Silent Night-Yazu

Det var en meget mørk, stille, rolig aften, alting var så klart og roligt ved skoven. Udenfor en lille hytte der var meget flot udenpå, men også indenfor. Hvordan vidste Yukii at der var det fordi hun selv havde set ind ad et vindue. Yukii hed denne pige der stod i skoven, udenfor en af de mange få hytter der var rundt omkring. Pigen Yukii havde langt lyserødt hår, lyserøde øjne, en sort kjole på der gik til knæene, sorte flade sko. Hun kiggede rundt der var kun dyr, træer, få blomster at se. Hun vidste enlig ikke hvad hun lavede ved skoven hun var næsten aldrig her men der var noget ved skoven om natten der tiltrak hende, alt var så smukt og roligt, hun kom helt til at drømme ved at være omringet af træerne, de få dyr,blomsterne. Hun gik hen foran døren til hytten, tog fat rundt om håndtaget og gik derind. Yukii kiggede rundt ja indenfor var ligeså smukt og elegant som udenfor, måske var dette her en luksus hytte. HUn tænkte lidt over det men hendes tanker blev skygget af billeder af Vlad hendes gale onkel, hvor tit havde hun ikke haft de billeder i hendes hoved. Svaret var ret tit, hun var træt af det, hun prøvede også tit på at finde en løsning til at dræbe ham uden hun selv blev dræbt. Hun smillede en lille smule da hun så et lilel dyr kravle ind i hytten et dyr der lignede en lille kanin. Hendes smil blev større og hun aede den over hovedet"åh jamen hejsa lille ven"sagde hun kærligt og blidt til kaninen. Det var sjældent hun havde set dyr her rundt omkring men det var også meget godt, og hyggeligt og på en måde meget sødt. Men så hørte hun ngoet en slags raslende lyd hun tænkte lidt hvad det mon kunne være. Skulle hun kigge ud fra hytten måske? måske ikke?. Hun satte sig ned på en sofa inde i hytten. Hun kendte ingen herude ved skoven og var alene herude, hun fulgtes ikke engang med hendes egen butler Zexion og heller ikke med hendes dyr Kariz. Den raslende lyd blev større og større og hun undrede sig lidt mere. Kaninen hun aede for stadig begyndte at blive lidt bange og Yukii blev endnu mere bekymret hun rejste sig op fra sofaen og hørte så den samme raslende lyd. Døren blev sparket ind og var nu i stykker. Foran den ødelagte dør stod der nogle jægere med gevær og knive. Yukii kiggede på jægerne"hvad vil i!"sagde hun og gik lidt tilbage. Hun vidste slet ikke at jægerne var på udkig efter væsner som hende og varulve men hun havde slet ikke set nogle varulve endnu, men hun ville ikke lade de jægere få hende slet ikke. Yukii ville ikke dø ligenu med det samme. Jægerne begyndte at lægge ders gevær ned i sofaeen og skræmte den kanin Yukii havde kælet for ud ad døren så der kun var Yukii tilbage i hytten og self jægerne. De satte Yukii ned på en stol og bandt hende stramt med reb og satte et stykke gaffatape foran hendes mund. Hun prøvede før det at slippe fri men detkunne hun ikke. Jægerne gik udenfor hytten og kiggede rundt nogen tegn på redning af hende.

