You're my only shorty. (Isaac) XXX

Der var ikke en levende bevægelse at se i mørket, selvom der stadigvæk, godt nok var en person ved banegården som ventede på at et tog ville komme kørende på skinnerne. Han stod ude på perronen med sin ene skuldertaske, hvor han havde de vigtigste ting med sig, så som ekstra tøj og den slags. Stjernerne var efterhånden dukket frem på himlen, blæsten tog af og til fat i de små hårtotter på fyren, der hed Bastian. Han havde sat sit hår som han altid gjorde, tuperet det lidt mens at det også sad en smule glat, med pandehåret til den ene sidde. Han havde en hvide skjorte på, et sort slips og bukser i samme farve, der var stramme ligesom jeans. Bukserne var en smule hullede. Ellers var der ikke noget der. Et ligegyldigt smil dukkede op fra overfladen mens at han kunne se toget fra sit åsyn, som kom kørende i en noget langsom fart. Der varede ikke længe før at han var steget på det.

Toget stoppede lige foran ham, som det holdt ind, ved banegården. Det regnede heldigvis ikke, det eneste minus ved vejret var blæsten der nu heller ikke var så slem igen. En dejlig dag, som endnu ikke havde fået en ende, det kunne godt være at solen var gået ned, men det var nu at det var godt for nattens børn at træde frem fra deres skjul. Og Bastian var en af dem. Dørene åbnede sig i toget, og Bastian trådte ind i et godt tempo, mens at han havde sin taske med sig. Han gik ind i en vogn hvor der var fuldstændig tomt, og satte sig på et sæde, tæt ved en af dørene, og stillede sin taske ved siden af sig, ind mod vinduet. Så han sad yderst.

Mørke. Skygger. To ting Isaac holdte allermest af. Kulde. Lys. To ting han ikke kunne Holde ud, desværre måtte han gå igennem de ting, hvis han skulle leve på jorden. Det slog ham lige at han burde have sat sig ind i menneskenes kalender og vintermåneder, før han tog af sted. Frankrig. Hmpf! Hvad tænkte han dog på? Han drog et suk. Da det varme ramte det kolde kom der røg. Det viste bare hvor koldt det allerede var, og hvis han ikke tog meget fejl, blev det koldere endnu! Han var allerede iført en lang, sort frakke, lange, sorte bukser, et gråt halstørklæde, hue og selvfølgelig hansker. Under frakken havde en sweater på, bare for at kunne holde bedre på den alt for kortvarige varme.
Isaac drejede roligt om et hjørne, hvorefter han stoppede op. Et køretøj. Et transportmiddel! Et… Han vendte blikket op, hvor et skilt hang og dinglede i takt med vinden, med ordene: ”Banagård” printet på sig. Banegård - tog. Et tog betød varme og varme betød en glad Isaac. Hans halv-skarpe tænder kom til syne da hans fyldige læber skiltes i et smil. Han satte i løb, da han ikke vidste hvornår toget havde planer om at køre igen, og ikke havde planer om at tilbringe et sekund mere ude i den forbandede kulde.
Han smeltede nærmest indvendigt, da han trådte ind gennem skydedørene. Der var ikke den store forskel, men selv denne lille fik hårene i nakken til at rejse sig. Lyden af en person som satte sig, gav ham den oplysning at han ikke var alene og hans blik blev hurtigt vendt imod sædet hvor en mørkhåret person nu sad. Yderst. Han gik langsomt tættere på, imens han lod sin hånd glide ligeså elegant op, for at tage fat i huen og hive den. Af. ”Hejsa,” han ventede ikke svar, men det kunne være sjovt at snakke lidt med et menneske, bare for at vide hvordan de tænkte. Han placerede sig i sædet ved siden af den anden passager, dog på den anden side af den lille gang der var, så der var et lille stykke imellem dem. ”Det er koldt, hvad?”

Bastian havde ikke troet at han ville få mindre selskab. Men der kom en fremmed og satte sig på den anden side. Utroligt nok blev han snakket til. Han rettede sin opmærksomhed mod ham. "Jeg kan desværre ikke mærke om der er koldt eller varmt.. her gælder det for mig at se med øjnene" sagde han roligt og bed sig lidt i underlæben dog ikke for hårdt, inden at han åbnede sin mund en smule så hans hugtænder kom til syne. Måske kunne det give den fremmed en idé om hvad for et monster han egentlig var.

