nogen underskrifter eller tilladelser fra noget angående film eller andet der skulle bruge det til effekter og der var det altid grisse blod?, fordi menneske blod var så værdifuldt og det reddet skam os liv men måske kunne hun give noget af sit blod i bytte og så forglimmer en af disse mennesker til at tro hun blot var født med specielt blod?.
Hun så lidt rundt da hun endelig var foran hospitalet og da den bevingede kylling ikke var kommet i nu, begyndte hun så småt at gå indenfor, for at finde et rum, og skifte tøj fra de dyre designer tasker hun havde proppet tøjet ned i, en dag ville hun nok ende med at sku stå i gæld til Jebediah angående penge... men det var vel ok indtil vider at gøre sådan her?.
Hun slikkede sig let over de hvide læber og gjorde dem lysende røde som sine øjne ved at tage sin nye læbestift på der glinsede let og ikke smittede af, mens hun iførte sig en hvid smuk kjole med rød bånd om taljen og tog så øreringe i ørene og satte håret op i en ureagerlig knold og smilede så ved synet af sig selv og tog stiletter på og tog det gamle tøj og skjorte i hendes 2 tasker hun havde fyldt op med tøj i forvejen og stillede sig så nær blodbanken for at vente på Jebediah ville komme indenfor?, dog ville han sikkert komme hurtigt ind og tro hun var gået amok men i dag ville hun dog holde sig lidt mere i skindet end normal, der var tusinder af andre dage hun kunne drive ham til vanvid..

Jebediah havde næsten været overrasket, over den hast hun 'adlød' i. Som havde hun accepteret, at han bestemte, og at der var intet hun kunne gøre ved det. Selvom hun stadigt, egentligt, sagtens ville kunne løbe sin vej. Dog ville han jagte hende, og ikke give hende chancen igen. Eller måske ville han? Han så en hvis chance i Chantell. Som der havde været, i den unge Deansell, han havde taget sig af, i en længere tid. Han rystede kort af hans driftende tanker.
Jebediah log ganske kort, af hendes ignorance, overfor hans penge. Dette ville ikke være et problem. Det havde penge aldrig været.. Men han havde nu tænkt sig, at have råddighed over sinne egne penge en dag. Lade hende arbejde lidt for det. Han havde masser af arbejde, for en som hende. Men det måtte bestemt vente til en anden dag.
"Ja.. Pyt." Sagde han, og rystede kort på hovedet, med det blide smil. Han fnøs blidt af hendes 'belærring' fra CHantell, og rystede igen på hovedet, imens han tog et dybt sug fra sin cigaret.
"En, der for få dage siden, dræbte kun for sjov, vil nu forsøge at belære mig, om 'grimme' vaner? Jeg ville være fornærmet, hvis ikke det var så komisk..." Han drejede blikket, og smilede drilskt, inden han pustede røgen ud til hans side.
"Jeg beklager, men det beroliger mig, og er der ikke meget der gør. Giv mig et andet middel, og jeg vil stoppe. Men tro ikke at det dræber mig, min kære Chantell." Sagde han, og lavede en blid fagt, med den ene hånd, inden han tog endnu et sug fra sin cigaret, og lod blikket lægge sig over Chantell igen.
"Som om, det var grunden til, at de ville ønske jeg stoppede?" Sagde han, og smilede blidt til hende, inden hun begyndte at sætte farten op, imod hospitalet. Han tog et sidste sug fra sin cigaret, og pustede det ud, med et blidt suk, for så at rive sine vinger fri, og smide skoddet fra sig, inden vingerne gav et hårdt vingeslag, og han fløj imod Hospitalet.
Han vidste han kunne skaffe det de skulle have, der da han havde skaffet det utallige gange, igen for hans forretnings partner, Deansell. Det var ikke det han var nervøs for. Han var nervøs for Chantell. Om Hospitallet, ville være helligt nok, til at hun holdt sig fra folks struber, eller om hendes enetid, uden han var der, ville være nok til at hun gik amok? Men samtidigt, var der noget i ham der sagde, at hun ikke kunne finde på dette. Det var i hvert fald hans håb.
Da han landede ude foran hospitallet, fjernede han hastigt sine vinger, og gik roligt ind af dreje dørene, og så, så imod Blodbanken, og smilede blidt da han så den smukke Chantell, i en langt pænere og mere passende anordning. Han gik imod hende, og nikkede til flere af Hospitalets personale, på vejen. Da han så stod ved Chantells side, så han kort ned af hende, og klukkede lavt.
"Føles det ikke, bare en anelse bedre, at vide du faktisk ejer det der tøj? Frem for, at du ville have stjållet det?" Spurgte han, og smilede en anelse mere drilskt, inden han nikkede imod Blodbanken, og så gik derimod. Han fandt sin pung frem fra hans baglomme, for at undersøge dets indhold, og mumlede så stille til sig selv. Han fulgte ikke folke mængden, men drejede imod en side dør, som han gik igennem, og sørgede for, at Chantell fulgte med ham.
