What the hell! ¤Shamus¤

What the hell! ¤Shamus¤


Der var en dejlig larm her på gågaden denne eftermiddag. Himlen havde kun få skyer og solen var endnu let fremme. Vinden var dejlig kølig i det lune vejr og de tynde trøjer var fundet frem. Det kunne nemt ses på de forskellige folk der vandrede frem og tilbage, op og ned for at få flere og flere poser med enten tøj eller sko. Folk snakkede konstant. Dialog igennem telefon eller direkte til hinanden. Der var alle mulige sms toner der ville give en person med god hørelse stress. Dog kunne Autumn ikke høre dette. De almindelige hvide eardrops førte en okay høj musik ind i hendes hoved fra den gamle mp3-afspiller hun så fint holdt i sin ene hånd. Væsner omkring hende ville nok undre sig. Hun lignede mest af alt en der var på vej til skole bal eller noget. hendes fine slanke krop var i hvert fald iført denne ufattelig kønne kjole i hvis med sort mønster syret. Overdelen var tætsidden mens underdelen var kinda fluffy. Luftig hvis hun drejede rundt. Nåede hende lige til knæene. Og derfor blev de sorte sneakers, det var til i mørket reebook, afsløret og ødelagde det hele. Næsten. Det lange mørkebrune hår flagrede livligt efter hende mens hun nærmest dansede til rytmen i den musik hun hørte hen over brostenen. Hendes læber havde formet sig i et stort muntert smil og fremhævede hendes søde æblekinder. De smukke blå øjne var omgivet af lange sorte øjenvipper men blev stadig fremtonet af den sorte streg hele vejen omkring, mens de udstrålede den glæde hun var fuldt med.
Hun holdt ikke helt øje med vejen men stadig gik hun ikke ind i nogle og stadig undvig hun folk. Hun sagde ikke rigtigt noget men hendes læber bevægede sig stadig til de ord som blev sunget. Og af og til kom der vel en lille klingende tone fra struben. Hun tog sig ikke af at folk gloede efter hende. Man havde jo ikke andet sjov end det man selv lavede. Vel?

Autumn fik et mindre chok da denne person pludselig valgte at stille sig ind foran hende. Hun stoppede nærmest brat op og følte hun nærmest var nød til at tage et skridt bagud for at beholde sin balance. Hendes blå øjne ente med det samme mod denne persons ansigt. Han var lidt anderledes men stadig var hans ansigt lige så normalt som hendes. Og som andres. Håret klædte ham. Det ville hun ikke lyve om. Hun opdagede lidt efter at hun var begyndt at gå igen mens han bakkede ud. Væk fra hende for at gøre plads til at hun også kunne gå på vejen. Hun undrede sig lidt i startet men så begyndte det at more hende og det muntre smil blev atter dannet på hendes bløde læber. Hendes blå øjne landede på hans mund og fik nogenlunde aflæst hvad han ville. Det var så her hun hurtigt fik stoppet op igen. Træk de hvide eardrops ud af sine øre. Igen kom verdens mange lyde frem igen.
"Ehm.." Hun så lidt ned på den gamle mp3-afspiller som kunne hun ikke huske hvad det var hun lige havde gået og hørt. Det kunne hun vel godt. Dette kom bare mere eller mindre pludseligt. "En gruppe der kalder sig Yellowcard." Fik hun så svaret ham. Hendes stemme var faktisk perfekt blid og havde dette lille twist af lallende glæde over sig. Som kunne hun rigtigt godt lide og fortælle folk om sin musik smag. Hun lyttede faktisk til alt. Hun studerede lidt denne person foran sig inden hun fik taget sig sammen til at tage skridtet mod ham. Hun gjorde ikke andet end at sætte hendes eardrops i hans ører hvor på at hun så tænke for en sang. Det ville nok virke underligt. Han var en fuldkommen fremmed der havde taget opmærksomhed i hende. Men hun havde ikke noget imod det og han virkede ikke som en der gjorde heller. "Prøv at hør." Hun var spændt på at høre hans mening. Men det ville ikke ændre hendes mening på sangen hvis han ikke kunne lide den. Det beviste jo bare forskelligheden mellem to folk.

//Sangen er Yellowcard - For you, and your denial (Kan ikke sende links.)//