Et stykke væk fra denne hytte gik en ung mand, alene, vil og mærket. Han var ikke vandt til at være i skoven på denne tid, men det skulle jo prøves ikke? Han gik med rolige skridt og prøvede at undgå at træde på store grene så de ville knække og afsløre ham. Han havde fået at vide af en gammel dame at der var jægere ude i skoven som var efter dæmoner og varulve, men han troede hende ikke og var derfor nu i skoven. En lyd kunne høres i det fjerne, men han kunne ikke høre den klart, men som om der var noget der raslede " Great" lod det fra ham idet han så omkring sig. Han stak hånden ned i sin bukselomme på de sorte jeans han bar, op af lommen kom en pakke smøger. Han to en smøg op af pakken og satte den mod sine læber og lagde pakken tilbage i hans lomme " Hvor fuck er den nu henne!? Argh jeg får stress af det her" sagde han og ledte efter sin lighter men fandt den tilsidst i hans hvideskjortes bryst lomme. Han tændte smøgen og tog et længselsfuldt sug af smøgen og lagde lighteren tilbage i brystlommen idet han pustede røgen ud gennem næsen. Da han hørte lyden igen og igen begyndte han og blive lidt bekymret, men han var ikke bange, han var jo betjent så han skulle nok over leve på den ene eller den anden måde. Idet han kom til en lille hytte stillede han sig op af et træ " FUCK!" sagde han vrissende til sig selv og så de folk der stod udenfor hytten. Han tog et stort sug af sin smøg og smed den på jorden og skodede den med foden " Tror de virkelig det vil holde mig væk? 2 mænd med små lortede rifler?" sagde han stille og tog til sin Desert Eagle og ladede den. De havde ikke lagt mærke til ham endnu, men det ville de sikkert nu når han havde skudt den ene af dem. Han tog Desert Eaglen op og sigtede mod en af mændene, gjorde klar og trykkede på aftrækkeren " Checkpoint" sagde han med et skævt smil på læberne, og ganske rigtigt de andre jægere kom ud for at se hvem eller hvad der havde ramt deres mand. Han lagde igen an og ramte de andre " Ups" sagde han og grinte for sig selv idet han kom frem fra træet, dog stadig klar til at affyre sit våben, men der kom ikke flere gik han over mod hytten og gik inden for. Hurtigt fik han øje på en pige der sad på en stol, bundet og med tape for munden " Hvor originalt" sagde han og så på hende med et skævt smil. Han tog nogle skridt over mod hende og så ned på hende " Hvor er det sødt sådan som du sidder der.. Man får helt lyst til at gøre det jægerne ville.. Torturerer dig, voldtage dig og derefter dræbe dig" sagde han med et koldt smil på læberne og så på hende med hans rovdyrs gule øjne " Men sådan er jeg ikke" sagde han og gik over og tog fat i tapen for hendes mund " det kommer til at gøre lidt ondt" sagde han og hev det af i et ryk. Han gik over bag hende og begyndte og binde det reb op som de havde bundet hende med, hvorefter han igen gik over foran hende med et smil på læben

En underlig følelse inden i Yukii s krop kunne mærkes eller rettere hun kunne mærke den selv. Da hun hørte skudene udenfor tænkte hun hurtigt hvad det kunne være, men svaret havde hun fundet allerede ved at denne mystiske person der trådte ind, som nu stod foran hende."Av!"råbte hun da han rev tapen af hendes mund, men på den andne side det var hun glad for at han gjorde, så hun kunne tale igen, men hvorfor ville han mon gøre det og efter det han ligehavde sagt fik det hende til at tænke meget over om han mon var en person der kunne finde på at voldtage hende. Lidt efter lidt fandt hun hurtigt ud af at han ikke var sådan en person. Et nysgerrigt blik var rettet på ham, og hun sad stadig på stolen hun blev placeret på."Åh hej tja jeg plejer normalt ikke sidde på en stol ved første møde, og jeg plejer heller ikke at have tape rundt om min mund men blive til tider holdt fanget, hvor jeg tit venter på der skal komme en eller anden og redde mig, tja kald dt en jomfru i nød eller sådan noget"smillede hun lidt. Hun kunne lugte blod rigtig meget blod enda og undrede sig lidt hvor kom det fra? det var sikkert udefra nok udenfor hytten nærmere hun vidste ikke om det var nu hun skulle rejse sig op fra stolen eller bare blive siddende"Hvad laver du herude, og endnu mere vigtigt var det dig der dræbte jægerne"spurgte hun med en mild stemme og de lyserøde øjne på hans ansigt. Der gik lidt tid inden hun igen undrede sig over noget, hvis der var 3 jægere så betød det at der sikkert var mange flere i nærheden, så uanset hvad så ville der snart komme flere det vidste Yukii at der ville komme. Yukii kiggede så væk fra hans ansigt og ned på hendes hænder hun havde mærker fra rebet"av det gjorde virkelig ondt"sagde hun stille og ømmede sig en lille smule over det. Hvis ikke han var kommet så var hun stadig siddet der på stolen bundet og forsvarløs, ja hun kunne jo ikke gøre ngoet hvis hun var bundet og havde tape for munden. "Jeg hedder Yukii, Yukii Aido"præsenterede hun sig og rækte en hånd frem mod ham, om han så ville trykke den eller ej vidste hun ikke, det måtte tiden vel vise sig.Der lød en lille piben udenfor og lidt efter lidt kravlede der en lille kanin ind ad hyttens dør Yukii smillede stort da hun så kaninen"heej lille ven"sagde hun kærligt og skyndte sig hen for at løfte den op. Hun grinte kærligt til den"var du bange jeg er okay jeg blev reddet"sagde hun og i samme øjeblik vendte hun sit hoved hen mod den mystiske person, som hun tog nogle skridt hen imod"Det var rigtigt sødt og modigt af dig at gøre det, ved ikke hvad jeg skulle have gjort hvis du ikke var kommet"sagde hun med et stort glad smil mens hun aede kaninen. Hun hørte også han sagde noget med at torurre, voldtage og ved det gik hun ldit tilbage"du vil da ikke voldtage mig vel, jeg ved godt du sagde at du ikke var sådan og det gør mig virkelig glad på ære"sagde hun og løftede en hånd for at vise det. Hendes hår hang stadig løst, og hendes øjne var stadig lyserøde. Yukii s øjne skiftede kun skær sjældent nogen gange var de grønne, andre gange gule, sorte, blå, ja det var forskelligt.

