Are you really going to do that? ~ Rasca

Tid ~ 23:32
Sted ~ Terre(havnen)
Vejr ~ Køligt men dog med en blid lun brise
Omgivelser ~ Rolige og ikke for befolket.
Årstid ~ Sommer
Beklædning ~ Sorte trænings bukser(Stramme) . hvid hætte trøje med hue, en sort tank top inden under, og hvide allstar gummisko.


Gummiskoenes underflade skrabede let mod asfalten mens de lange ben førte an og bar den lette engle hvor end i verden hun nu ville hen, skønt hun ikke havde nogen som helst tanker eller planer om at tage andre steder hen end at være i Terre den forfærdelige eller vidunderlige befolket by af væsner og alverdens andre magiske fabl dyr?. Man kunne vel sige hun var en del af disse kreatur fordi som så mange andre var hun selv et af disse storslået væsner, langt platin hvidt fyldigt hår, smukke lyse og næsten lysende neon orange øjne der var virkelig noget for sig selv, sorte lange bøjede dramatiske øjenvipper, samt lange feminine smalle finger og glas ligene negle, samt en gylden brun hud med et strejf af bleghed? samt lyse pinke bløde fløjs fyldige læber, der så virkelig falske ud på grund af deres smukke skindene udstråling de fik af frugt lipgloss der var gennemsigtig og oven på.
Det lange platin hvide hår var sat op i en fransk fletning og sjovt nok var ejeren skam os fransk og hun hed Kaiden, en ung 18 årig født engle der havde blod mere værdigfuld end alverdens andre engle på denne jord undtagen.. hun havde opdaget hun ikke var den eneste fuldblods engle og det glædet hende faktisk, mindre chance for vampyr bid og mindre chance for at stå ud, dog havde hun ikke nogle gode ligene kræfter som andre undtagen hendes ene kræft der gjorde hun fik længere hår end blot ned til hofterne og så os at hun ville få helt lysende sølv grå øjne der virkelig i sig selv lyste næsten helt mageløst op!?.
Hun pustede let mens hun løb igennem gaderne i Terra og eftersom hendes vægt var som en fjer kunne man regne ud hun ikke var for stærk eller tung.
Hun følte sig til tider som den svageste i hele verden dog havde hun en stædighed som et æsel.
Hun mærkede den blide brise puste let til hende og den lange piskende fletning der gik til midt på ryggen af hende og legede med på vindens bølger, mens natten havde overtaget og fuldmånen var fremme og lyste gaderne magisk op med dens måne lys af sølv.. mens stjerne halv gemte sig for de få skyer der var oppe i nat, ellers ku man se den smukke natte himmel i alt dens pragt og dufte hver og en ting man løb forbi, samt høre næsten alt om sig, eftersom de fleste allerede sov...

Sorte høretelefoner var placeret ved den unge mands hals, mens der var skruet alt for højt op for en af hans yndlingssange, hvilket måske var grunden til at han havde valgt at de ikke skulle sidde på hans øre. Hans brune hår dækkede næsten let hans øjne og et let kækt smil sad på hans læber hvilket afslørede spidse hjørnetænder. Han var iført et par sorte stramme bukser med mange tygge og tynde sølvkæder, sorte miliboots og på han overkrop havde han en neongrøn T-shirt og en sort læderjakke hvori hans ipod var placeret trygt i lommen.
Han så ud til at være i meget godt humør. Hver gang han tog et skridt kunne en krassende lyd høres fra de mange kæder på hans bukser, nærmest som en af de der spøgelser som man hørte om i gamle historier hvor de havde kæder slæbende efter sig. Sådan var det dog ikke, heller ikke selvom det lignede at disse kæder var omtrent lige så tunge, dog så det ikke ud til at det generede ham eller at han brugte kræfter på at skulle slæbe de tunge kæder med sig. Men det var nok heller ikke så underligt eftersom han ikke var et menneske… Hvem havde også forventet det? i en by fuld af de værse væsner og skabninger, så var det vel ikke så underligt at man så en blanding rande rundt omkring. Musikken fortsatte i stor stil og selvom vinden skubbede voldsomt til vandet ved havnen så bølgerne plaskede op af betongen og også en op på jorden så det af og til ramte hans ben, så så det ikke ud som om han lagde mærke til det.
Han så ud til at gå i sin helt egen verden og opdagede derfor heller ikke da en ung, dog meget smuk kvinde kom løbende. Han så op i den stjerne fyldte himmel og trådte derfor ved et uheld ud foran kvinden så hun løb ind i ham(dig). Han blev stående på stedet som om det var en mur hun var løbet ind i hvorimod hun nok rød et par meter tilbage, eller falde ned på jorden? Hans blik blev revet fra himlen og han lænede hovedet let til siden imens han så på pigen med et spørgende blik, som om hun netop var faldt ned fra himlen, sådan var kommet ud af det blå. Han skrugede en smugle ned for musikken dog kunne det stadig tydelig høres. Han satte sig ned på knæ til hende, og kørte en hånd hen over hendes kind, mens hans kække smil voksede en smugle "hov?" kom det lettere undskyldende dog også drillende fra ham. "skal jeg hjælpe dig op?" spurgte han roligt.

