Kind of.. alone//Jason//

T: lige omkring 21:00
O: ingen lige nu.
S: Havnen.
V: Køligt, det blæser en del, men er dog stadig mørkt og ikk regnvejr eller noget.


Aubreiane gik langsomt langs molen og betragtede det brusende hav, hun kunne mærke vinden mod sin ansigt, og for første gang i mange mange år, frøs hun en smule, kinderne var røde fordi hun havde gået udenfor ret længe allerede, men hun kunne ikke få sig selv til at gå ind, ikke endnu, hun ville gerne være ude endnu mere,.
Stille lod hun hovedet glide en anelse på skrå og gik hen til en bænk hvor hun satte sig, normalt havde hun aldrig særlig meget tøj på når hun gik udenfor, men denne aften havde hun sin lange jakke på, en langærmet sort trøje og sorte bukser, uden huller, de sad dog stadig stramt som altid, noget kunne hun bare ikke ændre på.
Stille strakte hun sig og lod sig glide lidt tilbage på bænken igen, hun pillede ved sin halskæde og sukkede glad for sig selv, virkede mere afslappet end hun havde gjort længe, hun havde været så usikker på sin beslutning de første par timer, men lige nu, var hun overhovedet ikke i tvivl mere.
Mon der ville komme nogen hen til hende denne aften, mon nogen ville holde hende med selskab, det var ikke sikkert men kunne nu være meget rar.

Langsomt kom en skygge gående fra bagved hende hendes usynlige vinkel kunne man sige men selvom han kom gående bagfra uden hun kunne se ham som om han var voldtægtsforbryder eller tyv eller noget drejede han til højre lige bag hende og begyndte at gå væk han ville ikke være i nærheden af en kvinde ikke efter mødet med den underlige djævel ude på gågaden han ville ikke i slåskamp igen han ville ikke snakke med en pige for han gad ikke at falde for en så startede det jo bare forfra igen ligesom før... Dengang...

Aubreiane så tænkende på fyren, hun havde bemærket ham ud af øjenkrogen, og havde fulgt ham med øjnene lidt, inden hun lod hovedet glide lidt på skrå, gad vide om han bare ikke gad hende, eller om det var alle folk generelt.
"Jeg gør alsa ikke noget?" spurgte hun og så usikkert efter ham, inden hun rejste sig, og rejste sig langsomt, pillede lidt ved sit tøj, inden hun smed det lange hår om på ryggen, hun bed sig blidt i læben, og gik hen mod ham, stoppede dog et par meter fra ham, ville ikke irritere ham ved at stå tæt ved ham.
Blidt lod hun de grønne øjne hvile på ham med et ganske svagt smil.

Ud af ingenting var han forsvundet og han kom frem bag hende og hævede sin Kunai kniv som blidt rørte ved hendes ryg så hun vidste han havde et våben mod hendes ryg "hvorfor følger du efter mig" spurgte han med en kold stemme og så på hende roligt med kniven i et greb bagudaf i forhold til hans hånd mod hendes ryg så godt mod hendes ryg rørte hun sig blev hun snittet kniven var skarp nok til at skære igennem papir i luften uden problemer

//Skubber den op så Aubrei kan svare

Aubreiane stoppede op da hun mærkede kniven mod sin ryg, "Hvem siger jeg følger efter dig fordi jeg vil gøre dig noget ondt, jeg gjorde det fordi jeg bemærkede du gik væk fra mig, og jeg ville gerne vide om det var noget jeg havde gjort, eller om det var fordi du ikk brød dig om kvinder generelt" svarede hun roligt og blev stående.
Vidste ikke hvorfor han regaerede sådan, hun havde jo intet gjort ham, kendte ham ikke engang, ville bare have givet ham lidt selskab, men det ville han tydeligvis ikke have. Let bed hun sig i læben.
"Jeg skal nok lade dig være" sagde hun roligt og lod ham bare holde kniven mod hendes ryg, kunne mærke at den var meget skarp, og bevægede sig derfor overhovedet ikke, blev bare stående hvor hun var.

Langsomt gik han tættere på og lagde kniven for hendes hals i stedet for og stilte sig helt ind til hende han var lidt højere end hende han lagde en arm om hendes mave "måske var det på tide jeg tog hævn for den pige der stak mig i ryggen ved at voldtage en anden" hviskede han blidt mens han holdte hende i et fast greb og kniven helt mod hendes hals så vis hun bevægede hovedet ville der komme et stort hul

//Skubber den op (igen) så Aubrei kan svare

"Tror du det vil tilfredstille dig at gøre mig ondt, når det ikke var mig der gjorde dig ondt i sin tid, det vil kun gøre du bliver glad for en stund også pludselig ikke mere" sagde hun koldt og blev stadig stående uden at røre sig ud af stedet, fordi hun stadig mærkede kniven mod sig.
Hun kunne sagtens gætte sig til at han ville gøre hende ondt, ham om det lige nu i hvert fald, stille tyggede hun sig i læben, og lod blikket hvile mod horisonten mens hun afventede hvad han havde tænkt sig at gøre, for lige nu var hun vist ret fastklemt, og kunne ikke på nogen måde komme fri.


