Just another day at the office- Angelin

Angelin kiggede blot efter Logan, da han pludselig forvandt ud af døren, med et rimelig højt tempo. Han havde nok brug for lidt tænketid, sikkert på grund af det hun havde fortalt ham.
Det havde sikkert splittet ham en smule fra sig selv, og derfor fortrød hun en smule at hun havde sagt det, men hvad nu hvis hun ikke havde? Det ville jo have betydet en hel anden fremtid, hvis hun intet havde sagt om hvordan han virkelig var.
Måske ville han virkelig ikke selv indrømme at det var sådan han var, sådan som hun så kort havde beskrevet ham. Han var virkelig en fantastisk persons, som hendes følelser vist gik en smule amok på, hvilket gav hende dårlige fornemmelser af at han brød sig mindre og mindre om ham, selvom det han gjorde sagtens kunne være det rene skuespil for hende.
Det kunne være et eller andet. Et væddemål, selvom hun ikke regnede med at Logan var sådan.
Alligevel måtte der gemme sig noget mere inde bag ham. Et eller andet hun endnu ikke havde set. Måske noget dårligt og måske noget godt. Måske noget som ingen betydning havde for noget overhovedet?
Og alligevel var hun fast besluttet på at finde ud af hvad det kunne være, der også gemte sig inde bag hans bryst, altså andet end hans hjerte, men hans følelser.
Måske havde han allerede opgivet alt der havde den mindste smule med kærlighed at gøre? Måske ønskede han ikke at have hende i hans nærvær. Måske var det derfor at han var smuttet?
Tankerne sværmede rundt i hendes hoved, næsten for mange tanker og hendes hjerne føltes som om den skulle briste.
Sådan var det tit. Enten for mange tanker ellers ingen. Mærkelig kombination af tingene, men sådan oplevede Angelin det tit. Enten for meget eller for lidt.
Lidt efter satte hun sig ned på hans seng, og kiggede lidt rundt i værelset. Dog opgav hun at kigge for meget, da hendes øjne blev ved med at falde i, men klokken måtte også være mange.
Søvnen sendte kraftige bølger over hende, og hun lagde sig ned på sengen, hvorefter hun faldt i søvn.
Hun ville sikkert sove når Logan kom tilbage, hvis han altså havde i tankerne at komme tilbage efter hans hurtige smut.
Angelins ene hånd holdte hun ned langs siden, mens den anden lå knuget om et smykke hun havde om halsen, som hun håbede ville bringe hende søde drømme igen i nat.

Manden fandt et billede frem.
"Ehm Logan, hende Angelin der ik? Jeg tror måske hun kunne være en lille bitte smule farlig for dig" sagde Matt og rakte billede til Logan.
På billede var der et billede af Angelin og en eller anden mand Logan ikke kendte.
"Hans navn er Arthur, en varulv, og så vidt jeg ved så er det vist en af dine naturlige fjender... Sååå hvem siger ikke at de har rottet sig samme n mod dig, 1000.000 $ kan gøre meget ved folk, så hvis jeg var dig ville jeg finde denne Arthur og gøre det af med ham og så tage en snak med din lille veninde" sagde Matt før han forsvandt ind gennem de store døre.
Logan så på billedet, der var en rød ring omkring denne Arthur, selvfølgelig var det ikke den bedste kvalitet da det var taget i smug, men man kunne sagtens se hvem det var der var på.
Logan gik tilbage til sit værelse.
Han sparkede nærmest døren op til værelset, bare for at hvis hun sov ville hun vågne.
Logan så på hende.
"Så står vi op frøken!" råbte Logan før han satte sig i en stol der stod overfor sengen.
Omme på ryggen havde Logan en pistol, ladt og det hele, det eneste Logan skulle gøre var at spænde hanen og trykke på aftrækkeren, altså hvis Angelin blev voldelig.
"Hvem er din ven? Arthur er det ikke det han hedder?" sagde Logan og kastede billedet til hende, man kunne tydeligt se at det var taget ved et slags hotel/motel.
"Så sig min Angelin, hvem er han og hvor meget betaler han dig for at snyde mig til at tro du er hjælpeløs?" sagde Logan og så på hende.
Logan var ikke vred eller noget i den stil, han var afslappet.. Han var blevet meget paranoid her på det seneste på grund af dusøren på ham.