De kom så ind til en tynd trappeopgang, som de bevæggede sig ned af, og som så til sidst, endte i en lukket dør, med en lille klap, der kunne trækkes til sidden, for at fremvise et par øjne. Jebediah bankede på den metalliske dør, så det gav en rungende lyd i opgangen. Klappen blev så revet fra, og to røde øjne, stirrede ud.
"Ahh.. Jebediah.. It is good to see you, sir." Sagde manden på den anden side, og lukkede så lemmen. Flere låse kunne høres blive åbnet, og der kom et blåt blink fra døren, da et magisk skjold, blev slået fra, og døren blev åbnet.
"It is good to see you too, Yinsel." Sagde han, til den Asiatisk oriente person, åbnede døren, og præcenterede dem ind.
"Please, please do enter. And I see you brought a Lady friend, this time." Sagde han, og smilede af Chantell. Asiateren smilede bredt, inden hans øjne gled op på Jebediah igen.
"One who had a taste of you... Hm hm. Your always so easy, old friend." Sagde Asiateren, med en drillende, dog venlig stemme, inden han bevæggede sig igennem den gang, der var på den anden side af døren. Jebediah klukkede stille, og rystede langsomt på hovedet.
"And you, always so polite and descreet." Sagde Jebediah, og rystede på hovedet, inden han tilbød Chantell, at komme ind. Asiateren klukkede, og ledte dem ind i et støre rum, med utallige skabe, og han stoppede så op, og vente sig imod Chantell. Han var lettere buttet, og langt fra det smukke billede, der normalt var omkring Vampyre, men hvad han var, var der intet skjul over.
"Well then.. I hope you understand my dialect, i am afraid the language of Di Morga, escapes me. So.. What would you preffer, from my shelves?" Spurgte herren, med et smil. Jebediah sørgede for at lade Chantell gå forrest, og fulgte hende tæt ved. Der var ingen duft af blod, andet end af de tre personer der var i lokalet. Alt var lukket af, perfekt, så ikke den mindste duft trak sig fri, fra nogen af de mange skabe. Men der skulle ikke tages fejl af, at de var langt mere blod her, end nogen andre stedder, i banken over dem.

Hun havde iført sig den hvide kjole med det røde bånd om livet og en sløjfe på ryggen, fordi hun ville ikke ligne en der lige var kommet ud fra indlæggelse eller gå halv nøgen rundt? det var temmelig pinligt. Hun stod der lidt og så rundt og et sekundt lignede hun alle de andre der stod der, almindelige mennesker?. Hun så flovt ned og sukkede dybt, måske han ikke kom og havde ombestemt sig og ville lade hende gå amok i blodrus i stedet så han blot kunne dræbe hende?. Hun strøg let en hårlok til siden og kiggede så mod fyren der pludselig snakkede til hende og der var han skam, Jebediah. Hun så flovt til den anden side og sagde"For at være helt ærlig så er jeg faktisk rig, men jeg bruger sjældent mine egne penge, desuden kan jeg jo ikke shoppe om dagen og det er skam der de altid har åbent" hun sukkede lavt og bed sig let i underlæben af ren frustration og betragtede så hvor end de nu var på vej hen ved den mærkelige dørs trapper. Hun så ned af trapperne og sagde"Hvor er vi på vej hen?" hun lagde hovedet en anelse på skrå og så temmelig hævet og stolt ud igen og hendes stemme var hård som is dog ikke vrissende eller snerrende af Jebediah. Hun stoppede dog kort op da hun så de to røde? øjne og gik stille hen ved Jebediahs side og hørte på manden der snakkede engelsk. Hun hørte dog ikke så kort tid efter det med at hun havde smagt af ham og hårene i hendes nakke rejste sig næsten og hun så fornærmet og flovt til den ene side mod jorden og ville slet ikke slå blikket mod nogen af dem og gik så med indenfor.. hun lod dog blikket rette sig langsomt op igen da han spurgte hvad hun ville have og hun smilede lumsk og lettere ondt i det hun svarede"Angel blood.." hun stod der lidt og så udfordrende på fyren og ville vente med at se om han fandt noget, hun havde aldrig smagt menneskeblod fordi hun bed kun mennesker, aldrig tog blod fra dem, deres blod var urent og klamt efter hendes mening, hun ville kun ha af gøre med rene væsner som engle og aspara.
Hun stod der lidt og vis han sagde der intet engle blod var ville hun vende sig om og gøre et kast med den ene hånd som et nåh!.. og så sige"Then i dont want anything from here".
Men vis han havde ville hun sige at det skulle være mandeligt engle blod, fordi vis hun først fik kvindeligt engle blod.... ville det gå helt galt, hun havde glemt så meget sidst hun havde drukket af en kvindelig engle og det havde taget hende flere år at komme til at huske blot lidt af hvem hun var og kun hendes drømme hjalp hende med at huske tilbage på hvordan hendes liv var..