Hans blik faldt kort på hende " I kvinder er ikke til at fatte nogle gange.. " sagde han kort og løftede kort sit ene øjenbryn " Hør her tøs.. Ja det var mig der dræbte dem.. Og der kommer snart flere jægere hvis vi ikke skrider med det samme " sagde han kort og puffede hende stille i ryggen, men stoppede idet hun præsenterede sig selv " Yazu Valentine" sagde han og så ud gennem døren og undlod helst at trykke hendes hånd, da han ikke ville risikere noget, ikke fordi han troede at denne lille tøs kunne gøre ham noget, men bare for at være på den sikre side. Han så ned på jorden idet en kanin kom hoppende ind " Og så har i noget med små dyr" sagde han og gik udenfor for at holde vagt og sikre sig der ikke kom nogle jægere mens de stod og snakkede " Mig voldtage? Er du dum i hovedet eller hva? Jeg er betjent selvfølgelig vil jeg ikke voldtage dig" sagde han og rullede med øjnene * typisk kvinder!* tænkte han og hev en pakke smøger op af sin bukselomme og tog en smøg fra pakken op og lagde pakken tilbage i lommen, hans blik faldt kort tilbage på hende idet han fiskede sin lighter op af sin brystlomme på skjorten og tændte sin smøg. Han tog et længselsfuldt hiv af smøgen og pustede røgen ud gennem næsen og lagde lighteren tilbage i lommen " Sig mig frøken Aido... Hvad lavede du egentlig her ude på denne tid?" spurgte han og vendte sig om mod hende med et svagt smil på læberne. Han tog endnu et hiv af smøgen og pustede roligt røgen ud mellem hans læber " Hør frøken.. Enten lader du den kanin gå ellers tager du den med.. Vi skal væk og det er nu" sagde han hurtigt idet han opfangede stemmer i det fjerne som kom tættere og tættere på dem

