The doors to heaven are closed for now

Connor kiggede op i loftet, kalk malerierne af himmelen var overfuldt med engle, jesus der hang på korset, og gud der sad med et klart lys omkring sig. Connor havde efter næsten 2 år endnu ikke fundet ud af hvem den person han skulle hjælpe og beskytte var, han følte sig mere og mere menneskelig, borset fra sine vinger som hang fast til pynt for tiden på hans ryg. Det var svært at være adskilt fra alt det vante der oppe imens at han skulle gå rundt nede på jorden og prøve at frelse dem alle. Der rendte flere engle rundt end han umiddelbart havde troedet, nogle var faldne engle, nogen dødsengle og en del dæmoner havde han også mødt. han undgik dem dog helst da de ikke lige var dem han brød sig mest om at omgås. Han strøg det lyse hår bagud og rettede lidt på den hvide skjorte. Han rendte tit rundt i hvidt, om det var fordi han følte sig renere på den måde eller hvad det var vidste han ikke. "Jeg mangler et tegn" hviskede han op mod alteret og lukkede øjne. mærkede det beroligene nærvær af de andre engle, mærkede sin herres kræfter. mærkede lyset brede sig om ham.

Ok men kan godt være jeg ikke svare før i morgen eller noget... for er lidt depri lige nu

ohhh..ok