//Sry, det fordi jeg læser det på min iphone, også glemmer jeg at jeg ikke har svaret xD

Han strammede grebet om hendes mave endnu mere "DET GJORDE MIG IKKE ENGANG GLAD AT DRÆBE HENDE SOM SÅREDE MIG" råbte han vredt og skubbede hende hårdt ned på jorden efter at have fjernet kniven og tog sin vest af og viste hende hans ryg hvor midt i hans dragt var der et stort hul ind til et stort ar mindst 4 centimeter stort "et sværd der blev stukket direkte igennem mig hvorefter jeg knækkede nakken på hende" sagde han og vendte sig mod hende igen og holdte sin kniv hårdere i hånden

//Skubber igen

"Forventer du at hver gang du myrde en kvinde, skulle det gør dig glad igen? hver gang du du voldtager eller såre en, for det vil ikke hjælpe, intet vil hjælpe dig, når først man har den smerte, kan intet ændre den okay, sådan er det bare" svarede hun vredt, og gispede da han skubbede hende ned mod asfalten, kort ømmede hun sig, men blev dog liggende og betragtede arret, "Ikke alle er som hende, selvom vi er mange der er, nogle kan ikke gøre for det, jeg har oz været sådan" svarede hun roligt og bed sig lidt i læben, pillede lidt ved stenene på jorden, inden hun sukkede for sig selv.

Han så på hende fortsat før han tog en Shuriken [ http://2.bp.blogspot.com/-BE75UEE_3Q8/TjrXrj7WJYI/AAAAAAAABD8/eAWbKBGoryI/s1600/Ninja+Shuriken+%25282%2529.jpg ] som der lige snittede hendes arm så der kom en smule blod før han roligt tog fat i sin maske og tog den roligt af hans smukke ansigt hvorefter han tog en dyb indånding og langsomt åbnede hans øjne hans røde øje blev om til den mærkelige runde klinge form (Kig på billedet jeg har på profilen) Og hans andet øje blev rødt og lignede det første hvorefter han langsomt tog en kniv fra sin holder på benet og holdte det stramt i hånden og rettede blikket mod hende med drabelige vampyr øjne samt hans tænder blev længere og skarpere

Aubreiane så på ham og gispede kort da hun så sit blod komme frem på armen, "Hvad er det du gør? du skal ikk så meget som overveje at bide mig, jeg er lige sluppet af med det forbandede vampyrgen" hvislede hun koldt, og vred sig, hun trak sig lidt tilbage, og rejste sig så.
hun fik let en flamme frem i hånden, "Hvis du vover at røre mig, skal jeg sørge for dine indvolde brænder op inde i dig" hvæsede hun koldt og fik langsomt et par store vinger frem i sort, hendes grønne øjne hvilede iskoldt på ham, og fingrene dannede endnu en flamme i hånden, hun så advarende på ham, nægtede at blive til vampyr endnu en gang, fordi en tosse havde besluttet at han nu ville hade hende.

Han havde ingen planer om at gøre hende vampyr det ville være for nemt han var for hurtig det så ud til han lagde sin kniv ned igen men i virkeligheden byttede han dem ud med 2 meget tynde strikkenåle som han med en utrolig hurtig fart kastede som hver af dem ramte igennem hendes håndled så hun ikke kunne fokusere sin energi på ilden før han tog sin kniv og kastede den ind i hendes ene vinge for at paralysere hendes flyve evne og i sit hoved lavede an en tjekkeliste 'evner: paralyseret flyvemuligheder: paralyseret næste mål: kæben' han lod sig falde bagud og støttede med sin hånd før han svang det ene ben hen og strakte det lige op så han sparkede hende hårdt på kæben hvorefter han med det andet ben hoppede så han lavede en vejrmølle og stod foran hende igen 'Mulighed for hurtig rekovelse: Minimal Mulighed for at forsvare sig: Minimal kampen er vundet' Han så på hende roligt før han lukkede øjnene og tog sin maske på igen og åbnede øjnene igen det ene øje var blevet med 3 prikker igen og det andet øje var blevet sort