Hun holdte bare blikket på ham lidt før hun vendte sig ldit rundt, hun satte kaninen ned og nikkede"det har du ret i vi må heller komme væk"sagde hun bekræftet til ham. Hun smillede lidt og puffede tilbage til ham"hey ikke puffe ellers så puffer jeg igen"sagde hun stille og gik hen imod døren, hvor han havde stået og surmulede lidt over det han sagde med kvinder"ha' men i mænd er da heller ikke til at forstå nogengange"sagde hun tilbage til ham. Yukii stod nu ved dørkarmen og tænkte lidt, hendes blik var rettet på Yazu og lidt udenfor en smule"hvad jeg laver her, jeg kunne spørger dig om det samme"sagde hun stille og kiggede så på kaninen lidt med et lille smil. Efter at hun havde kigget på den kanin vendte hun blikket tilbage på Yazu "jeg kunne aldrig vide det, om du havde i tanker at voldtage mig, men er faktisk meget glad for du ikke gjorde det"sagde hun så med alvor i stemmen stadig efterfulgt af et smil. Hun hørte de samme lyde og var nu fast besluttet på de skulle væk i en fart, hun sukkede lidt og greb fat rundt om hans håndlæd mens hun fik hevet ham væk fra hytten"skal vi komme væk eller blive stående her"spurgte hun og blinkede kort til ham. Nu var spørgsmålet så hvorhen de skulle tage hen, men mon ikke Yazu havde en idé om det. efter at have hørt hans navn fik hun et større smil på læben"hyggeligt at møde dig hr Valentine, må jeg kalde dig Yazu"spurgte hun med hovedet på skrå. "Kan du godt lig at kalde mig frøken siden du kun har kaldt mig det indtil videre"spurgte hun stille og kiggede endnu engang rundt, men endte med tilsidst at kigge på ham. da Yukii havde hørt han var betjent følte hun sig en smule dum over at have spurtg ham om han ville voldtage hende."undskyld"sagde hun stille og kiggede ldit ned"det var slet ikke meningen at jeg ville have sag det, det er bare der findes så mange typer overalt så man kan aldrig vide hvem der kunne finde på det og hvem der ikke kunne, men det må du altså undskyld"sagde hun stille og kiggede op på ham.

Han så på hende med et underligt blik da hun greb om hans håndled, men hev det alligevel ikke til sig før de var kommet væk fra hytten " Hør her kvindemenneske... Du ligger ikke hånden sådan på mig igen" sagde han vrissende og så på hende med et hævet øjenbryn. Han så sig omkring og gættede på de var i sikkerhed da de var et godt stykke væk fra hytten, men alligevel fortsatte han med at gå. Idet han hørte hende undskylde smilte han kort og stoppede op og gik tæt op af hende og lagde en finger under hendes hage og lod hans ansigt være tæt på hendes " Hør her lille ørkenblomst.. Pas nu på der ikke kommer en der rent faktisk har lyst til at voldtage dig" sagde han og fjernede igen fingeren og gik væk fra hende og lod en hånd glide ned i den lomme hvor hans smøger lagde og fiskede pakken op og tog en smøg. Han placerede den mellem hans læber og tog derefter sin lighter og tændte den. Han tog et længselsfuldt hiv af den og lod langsomt røgen sive ud mellem hans læber idet han lagde lighteren tilbage " Men hvis der nu skulle komme en og voldtage dig så har jeg den her" sagde han og trak sin Desert Eagle frem med et smil på læberne. Han lænede sig op af et træ mens han lod sine øjne udforske Yukii's krop, hvilket ikke var noget af det værste, men hun var så ung, hvilket sikkert ville få mange til at se skævt på Yazu, hvis han lavede noget med hende og især når han var betjent. Det gjorde det jo ikke ligefrem bedre, men hvis det kom så langt var han fuldkommen ligeglad, hvad andre folk ville sige, for han ville elske denne tøs af hele hans hjerte, trods det ikke var ret stort

Hun kiggede på ham og kom automatisk til at trække sin hånd væk helt ind til sig"undskyld det var ikke min mening at gøre det har du da et svagt punkt ved dine hænder"spurgte hun undren og lagde hovedet en smule på skrå. Derefter kiggede hun lidt rundt lyde kom næmere og hun kiggede hurtigt hen på Yazu"hmm vi kunne godt blive så kunne du jo dræbe flere og blive taget"sagde hun og tænkte lidt, enlig lød det ikke særlig i hendes ører, men nu havde han jo hans Desert Eagle med sig så det ville måske ikke blive et problem. Hendes øjne skimmede ham kort og hun mærkede hans finge under hendes hage"Hmm"sagde hun bare stille og gik hen mod hytten og tog et lille kig derind nu var der enlig ikke meget at se udover den kanin hun havde kælet lidt med og nogle stole, sofaeen, og hvad der ellers måtte være"Yazu vi burde komme væk på en måde, men vi kan også godt udforske dette sted hvis du er klar på det, og har lyst"sagde hun efterfulgt af et lille smil på læben.Hun så røgen fra hans smøg og lænte sig op ad det samme træ som ham bare lidt bagved ham"Du ryger ser jeg har du gjort det i lang tid"spurgte hun lidt nysgerrigt, og pustede for sjovt til hans røg"hehe det her er sjovt"grinte hun lidt. Hun hørte så han kaldte hende kvindemennesker og puffede til ham"hey er en pige, skråstreg kvinde tak"sagde hun og kiggede straks væk , desvære var hendes udsigt nu dårlig og kedelig, hendes blik var rettet på det store træ foran hende ikke så spændende end at kigge på hytten og Yazu. Hun sagde ikke noget men kiggede så lidt hen på ham igen"du er en politimand hmm det kan være meget godt at have dig i mit selskab når der sikkert snart kommer flere jægere"sagde hun stille. Hun så hans smil og smillede selv"så du kan altså godt smile"sagde hun venligt.