//sangen https://www.youtube.com/watch?v=rer1tX_Gvag&feature=related //

Kaiden pustede let ud og sukkede så lavt for sig selv, mens hun langsomt lukkede øjnene i og forstillede sig hvordan hendes vinger plejede at folde sig ud fra hendes ryg og denne gang havde hun husket så inderligt at tage corsage på inden under i hvid, så vis hun skulle flyve kunne hun smide sine beklædninger. Hun havde dog til sin store overraskelse ikke regnet med at få sekunders lukning med øjnene kunne ende med et brutalt sammenstød med en mur.
"UFH!!...." hun faldt lettere hårdt til jorden og hendes ene håndled klemte og skrig i smerte dog kom der ej en lyd over de pinke læber af Kaidens mens hun langsomt kom til sig selv og fik åbnet øjnene, så de orange øjne kunne komme frem igen og se helt chokeret på hvad end det dog var hun havde stødt ind i og der var han så?.
Synderen, eller var det måske hende?. Hun rødmede let over kinderne som var alt hendes tøj revet af hende på et sekundt i det da hun åbnede øjnene var da han bukkede sig ned mod hende og allerede her kunne hun dufte at han var vampyr.
Hun mærkede sin krop skælve let ved hans berørelse og hun kneb øjnene sammen og pressede blidt sine læber ligeså mod hinanden i panisk reaktion for om han mund ville skade hende men der kom et blidt strøg i stedet mod hendes gylden brune kind og langsomt åbnede hun øjnene igen og adskilte læberne blidt, så luften endnu en gang kunne strømme frit ind i hendes lunger igen og ud ligeså... mens hendes ånde kunne ses lidt eftersom vinden var kølig..
Hun betragtede undrende fyren foran sig og ville til at sige noget men det var som om ordene var klistret fast i hendes hals, dog fik hun blidt med den højre og raske hånd, taget ved hans hånd og nikkede så forsigtigt til ham uden at ytre et eneste ord, men blot holdte hun blikket til den ene side, flovt og med den lyserøde farve over sine høje kindben, mens de orange øjne let skindte... Som de stod der og hans musik nærmest var baggrunds musik til deres sammenstød og møde.
Hun vendte ikke blikket op mod ham og holdte let om sit venstre håndled, mens hænderne var mod hendes bryst og hun lod fodens snude gnide mod den ru jord mens hun ikke anede hvad hun skulle sige stadig"T...tak"
En blid tydelig vis ikke menneskelig stemme kom frem, og den harmoniseret sig med dens omgivelser og hang tyndt men dog fredfyldt i luften mellem dem.
Det lille tak var sagt med meget respekt og utrolig taknemmeligt eftersom hun heller ikke var endt som smags prøve for ham i nu.
Hendes hue var lettere krøllet ind i sig selv og den hvide hætte trøje så lidt for stor ud til hende, hvilket blot gjorde hende mere nuttet at se på, eftersom hendes lange platin hvide hår lå ned af hendes skuldre samt ryg og strøg sig blidt hen af hende, når vinden kom for at lege med det..
"Så.. hvem er du?" hun vendte hovedet let på skrå da hun endelig slog blikket op mod ham, dog lignede hun mest af alt et skræmt dådyr men hun var skam ikke bange af sig, hun var blot forsigtig.