"Men.. hvorfor har du så ikke mere tøj på, unge herre?" spurgte han pludselig efter kort tid, mens at han stadigvæk lod sine øjne hvile på ham. Nu når de allerede var gået i gang med at snakke, kunne han lige så stille deltage i samtalen, selvom han ikke var så meget for det. Han kiggede derefter ud af vinduet, mens at han ventede på svar, det gjorde vel ikke noget at han kiggede væk? Han ville desuden ikke stirre for meget. Der var nogen som ikke brød sig om det og denne her mand, kunne være en af dem.

Et lydløst suk undslap fra hans læber, mens at han blot ventede på at toget ville køre. Han ville så gerne væk fra stedet i et stykke tid, eftersom han fandt stedet .. en smule kedeligt? Sorgmodigt? Han vidste ikke helt hvad for nogle ord han skulle bruge, han vidste bare at han havde brug for en pause.. og tage til et sted hen, hvor han kunne overnatte også tage tilbage til Frankrig igen når han fik lysten.

Isaac betragtede den fremmede mand, som gav ham det mest uventede svar i verden. Han kunne ikke mærke om det var koldt eller varmt? Hold da kæft et handicap at rende rundt med. Isaac ville ikke have noget imod ikke at kunne mærke kulden, men varmen… nej tak! Han skulle til at læne sig forover, for at kunne rejse sig op igen, da mandens tænder lige pludselig kom til syne. Nej, det er da løgn. Sad han og snakkede med en vampyr? Èt af nattens børn? Han lænede sig tilbage mod sædet igen, nu med et lumsk smil på sine læber, viste sine egne skarpe tænder frem på den måde.
Det havde han godt nok ikke regnet med. Det var den første vampyr han havde set siden han kom op på overfladen. Op til kulden. Han kunne ikke lade være med at se ned af sig selv, da manden spurgte til hans tøj. Han havde taget det på han kunne finde, han havde jo ikke utroligt mange penge, og havde egentlig ikke så meget styr på noget som helst. ”Det var det jeg havde… ” lød det roligt fra ham. Det lumske smil fik ham til at ligne én som havde lagt skumle planer, dog var dette ikke helt sandt. Han havde ikke tænkt det godt nok igennem til at fører det ud i livet. Han måtte vente til det rette øjeblik. Isaacs smil forsvandt da manden så væk. Hmpf! Hvor uhøfligt, det kunne han da ikke tillade sig, når sådan en flot, ung djævel sad og snakkede til ham! Pff! Han kunne da også bare se væk!
”Mm…” Isaac vendte blikket imod vinduet på sin egen side. Det gav et lille ryk i ham, da toget gik i gang, og førte ham hvem ved hvor hen. Første gang med tog. Det var sgu ikke så spændene alligevel. "Så, hvor fører den her ting hen?"

Bastian hævede det ene bryn i smug, inden at han stille rettede sit blik mod manden igen, uden at sige noget til at starte med da ordene ikke lige frem bare dukkede op. Han var blevet mindre mundlam. Et lille grin undslap dog fra hans læber, efter at den fremmed herre spurgte om hvor denne ting til et tog kørte hen. "Der hvor du ønsker et stop.." sagde han bare og rejste sig op fra sædet.
"Sig mig... hvor meget ved du egentlig om denne verden?" spurgte han stille, ikke fordi han ville gøre grin med ham, men han fandt det lidt morsomt, måtte han indrømme. Han lagde sit hoved en smule på skrå og uden at han havde fået et svar, stod han tæt foran skydedøren. "Jeg kommer igen.. skal lige på.. toilettet" kom det mere eller mindre mumlende fra ham, selvom det nu var en løgn, han ville bare ud på toilettet for at tage noget blod, han havde nogle små flasker med sig i sin bukselomme som han kunne tømme.
Han kiggede en smule længe på ham, mens at han lidt glemte hvad det var han egentlig skulle. Han overvejede at præsentere sig også alligevel ikke. Han vidste ikke om han kunne regne med ham, kunne han i det hele taget regne med nogen? "Medmindre at du allerede er stået af til den tid.." mumlede han så til sidst mens at han fik frembragt et skævt smil på læberne, inden at han gik ud gennem skydedøren da den åbnede sig og videre ud på toilettet.