Han så på hende og viste hende hans håndled hvor der var ar fra noget der havde lavet nogle forfærdelige ar " For mange år siden.. Inden jeg blev betjent var jeg som dig.. Blev fanget og.. Blev torureret af nogle vampyrer, der syntes det var ufatteligt skægt at binde rebene så stramt at de nærmest skar ind i min hud" sagde han kort og tog atter et hiv af smøgen. Hans fortid var forfærdelig og han havde gjort mange ting som han fortrød, men desværre ikke kunne gøres om. Han så i retningen af lydene som kom nærmere og lukkede kort sine øjne " Der kommer omkring 5 mere" sagde han og åbnede igen sine øjne og tog hendes hånd og samlede kaninen op og gik fra hytten " Vi kan komme meget hurtigere væk her fra, hvis du vil" sagde han kort og så sig over skulderen med et skævt smil. Hans vinger trængte til bevægelighed, da han ikke havde brugt dem længe. Han så på hende med et hævet øjenbryn idet hun sagde han kunne smile " Det kan jeg, men gør det sjældent" sagde han og lod en hånd køre gennem hans hår. Han havde fuldkommen glemt at han stadig hold hendes hånd, men fandt ud af det lidt efter " Hov" sagde han og tog sin hånd til sig og kløede sig kort i nakken og så på hende med et uskyldigt blik inden han tog et hiv af smøgen igen og pustede det imod hende " Jeg har røget siden jeg var omtrent 14 år tror jeg.. " sagde han stille " Sjovt siger du? Jeg skal give dig noget sjovt" sagde han med et forførende smil på læberne

Hun mærkede hans røg på hende og grinte lidt mens hun pustede det hen til ham"hey!"grinte hun lidt, og kiggede hen imod nogle træer hvor der var nogle stier"ja vi kan da nok godt tage en flyvetur"sagde hun og nikkede så"Men kan dine vinger klarer det"spurgte hun undren. Efter at hun hørte det han sagde nikkede hun"det er lang tid du har røget så"sagde hun med et lille smil, hun røg ikke selv og havde aldrig gjort det men røg fra folks smøger det fandt hun altid så sjovt, en smule underligt men stadig sjovt.Da han sagde ups kiggede hun ned på hendes hånd han havde ret han havde glemt at han holdte i hendes hånd"det skal du ikke tænke på det gør slet ikke noget måske var du bare en smule glemsom"sagde hun gættende og venligt. Yukii hørte så igen de lyde og nu stirrede hun alvorligt på Yazu"kom igang hr Yazu med de vinger vi skal væk hvis der kommer 5 mere"sagde hun lidt i panik, nok mest over om der skulle ske hende noget men det gjorde der ikke, hvordan hun vidste det var at Yazu jo havde hans skønne pistol med så det skulle nok gå. Hendes blik var rettet på kaninen som Yazu pludselig havde taget med i hans favn"Eh Yazu bare for lige at spørger"hvorfor tog du kaninen med"spurgte hun og kunne slet ikke lade vær med at grine lidt det var så morsomt en som Yazu bærer rundt på en sød nuttet kanin det syntes hun var sjovt. Der gik lidt tid og hun lod blikket falde rundt lidt, enlig var der mange ting herude i skoven end man troede om det. Der lå mange sten selvom de slet ikke kunne ses så var der nogle stykker af dem. Yukii kiggede på Yazu med et afventende blik på hvornår han havde tænkt sig at slå hans vinger ud så de kunne komme væk.Hun hørte det med hans ar på hånden"undskyld hvis jeg havde vidst det havde jeg ikek taget din hånd jeg undskylder meget, gør det stadig ondt"spurgte hun i samme sætning.

