In The Dark Of The Night - Caleb

In the dark of the night
Privat – Caleb

Omkring midnat. Alt var sort også hendes kappe. Hætten var sort og kvinden faldt i et med skyggerne fra husene i byen ved navn Terre. Ikke så meget af hendes krop kunne man se. Ingen former, ingen fødder eller noget som helst, andet end en lille tot af hendes platinblonde hår, som let flagrede i vinden. Under kappens hætte kunne man skimte et pat krystalblå øjne, som lyse en smule op.
Efterhånden var hun træt af at alle troede at hun var en lille tøs som ikke kunne forsvare sig, men der var vist noget folk havde misforstået da de så hende for et par dage siden. Nu var hun anderledes og ikke længere den engel som alle kendte. Det var som om at noget havde ændret kvinden for altid, og hun var nu ikke længere denne tavse tøs som ikke kunne noget som helst. Heller ej fattig længere. Hvor hun havde penge fra, var der ingen der helt korrekt vidste, men en ting var sikkert. Det var ej hendes penge.
Tidligere på dagen havde hun været en tur forbi hendes forældre hus, som havde stået tomt i et par hundrede år efterhånden, og var dejlig forfaldent. Stadig kunne hun huske hvor hendes forældres sølvtøj lå, og havde fundet det efter lang tids besvær og roden rundt i støvet og de nedfaldne ting. Man kunne tydelig opfatte at der havde været andre før hende, men ikke mennesker eller væsner som hende. Dyr. Små irriterende rotter som havde piblet rundt efter lidt godter til deres mave, men selvfølgelig intet havde fundet. Et held at hun var det eneste væsen som havde været inde i hendes forældres hus, for dette var klart en stor jackpot. Penge.
Et sted inde i den forfaldne stue var der stadig genstande af værdi, som hun slæbte med sig til et marked, og faktisk fik en rimelig pris for det. Stadig var der et par ting tilbage i huset, som havde været hendes forældres engang. Da hun var den eneste nulevende fra hendes slægt, betød det vel at tingene var hendes? Hun måtte vel gøre med som hun ville?
Efter at have solgt det hun skulle, vendte hun tilbage til huset, og snuppede alt sølv, guld og andre værdifulde ting, som hun kunne bruge.
Efter denne dag ville hun ikke være så ludfattig længere, og heldigt at hun langt om længe havde fundet det hus igen, så pengene nu atter kunne være hendes.
Penge måtte gøre en grum, gik det op for hende, da det pludselig ikke var spor rat at gå rundt med en kappe og en hætte som skjulte hvem man i virkeligheden var. Det var faktisk direkte ubehageligt. Dog blev hun under kutten, med et større smil på læben. Endnu havde hun ikke besluttet sig for hvad hun skulle gøre med pengene, men et eller andet måtte de vel kunne bruges til? Nye klæder, et hus, en bil eller noget helt fjerde? En ting stod dog allerede fast. Hun ville ikke lade sig drive af fupmagere, og derfor ventede hun til solen atter ville stå op, til at finde på de bedste muligheder.
Op af gaden gik hun, i en blid kulde som svøbte sig om kappen, og fik hende til at fortsætte sin gang. Egentlig var det ikke gået op for hende hvor hun var på vej hen, men nok bare væk fra gaden, så hun kunne få slappet lidt af, efter dagens fangst.
Bagfra kom der nogle. Hun kunne høre skridt, men kunne ikke afgøre hvem der forfulgte hende. Måske en der var ude efter hendes penge? Hun måtte være på vagt.