Hvor han ønskede et stop? Han så hen på manden igen med et undrende blik. Hvad var det her for et spøgelses køretøj? Han fnøs lavt. Utroligt hvad mennesker kunne finde ud af at lave. Det måtte være alle de dæmoner og andre magiske væsner, som hjalp dem. Gav dem det de behøvede for at kunne bygge det! Forrædere! Isaac klemte skeptisk øjnene sammen, og stirrede op på manden. Hvor meget han vidste? Var det en joke? Stod han seriøst og grinede ham lige op i ansigtet, lavede sjov med ham!? Han rejste sig op og stirrede op på manden. Han var højere end ham, hvor irriterende, når han lige havde forsøgt at puste sig op. Han havde egentlig ikke noget svar. Han havde kun levet på jorden i nogen dage, og han havde ikke lyst til at indrømme, hvor lidt han faktisk vidste om menneske-verdenen.
Pff! Og nu prøvede han at stikke af, ved at gå på toilettet!? En hykler var han! Men… han blev stående? Isaac løftede det ene øjenbryn, og stirrede ventende på ham. Hvad ventede han dog på? Hvis han skulle pisse, så kunne han sgu da bare gå derud! ”Jeg bliver skam her!” Han nikkede bekræftende til sig selv. Manden skulle sgu ikke slippe godt fra at kritisere ham på den måde. Isaac stirrede vred efter ham, som han begyndte at gå, og roligt begyndte han at tage sit overtøj af, når han nu alligevel skulle være der i noget tid, kunne han ligeså godt gøre det en smule behageligt.

Han holdte utålmodigt øjnene på skydedøren. Rystede med benene, mens han ventede på at mandspersonen skulle komme tilbage, men det tog sin tid. Til sidst rejste hans sig op, for at gå samme vej. ”Hey!?” Han hamrede sin knytnæve mod toiletdøren. ”Jeg forlanger en undskyldning!”

Bastian blev ret overrasket over den fremmeds vrede, som han opdagede lidt efter lidt inden at han var på vej ud på toilettet. Han var i færd med at finde sine små flasker frem med flydende blod idet der blev banket på døren. Han hævede forvirret det ene bryn, inden at han med lidt hastværk fik flaskerne gemt væk igen og gik derefter hen til døren, som han åbnede forsigtigt, en anelse, ikke helt så den anden ikke kunne se direkte ind.

"Hvad mener du?" spurgte han med et lille hvæs. Det var ikke meningen at Bastian ville gøre manden sur på nogen måde, han havde bare sagt nogle sætninger der lige var kommet til ham på det tidspunkt, det var ikke for at pisse manden af.

"Undskyld, min herre.. men det var ikke min mening, at det skulle ende sådan" sagde han stille og rømmede sig, han håbede på at manden hurtigst muligt ville tage imod undskyldningen, da han fandt det lidt pinligt berørt, da andre passagerer i den anden vogn sikkert kunne høre dem, mens at de stod ved toilettet.
"Kan de ikke.. gå tilbage til deres plads? Jeg har sådan en træng.." mumlede han, og bed sig i underlæben, da han ikke vidste hvad han ellers skulle sige. Han skulle jo ikke på toilettet. Den eneste grund til at han var gået her ud var pga. sin sult.

”Jeg mener det jeg siger, giv mig så en undskyldning!” Isaac nikkede hurtigt, en enkelt gang for at vise at han stod fast ved sine ord. Sådan en lille møgunge skulle ikke tro at han var så meget bedre, bare fordi han havde to spidse tænder. Så farlig var han jo ikke. Isaac havde også tænder… og han var ikke bange for at bide, hvis denne person blev for næsvis!
Isaac stirrede spørgende på manden. Han havde ikke regnet med at han rent faktisk ville sige undskyld. Det var sært. Det irriterede ham faktisk endnu mere, end før. ”Undskyld mig?” Han lagde hovedet let på skrå mens han stirrede på ham, med små, sammenklemte øjne. Det var jo tydeligt at han ville have ham til at gå tilbage til pladsen, men selvfølgelig var det måske også lidt sært at blive forfulgt ud på toilettet. Trang? Men… nu var han jo dum. Vampyrer kunne jo ikke tisse. Isaac lod et roligt smil komme frem på sine læber, imens han betragtede den høje vampyr som han havde stående foran sig. ”Hvad har du gang i?” Lød det roligt fra ham. Gad vide om han havde fanget én og holdte personen fanget derude. Eller måske havde han simpelthen tænkt sig at springe toget i luften?
Han så nervøs ud, så det var da helt sikkert at han havde noget at skjule. ”Kom nu, vampyr. Hvad har du gjort?” Isaac grinede let og satte pegefingeren mod den unge mands brystkasse, hvorefter han roligt satte lidt vægt på, som prøvede han at skubbe vampyren tilbage. Hans nysgerrighed var blevet vækket.