Han nikkede kort " Tro mig du vil blive overvældet når du ser hvad de kan " sagde han og tog sin skjorte af " Ja værsgo og kig" sagde han med et svagt grin idet han satte kaninen ned på jorden og hans vinger kom frem, store og sorte og mindede mest af alt om en drages vinger, hvilket undrede mange når han var isdæmon. Han så på hende med et smil " Tja 6 år.. " sagde han og så kort på hende da hun hentød til kaninen " Intet væsen fortjener at dø under de jægeres hænder.. Ikke engang denne kanin" sagde han og rullede med øjnene " Ja det ser lidt dumt ud at en bad ass betjent står med den i armene det ved jeg" sagde han og grinte kort af sig selv og lod en hånd køre gennem hans hår " Er du klar til at lette? " spurgte han og gik om bag hende og lagde en hånd omkring livet på hende og mærkede hvordan en varm følelse flød gennem ham da han tog om hende * Nej ikke det!* tænkte han og rystede kort på hovedet inden han lagde sit hoved på hendes skulder og lagde hovedet mod hendes kind " Det gør ikke noget Yukii.. Det gør ikke så ondt mere" sagde han og så på hende med et blidt smil og kyssede hende kort på hendes kind " håber du er klar, for det er jeg" hviskede han stille og tog lidt hårdere fast om hendes liv og gjorde klar til at lette

Yukii blev overasket over kysset og kiggede bare på ham med hendes lyserøde øjne. Hun hørte det han sagde og nikkede til det"ja jeg er klar men hvis du taber mig så er det din skyld"sagde hun bestemt med et afsluttende smil. Hun kiggede rundt lidt og greb fat runt om kanienn"vent den skal med!"råbte hun inden Yazu nåede at lette fra jorden. Hun aede lidt for kaninen og grinte lidt over det han sagde"haha ja det ser lidt forkert ud"sagde hun nikkende. der gik lidt tid og hun havde nået at tage fat rundt om kaninen og var nu klar til at flyve med Yazu, så længe de kom væk fra stedet jo bedre var det vel."Hmm men hvor skal vi tage hen måske et andet sted lidt uhygge dog stadig hyggeligt"sagde hun tænkende mens hun kiggede ud i luften. Kaninen var i Yukii s arme hun gav ikke slip på den"det har du ret i alle dyr eller de fleste dyr skal man ikke ofre for jægeren det ville være ondt"sagde hun med et lille nik. Hun kom i tanke om noget men vidste ikke om hun skulle spørger Yazu om det"Yazu hvor kommer du enlig fra"Spurgte hun nysgerrigt, med hovedet på skrå en smule.
Hun havde spurgt han om det men vidste ikke hvad han sagde til det. Hun var bare lidt nysgerrig som altid næsten. Hun fik et lille smil på læben og kiggede på Yazu"e rdu altid så forførende "spurgte hun stille.

Han smilte idet hun samlede kaninen op i sine arme og lidt efter satte han fra jorden " Jeg kender det perfekte sted ovre ved søen her i skoven" sagde han og smilte blidt for sig selv og håbede hun var med på den. Han bed sig kort i underlæben idet han hørte hendes spørgsmål om hvor han kom fra " Jeg.. Jeg ved det faktisk ikke, men formentlig Rusland eller Transylvanien" sagde han kort og landede ved søen " Sådan nu er vi her" sagde han og lod sin hånd omkring hendes liv løsnes idet han gik over mod søen, stadig med sine vinger slået ud " Mig.. Forførende,.. Jeg tror bare det er min uimodståelige charme du falder for min kære.. Nej jeg har været sådan siden... Siden.." sagde han og så op mod himlen og derefter tørrede den tåre væk som faldt ned af hans kind idet han satte sig ned ved vandet med et smil på læberne * Hun vil sikkert kunne lide det jeg har i tankerne.. NEJ YAZU!!! Hun er for ung... AAAAALT FOR UNG!* tænkte han og rystede kort på hovedet og så op på hende med et svagt smil på læberne " hvis du tror jeg er en af dem der tager tøser med her ned for at misbruge dem så skal du ikke være bange.. Jeg kan ikke gøre det ved så smukt et væsen" sagde han og så ud på søen som var helt stille

