Magtens vold - Angelin

Arthur gispede. Mest på grund af at hun var 377 år. Godt nok havde han vidste hun var nogle hundrede år gammel men virkelig 400 år? Arthur begyndte så at tale lidt igen. Men det var ikke meget. "Jamen så har smykket fundet sin rette ejer." sagde Arthur da han stemme havde vundet lidt liv. "Hvis du virkelig har boet her så må du godt få det her rottebo. Lucifer havde tilfældigvis givet han navnet på en række slægtninge for hvert århundrede. Blot for at plage Arthur med kedsomhed. Desværre havde det været forgæves da Arthur spændt lyttede med og slugte ivrigt hver en oplysning om hans familie og hvem han var. År 16 hundrede tallets slægtninge. Arthur tænk! "Ømh kendte du en som hed Quintinius Gargon? Altså som barn.. Det er bare en slægtning og da min famillie boede i Frankring i det århundrede kunne du jo kende ham. Lucifers stemme hang stadig i en hyle i Arthurs hjerne "Quintinius Gargon. Født 1629, Død i krig 1641...". Quintinius var ikke den eneste kamp glade Gargon! tænkte Arthur. Lucifer havde også nævnt at mange af hans slægtninge befandt sig i himlen men få brændte i helvedes flammer. Det havde pinet Arthur at hans mor og far befandt sig i himlen og ikke et sted han kunne komme over til. Kun Quintinius og Vilnix befandt sig i helvede. Quintinius for at have dræbt en uskyldig i krig. Vilnix for at voldtage sin mor. Pff. De fleste havde været rare små engle børn.

Lidt efter kom hun lamslået tilbage til ham, og hun hørte på hvad han havde at sige. Hun turde næsten ikke sige noget, og i stedet pev hun. Det gjorde ondt på hende at være her igen. Alle minderne dukkede lige så stille op igen, og brød hendes hjerne. Angelin gik nærmere Arthur, og lagde armene om ham. Hun havde hovedet ved hans skulder. Hun havde ikke rigtig lyst til at tænke på alt det her, men der var intet der kunne stoppe tankerne. Det var som om de havde ventet meget lang tid, på at komme frem.
Da han sagde et navn, smagte hun lidt på det, før tankerne trak hende den vej. ”Quintin… Ham kendte jeg..” Hun så en smule forstående på Arthur, som lidt efter fortalte at det var en af hans slægtninge. ”Det er løgn!” Hun spærrede øjnene op, og stirrede nu en smule forfærdet på ham. Mente han faktisk, at hun havde kendt en af hans slægtninge? ”Døde han ikke.. I 1640? I krig eller sådan noget?”
Hun var altså lidt overrasket over det her, og gav derfor slip på Arthur. Der var virkelig meget som de ikke vidste om hinanden endnu.


//Kort>.< Sorryh:'3

"1641" rettede Arthur stolt. "Men kendte du virkelig Quintinius? Min tiptiptipoldeonkel?" forskrækket trådte Arthur tilbage. "Hvad med Gefion Gargon?" sagde Arthur ivrigt. Selvom det ville være usandsynligt at hun kendte mange flere kunne det jo godt være. "Hvordan kendte du enlig Quint? Jeg mener, du var vel ikke sammen med soldater?" sagde Arthur som var vendt tilbage til logikken. Men Angelin havde virkelig kendt Quintinius? Angelin havde enlig alderen til at være et forlængst glemt familie medlem. Arthur smilede. Hvor var verden underlig. Men han elskede hende af hele hans djævle hjerte. Ligemeget hvor gammel hun var. Dog ville han gå amok hvis hun i virkeligheden var en tiptiptipoldemor eller noget i den retning. Hej, mit navn er Arthur Gargon. Jeg er kærester med min tiptiptipoldekusine sikke nogle dumme ord. Arthur ønskede virkelig at de ikke var i familie. Arthur var bange for det for hun lignede forbløffende meget Sigrid. Åh Sigrid enligt. Hun var så ung og han. ARRG. Han kunne virkelig ikke få det ind i hovedet at hans var masse morder. Men en fornuftig stemme begyndte så at tale i hans øre. Åh Arthur. Tag dig sammen forpokker! Du er en mand! En djævel endda. Det fineste af slagsen! Åh pokker hvordan kan du føle melidenhed for en tåbelig halvsøster. Stemmen havde ret. Hvis Angelin virkelig var i familie med Sigrid så ville han stadig ikke være i familie med hende. Men enlig skammede han sig over at måske have myrdet en familie medlem af selveste Angelin Cloud. Arthur! Stands det tøse snak. Angelin er vigtigere end Sigrid. Du skal ikke fremstå som en svag idiot. Tror du Angelin vil have sådan en svag taber. Du er en dårlig undskyldning af en Gargon. Arthur hører du! Du er ikke en skid bedre end de andre. Arthur mandede sig op. Han ville ikke fremstå som en grønskolling.

//Har rettet nu :3//