Forhelved da også. Kunne han ikke lege med på den? Det kunne han tydeligvis nok ikke, siden at han gjorde et sådan et stort nummer ud af det. Nogle fremmed personer smug lyttede sikkert.

Han tyssede på ham enkelt gang, da han nævnte hans væsen. Sikke en idiot. De befandt sig på en opfindelse som menneskerne havde skabt! Og hvis de fandt ud af at der var en vampyr i blandt dem, ville de finde ham, og derefter stege ham til kebab. Han hævede dog det ene bryn efter det andet da fyren begyndte at tigge om at vide hvad han foretog sig?
Han rystede kort på hovedet inden at han opgav og dog, han ville ikke opgive sig så let. Bastian ville komme med en lille løgn eller to, men han gik nogle skridt tilbage ind på toilettet. "Jeg laver ikke noget..." sagde han bestemt med en alvorlig undertone, han rømmede sig også.

"Så vil du godt dæmp.. dig, jeg vil nødig ende med at blive fundet.." mumlede han, uden at vide om den anden hørte ham. Hvorfor var han så nysgerrig? Hvofor blev han så sur? Alle de pludselig drejninger som han gik i møde. Hvis han var et menneske i dag, ville han sikkert med en med kæmpe hovedpine der var til at dø af.

Isaac grinede let, da vampyren begyndte at tysse på ham. Som om det ville hjælpe. Folk var vel begyndt at blive vant til det. Vampyrer, engle… med alle de magiske væsner, som befandt sig i den næsten ødelagte by bedre kendt som Di Morga. Og snart ville det hele være ødelagt. Krige, slåskampe. En by som denne var dømt til at blive jævnet med jorden!

Isaac fik skubbet vampyren et godt stykke ind på toilettet, og lukkede derefter døren efter dem. Han stod lænet op af toiletdøren imens han smilende så hen på den unge vampyr. ”Ikke for noget, skat… men du ligner én der lyver.” Isaac lagde hovedet en smule tilbage, og begyndte at gå fremad imod ham igen. ”Kun dumme personer lyver for en djævel… og du er da ikke dum, vel?” Isaac trængte ham op i en krog, imellem det lille bord, hvor håndvasken sad og så væggen. Han satte hånden mod bordet og pressede sig derefter op imod ham.
Det her var meget sjovere end at rende rundt udenfor, og meget varmere! Vampyrer skræmte ham ikke. Ligesom dem, kunne han ikke dø, så det ville være lidt åndsvagt hvis de begyndte at prøve på at slå hinanden ihjel. "Tell me, Handsome~"

