Heaven of Sins

Det var sjældent at Dean kom andre steder end på stripbaren, han gad ikke være steder hvor der ingen nøgne piger var, også selvom stripperne ofte ikke var helt nøgne, så var de det inde i hans hoved. Men i dag ville han prøve noget nyt, han orkede ikke hele tiden at blive kigget over skulderen af chefen på baren og han vidste at hvis han engang ville være barchef eller måske engang mere, så skulle han nok begynde at opføre sig en smule pænere og netop derfor havde han idag valgt at gå i byen et andet sted. Han lugtede af røg efter en lang arbejdsdag og hans hår sad en smule pjusket efter han havde hygget sig med Sally i parken, hans øjne var tunge og han kunne egentligt godt sove, men han gad ikke. Han havde et skævt og let fjernt smil på sine læber, det havde han ofte når han var høj, og det var han. Coke og hash var en god blanding og netop den blanding han denne aften havde indtaget hvilket var tilpas for ham. Han havde indtaget en betydelig mængde alkohol og på alle måder følte han sig helt fantastisk, sådan var det ofte når han var fuld og høj, tingene blev mere og mere fantastiske, men også fordi han glemte flere og flere ting, hans virkelighed forsvandt og det nød han, for hvis der var noget han hadede, så var det virkeligheden, dne måde folk kiggede på ham og den måde han vidste at Gud hele tiden pustede ham i nakken for at fortælle ham han skulle huske sin mission, også selvom han ikke orkede.
Han næsten væltede ind i rummet og han kunne godt fornemme at folk var en smule mindre fulde end ham og sikkert også ens mule mere smarte i tøjet. Han havde sorte bukser på, hvid skjorte og sort jakke. Sådan gik han næsten altid rundt fordi det var arbejdstøjet på stripbaren. Han vidste at folk af og til kunne kende ham, han flirtede med alle kønne piger i hele byen, men var lige så hurtig til at afvise dem efter han havde udnyttet dem, især hvis de var grimme eller havde en forfærdelig personlighed. Kun en eneste gang havde han ville have mere, og hun havde svigtet ham og knust hans hjerte, så nu gad han ikke mere. han var kold og ligeglad. han satte sig på en barstol ved baren og tog en seddel op af lommen:"giv mig 4 vodka shots" sagde han og smed pengene på bordet imens tjeneren begyndte at servere.

Det var egentligt mærkeligt. Lige meget hvor meget hun drak, hvad hun drak, skulle det altid være halvflaske der gik tabt, blot på opstarten. Så var der det stadie, hvor man følte sig dejligt svimmel, men stadig bevidst til at vide hvad man gjorde -nogenlunde da, og så stadiet der havde mange navne; pløret, fuld, stramt beruset.. det engelske ord 'hammered', passede hvis bedst for hendes vedkommende. Der var kun én gang, hun havde gidet spendere den formue der skulle til for at få hende ind i den flydende, dumdristige tåge som alkohol frembragte. Det punkt, hvor man følte alt var et virvar af bongotrommer og kroppe og elskovssyge. Det var også på det grundlag, at hun ikke ejede lejligheden. At hun havde forladt sin gamle bolig ... ARGH! Hvorfor i helvede tænkte hun også over det nu? Det var da nu, hun skulle nyde den barnlige rus alkohollen kunne få op i hende, efter hun havde tømt det 4 glas rødvin. Til hendes held, blev opmærksomheden distraheret af den nye fyr der havde slået sig ned i baren. Han var sikkert plørefuld, den skiderik. Røvhul. Et fandens lækkert skår af et røvhul. Med stil endda.. faktisk, jo mere hun så på ham. Denne fremmede zone, hun nok ikke burde invadere, fandt hun ud af at han faktisk virkede... idéel. nej. Det var bestemt vinen, der påvirkede hendes dømmekraft og analysator. Det måtte det være. Hun ville afvise alt andet. Og hvorfor sad hun overhovedet og analyserede ham? Hun rystede på hovedet af sig selv, svang lidt med vinglasset så bundsjatten bevægede sig rundt i glasset og bundede så denne halve væske lige ned i gabet, i håbet om at blive den smule mere beruset. Den tand længere ind i rusen.. men nej. ingenting, Nada. Nul. Lidt ærgerlig over det mislykkedes forsøg, trak hun på skuldrene hvilket fik de røde krøller til at hoppe og sagde, med øjnene klistret til vinflaskens mærkat " Der er det samme shit, i alle flaskerne. Hvorfor gøre dig besværet? jeg mener- " hun tænkte sig halvt om, og sagde det første der faldt hende ind efter at have slikket sig om læberne "- det smager ens, det ser ens ud, det er den samme effekt. Har man fået nok, begynder man faktisk ikke at tænke over hvad der er dernede.. ". Hun lød nok ret pessimistisk og darkness-like, men hvad fanden? i enden var livet jo ikke andet end det, at man bare var. Ikke andet. Man var bare fyld, i jordens beskyttede tidsrum som bamsen man opholdt sig i. Man var kun én,så hvor meget forskel ville det egentligt gøre? Sandheden var så vidunderligt poetisk og rå - i virkeligheden var alt det samme.

//I know.. Det er ikke just jul og glade dage, men i det var hvad jeg kunne præstere.//