Da døren nærmest blev sparket op, var det som om Angelins hjerte slog et par slag over af bare forskrækkelse. Dette ville ikke ende godt, eftersom det var Logan der kom ind.
Kort efter satte hun sig op, og så undrende på ham. Han nævnte hendes ven, Arthur. Varulven hun havde mødt på kirkegården, og dernæst mødt ham igen i en butik, som de nær havde splittet ad, da en Djævel gik til angreb på ham.
Først var hun en smule forvirret, og tænkte at han sikkert bare lavede sjov med hende, men da han kastede billedet hen til hende, fik hun øje på den rødhårede dreng på omkring hendes alder, hvis accent stadig var en smule ulvsk.
Denne dreng havde hun lært at tale mere eller mindre Fransk, på den helt rigtige måde, i stedet for at det var en blanding af et eller andet crap og Fransk, som ingen kunne forstå helt.
Kort efter hævede Angelin det ene øjenbryn, og gjorde store øjne af ham. Hvad fanden snakkede manden om? Skulle Arthur, en af hendes bedste venner, betale hende for at spille hjælpeløs? Hvad var der lige sket i Logans hjerne, siden han fik det indtryk af hende? Troede han at hun spillede en rolle? Troede han virkelig at hun var en eller anden overklasse tøs, som skulle spille hjælpeløs, eller hvad?
”Ehm… Undskyld? Arthur betaler mig ikke for noget? Og han er ganske rigtig en af mine venner ja, men han får mig altså ikke til at spille hjælpeløs? Hvad tænker du dog på?!”
Faktisk var hun mere frustreret end vred, selvom en svag hvæsen hobede sig op i hendes hals. Hvem troede han at hun var? Faktisk var det fuldkommen ubegribeligt at han tænkte sådan?!
”Han betaler mig overhovedet ikke?!” gentog hun kort tid efter, for at han skulle fatte hvad hun sagde.
Hun havde rejst sig op, og hendes øjne begyndte nu at gløde.
Allerede første gang hun havde set Logan, havde hun på fornemmelsen at det ville gå galt, selvom hun ikke var særlig meget for at indrømme det overhoved.
Sidste gang hun havde været sammen med Arthur. Havde hun ganske rigtigt være på hotel, og havde endelig fået nok penge til at overnatte der et par nætter, omkring en uge, og hun havde gjort det. Men hvad hun ikke forstod, var hvad Logan forsøgte at få frem. Hvordan havde han overhovedet fundet ud af at hun kendte denne varulv, og hvorfor beskyldte dem for at holde sammen, og at hun spillede hjælpeløs?
Det var virkelig ikke begribeligt?!