Han smiled fortast kækt og kunne ikke lade vær med at komme med et lavt grin over hende. Hun så virkelig skrøbelig ud, og da hun ligefrem var bange for ham ide han var ved at røre hendes kind var han sikker på at hun ikke blod så skrøbelig ud.
Han lade en arm under hendes ryg og den anden under hendes ben, og lyftede hende op. I kort tid stod han med hende I armende og betragtede hende med hovedet på skrå. Hun var meget smuk, men der var noget galt? Hun var alt for let til at være et menneske. Han snuste kort ind, og ide duften ramte hans næste skyndte han sig at side hende hed, han gjorde det dog forsigtigt men hurtigt. Han tog hurtigt et skridt bagud og vendte hovedet lidt væk fra hende. Ikke fordi hun stank, mere fordi hun duftede alt for godt. Havde han været sulten havde han druket af hende med det same, dog hold han sig I skrindet. Imellemtiden var hans øjne bleven en lysende rød og hans hjørnetænder var blevet en smuggle længere end de var iforvejen.
Han bakkede endnu et skridt tilbage men så dog hen på hende. Hun var køn, et skævt og let undskyldende smil kom frem på hans læber ide han så på hende og hvordan hun holdt hendes handled… Det var ikke med vilje at han var gået ud foran hende han var bare lige I sin egen verden på det tidspungt. Hvor var hun egentligt kær sådan som hun stod der I den for store trøje. Han så kort ned på jorden ide han ikke helt vidste hvad han skulle sige, hun rødmede jo helt vildt! Han så igen op og hans øjne lysede nu knap så meget som før. “det var skam s lidt” svarede han roligt ide hun takkde, det var vel på sin vis hans skyld at hun var endt med at ligge på jorden.
“åhh” mumlede han lavt da hun snakkede til ham, hun bukkede en smuggle for hende “mit navn er Rasca” præsenteede han sig og lænede derefter hovedet en smugle til den anden side “og de er ?" spurgte han roligt og smiled let til hende. Dog holdt han stadig afstand til hende ide han ikke ville ende med at være grunden til at hendes hjerte ikke længere skulle slå. I hverttilfælde ikke som tingende stod lige nu.

Hun så undrende på ham men lod det dog lægge eftersom hun havde følt sig temmelig forvirret over hans måde at løfte hende op på?, hvorfor havde han ligefrem båret hende og så sat hende så hurtigt ned. Hun så skamfuldt ned mod asfalten og tænkte for sig selv*Det fordi jeg født engle.. fordi jeg ikke er ligesom de andre engle... mit blod er muligvis .. mere duftende af renhed.. * hun så flovt hen mod Rasca mens hun tænkte på de ting hun aldrig havde oplevet, som sit første kys det var ikke sket i nu, eller at være intim med en, forelske sig? alle de ting var hun ikke i stand til, eller sådan havde hun det ihvertfald efter at ha gået i 18 år uden nogen former for chancer til at prøve at leve et normalt liv, eftersom hun som lille blev bragt til jorden uden at vide hvem eller hvad hun var.
Hun smilede forsigtigt til ham over de perle hvide tænder af hendes og sagde så"Mit navn er.. Kaiden" hun brummede let fra sig for at få halsen mere på gled så flere ord kunne glide ud og hun lagde dog os i mellem tiden mærke til hans fraværenhed.. den måde han havde faret væk fra hende, dog tog hun et forsigtigt skridt mod ham selv om det var som at friste skæbnen og med rolig hånd strakte hun den der var rask ud mod ham og sagde"Vent.. du? går vel ikke" hun lagde hovedet lidt på skrå og sagde"Angående med jeg løb ind i dem, det må de virkelig undskylde, jeg burde ha set mig for.. og ... jeg formoder du holder afstand fra mig på.." hun så let ned og lukkede øjne blidt i så hendes dramatiske sorte øjenvippers skygger lå ned af hendes kinder nu"Fordi jeg er engle og netop af den grund.. på grund af din natur fortæller dig at jeg dit bytte" luften gled let ud mellem hendes fyldige rosa pinke læber og hun så flovt op og tog blidt den hvide noget store hætte over hovedet, så det platin hvide hår lå ud fra huen og ned af brystet på hende, samt de orange øjne lyste let op, mens det halve af hendes ansigt var lagt væk i skygger, mens gadelysene langsomt blinkede.
"Undskyld.. jeg skal nok skynde mig væk" hun vendte sig om for så at sætte i løb væk fra Rasca.. for ikke at friste ham for meget, det måtte være ulideligt at have lyst til at bide i et andet levende væsen, for ikke at side at skade en, og at skade en så ren som hende, måtte måske være et helved i sig selv..*Jeg kan heller ikke være i nærheden af så flot en vampyr.. man ved aldrig om han lokker en i fordærv*