Hun smillede til ham og vidste ikke hvad han tænkte på men noget måtte det være. Hun holdte stadig om kaninen og så hans tåre ned ad hans kind hun blev en smule bekymret"er du okay Yazu"spurgte hun undren med en venlig stemme. Hun gik ned til bredden og satte sig ned på hendes knæer og så på vandet. Hun kunne så godt lig at være ved søen der var så fredfyldt og dejligt ja enda meget rart. Yukii kiggede på ham da han sagde det med hvor han kom fra"det er det sted hvor man plejer at sige at der lever vampyrer ikk"sagde hun gætrende med et venligt smil. Hun tænkte så lidt og aede den lille kanin i hendes favn, der gik en smule tid før hun kom i tanke om det hun skulle sige"Yazu du er et væsen ik"spurgte hun med hovedet til den ene side en smule. Så satte hun sig sådan at hun sad med fødderne trukket ind til sig."Hmmm det føltes dejligt at have dit selskab Yazu for jeg havde været alene hvis du ikke var kommet og reddet mig ved den hytte ude i skoven"sagde hun smillende. "Og hvis du tænker på hvor lille jeg er så lad vær skinet kunne jo bedrage dig"sagde hun og aede videre for kaninen. den var så blød og sø den kanin. Yukii hørte så det Yazu sagde til hende"smukt væsen siger du men er tror på at jeg er ligeså smuk som de fleste væsner"sagde hun nikkende og stille efterfulgt af et bredt smil.

Han så op på hende og nikkede kort " Ja.. Jeg har det fint Yukii" sagde han og smilte blidt til hende og nikkede kort " Jo fuldkommen rigtigt.. Vampyrer og møg hamrende irriterende varulve" sagde han og så udover søen og rejste sig op med et smil på læberne " Skal du se hvad jeg kan?" spurgte han med og gned sig i hænderne. Han syntes hun skulle have et eller andet af ham, men hvad? det skulle være noget ud af is, som hun kunne se på, men hvis hun fik den i hånden ville den smelte, uheldigvis. Han så på hende med et smil da hun sagde hun var som andre væsner " Nej du er ikke ligesom andre væsner Yukii.. Du er noget helt specielt. Du sad der alene sammen med de jægere, som helt sikkert havde tænkt sig at gøre det de gjorde ved min.. min.." han stoppede og sukkede kort. Ja jægerne havde først voldtaget og derefter dræbt den kvinde Yazu elskede mere end noget andet i verdenen, trods hun ikke var dæmon, men en vampyr. Han rystede kort på hovedet " Yukii du må ikke misforstå mig.. Men du minder mig om hende" sagde han og gik helt tæt på hende og bed sig kort i underlæben " og du dufter som hende" sagde han og strøg en hånd over hendes kind og frembragte et blidt smil på hans halv blege læber

Yukii stivnede lidt af det han sagde men da han rørte ved hendes kind smillede hun gengældt til ham."Yazu..."sagde hun stille og gav ham et bekymret blik, men i stedenfor at sige mere gav hun ham et kram, et kram han sikkert godt kunne bruge nu"det skal du ikke tænke på det gør ikke noget du skal så nødig være trist"sagde hun og løftede hans hage mens hun kiggede ind i hans øjne"det de jægere gjorde mod hende du elskede det forstår jeg dig godt hvorfor du ikke ønsker det skal ske igen, men jeg vil gerne hjælpe dig så meget jeg kan"sagde hun efterfulgt af et stort kærligt, varmt smil på læben. Hun kiggede lidt bagover sin skulder"hmm Yazu hvor skal vi tage hen nu, altså vi forlod hytten ude i skoven og nu"sagde hun stille og lagde en finger under hendes læbe. Da Yukii så stod lidt foran Yazu stivnede hun igen da hun hørte det han sagde med at hun var speciel det gjorde hende glad indeni, det var så sjældent at hun hørte det. Hun kiggede helt overasket ned i jorden med håret flagrende ud til de diverse steder. "Speciel.."gentog hun stille og vendte så rundt på foden og kiggede på Yazu"jeg er ikke mere speciel end andre"sagde hun og smillede lidt. Hun kunne se Yazu s undren ansigt s udtryk måske ville han give hende noget? eller måske tænkte han på den kvinde han elskede og mistede, måske var det på tide at Yazu måske blev glad og lykkelig igen. Yukii drjede lidt rundt med et smil"hihi"grinte hun lidt det havde hun lyst til lige at dreje lidt rundt."varulve kan være trælse men der findes godhed i alle væsner ligemeget hvilke væsen personen måtte være, det handler bare om at tro på det herinde"sagde hun og gik helt tæt ind til ham og lagde en hånd over brystet der hvor hjertet var."se hvad du kan"gentog hun smillende"hmm tjoo kan jeg godt havd kan du"spurgte hun og stod nu foran Yazu. Yukii lyttede så til ham og nikkede"ja men hvis du ikke var kommet og reddet mig så ville jeg sikkert have blevet voldtaget"sagde hun