Bastian prøvede at fast ligge sit blik mod gulvet, men det var ret svært som fyren nærmede sig ham og direkte trængte ham op i en krog. Han kiggede kort op mod loftet af et tag på toget, inden at han rettede sit blik mod fyren. Tilfældigvis var han høflig nok med at lytte efter. Hvis det kunne lykkes ham havde han vist ham et blik der sagde at det ikke betød noget for ham. Men det var svært, når alt det som mennesker bar af følelser, kærlighed også videre var forsvundet i ham. Til at starte med sagde han intet, enkle brumme lyde kom fra ham, mens at han mærkede fyren presse sig op mod ham. Han kunne ikke lade være med at undslippe et lille ugyldigt støn, det var sjældent at han mærkede nogle så tæt på sig, det tændte ham selvfølgelig en anelse at fyren var så påtrængende.
"Hvis du tænker dig om.. når du ved hvad jeg er... så er den vel ikke så svær at regne ud, er den?" spurgte han stille med et noget flabet smil. Inden at han rystede på hovedet og førte langsomt sin ene hånd ned i bukselommen, for at rode efter noget, han ville have fat i en af de flasker som han havde fået drukket lidt af, men hvor der stadigvæk var noget blod tilbage. Han fik fat i en og trak den op, det var lidt svært for ham at komme til, når de stod så tæt. Men det var vel for at fyren var på den sikre side så Bastian ikke stak af. Dog havde han ikke nogen idéer om at stikke af, ikke endnu. Han vidste den frem til ham mens at han knyttede sin ene hånd om den.
"Det er min måde at overleve på.. når jeg ikke kan tillade.. mig at dræbe et uskyldigt offer.. Hvordan ville du have det hvis du så mig drikke det?" Han så på ham med et afventende blik. Faktisk morede det her ham på en eller anden måde, selvom han ikke ligefrem viste det til den anden person. Hvorfor skulle han det?

Pff, stod han seriøst og sagde til ham at han skulle tænke sig om? Det kunne jo være hundredevis af grunde til at en vampyr befandt sig på et mennesketoilet! Han ville sikkert bare lege bedrevidende, hvilket fik Isaac til at klemme øjnene lidt mere sammen, mens han stirrede op på det flabede grin, som manden gjorde sådan et stort nummer ud af.
Isaac lod sine fingre hvile imod mandens håndled, idet han søgte ned imod sin lomme. Man kunne jo aldrig vide om han lige pludselig ville trække en kniv, eller noget i den stil. Selvom Isaac ikke kunne dø, havde han et virkeligt dårligt forhold til smerte. Han stirrede intenst op på vampyren, indtil denne løftede armen, for at vise noget frem som han havde i hånden. En flaske… med blod i? Isaac trak sig lidt væk imens han betragtede flasken med et nærmere livløst blik. Det kunne sgu da ikke være rigtigt… en vampyr som ikke kunne slå ihjel? "Seriøst...?"
Et lille fnis kunne han da ikke holde tilbage. Men ja ja, da! Så var den stakkels vampyr jo sikkert virkelig sulten efter rigtigt blod… i stedet for dødt blod fra en lille flaske, desuden havde Isaac også en slags sult at stille. Isaac smilede op til ham, og pressede sig ind til ham endnu engang. ”Jeg stiller mig da gerne til rådighed, vampyr.” Han hev op i vampyrens skjorte og lod sine varme fingre ramme dennes kolde hud. ”Hvad siger du til det?”

Dørene blev lukket i toget og der gik ikke længe før at det ville begynde at køre. Tanken strejfede ham om hvornår mødet ville slutte, han så dem allerede som et par, fordi de opførte sig som de gjorde. Han kiggede på fyren og undslap et lille grin. ”Jeg drikker kun af de flasker.. når jeg føler at menneskerne ikke er tiltrækkende nok..” sagde han roligt, han kunne skam godt finde på at dræbe, der skulle bare meget til.
Han kiggede længe på ham egentlig uden at sige noget, mens at han kom med små gisp, da fyren hev op i skjorten og lod hans fingre ramme hans hud. ”Jeg har ikke fået dit navn at vide..” kom det så fra ham, uden at komme med et svar på hans spørgsmål. Han mærkede igen hans krop mod sin, og når fyren selv tilbød ham.. kunne han ikke sige nej. Eller trække sig tilbage for den sags skyld. Han lagde sin ene hånd op på den ene side af hans hals og træk ham endnu tættere på sig, mens at han placerede et kys på den anden side af halsen, som han let lod berøre med sin tunge derefter, han lukkede sine øjne helt i og bed så fast i hans hud. Den ene hånd der lå på hans hals lod han glide langsomt ned langs hans ene side, mens at han trak sine tænder yderligere ind inden at han overhovedet begyndte at suge noget af hans blod.

Eftersom blodet dukkede frem fra ejeren, smagte han blidt på det, og hans øjne blev mere mørke røde i det med tiden. Bastian kunne ikke direkte sige en mening om hvordan blodet smagte, det havde en speciel smag, men som var nok for Bastian til at han kunne blive mæt.

//out//