Logan rystede på hovedet af Angelin.
"No wonder du lever et farligt liv, du er simpelthen alt for hensynsløs, du er venner med både en vampyr og en varulv, du forstår virkelig at møde de rigtige typer" sagde Logan og slap pistolen, hun var åbenbart ikke hyret af denne Arthur, hun var dum.
"Hvad jeg tænker på? Hvad tænker du på?! At være venner med varulve de er de mest farlige væsner at blive venner med, når det er fuldmåne dræber dit alt og alle, selv venner og familie, derfor er den race dømt til at være ensom og alene" sagde Logan og rystede på hovedet før hans rejste sig op og begynde at samle sine ting,
"Håber du kan finde ud af at overleve på egen hånd, ellers må din lille ulve kæreste hjælpe dig" mumlede Logan og så på hende hvor efter han rystede på hovedet endnu engang.
Først troede Logan bare at Angelin var uheldig, men nu forstod Logan at hun næsten opsøgte problemer, altså både at være venner med en vampyr og en varulv, så bede man næsten om problemer.
Logan gik hen mod døren og greb fat om dørhåndtaget.
"Hvis jeg var dig ville jeg følge mine rå om at have våben på sig, for hvis jeg dør og Scars falder så for du brug for at kæmpe for dit liv, for dit blod vil være ekstremt eftertragte" sagde Logan.
"Lad mig give dig et råd, hold dig tæt til dine stærke venner, ellers klare du dig ikke" sagde Logan og åbnede døren og gik ud af den.
"Det vil blive mit livs sidste fejltagelse, for en gangs skyld træffer jeg en rigtig beslutning... Denne gang dræber jeg Scars" sagde Logan og gik ned til sit 'nye' soveværelse, han havde jo ikke smidt hende ud, hans løftet stod stadig stærkt.
Lige idet Logan skulle til at ligge sig ned og sove løb han op mod værelset og rakte en af vagterne et brev.
I brevet stod der.
'Kære Angelin.
Min tid er knap. jeg har altid vidst at jeg aldrig ville kunne overleve alt det ved jeg nu med sikkerhed... Når du læser det her vil jeg med sikkerhed være på vej til at møde min skæbne. Jeg vil sikkert ikke vinde men nogle bliver nødt til at stå op for jer 'svage' racer.
Jeg ve godt at jeg er en nar og idiot, men derfor håber jeg stadig at du vil gøre mig den tjeneste at forklare min ven Belegurion at jeg er...... Død..... Jeg håber at du vil forblive stærk, også selvom jeg ikke er det'
Logan forklarede kraftigt at vagten først måtte give hende brevet når Logan var gået.

//Out eller hvad?:3

//altså jeg tror godt din varulve ven vil være med :P så jeg tror det er ikke out :) //

//Lav en 2'er xD//

//Ååårh:3 Hey btw, så må du virkelig undskylde at jeg ikk har svaret i vores emne, men jeg føler mig utrolig stresset, pga. en hel masse lektier, fremlæggelser osv._.

//så må en af jer to lave det, for jeg har ikke nok krea til det :P kan vi ikke bare fortsætte her? Også ændre jeg mit indlæg til mere velkommen start? //

//Jeg har seriøst mindst 3 andre emner at besvare, jeg får flip, og jeg skal finde bøger ind, lave fremlæggelse og alt muligt shit._. Jeg kan virkelig ikk lavet det:|//

//Jeg svømmer i et ocean af krea så jeg ville gerne lave det.//

//LAV DET, LAV DET!!!:3 Jeg bønfalder dig!!:3

// *At være tilbedt :3* Ja ja så længe at jeg ikke ender i en sæk hos Logan skal det nok gå. Når hans mænd ser mit kønne ansigt vil de overfalde mig for at rive det af mig og tag det selv D-://

//Det ikk noget jeg kan forsikre dig om, ikke sker:3

// *At total udnytte Angie, dette skal ikke misforstås eller noget x3* Henter du lige mine trøjer med "I LOOOOOOOVE ARTHUR FORDI AT HAN ER SSSÅ SEJ" tekst. Tag gerne en på selv xD

//*Skuer til Arthur._.* Gud gør jeg ej! Hentdem selv:3

//*Vinke farvel til emne* føle sig OOOND xD//

//*Vinker:3*

//*Vinker ivrigt men gir op* Henter dem selv x(

//x3 *Henter dem alligevel til Arthur:3*

// Wee :D *Forbander alle med at mine trøjer sætter sig fast på dem.* MUAHAHA! :3//

//*Glad for at man ikke nåede at tage den trøje på:3*

//Good Good skal jeg bar oprette et nyt emne? Med over skriften "Just another day at the office II //Angelin og Logan//"?//

//Gør du bare det:D