Han smilte kort til hende og bed sig svagt i underlæben " Yukii.. Jeg tror ikke du forstår.. Du både ligner, dufter, opfører og er lige så sød og charmerende som hende, men det er umuligt... Hun var vampyr og du er dæmon..." sagde han og så op på hende med et lettere forvirret blik. Yukii mindede alt for meget om hende, hvilket fik ham til at blive forvirret og ikke kunne tænke klart. Idet han mærkede hendes hånd over på hans brystkasse, der hvor hjertet sad, hev han hende helt tæt ind til sig "Pas på hvor du ligger hænderne på mig Yukii" sagde han og kyssede kort hendes kind, hvorefter han så ned på søen med et blidt smil og lod hans hånd komme ned i vandet og fryde det vand han havde i hånden til is og lige så stille forme en rose "Det lærte jeg for 5 år siden" sagde han med et blidt smil på læberne og gav hende derefter rosen. Isrosen ville sikkert smelte i hendes hånd, da hun ikke var is dæmon.

/ argh beklager længden :( //

Yukii kiggede på Yazu da han sagde det og vidste slet ikke hvad hun skulle svare så hun var bare stille et øjeblik."Yazu jeg.."sagde hun kort og tænkte lidt mens hun lagde en hånd på hans skulder"jeg er ked af det der er sket med hende virkelig, men jeg tror jo mere du tænker på hende desto mere savner du hende"sagde hun stille og sendte et lille forsigtigt smil til ham. Hun kiggede så en smule rundt der hvor de var. Da han trak hende ind til sig undrede hun sig hurtigt over hvad han ville men sagde ikke rigtigt noget med det samme, men kiggede så hurtigt op på ham"hvad mener du med jeg skal passe på, må jeg ikke røre dig der"spurgte hun stille og tog hendes hånd til sig"undskyld jeg vidste det ikke tilgiv mig"sagde hun og vendte rundt så hun stod lænet op ad ham lidt med hendes ryg. Enlig vidste hun ikke hvorfor hun mindede om hende det var på en måde måske godt men måske også dårligt for det kunne gøre Yazu forvirret. Hun lod blikket og hendes lyserøde øjne falde på søen med et beundrene blik og ansigts udtryk"Den er smuk ikk"sagde hun da hun havde fulgt Yazu s blik lidt. Hun rømmede en lille ´smule over det pludselig kys på hendes kind men smillede varmt af det. Efter at han havde lagt isrosen i hendes hånd stod hun bare og betragtede den, langsomt blev dne til vand hvilket var trist for den var så kold og smuk."En blomst som den fortjener ikke at blive til vand det er næsten synd for den men jeg siger mange tak forden den er smuk, selvom den er blevet til vand så er det vand glitrene og smukt"sagde hun smillende og pustede lidt til vandet så det glitrede rundt om hendes hånd. Yukii gik så ned til søen og satte sig ved bredden. Hun holdte et blik på Yazu og et blik på himlen lidt"jeg ønsker enlig at det skal regne lidt hvorfor ved jeg ikke helt men vand er så smukt selvom det er koldt så er det friskende og yndefuldt"sagde hun stille med et afsluttende kærligt smil.

//Hihi det gør da ikke noget^^//